Tilbud

Turprogram i kort udgave

  • Dag for dag
  • Dag 1-2: Ankomst til Miami
  • Dag 3: Miami – Key West (260 km)
  • Dag 4: Key West – Fort Myers/Sarasota (480/600 km)
  • Dag 5: Fort Myers/Sarasota – Orlando (245/210 km)
  • Dag 6: Orlando
  • Dag 7: Orlando – St. Augustine (170 km)
  • Dag 8: St. Augustine – Fort Lauderdale (465 km)
  • Dag 9: Fort Lauderdale - Miami (50 km)

Prisen på rundrejsen inkluderer

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

Flere tilbud

FDM travel anbefaler

Læs mere om

Best of Florida

9 dages kør-selv-rundrejse i Florida

Solskinsstaten bugner af oplevelser, og I får lidt af det hele på 9 intense dage. Natur, byliv, strand, historie, shopping, dyreliv og forlystelsesparker. Rundrejsen giver jer underholdning ad libitum i fx Universal Studios og tager jer med ud i Floridas unikke natur. Der er tropisk stemning på Florida Keys og i Key West, mens der er strand- og natteliv for alle pengene på Miami Beach.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 7.225 kr.

pr. person ved 2 voksne og 2 børn under 12 år inkl. fly fra Billund, 9 dages kør-selv-rundrejse med bil og overnatninger.

Best of Florida

Dag for dag
Dag for dag
Florida Keys
Dag 1-2: Ankomst til Miami
Dag 3: Miami – Key West (260 km)
Dag 4: Key West – Fort Myers/Sarasota (480/600 km)
Dag 5: Fort Myers/Sarasota – Orlando (245/210 km)
Dag 6: Orlando
Dag 7: Orlando – St. Augustine (170 km)
Dag 8: St. Augustine – Fort Lauderdale (465 km)
Dag 9: Fort Lauderdale - Miami (50 km)
Dag 1-2
Dag 1-2

Ankomst til Miami

Miami Beach
Hop en tur i hotellets pool og slap af på bedste Florida-maner, så I lige får jetlagget ud af kroppen. Men Miami Beach kalder, og I skal naturligvis ud og se på turister og kendisser på Ocean Drive, den berømte strandpromenade i South Beach. Husk, at Miami Beach er andet end Ocean Drive – fx den mondæne shoppinggade Lincoln
Miami
Miami
Road, hvor I skal have det helt store kreditkort med. Også den lille smøge Espanola Way er værd at smutte igennem.

Selve Miami by inde på fastlandet – Miami Beach er jo en ø – har flere spændende kvarterer, bl.a. Coconut Grove i det sydlige Miami med masser af hyggelige butikker, lækre restauranter, barer og cafeer – det hele samlet i et kvarter med smalle gader, grønne træer og lave huse.

Vil I ryge en god cigar, så læg vejen forbi Little Havana – eller Calle Ocho, som bydelen kaldes på spansk. Little Havana er cubanernes bydel i Miami og her tales der hovedsageligt spansk. Men turister er velkomne, og I kan købe nogle solide kanonslag i bydelens cigarudsalg, hvor cigarerne rulles helt fra bunden inde i baglokalerne.
Dag 3
Dag 3

Miami – Key West (260 km)

Key West
Turen fra Miami til Key West yderst på Florida Keys er en fantastisk køretur. Men stå tidligt op og start bilen, for der er meget at se undervejs. Gør fx et stop på Key Largo og sejl en tur med en båd udstyret med
Southernmost Point, Key West
Southernmost Point, Key West
glasbund ud over Nordamerikas eneste koralrev, John Pennecamp Coral Reef, hvor de farvestrålende fisk kan opleves tørskoet.

Fortsæt til Key West og ankom ikke alt for sent, for der er masser at opleve i Key West. Først og fremmest den tilbagelænede stemning, de utallige barer langs hovedgaden Duval Street – og hvis tiden tillader det, et besøg i Ernest Hemingways villa, hvor den verdensberømte forfatter boede en årrække. Aftenen bør afsluttes med at se den smukke solnedgang fra Mallory Square.
Dag 4
Dag 4

Key West – Fort Myers/Sarasota (480/600 km)

Everglades National Park
Turen i dag er den længste på ruten, så stå tidligt op for at få noget ud af dagen. Dagens store pause bør være Everglades National Park med sit fantastiske dyreliv, der kan opleves langs vejen ind gennem parken fra byen Florida City syd for Miami. Her kan I opleve alligatorer i naturlige omgivelser på helt tæt hold uden at blive ædt – foruden utallige fugle og en mangfoldig natur, lige fra mangrovelunde over tæt regnskov til øde stepper og sumpområder.

Fra Everglades National Park kører I tværs gennem den centrale del af Everglades, også kaldet Alligator Alley. Så lad være med at få motorstop.

I fortsætter op langs Floridas vestkyst og kommer til Fort Myers. Der er masser af gode grunde til at besøge Fort Myers og nærområdet. Her ligger paradisøerne Sanibel og Captiva, hvor I kan nyde sandstrandene og det krystalklare hav. I kan bade fra strandene eller sejle ud med alt fra katamaran, yacht til kajak.

