Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Rejsetips af samme forfatter

  • Se San Francisco fra fødderne...

    (Bedømt af 7 personer)
    15.10.09: Viveca Andersen
    Efter at have været i San Francisco 2 gange tidligere, i øvrigt positive oplevelser hvor vi ”gjorde” meget af det, man ikke må gå glip af.
    Læs hele rejsetippet
  • Stockholm-Nordens Venedig

    (Bedømt af 20 personer)
    06.02.09: Viveca Andersen
    Mange siger, at Stockholm er én af Europas smukkeste byer, og at sommeren er den bedste tid at komme der. Det er helt rigtigt, men hver årstid kaster sit charmerende lys over Stockholm.
    Læs hele rejsetippet
  • Oplev en ægte skærgårdsidyl på Möja udenfor Stockholm

    (Bedømt af 21 personer)
    06.02.09: Viveca Andersen
    En gang kunne man læse på en reklameplakat ombord på skærgårdsfærgerne: ”Det burde være en menneskeret, at mindst én gang i livet få lov til at sejle i Stockholms skærgård”. Der er utallige grunde til, at dette udsagn er rigtigt. Jeg vil prøve at beskrive øen og dens oplevelsesmuligheder for at give andre lyst til at besøge ”et smultronställe”.
    Læs hele rejsetippet
Fra San Diego til Seattle
Rejsetips indsendt af:
Viveca Andersen
Morud
30. dec. 2008

Fra San Diego til Seattle

Kør-selv-ferier i USA er blevet ”The real thing” i vores familie. Vi har kørt mange miles, båret kufferter ind og ud af adskillige hoteller, men det har medført eventyrlige oplevelser, ubeskriveligt flotte synsindtryk og møder med utallige, sjove og interessante mennesker. Forberedelserne til turen er vigtige og spændende. Jeg har tidligere skrevet nogle rejsetips, og jeg henviser til dem hvad planlægning angår (”Kør-selv-ferie i USA” fra den 10/11/08).

San Diego

Tips: • San Diego er en stor by med mange muligheder. Der kan blive brugt en del tid på kørsel, så det er en god idé, at vælge et hotel med fornuftig placering i forhold til de seværdigheder eller steder man har tænkt sig at besøge. Hvis økonomien ikke betyder noget, skal man helt afgjort bestille værelse på Hotel Del Coronado ved Stille Havet. Her koster et værelse 300 - 600$! Hotellet er smukt, hvidt og fantastisk! Det blev bygget i 1888 og har en lang historie. Bl.a. blev filmen ”Some like it hot” (”Ingen er fuldkommen”) fra 1959 med Tony Curtis, Jack Lemmon og Marilyn Monroe optaget her.

Man behøver ikke bo på hotellet, men kan ”nøjes” med at gå ind i lobbyen og indsnuse atmosfæren. Spring ikke over at besøge arkaden nedenunder, hvor mahognien indrammer de eksklusive forretninger. Her er også fotos fra filmen.

• SeaWorld
er et absolut must, og mindre end en hel dag kan ikke gøre det. 1. Hvis man opholder sig i byen i flere dage, er det en god besparelse at købe The Southern California FlexTicket. Samme billet bruges til entré i Universal Studios Los Angeles. Betingelserne er de samme der. Billetten koster i dag 99$. Til sammenligning: en-dagsbillet SeaWorld 65$ og Universal Studios 67$. Så kan man bruge 2 halve dage (eller flere) og evt. lave noget andet resten af dagen. Flexbilletten gælder i 14 dage.
 
2. Start dagen/dagene (vær gerne ved indgangen lidt før de åbner) med SeaWorld-besøgene. Den første time er der ikke så mange mennesker.

3. Lad være med at sidde på de pladser nærmest forestillingen ved de forskellige shows (i sær ved spækhuggerne). Man bliver drivvåd, da der sprøjtes kraftigt med vand. Hvis man er en ”vandhund” er det smart at have skiftetøj med. Ved de fleste rides bliver man temmelig våd, og det kan blive ubehageligt, da det ikke altid er varmt i San Diego, selv om det er sommer.

Seaport Village
Er et hyggeligt lille område med forretninger og restauranter (www.seaportvillage.com)

Kør til Point Loma og se San Diegos smukke skyline. Besøg også Old Point Loma Lighthouse (www.nps.gov/archive/cabr/lighthouse.html)

Mexico
Når man er i San Diego, er Mexico ikke langt væk. Måske fristes man til at aflægge Tijuana et besøg. Det er spændende og meget anderledes end San Diego på både godt og ondt. Hvis man tager der hen, er der en del meget vigtigt at tænke på.

1. Kør ikke over grænsen i bil, forsikringen dækker ikke. Man kan tegne en særlig forsikring, men det er ikke ualmindeligt, at bander bevidst ødelægger amerikansk-indregistrerede biler. Tag i stedet Trollyen (www.sdcommute.com) til grænsen. Det tager ca. 1 time. Parkere f.eks. ved San Diego Old Town Station, her er der gratis parkering.

2. Ved grænsen står en masse drenge som tilbyder sin hjælp til at vise én rundt (bedst at lade være).

3. Hvis man spiser eller drikker noget mens man er i Mexico, skal man kun drikke vand fra flasker man selv åbner og ikke spise noget med vand på (f.eks. grønsager eller glas der ikke er tørre). Læs mere på: (http://hungryhiker-tj.com/about/index.html)

4. Et besøg i Mexitlán er spændende. Her er omkring 200 af Mexicos mest berømte arkæologiske monumenter opført i skala 1:25 (ftp://ftp.catalog.com/mx/moon/tij.html)

Beskrivelse fra vores tur:

SeaWorld er både en mængde shows og underholdning i form af forskellige rides. Der er også detaljeret information, både skriftlig og ved at lytte til de informatører, der står rundt omkring. Ved delfinshowet ”Dolphin Discovery” blev en familie fra publikum (mor, far og lille søn) spurgt, om de ville deltage i showet. Sønnen skulle give delfinerne fisk, og moderen ville fotografere. Faderen blev placeret på den anden side af bassinet, hvor han skulle stå klar med noget, der skulle bruges senere. Sønnen fik et par overdimensionerede gummistøvler på. Han var ikke meget for at skulle røre ved fiskene. Moderen var meget ivrig og lænede sig så langt ud over vandet, at hun faldt i. Der blev råbt, at hun skulle forholde sig rolig, men hun baskede selvfølgelig med arme og ben, og én af delfinerne kom og ”fangede” hende. Den svømmede af sted med hende på snuden. Publikum skreg. Det var meget dramatisk. Så blev det afsløret. Hun var ikke drengens mor, men delfinernes chefstræner. I ”Pets Playhouse” var der husdyr der optrådte. Der var grise, katte, hunde og duer. Det mest imponerende var kattene som kunne kravle op af et reb og gå en slags armgang. ”Cirque de la Mer” var en flot akrobatisk forestilling på vand, i vand og oven vand. Amerikanerne er fabelagtige til at lave imponerende overraskelsesfyldt optræden. ”Wild Arctic” startede med en simulatortur – en arktisk ekspedition (hvor man selv var deltager). Man gik gennem et område, der var bygget op som en camp, hvor vi også så hvide hvaler. Dette var bare et lille udpluk, af alt det der er at se og opleve. Underholdningen er nærmest uendelig.
Warner Bros. Studios
Warner Bros. Studios

Los Angeles

Tips: • Universal Studios 
Vedr. billetkøb og praktisk planlægning af besøget – se SeaWorld San Diego. Hvis man er interesseret i filmens verden, MÅ man ikke gå glip af dette sted! Igen bevises der, at underholdningen er fuldstændig under kontrol. Som besøgende ”udsættes” man for det ene show mere imponerende end det andet. Man ser kulisser og rekvisitter fra kendte film som ”Tilbage til fremtiden” med Michael J. Fox, ”Dødens Gab”, Hitchcocks ”Psycho”, ”Flintstones” og mange, mange flere. Der er demonstration af lyd- og lyseffekter, og så er der selvfølgelig en mængde ”rides” som tager udgangspunkt i film f.eks. Jurassic Park (vandrutsjebane).
(www.universalstudioshollywood.com)

1. Ved parkens indgang får man et kort over området, som er meget stort. Her er også et tidsskema, hvor man kan læse hvornår shows og andet tidsbestemt foregår. Lav en plan så du kan nå at se det hele, og ikke skal bruge for megen tid med at bevæge dig fra den ene ende til den anden. Området er enormt og er delt i 2 afdelinger (niveauer), hvor man er nødt til at bruge flere rulletrapper. Det tager lang tid.

2. Det er som regel længst kø ved det nyeste show eller ride. Hvis man fra hjemmesiden ved hvad det er, er det klogt at lave det først.

3. Hvis man ikke har besøgt SeaWorld og derfor ikke har omtalte dobbeltbillet, kan man opnå rabat ved at fremvise sin lejekontrakt fra bilen (en del udlejningsselskaber).

4. Det er ofte meget varmt at stå og vente i de til tider lange køer. Godt at have vand med (køb det gerne i et supermarked udenfor parken – det er meget billigere) og evt. hat.

5. Ved ”Jurassic Park- The Ride” (som er en vandrutsjebane) skal man dække sit kamera godt. Man bliver meget våd!
 
Warner Brothers – VIPtour. (www2.warnerbros.com/vipstudiotour) Har man været i Universal Studios, har man set filmens verden fra en sjov, informativ og oplevelsesrig vinkel. Men det er en ”Theme Park”. Hvis man er interesseret i at få et større indblik i filmproduktion, er det pengene værd at tage med på Warner Brothers VIPtour. Det er dyrt, ca. 45$, men man får 2 ¼ times koncentreret information spækket med spændende synsindtryk. Det hele foregår i små grupper på 12 personer, så der er rig mulighed for at stille spørgsmål, hvis man har lyst.

1. Det anbefales at bestille billetter på forhånd (se hjemmesiden), da det ellers er svært (umuligt?) at få billetter, til det tidspunkt man selv ønsker.

2. Det er tilladt at fotografere men ikke at videofilme. 3. Alle voksne skal vise pas før turstart.

4. Man skal være der mindst 20 minutter før.

5. En anden god internetside til at orientere sig om ”stjernerne”: (www.seeing-stars.com/studiotours/WarnerBrosTour.shtml)
Superman i sit rette element.
Superman i sit rette element.

Movieland Wax museum

Dette voksmuseum er det største i USA, men af en eller anden grund ikke det mest besøgte. Det er en skam, fordi det er rigtig godt. Der er ca. 300 figurer, hvor mange ikke kun er placeret ”på rad og række” men i spændende miljøer fra én af de film, pågældende skuespiller har været med i. Giv dig tid til at læse på de små skilte, de fortæller ikke kun hvem figuren er, men også interessante oplysninger om film, rekvisitter og kostumer som har med figurens virkelige person at gøre.

Der bliver udvalgt 4 nye personer hvert år som tilføjes til museets samling. En afstemning bland museets gæster afgør hvilke 4. Figurernes kostumer er ofte originale og doneret af den kendte selv. Det er ikke usædvanligt, at den kendte deltager, når hans/hendes figur bliver sat op.
Steven Spielberg er tildelt én af over 2000 stjerner i Walk of Fame.
Steven Spielberg er tildelt én af over 2000 stjerner i Walk of Fame.

Hollywood Boulevard – Walk of Fame

1. Gå en tur på stjernerne i fortovet, hvor de kendte har fået deres navn. Der går mange udklædte her som gerne (mod betaling) vil lade sig fotografere alene eller sammen med dig. Det kan f.eks. være Frankenstein, Spiderman, Dr. Octopus fra Spiderman, The Kat in the Hat, Batman, Superman, Homer Simpson, Krusty the clown (også fra Simpsons).


http://www.seeing-stars.com/Immortalized/WalkOfFame.shtml
Grauman's Chinese Theatre
Grauman's Chinese Theatre

Grauman's Chinese Theatre

2. Her ligger Grauman's Chinese Theatre eller Mann’s Chinese Theatre. Biografen er fra 1927 og absolut ikke noget man skal springe over, hvis man ikke har været her før. Lige udenfor er det sted, hvor de kendte efter invitation laver deres fod- og håndaftryk i våd cement og skriver autograf. De første fra 30/4-1927 var Mary Pickford, Douglas Fairbanks og Sid Grauman .

3. Der er en milliard souvenirbutikker på denne gade, der alle har (de samme?) sjove og unyttige ting, som man ikke vidste at man havde brug for. OBS! Pas på lommetyve.

4. Det er ikke altid så let at finde en parkeringsplads omkring Hollywood Boulevard. Som regel er den eneste udvej, at betale de 8-10$ det koster på en af de overvågede parkeringspladser, der er i nogle af sidegaderne, men det er for flere timers parkering.

5. Lige ved siden af ligger Kodac Theatre (www.kodaktheatre.com), som er et enormt center fyldt med muligheder for underholdning (se link). Det er her, Oscaruddelingen foregår, og man kan få lidt “stjernedrys” ved at gå på trappen med den røde løber.
The Korean Friendship Bell
The Korean Friendship Bell

Stjernernes hjem...

...kan ses fra en bus på én af de ture, som der bliver reklameret for af gadesælgere, der ihærdigt prøver på at sælge billetter til én, når man går på Hollywood Boulevard. Før man kaster sig ud i et billetkøb, er det bedst at kontrollere: a. Hvilke stjerner de har på “programmet”. Tit er det, om ikke stjerner fra “en svunden tid”, så i hvert fald nogle som ikke alle er lige kendte i dag. b. Billetprisen. Den kan være omkring 40$/pers. c.

Man kan også købe et kort og selv køre rundt. Vi prøvede det sidstnævnte. Og selv om vi så huset hvor Peter Falk (Columbo) bor ret tydeligt, var resten et flop. Enten kendte vi ikke ”stjernen”, eller så kunne man ikke se huset. Men vi så da Eddie Murphys postkasse (hus og have var skjult bag træer)! Hvem vil ikke have lidt privatliv? 

TV-shows (www.tvtix.com) Hvis man har lyst til at være med til optagelse af et af de mange tv-shows, er der en del man skal tage stilling til:

a. Billetter kan bestilles hjemmefra (se link), eller modtages af dem der deler dem ud på Hollywood Boulevard eller i en kiosk i Universal Studios. De er gratis, men er ikke rigtige billetter. De giver kun adgang til at stille sig i kø udenfor det studie, hvor optagelserne finder sted. Man skal være der i RIGTIG god tid før det klokkeslæt der står på “billetten”. Herefter bliver publikum lukket ind efter tur. Måske kommer man slet ikke ind. Selv om man har stået der i lang tid (flere timer?).

b. Hvis man er der om sommeren, er der ikke mange shows at vælge mellem.

c. Der er tit aldersgrænse på 18 og 21.

d. Man skal have god tid. Først til at stå og vente udenfor, så til selve showet. Hver scene optages 3-4 gange (eller flere) og publikum skal klappe og grine lige ivrigt hver gang. Optagelserne kan tage flere timer. Når alt det er sagt, så skal man ikke snyde sig selv for oplevelsen. Det er sjovt, men tidskrævende. Hvis man ikke har mange dage i Los Angeles, kan det tænkes, at man skal vælge det fra. 

Hollywoodskiltet er verdens mest berømte byskilt. Bogstaverne er omkring 13 m høje, og har stået der højt over filmbyen siden 1923. Den gang var det meningen, at de skulle stå der i halvandet år, men de står der stadig! I 1973 blev de fredet, og fik status som kulturhistorisk monument. Det bedste sted til fotografering er ved Griffith Observatory. 

Rodeo Drive kendt bl.a. fra “Pretty Woman” med Julia Roberts og Richard Gere, skal ikke springes over, hvis man er “stjernetosset”. Har man set filmen, er man orienteret om prisniveauet i butikkerne. Det er dog ikke forbudt at kikke, det er ganske gratis. Mærkelig nok, når man tager butikkernes priser i betragtning, koster det ikke noget at parkere her, hvis man kun skal være her et par timer. Find et af parkeringshusene i en af sidegaderne. Regent Beverly Wilshire Hotel er hotellet kendt fra omtalte film (www.seeing-stars.com/hotels/BeverlyWilshire.shtml). Kan ses for enden af Rodeo Drive. 