I Fort Myers afholdes farverige festivaller og til de golfinteresserede, er der mere end 20 golfbaner i nærheden, som de kan boltre sig på.
Dag 5
Dag 5

Fort Myers/Sarasota – Orlando (245/210 km)

Stemning i Fort Myers
Start dagen med en tur ud på Sanibel Island, der er kendt for de fantastisk smukke strande med meget fint sand og rig mulighed for at finde flotte muslingeskaller og sneglehuse. På den nordlige del af Sanibel Island ligger et stort fuglereservat, der bl.a. er hjemsted for de sjældne snestorke. Fra Sanibel sætter I kursen mod Orlando via den charmerende by Sarasota.
Dag 6
Dag 6

Orlando

Busch Gardens
I har hele dagen i Orlando, og det skal I nok få brug for, for byen bugner af forlystelsesparker. Alt efter temperament kan I vælge mellem Mickey Mouse, Universal Studios og SeaWorld. Hvis I allerede har besøgt Disneyland Paris, vil vi anbefale Universal Studios og naboparken Island of Adventure med det nye, store temaområde, The Wizarding World of Harry Potter.

Har I mindre børn med, så vælg Disney Magic Kingdom, eventuelt kombineret med Disney Animal Kingdom, der både er en safaripark og en zoologisk have. SeaWorld er også en fremragende familiepark for børn i alle aldre. Overvej at tage en ekstra dag i Orlando, hvis det kniber med tiden.
Dag 7
Dag 7

Orlando – St. Augustine (170 km)

St. Augustine
Fremtid og fortid mødes i dag, hvor I først skal en tur ud i rummet på Kennedy Space Center. Oplev opsendelsen af Apollo 11-missionen til Månen fra det originale
Kennedy Space Center
Kennedy Space Center
kontrolcenter i Kennedy Space Center og kom helt ud til rumfærgernes affyringsramper. Der er også mulighed for at spise frokost med en ægte astronaut.

Når I er landet igen, går turen tilbage i tiden til historiske St. Augustine, den første europæiske bosættelse i USA. Byens gamle, smalle gader og tilhørende fort er mere europæisk end amerikansk.
Dag 8
Dag 8

St. Augustine – Fort Lauderdale (465 km)

Fort Lauderdale
Så går det igen sydpå mod Fort Lauderdale, kendt for sine mange kanaler, som I kan komme ud at sejle på. Fort Lauderdales hovedgade, Las Olas Boulevard, er en hyggelig shoppinggade med masser af eksklusive butikker og lækre restauranter.

Skal der powershoppes, så ligger et af Floridas største outlet malls ikke langs fra Fort Lauderdale, Sawgrass Mills. Men husk at have plads til indkøbene i bagagen på flyet – start eventuelt med at købe en ekstra kuffert.
Dag 9
Dag 9

Fort Lauderdale - Miami (50 km)

Miami
Så er det tid til afsked med Florida, men I kan lige nå en sidste shoppingtur, inden flyet letter. Eller snup et nærmere kig på nogle af de bydele i Miami, I måske ikke nåede de første dage, fx hyggelige Coconut Grove, mondæne Coral Gables eller cubanske Little Havana.
Sanibel Island
Sanibel Island
Vidste du…

En US Border Patrol kontrolpost på US Route 1 fik i 1982 Key West til i protest at løsrive sig fra USA og oprette Conch Republic. Republikken nåede at erklære krig mod USA, men kapitulerede allerede et minut efter. Tanken var gennem humor at protestere mod spærringen af den eneste vej til Key West, og projektet lykkedes - og løsrivelsen gik i sig selv. I Key West lever begrebet Conch Republic fortsat I gadebilledet med republikkens flag og i variationer med restauranter, barer eller sågar lokale retter.

Tilpas ruten efter jeres ønsker
Rundrejsernes ruter er vejledende, og det er naturligvis muligt at tilpasse ruten, så I kommer forbi de seværdigheder, I gerne vil se. I kan også vælge at forlænge turen ved at lægge et par ekstra nætter ind undervejs. Forhør jer hos vores USA-specialister  om mulighederne. 

Læs meget mere om Florida her.

Start nu! Det er let at bestille Best of Florida


9 dages kør-selv-rundrejse i Florida
Fra 7.225 kr.

Prisen er pr. person ved 2 voksne og 2 børn under 12 år inkl. fly fra Billund, 9 dages kør-selv-rundrejse med bil og overnatninger.

Rejseperiode: 
1. november 2016 - 31. marts 2017

Fra København 
Pris pr. person fra:
7.295 kr.
ved 2 voksne og 2 børn u/12
10.440 kr. ved 2 voksne

Fra Billund
Pris pr. person fra:
7.225 kr.
ved 2 voksne og 2 børn u/12
10.370 kr. ved 2 voksne

Startdag:
Daglig. 

Varighed:
9 dage/8 nætter.

Længde:
1.663 km.

Kør-selv-rundrejsen findes i flere overnatningskategorier - spørg FDM-travel.

Se alle rejsetilbud til USA

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/seattle/hyatt-at-olive-8.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.