Griffith Observatory (www.griffithobs.org). Er man interesseret i astronomi, er dette stedet. Yderst interessant udstilling, show og mulighed for at se månen. Observatoriet blev opført 1935 og var lukket for en gennemgribende forandring fra 2002 til 2006. Vores besøg var før 2002, og jeg kan læse på ovenstående link, at der er sket rigtig meget siden den gang. Vi var vældig inspirerede efter vores besøg i det ”gamle” Griffith, så det er næsten svært at forestille sig, at det kan blive endnu bedre. Men det er det sikkert. 

JPL - Jet Propulsion Labratory (www.jpl.nasa.gov og www.jpl.nasa.gov/events/tours.cfm) Et fabelagtigt sted for rumfartsinteresserede. Ring 001-818(354)-9314 lang tid før ankomst til Los Angeles (så tidligt som muligt), for at høre hvornår der er ture og for at bestille billetter (det er den eneste måde). Her får man en 2 ½ times tur helt gratis og bagefter uddeles en mængde interessant skriftligt materiale, også gratis. • California Science Center (www.californiasciencecenter.org) er et kolossalt stort museum. Meget spændende og interessant. Alle permanente udstillinger er gratis. 

The Korean Friendship Bell (www.sanpedro.com/sp_point/korenbel.htm og www.sanpedro.net/panoramas/korean_bell.htm) The Korean Friendship Bell var en gave fra det koreanske til det amerikanske folk som et symbol på venskab mellem de to nationer, og for at hædre veteraner fra Korea-krigen. Den er lavet at tin, kobber, guld, sølv, og fosfor. Det er en traditionel koreansk klokke, 3,63 m høj, 7,25 i omkreds og vejer 17 tons. Træerne som minder lidt om Bonsai-træer ved indgangen, blev givet af Koreas præsident (Chol Doo Hwan) 29/1-81.
Den majestætiske Queen Mary ved Long Beach.
Den majestætiske Queen Mary ved Long Beach.

• Queen Mary

Går man ombord på dette eventyrlige skib som sejlede sin jomfrurejse i maj 1936, er det let at forestille sig, at man er passagerer fra den gang, når man vandrer gennem de smukke omgivelser. Man kan ”nøjes” med bare at gå rundt og kikke. Eller deltage i nogle af de arrangementer der er at vælge mellem (se link). Det er også muligt at bo ombord, da en del af skibet er hotel. Det er dog ikke billigt. Hvis du kan lide lidt uhygge, skal du ikke forlade skibet uden at have deltaget i ”Goasts & Legends” (se link og min beskrivelse længere nede). (www.queenmary.com)

Ronald Reagan Presidential Library & Museum

 De fleste præsidenter ”får” et museum (bibliotek) efter afsluttet præsidentperiode. I Ronald Reagans Museum er der meget at se, og man skal have god tid. Der er alt fra Nancy Reagans kjoler til en kopi af ”The Oval Office”. (www.reagan.utexas.edu/museum)

Pasadena i det nordlige Los Angels er en rolig, hyggelig bydel. Vi har været her mange gange, og det føles næsten som vores ”andet hjem”. Det er et rart sted, hvor vi aldrig har følt os utrygge.

1. Vi bor altid på Comfort Inn. Det er et dejligt motel, hvor personalet er meget venlige og hjælpsomme. Prisen er på nuværende tidspunkt 90$, og alle værelser har køleskab og mikrobølgeovn.

2. Der er max. 5 minutters gåtur til Vons som er et stort supermarked. Her kan man bl.a. kan købe færdigretter i massevis. Kan varmes i mikrobølgeovnen, og holde madbudgettet nede. Det gør vi tit, og så ”er der råd” til at gå ud for at spise en gang i mellem.

3. Hvis man er i Pasadena, må man ikke gå glip af et besøg på Yard House (www.yardhouse.com/flash/default.asp). Det er en restaurant med udsøgt betjening, man føler sig virkelig velkommen. Menukortet har mange, mange dejlige retter som bliver serveret med omhu. Vinkortet er fyldigt nok til de fleste og der er særligt ølkort med 100-250 sorters fadøl ”på programmet”. Her kan især den yderst velsmagende Chocolate Stout anbefales.

4. Lige ved siden af restauranten ligger en biograf: Pacific Theatres Hastings 8‎ (www.pacifictheatres.com) 336 E Colorado Blvd. Kan man lide at gå i biografen, skal man også prøve det i USA. Det kunne jo også tænkes, at der er premiere på yndlingsskuespillerens nyeste film, før den er på i Danmark. Der er et par ting man skal vide:

a. De første dage (efter premieren) kan der være lange køer (selv om den pågældende film bliver vist i 4-5 sale i samme biograf). Køb derfor billet til en forestilling senere på dagen eller næste dag.

b. Det er ikke nummererede pladser, så kom i god tid.

c. Mange biografer har en meget kølende air condition, så husk en sweater m.m. hvis du går i strop-bluse, shorts o.l.

5. Old Pasadena (www.oldpasadena.com) minder lidt om Sydeuropa, og er et hyggeligt område med masser af butikker og restauranter. 

LA Downtown er til forskel fra Pasadena, et sted hvor man skal se sig for. Der er ikke alle steder, det anbefales at færdes, især om aftenen. Det skal dog ikke afholde én fra en gåtur (om dagen). Der er meget spændende at se, og noget specielt at gå ved siden af skyskraberne. Man føler sig meget lille. Find et parkeringshus og kast dig ud i en vandretur bare for at slentre rundt og måske kende miljøet igen, hvis du har set nogle af de mange film, der indeholder sekvenser her fra (f.eks. ”The Day After Tomorrow”, “Independence Day” og “Blade Runner”).

Du kan selvfølgelig opleve meget andet. bl.a. :
1. Little Tokyo - den japanske bydel. Her er det spændende at gå ind i de små butikker, hvor de fremmedartede varer ligger stablet op, og mange små restauranter, hvor man kan udfordre ganen med fremmede smagsindtryk.

2. Walt Disney Concert Hall åbnede i 2003, og er et imponerende bygningsværk.

3. The Cathedral of Our Lady of the Angels 555 W. Temple Street (mellem Grand Ave og Hill St). Uanset om man er katolik eller ej, er dette et besøg værd. Et kirkerum der imponerer.

• Disneyland 
Det kan siges meget om Disneyland, men jeg vil nøjes med at henvise til linket. Det er et supersted for barnlige sjæle. Man skal være der før de åbner (pga. lange køer), og ikke gå hjem før man har oplevet den eminente, fantastiske, imponerende og fabelagtige “Disney's Electrical Parade”, som er et optog af Disneys figurer oplyst af en halv million elpærer. Det hele afsluttes med et fyrværkeri, som (undskyld Tivoli) er det flotteste jeg har set! 

Santa Monica Pier er mere en forlystelses”park” end en pier, men den er jo en gammel sag fra 1922 og selv med en masse nymodens tingel-tangel, skal den da ikke springes over. Og har man set filmen ”The Net” med Sandra Bullock, skal man selvfølgelig have en tur i karrusellen. Bagefter måske en lille soppetur på stranden for at se de gule biler fra det ægte ”Baywatch” og Lifeguard Headquarters. 

Fortsæt ca. 3 miles (kør ud med kysten – Neilson Way og Pasific Ave) og besøg Venice Beach. (www.westland.net/venice). Der annonceres: ”ADVARSEL: Du er ved at køre ind i Venice, hvor det aldrig bare er "en dag på stranden." Vær ikke så dristig at komme her, medmindre du er parat til at blive længere, end du har bestemt!” Og det er sikkert en god måde at fortælle, at her kan alt ske! Eller i hvert fald, kan man komme til at se lidt af hvert. Først er der alle de ”unge løver” (og ”løvinder”) der hurtigt kommer susende på deres rollerblades (en gang i mellem temmelig halsbrækkende). Der er muskelpumpende store mænd, spåkoner m/k, sandkunstnere og alle mulige (og umulige) Street Performers. Lad forargelsen blive hjemme og bare nyd det!
 (www.santamonicapier.org)
LA By Night
LA By Night

Beskrivelse fra vores tur:

Universal Studios. På ”Studio Tour”, som er en rundtur i en tram, hvor man bliver transporteret gennem mange kulisser og et utal ”sets” fra ”King Kong”, ”Dødens gab”, Jurrasic Park m.fl, får man rigtig mange overraskende oplevelser. Det kan åbenbart også ske, at turguiden (som sidder forrest og kommenterer hvad man ser) får en overraskelse.

Da vi passerede Bates Motel fra Alfred Hitchcocks ”Psyko” fortalte hun, at én dag da skuespilleren Jim Carrey (kendt bl.a. fra ”Ace Ventura”) havde pause mellem filmoptagelserne. Listede han sig ind i kulissebygningen og klædte sig ud til den døde mor i ”Psyco”. Da trammen passerede, flåede han døren op, kom farende ud med løftet kniv, og løb efter de stakkels uskyldige turister. Måske var det turguiden, der blev mest forskrækket, da hun var den eneste der vidste, at dette ”skræmmende” optrin ikke var med i ”programmet”.

Warner Brothers. Det var let at finde derhen, og vi var der ca. ½ time før turstart. Fik en kop kaffe og blev vist ind i en lille biografsalon for at se en 15 minutter lang film med klip fra forskellige Warner Brothersproduktioner. Efterfølgende blev vi delt op i to grupper. I vores gruppe var vi 12, og vi blev vist ud i den overdækkede elektriske vogn, som vi skulle køres rundt i. Vi startede i Warner Brothers-museet, hvor der var 25 minutter til at gå rundt for os selv. Oprindelig var det ikke et museum, der var beregnet for offentligheden. Museet indeholdt dragter fra forskellige film. De måtte selvfølgelig ikke berøres, og var kun beskyttet af alarm. Der var Superman, Batman, Cat woman, Robin, en del om Clint Eastwoods film bl.a. ”Dirty Harry”, John Waynes ”Rio Bravo” og Harrison Fords ”Flygtningen”.

Vi så lysekronen og klaveret fra Ricks Café i ”Casablanca”, og maskinen Dolly fra ”Twister” med de små ”flyverfiduser” lavet af Pepsidåser. Dustine Hoffmans dragt fra ”Outbreak” og kostumerne fra ”Dødbringende våben”, Michael Jordans sko og dragt fra ”Space Jam”. De havde lavet et fodaftryk, så man kunne sammenligne sin egne aftryk med hans. Der var også Oscarstatuetter.

Efter besøget på museet kørte vi til rekvisitafdelingen. Her kunne hvem som helst leje rekvisitter. Warner Brothers lejer selv, men til en billigere pris. Her var der sjovt at være, fordi der var jo ikke kun os, men også alle de ansatte der gik rundt og fandt bestilte rekvisitter. Vi så bl.a. to skabe der var med i ”Wild, Wild West”, JR’s spiritus-skab fra tv-serien ”Dallas”, og malerier der var kopier af kendte malerier. De bliver lavet på computer og forstørret til naturlig størrelse. Så kan de bruges i film, hvor de f.eks. skal ødelægges af brand. Et maleri af denne type koster omkring 40 $. Mange af tingene var slidte, men det kan ikke ses i den færdige film.

Vi så også den talerstol der bliver brugt (i film), når den amerikanske præsident (eller lign.) taler. Talerstolen var meget grim og slidt (som sagt, det ses jo ikke i filmen). Foroven var den betrukket med blå velour, men den manglede emblem/logo. Dette bliver lejet specielt, så talerstolen kan ”skræddersys”, til den lejlighed den skal bruges (Præsidenten, FBI osv.).

Alle porte var malet med tegneseriefigurer fra Warner Brothers film. Udenfor rekvisitafdelingen var der en opslagstavle med glasfront, ligesom den der bruges i en opgang i en lejlighedsejendom, hvor man kan se, hvem der bor i huset. Når denne tavle bliver brugt i en film, er det ikke tilfældige navne, der står der. Det er pga. at W.B. ikke vil risikere at blive sagsøgt, fordi man har brugt en eller anden eksisterende persons navn.

Hvis f.eks. en film udspiller sig i Denver, og der på tavlen står Phillip Saunders, kunne der jo være én, der hedder Philip Saunders, der bor i Denver. Denne mand kunne mene, at han skal betales, fordi de har brugt hans navn. For at undgå dette, bruger man navne på dem, der er med i produktionen eller deres familiemedlemmer.

Efter dette, så vi det studie hvor TV-serien ”Friends” (”Venner”) bliver optaget. Vi sad på tilskuerrækkerne og fik fortalt, hvordan serien bliver lavet. De 4 scener er af økonomiske grunde konstrueret, så de er smallere, end de ser ud til i det færdige resultat. Skuespillerne kan ikke gå fra det ene rum til det andet, men der bliver klippet i optagelserne, så det ser ud, som om de gør. Længst ud til venstre kunne man se gaden udenfor restauranten i serien. Her var der muligt at tage op til 8 biler ind, hvis det var det, man ønskede.

Anledningen til at der ikke bliver lavet ”rigtige” udendørsoptagelser er, at i et studie kan man selv ”vælge” vejr. Vi kørte forbi indgangen til sygehuset i ”Skadestuen” (”ER”). Da serien udspiller sig i Chicago, skal en del scener foregå om vinteren. En del optagelser bliver lavet i Chicago andre i Los Angeles. Forskellen kan ses i vinteroptagelserne. Der hvor man kan ”se”, at skuespillerne trækker vejret, er optaget i Chicago . Snevejr i LA ordnes med kartoffelflager.

Næste stop var en kulisseby, hvor vi måtte gå rundt og kikke. Vi så huset fra ”SpaceJam” og Mr. Wilsons hus fra ”JernHenrik”. Der hvor der var åbent, måtte vi gerne gå ind. Vi kørte forbi et lille område med træer, hvor man i en film som skulle foregå om vinteren, havde fjernet hver eneste lille bitte blad for at ”fremskaffe” de nøgne vintertræer. Efter dette, skulle der blade på træerne igen, og så måtte man lime plastikblade på!

På tal om træer, passerede vi også et lille, ikke ret stort område, med træer og lidt græs. Dette bliver brugt til Central Park i New York! Vi kørte gennem en 80 år gammel vilde vest kulisseby. Den er på trods af sin alder stadig i brug. Bl.a. til musikvideoen til ”Wild, Wild, West” med Will Smith. Til denne skulle der være ild i nogle af husene. Dette blev lavet på den måde, at man fjernede alt glas fra vinduerne og lavede ”kontrolleret” ild inde i husene.

Turen fortsatte gennem et lille jungleområde med masser af forskellige planter. Bl.a. bambus til film fra Vietnam og lign. steder. Det er meget billigere at optage film i Warner Brothers Studios, som at skulle transportere alle skuespillere, kamerafolk m.fl. + alt apparatur til ”location”. Denne jungle bliver også lejet af andre filmselskaber, bl.a. Universal Studios.

Der var også et lille bjerg, ikke ret meget højere end 1 m. Det blev brugt til toppen af et højt bjerg i ”Six days and seven nights” med Harrison Ford. Planterne blev holdt i live af et sprinklersystem, så man skulle passe på, at man ikke blev våd. Der kunne laves både regn og ild i junglen.

Alle administrationsbygninger og andre kontorbygninger er lavet uden nogen form for skiltning eller afmærkning. Så kan de bruges i film som sygehus m.m. bare man sætter skilte op. Én af bygningerne var lavet, så den lignede et motel. Da personalets biler holdt udenfor, passede det jo meget godt. Griffith Observatory

Vi startede med at købe billetter til ”Planetshow”, og fordrev de 20 minutters ventetid med at gå lidt rundt udenfor. Her fandt vi ud af, at dette var det bedste sted vedr. udsigt til Hollywoodskiltet. Det var der bare, stort og tydeligt og lige ved siden af. Og vi havde brugt SÅ lang tid nede i byen på at finde et sted, hvor vi kunne fotografere det!

Showet var utrolig godt, man sad som i Planetariet i København. Lige knap så bekvemme stole. Showet viste bl.a. hvordan dinosaurerne blev udryddet . Hørte om det eneste menneske man kender, der er blevet ramt af en meteor (det skete i 1964). Efter showet som varede en time, gik vi rundt i udstillingen og gik herefter op til teleskopet. Vi stod i kø ca. et kvarter og fik lov til at se månen. Det var meget imponerende.

Det var også helt fantastisk at stå udenfor i det Californiske nattemørke og se ned over Los Angeles ”By Night” med alle lysene.
Hvem vil "styre" Queen Mary?
Hvem vil "styre" Queen Mary?

JPL - Jet Propulsion Labratory

Vi var der i god tid, godt en halv time før. Blev taget godt imod af receptionisten, som var vældig overstrømmende. Klokken 13 startede selve turen, vi var temmelig mange. Forevisningen begyndte i auditoriet, hvor vi så en video der omhandlede rummet og JPL’s arbejde.

Vi så Voyage, rumsonde på vej mod Pluto. Har været på vej i 25 år. Der blev fortalt om en tidkapsel ombord indeholdende alt muligt fra jorden bl.a. fotografier og båndoptagelser af forskellige sprog. Man må håbe, at ”de små grønne mænd” (der evt. finder kapselen) kan finde ud af at betjene båndoptageren som også var med!

Det næste de viste os, var museet med en anden rumsonde (Galilei). Da den blev sat op og kom på plads i rummet, foldede den ikke antennerne ud. Trods det, får de alligevel 99% ud af det, de havde forventet.

Vi så operationsrummet. De kører OTC-tid som er det samme som Zulu. Så en lille videosekvens fra en opsendelse af Odysseus. Sidste stop på turen var det sted hvor man bygger udstyret til Mars-projektet (Mars Automatic Rover).

California Science Center. Det kostede $ 6 i parkeringsafgift, men ikke noget at komme ind i det ellers udmærkede museum. Her var der meget der kunne prøves og undersøges (lidt i stil med Eksperimentariet i København). Så en særudstilling om Titanic hvor billetten var et boardingcard fra den gang. Det skulle forestille at man var passagerer ombord. Der kunne læses om man rejste på 1., 2. eller 3 klasse. Blev modtaget ved den store trappe (kendt fra utallige film) af en purser, der viste os ”på plads”. Vi så et opslag over priser på billetter. 3. klasse kostede $ 35, hvilket i dag ville være $ 620 . 1. klasse $ 4500 = $ 78950. Man fortalte, at der (fordi man skulle skynde sig med at få skibet færdigt) ikke var nogen kikkert med ombord (derfor så man ikke isbjerget, før det var for sent!), og at vandet var koldere en is. Men da havvand er salt, fryser det ikke. Der var mange montre med ting (smykker, briller, penge, glas, kopper osv.), og et sted havde man taget en kæmpeblok is ind. Det var frygtelig koldt i lokalet. Et andet sted var et stort stykke af Titanics skibsside med koøjer og det hele. Til sidst kunne man på en stor tavle læse, om den person man ”var” overlevede eller var meldt savnet. Hele udstillingen endte i giftshoppen, hvor der stod en uniformeret mand og sagde: ”Welcome to the real world!”.

Queen Mary: Da vi gik rundt i det store skib, startede vi nede ved maskinrum og propeller og kom til sidst helt op til toppen hvor broen, kontor og officerernes kahytter lå. Da vi var på vej ud, fandt vi ud af, at billetten også dækkede entré til et kun fire dage gammelt ”goastshow”, så der gik vi selvfølgelig ind. Det viste sig at være en rundvandring i skibets bund. Steder der indtil nu ikke havde været åbne for publikum. Der var spindelvæv og skummel belysning. Vi fik fortalt den ene mere uhyggelige historie efter den anden. Der skete overraskende ting, som fik de små nakkehår til at rejse sig.

Ronald Reagan Presidential Library & Museum

Vi begyndte med at se en ufattelig mængde gaver til Reagan fra mange forskellige lande. Mange af dem var smukke og kostbare. I ”The Cabinet Room” sad vi ved det store forhandlingsbord, og på en tv-monitor kunne vi ”hjælpe” med at stemme ved forskellige spørgsmål. I ”The Oval Office” brugte Reagan den samme kontorstol, som han brugte som guvernør. På trods af det, følte han aldrig, i løbet af de 8 år han var præsident, at det var hans kontor. Han følte, at han var en ”midlertidig besættere”. Ronald og Nancy Reagan var oprindelig skuespillere, og de mødte hinanden ved en filmindspilning. Museet indeholder plakater m.m., som beretter om denne periode. Reagan skal have sagt: ”There’s no limit to what a man can do, or where he can go, if he doesn’t mind, who gives the credit”.

San Bernardino

Tips: • I San Bernardino, blev McDonalds-koncernen grundlagt af brødrene Maurice og Richard McDonald, inden de i 1961 solgte deres kæde til Ray Kroc, der gjorde McDonalds til det, det er i dag. Stedet hvor den første McDonald restaurant blev grundlagt er i dag et lille McDonaldsmuseum.

Edwards Air Force Base og NASA Dryden Research Center

Tips: • På disse steder forskes, afprøves og evalueres i forhold til fly-teknik og rumfart, og der er muligt at deltage i rundvisninger. Af sikkerhedsmæssige grunde skal man ”ansøge om tilladelse” for at godkendes (www.edwards.af.mil/main/contactus.asp) og (www.nasa.gov/centers/dryden/about/Dryden/tour.html). Det skal gøres i god tid (senest en måned før), dels pga. at processen skal have sin gang, og også for at forhåbentlig få den dag man ønsker (ikke rundvisning alle dage). Besøget, tager det meste af en dag og kan stærkt anbefales. Læs mere på: (www.edwards.af.mil + http://ludb.clui.org/ex/i/CA4979/) og (www.nasa.gov/centers/dryden/home/index.html) • Husk solhat og vand, hvis du besøger stedet om sommeren. Der er meget varmt!

Beskrivelse fra vores tur:

Vi forlod Rosemond og kørte ud mod Edward Airforce Base. Vi passerede en tørlagt sø, Rogers Dry Lake, som lå på begge sider af vejen. Der var advarselskilte, at man ikke måtte tage der ud. Vi kom til vagten i ”Guardshak”, og fik besked at stoppe for at vise vores identifikationspapirer, registreringspapirer osv. Soldaten der tog imod virkede meget barsk, med en M16-riffel stående lænet op af skrivebordet. Han var dog ikke mere barsk, end at han kunne smile og sige: ”Helloooo!!” på en sød måde.

Da vi kom frem til selve basen, var klokken 9.45, og rundvisningen startede 10. Vi mødte Dennis, der holdt foredrag og viste en video på en meget underholdende måde . Efterfølgende var der rundvisning på programmet, og da vi skulle ud til rundvisningsbussen, opfordrede han os til at gå på toilettet før afgang. Han sagde: ”You have to go, before you go!”

Vi kørte ud til Flight Line. På vej derud passerede vi den bygning, hvor Dennis´s tidligere kontor lå. Han sagde, at han havde det bedste kontor af alle, for udenfor stod der et skilt, hvor man kunne læse: ”Access to Space”, og det er der ikke mange der har! Vi så forskellige fly og hangarbygninger.

Flyene var malet hvide, selv om de var militærfly, for at de bedre kunne iagttages når de blev testet. Der stod Ed på for Edwards, et bogstav og så flyets nummer. Bogstavet stod for den opgave flyet havde. A for attack, B for bomber, X for experiment. Dennis, som var en ret kraftig mand, snakkede meget og hele tiden. Han fortalte, at en eller anden en gang havde spurgt ham: ”Dennis have you ever walked al the Flight Line?” Til det svarede han: ”No, but I have talked al the Flight Line!” Turen var forbi omkring klokken 12.

Vi tog til NASA Dryden Research Center (ca. 4 miles derfra) og spiste på deres cafeteria, som både var for personale og besøgende. I registreringen skulle man krydse sig af på en liste. Turen begyndte klokken 13. Vi gik i en ret stor gruppe. Det første vi så, var et fly der blev kaldt ”Det flyvende badekar”, fordi det ikke havde nogle vinger. Her efter en model af Atlantic som er en shuttle, og som er blevet brugt i film. Vi så landingsstellet til månemodulet, der blev brugt til træning her i området. Herefter fik vi forevist en film og så ud på Flight Line, ”Blackbird” og en del andre fly. Vi gik gennem administrationsbygningen og ud på den anden side, hvor vi så nogle fly, der har været brugt til research i forbindelse med flyteknik. Bl.a. et som så ud, som om det havde fået vingerne ”omvendt” på dvs. den lille vinge forrest. Det blev kaldt: ”ALF” og havde tv-figuren Alf som maskot. Det var meget varmt, ca. 40 grader C i skyggen.

Sequoia National Park

Tips: • Se de imponerende træer (www.nps.gov/seki) • Husk en trøje, højere oppe bliver det koldt.

Beskrivelse fra vores tur:

Startede i Vistorcenteret og ”nørklede” os efterfølgende op ad bjerget via små serpentinveje. En smuk flod løb under os. Lige før vi kørte ind i Giant Forest, var der et gult advarselskilt med en bjørnemor og to unger, hvor der stod: ”Slow for wildlife”. Træerne var høje og tykke. Et Seqoiatræ vokser 1 cm per 10 år. Træet udenfor museet var 78.5 m. Vi kørte gennem et væltet træ, hvor man havde savet en tunnel, ”Tunnel Log”. Herefter til ”General Sherman Tree”, som er den største levende ”ting” på jorden. 83 m høj og 11 m i omkreds for neden. Vi holdt ispause ved Lodgepool Visitorcenter. Sad udenfor og spiste isen i 16 grader selv om solen skinnede. Lidt småkøligt. Skovene på vej ud af parken var meget smukke. Vi kørte gennem områder, hvor vejskråningerne var dækket med blå, røde og hvide blomster. Der pilede egern rundt omkring, og vi kikkede selvfølgelig efter bjørne. Så ikke ingen, det var sikkert forkert tidspunkt (skal være morgen eller aften). Passerede et bjergpas ved 2452 m og holdt fotopause ved Red Mountain Overlook i 14 grader. Her var der over 2000 træer, der var mindst 3m i diameter. Fantastisk!
Winchester Mystery House
Winchester Mystery House

San Francisco

Tips: • The Winchester Mystery House:  Én af de mest skøre, sjove, vanvittige og egentlig imponerende oplevelser man kan udsætte sig for, finder man syd for San Francisco. 1884 begyndte enken efter en Winchester (firmaet der producerede rifler) at bygge på dette hus. Hun troede, at hvis bare hun hele tiden byggede på sit hus, ville ingen spøgelser (=de mennesker der var blevet dræbt af hendes mands våben) kunne gøre hende noget ondt.

Det gjorde hun så 24 timer i døgnet i 38 år! Da det var hende selv, der var arkitekten, endte det med et hus bestående af 160 værelser, 950 døre, 47 åbne pejse , 17 skorstene, 6 køkkener, 40 soveværelser og 1 brusebad. Der er vinduer i gulvet, og trapper der fører op til ingenting! De trapper der gør, består af trin som kun er omkring 5 cm høje. Det er fordi hun havde en sygdom, der gjorde, at hun ikke kunne løfte fødderne ret højt, men så er der til gengæld mange af dem (det passede sådan set mine korte ben helt fint, men min mand og søn pustede). (www.winchestermysteryhouse.com)
Tag en uforglemmelig vandretur på Golden Gate Bridge!
Tag en uforglemmelig vandretur på Golden Gate Bridge!

Pasific Heights Inn

Et virkelig godt bud på overnatning i San Francisco. Det ligger centralt og har gratis parkering. Det er et utrolig hyggeligt motel med meget venligt og personligt personale. Værelserne der ikke ligger i bunden vender ud mod en åben svalegang. På denne er der små søde støbejernssofaer omgivet af dejlige blomster. Her kan man sidde i solen, og nyde sin morgenmad og den gratis avis der ligger udenfor éns dør hver morgen. 

Golden Gate Bridge er med sin røde farve et af byens kendetegn. En sjov oplevelse er at parkere bilen ved én af “enderne” og spadsere over broen. Sydsiden er bedst, for så slipper man for at betale bropenge. Golden Gate er den eneste bro i Nordamerika, hvor man kan gå over. 
www.goldengatebridge.org/visitors/whattodo.php
Søløver i lange baner.
Søløver i lange baner.

Pier 39

(www.pier39.com) Er som navnet fortæller en pier, men den er i dag alt andet, end hvad den oprindelig var beregnet til (se link). Selv om det er meget ”turistigt”, er det skægt, at gå ind og ud af de mange butikker, bl.a. Santas Workshop, og måske sætte sig i en af restauranterne og nyde miljøet. Gå ikke glip af at se søløverne, som lægger sig i massevis ved siden af pieren (se linkets webcam).

Lombard Street

Gå til Lombard Street (www.sftravel.com/lomabardcrookedstreet.html) og se gaden med de 8 hårnålesving. Start i bunden og gå op til toppen.

• Ca. ½ mile derfra ligger Swensen’s Icecream (www.icecreamprofits.com/franchises/swensens/index.php). Gå ikke videre før du har smagt denne vidunderlige is.

• Alcatraz ”The Rock” (www.alcatraz.us) Hvis man er i byen mere end én dag – besøg fængseløen Alcatraz. Det blev oprindelig brugt af den amerikanske hær (fra 1850) og senere af FBI (lukkede 1963). Mange berygtede fanger har siddet her bl.a. Al Capone.

1. Lej en walk-man, så bliver du guidet rundt på en spændende måde (inkl. lydeffekter).

2. Husk trøje, det kan være ret blæsende ude på øen (og på sejlturen).

3. Gå ned tidligt for at bestille billet, det kan være svært at få plads. Man kan evt. bestille til næste dag, hvis man er der mere end én dag.

Beskrivelse fra vores tur:

Winchester Mystery House. Huset har 160 værelser, af hvilke vi så 110. Der var kun et brusebad!! Hun havde 18 tjenere, og af dem var 5 kokke. Der var 6 køkkener og desuden 1 værelse, som kun hun selv havde nøgle til. Det blev kaldt ”Séance room”, og her kunne hun stå og spionere (høre hvad de sagde nede i køkkenet). Tjenerne fik betalt hver dag, dobbelt så meget som andre steder, men så kunne hun også fyre dem på stedet, hvis hun ønskede det.

I 1906 ved det store jordskælv, blev hun lukket inde i sit soveværelse (pga. jordskælvets rystelser). Da hun blev ”befriet”, lukkede hun soveværelset, og de 30 værelser der vendte samme vej. De blev først åbnet efter hendes død. Man kan stadig se revner i væggene. Hun samlede regnvand for at bruge det til blomsterne. Hun havde aldrig gæster.

Theodor Roosevelt ville besøge hende en dag, men kom ikke ind. Han gik nemlig til hoveddøren, og den måtte man ikke gå ind af. En gartner der gik udenfor (og ikke genkendte ham) henviste til serviceindgangen, men den ville Roosevelt ikke benytte og gik sin vej.

Hendes lykketal var 13, og det gik igen i hele huset. I den store balsal var der en lysekrone med 12 arme, og her fik hun monteret én mere (ikke særlig smukt). Hun forlod kun huset ved familiebesøg og for at handle. Ellers lavede hun ikke noget. Hun havde ikke nogen plan for sit byggeri, men byggede bare nyt udenpå det gamle. Det bevirkede, at der nogle steder var nedløbsrør inde i huset. Golden Gate Bridge I receptionen på hotellet fortalte Jackson (receptionisten), at man kunne gå over Golden Gate Bridge. Jeg var i tvivl om, det var for langt at gå over hele broen. Ved mit spørgsmål ”Do you have to walk al the way?” kikkede Jackson mærkeligt på mig i en brøkdel af et sekund, og forklarede så, at ”walk al the way” betyder, at man vil begå selvmord! Han fortalte også, at folk kom fra hele verden for at begå selvmord. De står altid med ansigtet mod byen, når de hopper, og altid samme sted (fra sydsiden og hen til midten). Man var holdt op med at holde regnskab over antallet selvmord (stoppede ved 3000!). På broen var der nødtelefoner, hvor der stod: ”Emergency”.

Solen skinnede og vi gik i shorts og t-shirts. Man kunne dufte havet (og bilerne selvfølgelig) og mærke broen vibrere under fødderne. Der var en frygtelig larm, og man skulle hele tiden være opmærksom på cyklisterne, så man ikke blev kørt ned. Vi kunne se Alcatraz, som ikke så ret stor ud fra broen. Broen er 1 mile lang. Vi så en statue af Joseph Strauss, som viste sig at være broens grundlægger (1937). Ud med hele broen var der skiltet: ”No U-turn”, hvilket jo var lidt sjovt, da det ville have været ret svært at vende om midt på broen. Den er ikke særlig bred. Det område man måtte gå på, var 2-3 m bredt, men det forhindrede ikke små servicevogne i at køre her. Et sted så vi én af dem vende for at køre tilbage. Det var en imponerende manøvrering. Så det med ”No U-turn” var måske alligevel nødvendigt? På broen var ulige antal kørebaner . Afhængig trafiktætheden blev antallet vejbaner ændret, så der først var flest nordpå. Dette blev gjort ved, at der var gule plastikrør stukket ned i huller i asfalten.

Om eftermiddagen, når de skulle flyttes (så der blev to vejbaner den anden vej), var der én lille lastbil, hvor der sad en mand på ladet, der sørgede for at tage rørene op, og en anden lastbil lige bagved som satte nye i, i en anden række huller.

Det tog os ca. ½ time hver vej at gå over broen. Da vi kom tilbage til hotellet, gik jeg til receptionen. Da jeg kom ind, kikkede receptionisten Jackson på mig, tørrede sveden af panden og sagde: ”Oh, det var godt, at du er tilbage!” og hentydede til ”selvmordsspringerne”. Vi snakkede lidt om vejret, og han sagde: ”Her er altid samme temperatur året rundt. Man kikker bare ud af vinduet, regner det, er det vinter”.

Morgenen efter, da vi var ved at forlade hotellet, kom hotelejeren forbi, og vi snakkede lidt med ham. Fortalte at vi havde fået det samme værelse som 9 år tidligere, da vi var der første gang (uden at have bedt om det – det var jo lidt sjovt da der ”kun” er 40 værelser i alt). Vi fortalte, at vi også den gang mødte Jackson i receptionen. Til hvilket han svarede: ”Yes, I know, he came with the building!”

Bodega Bay

Tips: • Kom til Bodega Bay hvor Hitchcocks ”The Birds” blev optaget (www.bodegabay.com/features/birds.html og www.filminamerica.com/Movies/TheBirds). En hyggelig lille kystby.
The Schoolhouse - The Birds
The Schoolhouse - The Birds

Beskrivelse fra vores tur:

Parkerede det sted hvor tankstationen i filmen lå. Nu var den der ikke mere, i stedet var der en restaurant og en butik. Fuglene sad rundt omkring på alle tagene, så man kan godt forstå, hvorfor Hitchcock lige valgte Bodega Bay. Det duftede dejligt af hav. Vi så den ene af de to eksisterende ”beholdere” som blev brugt til at koge olie til lamper af hvalspæk. Den der stod her, var blevet fundet ved Oregons kyst. Kørte 4-5 miles tilbage til Town of Bodega hvor skolebygningen fra filmen lå. Som én af ekspedienterne i butikken i Bodega Bay sagde, da vi spurgte efter locations fra filmen: ”Det var godt skolen ikke lå så langt fra havnen i filmen som i virkeligheden, for så var de flygtende børn godt nok blevet trætte i benene!!!”.

Fort Ross

Tips: • Hvis man vil se et ”rigtigt” fort (som vi kender det fra film), skal man tage turen forbi Fort Ross (www.mcn.org/1/rrparks/fortross). Det er én af Californiens ældste historiske parker med 41 kanoner af forskellig størrelse og oprindelse. Fortet blev etableret af russerne i begyndelsen af 1800-tallet. Forskellige pelsjægere brugte fortet som handelsstation, men fortets indbyggere beskæftigede sig også med landbrug og småindustri. Russerne var de første til at indføre mange europæiske moderniteter f.eks. glasvinduer. Hvis man ikke har masser af tid (og skal nordpå), er det bedre, at køre sydpå, for at komme på motorvejen igen. Kystvejen tager lang tid. • Husk myggespray o.l. før besøg i skovene.
Redwoodtræer
Redwoodtræer

Beskrivelse fra vores tur efter Fort Ross (nordpå):

Når vi nærmer os kysten igen, har vi kun skove i vores højre side. Vi kører ind i Redwoodskoven. Det er stadig sol men alligevel lidt mørkt. I venstre side kan vi af og til se Stille Havet. Lige pludselig er det 26 grader, temperaturen har ellers ligget omkring 17! Så bliver der bjergkørsel og utrolige skovområder i sær i højre side. Lige før Crescent City rammer solens stråler os mellem træernes grene så stærkt, at vi stort set ingenting kan se! Det veksler mellem, at man kan se havet og bælgmørke skove. Temperaturen varierer også mellem 17 og 28 grader! Det var tid til overnatning. Ved pieren gik vi et stykke ud på molen. Så Battery Pion Light House (www.lighthousefriends.com/light.asp?ID=58). Kørte videre ned til fiskerihavnen. Lige pludselig stak to sæler sine snuder op af vandet og lavede ringe. Forlod havnen for at køre Elk Valley Road, som er den gamle stagecoach-vej fra Oregon gennem skoven. Tilladt maxhastighed 15 mi/h. Stoppede midt i skoven for at gå en lille hike. Valgte ”Boy Scout Tree Trail” og gik ca. ½ time. Supertur med et ubeskriveligt lys. En eventyroplevelse!! Masser af bregner, masser af larver og masser af MYG!! Vi fik mygstik, det var godt vi havde Etono med, men vi skulle have brugt myggespray før turen, så ville den være blevet længere. Der var store huller i vejen vi kørte på. Sandsynligvis, fordi træernes grene og de lang”armede” snylteplanter der hænger ned fra træerne får regnen til at dryppe samme sted. Alt er kæmpe, også de planter vi kender fra Danmark, hvor de kun er en 10-del så store. Vejen gennem skoven er kun 9,8 miles, men det tog lang tid at køre pga. vejens kondition.
Lovens lange arm holder øje med trafikken.
Lovens lange arm holder øje med trafikken.

Landsby O’Brian

Stoppede i den lille landsby O’Brian for kaffepause. Vi sad i skyggen udenfor butikken på deres veranda og spiste maden. Det var omegnens mødested. Her kom man for, at gå på posthuset, handle, tanke m.m. Vi tankede også meget billig benzin ($1.75 selv om det var med betjening), købte frimærker og var på toilettet. Man skulle hente toiletnøglen, ved den unge pige der passede tanken, og den var sat på en fluesmækker i fuld størrelse. Når man kom til toiletbygningen, forstod man hvorfor. Der sad en kæmpeflue på taget!! Inde i butikken var der diverse skilte: ”Ingen tobak til personer under 30 uden ID”, hvis man ikke havde gråt hår, kunne man ikke købe alkohol uden billede-ID, hvis man var født efter dagens dato 1982, kunne man ikke købe noget. Der var mange sjove typer der gik forbi. En ældre mand med langt gråt hår i hestehale, hængenumse i bukserne osv. Vi er på landet! Ved vejkanten havde de placeret en gammeldags politivogn, fordi der på vejen gennem byen var blevet dræbt flere pga. for høje hastigheder.

Kørte gennem skovklædte bjerge (ikke Redwood). Lige udenfor Medford, fik vi øje på et bjerg med sne på toppen!! Det var 29 grader, og vi begyndte at køre op mod Crater Lake. En gang i mellem så man en flod i den ene side (Rush River), og der reklameredes med muligheder for rafting. Vi passerede Lost Creek Dam, og fik herefter en smuk skov i mange grønne nuancer omkring os. Alt fra lyst grønt til rigtig mørkegrønt. Kort fotopause hvor vi filmede floden der brusede forbi. Vi kørte gennem en ”korridor” af træer, og der advaredes mod snescootere på tværs af vejen! Mon de kommer i den varme?
Wizard Island i Crater Lake.
Wizard Island i Crater Lake.

Crater Lake

Tips:
• Hvis man ikke kender farven blå, findes der ikke bedre sted at lære den at kende! Jeg har aldrig nogensinde, hverken før eller siden, set en så smuk sø.
• Vælg at bo i parken for at få størst oplevelse af naturen. Der er to muligheder, Crater Lake Lodge og Mazama Village Motor Inn. Den sidstnævnet er billigst. Jeg sagde ikke billig, men det er pengene værd. Man bor i hytter, hvor man har et bord udenfor, som man kan sidde og drikke kaffe ved, mens man nyder omgivelserne.
• Man skal være klar over, at sneen ligger længe her, og at vejene kan være lukkede langt ind i juli måned. Tag højde for det både ved kørsel og påklædning. Få vejmelding – ring (541) 594-3000. Har man “styr” på disse forhold, er det sjovt at lege i sne om sommeren.
• Læs mere på: (www.nps.gov/crla) og bestil evt. en bådtur på søen, men det kan først lade sig gøre fra midt i juli til midt i september.

Beskrivelse fra vores tur:

Lige før vi kom til Crater Lake, var der sne helt ind til vejen, og det på trods af 28 grader!! Vi checkede ind og fandt vores ”cabin”, som bestod af 4 værelser (to for oven og to for neden). Vi fik et af dem for neden, og indlogerede os. Fik kaffe og æblepie ved et bænkbord udenfor hytten som ligger i ca. 1700 m.o.h. Gik en god tur på rimkanten i 30 graders varme, tog masser af billeder, filmede og nød den smukke, smukke sø. Vandet var så klart, at man mange steder kunne se søens bund. Overnattede og startede næste morgen i 15 grader. Der var rådyr et par miles fra søen, små snedriver rundt omkring, men himmelen var blå, solen skinnede og der var ikke en eneste sky. Vi stoppede for at tage en lille gåtur i sandaler og bare tæer i sneen. Det skulle jo prøves. Der var god udsigt over Wizard Island, som er den lille toppede ø midt i søen. Vandet var fuldkommen turkisblåt. Imponerende! Ved Watchman Point i 2402 m.ø.h. blæste det, så vi tog trøjer på for første gang, men stadig bare ben! Der var mere sne på nordsiden, så smeltevandet løb over vejen. Efter at have kørt et stykke vej, var det 27 grader, men der skiltedes hele tiden med ”Snow zone” og ”Chain up-area”. Det gælder nok ikke i dag! På vej ned af bjerget, inde mellem træerne, groede der vilde Rododendron i massevis i begge sider!
Vidunderlig vandring ved Mt. St. Helens.
Vidunderlig vandring ved Mt. St. Helens.

Mount Saint Helens

Tips: • For den der ikke har været ved en vulkan (selvfølgelig også for alle andre), er Mount Saint Helens et yderst interessant rejsemål
  • Besøg Mount Saint Helens Visitor Center
  • Besøg Johnston Ridge Observatory
  • Vælg en trail og nyd naturen.
  • Besøg Coldwater Ridge Visitor Center

(www.fs.fed.us/gpnf/mshnvm). 

Beskrivelse fra vores tur:

Startede ved Mt. St. Helens Visitor Center. Købte en billet til hele området og gik ind for at se udstillingen. I billetsalget fortalte de, at Buch-regeringen havde beskåret deres budget med 75%, så de var glade for alle indtægter. Så en meget interessant film om udbruddet i 1980, hvor hele toppen af vulkanen blev ”skudt af”.

Kørte videre og passerede Silver Lake som inde ved kanten var fyldt med åkander. Omgivelserne består mest af løvtræer. Noget af løvskoven blev plantet i 1983. Ved vejkanten var der mange små gule blomster. ½ mile fra Johnston Ridge Observatory (4200 ft.) som er det højeste punkt, vi kan komme, var der en del træstammer, der bare lå og flød, en del stubbe og andre træer der står som døde grå spøgelsestræer uden grene. Alt sammen fra udbruddet i 1980. På parkeringspladsen ved Johnston Ridge Observatory sad vi i bilen og spiste madpakker, fordi det regnede lidt. Det holdt dog op igen, inden vi var færdige. Vi var heldige at komme lige tilpas til et rangerforedrag. Det handlede om lavasten, vulkantyper, hvorfor en vulkan går i udbrud og selvfølgelig historien om St. Helens. Vi stod 8 km fra selve vulkanen, men det så ikke ud til at være så langt. Hvis vi havde stået der den gang i 1980, ville vi være blevet ramt af sten, aske og en chokbølge 42 sekunder efter udbruddet.

Gik op til et udsigtspunkt lidt højere op. Det blæste meget. Det var godt, at vi havde taget trøjer på. Det var koldt i vinden, men ellers dejligt i solen. Efter det interessante besøg kørte vi videre. Vi stoppede længere nede, for at gå en 2½ mile lang trail (vi var dog alle tre enige om, at den var længere). Det var en fantastisk tur ned gennem slugten, hvor der nogle steder stod træer, andre hvor der havde været det (før 80), hvor der nu ”kun” var blomster, sand og små sten.

Vi vandrede også ved siden af en flod, der i en vældig fart kom brusende med sit temmelig brune vand. Der var små søer med klart vand, og et sted piblede et vandfald frem. Faunaen var til dels kendt hjemmefra, men der var også mange planter og blomster vi ikke kendte. Der var mange fugle, sommerfugle og guldsmede.

På himlen samlede skyerne sig i en flot formation. En lys sky med et mørkt område som lå ”i lag” i striber. Vi kom meget tilfredse tilbage til bilen. Der havde udelukkende været naturens lyde og vores egne skridt, for vi havde været helt alene kun i selskab af fugle, kendte og ukendte blomster og masser af frisk luft.

Vi fik en tår at drikke og afsluttede vulkanbesøget ved Coldwater Ridge Visitor Center. I de timer vi var omkring vulkanen, skiftede den hele tiden farve. Fra grå til brun, fra mørk til lys. Alle de steder vi besøgte i området havde meget gennemtænkte pædagogiske udstillinger med fotos, film og diverse genstande.

Seattle

Tips:
• Seattle er kendt for sine regnbyger og ikke specielt høje temperaturer, så husk ”paraply” og trøje.
• The Museum of Flight (Boeing) (www.museumofflight.org) Et stort og spændende museeum.
• Space Needle (www.spaceneedle.com) Det er en god idé at tage turen op tårnet i passende tid til at først se byen i dagslys, og herefter kunne vente på solnedgangen.
Space Needle
Space Needle

Beskrivelse fra vores tur:

Vi vågnede og konstaterede, at det var rigtig gråvejr med småregn. Så det blev lange bukser, almindelige sko og strømper. Vi hentede jakkerne i bilen før morgenmaden.

Efter en ”afslappet” formiddag tog vi til Boeingmuseet The Museum of Flight . Her så vi mange interessante ting, men det mest spændende var nok det første Air Force One. Et Boeing 707 (den nuværende er et 747), bygget af Eisenhower. Efter 1972 blev det ”nedgraderet” til Vice præsidentfly og til sidst taget helt ud i 1996.

Toilettet var designet af Jaqueline Kennedy. Johnson havde to hunde som hed Him and Her. De havde en lille hunde”dør” ind til toilettet ”Doggiedoor”.

På kontoret var der en hatholder til Johnsons Texashat og en pibeholder til Kennedy. Johnson fik skrivebordet konstrueret således, at det kunne hejses op, så hans gæster nærmest sad med hagen ved bordkanten, og præsidenten kunne kikke ned på dem.

Flyet var slidt og ikke særlig luksuriøst. Man kunne dog lave mad ombord. Udover det, så vi et Boeing 80 fra 1929 med træstole og små fine lamper inden i, og prøvede at sidde i cockpittet på en Blackbird. Om aftenen kom solen, og vi bestemte os for et besøge i Space Needle som blev bygget 1961-62 (605 ft. højt og vejer 9,550 tons = 1705 fuldvoksne elefanter). Det var en fin aften og vi så solnedgangen fra tårnets top.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/island/island-den-fascinerende-oe.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.