Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Grand Canyon

  • Grand Canyon - Road trip

    (Bedømt af 9 personer)
    29.08.15: Jim Thorup
    Dette rejsetip dækker et seks dages solo road trip Las Vegas tur-retur på ca. 1.500 kilometer, hvor et af hovedformålene var at besøge det ikoniske Monument Valley - et sted der filmisk altid har været et magisk uvirkeligt sted.
    Se hele rejsetippet
  • En rundtur til seværdigheder i Arizona

    (Bedømt af 8 personer)
    27.08.14: Jan Kronsell
    Arizona er en af de største stater i USA med sine knap 300.000 km2, og med kun 6,5 millioner indbyggere er der masser af ret øde steder, ikke mindst i Mojave og Sonora ørkenerne.
    Se hele rejsetippet
  • Helikoptertur med landing i Grand Canyon

    (Bedømt af 8 personer)
    23.01.14: Anne Ejler Højriis
    I september 2012 besluttede vi at rejse 3 uger til Californien, og at se Grand Canyon stod allerøverst på vores ønskeliste. vi undersøgte mulighederne, og fandt ud af, at selvom det alt i alt kostede ca.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Grand Canyon

Udsigt over Grand Canyon
Rejsetips indsendt af:
Line Nesgaard Hansen
Kgs. Lyngby
1. april 2010

Roadtrip i USA med hiking i Grand Canyon

Mit rejsetips handler om roadtrip i USA, hvor vi fik set og oplevede utrolig meget. Et af de mange højdepunkter var hiking i Grand Canyon.
De første par dage

De første par dage

Vi ankom til LAX sendt om aftenen og gik med det samme ud og fandt transferbussen ned til Alamo Car Rental. Vi havde booket bil og GPS hjemmefra igennem Holiday Autos og var derfor sikret en bil i luksusklassen da vi ankom. I vores tilfælde blev det en lækker Cadillac CTS. Vi kørte straks afsted til vores forbookede motel tæt på Disneyland, hvor vi lagde os til at sove med det samme. Morgenen efter var roadtrippet for alvor i gang. Vi satte med det samme afsted mod Palm Springs Aerial Tramway, som ifølge vores rejsebog blot var en svævebane. Efter en ret morsom tur i svævebanen, kom vi til toppen hvor vi mødte et fantastisk syn. Udsigten var fænomonal og det viste sig at der lå en hel 'State Park' på toppen, med en masse stier til små hikes. Efter at have gået nogle timer, i den dejligt temperetede luft og smukke natur begav vi os videre på vores tur igennem Palm Springs og dernæst videre til et mindre luksuriøst motel i Twentynine Palms. Turen til Twentynine Palms førte til en aftentur igennem Joshua National Tree Park, hvor vi i mørket kunne se coyotes løbe henover vejen. Vi valgte at stoppe midt i parken, da det gik op for at at stjernehimlen var så klar som den kunne være. At stå i buldermørke og se på den smukkeste stjernehimmel med lyde fra alverdens dyr, kan i den grad anbefales.

Udsigt fra 3 mile posten
Udsigt fra 3 mile posten

Dagen startede kl. 06.00 med afgang fra Bellemont, Arizona

Efter at have overnattet på det enormt hyggelige, pæne og billige 'Motel 6' i Bellemont, Arizona begav vi os afsted mod Grand Canyon (South Entrance). En tur på ca. 2 timer.
Da vi ankom til Grand Canyon var der næsten ingen kø og vi kom derfor meget hurtigt ind i Parken. Ved betaling blev vi tilbudt at købe et 'Annual Pas' til 80 dollars, som ville give adgang til alle 'National Parker' i hele USA i et år. Da det koster 20-30 dollars pr. bil at komme ind i en National Park, kan det virkelig betale sige hvis man skal til flere parker. Vi erfarede dog at det ikke kunne betale sig for os, da mange af de parker vi efterfølgende besøgte var 'State Parks' og ikke 'National Parks', og her tæller rabatten altså ikke.
Efter at have kørt lidt ind i Grand Canyon mødte vi et storslået syn med en utrolig smuk udsigt. Grand Canyon var så meget større end vi overhovedet havde forestillet os. Efter at have nydt udsigten lidt kørte vi til venstre mod visitor centret hvor vi fandt en parkeringsplads og fyldte vores vandflasker. Ved siden af visitorcentret ved Grand Canyons kant, er der en masse skilte som viser de forskellige hikes den sydlige del af Grand Canyon byder på. Her er bl.a. mulighed for blot at tage hikes langs 'kanten' på toppen, hvor der er kørestolsvenlige stier, men der er også mulighed for hikes ned i dybet, hvor man kan campere hvis man har mod på det. Da vi hverken havde camping udstyr eller lignende med valgte vi kun at gå 3 mil ned i 'dybet', hvilket også viste sig at tage noget længere end forventet. Alene turen ned tog omkring 2 timer grundet en del vandpauser i den bagende varme, som kun blev værre. Da vi endelig kom ned til 3 mile posten tog vi os en velfortjent pause hvor vi nød naturen og fik lidt sødt at spise.
Fra bunden af Grand Canyon
Fra bunden af Grand Canyon

Op igen

Efter at have holdt en pause var det tid til at begive os opad igen. Puha en tur. Det var så varmt at vi måtte holde pause hver 200 m, men smukt det var det! Turen opad tog os næsten 4 timer, så da vi endelig kom op var vi virkelig trætte. Trætheden var dog en god træthed, grundet alle de smukke og interessante synsindtryk man havde mødt på vejen op. Noget andet vi også mødte i Grand Canyon i stor stil var egern! American Ground Squirrels for at være helt præcis. Disse egern rente mildt sagt efter en konstant for at lokke lidt mad ud af en. En russisk turist der holdte stop samtidig som os, erfarede da også hurtigt at disse egern er nogle små grådige dyr, da de efter at have set hendes æske med småkager kom løbende og sprang direkte på hovedet ned i æsken, hvor der blev rumsteret og hamstret godt og grundigt, hvorefter de igen smuttede.
Da vi kom til toppen skyndte vi os over i bilen hvor vi tog os en velfortent lur. Da vi vågnede var der omkring halvanden time til solnedgang, og vi besluttede os derfor for at køre ud til det østligste udsigtspunkt som skulle være ideelt til en ægte Grand Canyon Sunset.
Grand Canyon i solnedgang
Grand Canyon i solnedgang

Solnedgang i Grand Canyon

Vi ankom til udsigtspunktet hvor der også lå et stort vagttårn, souvenirbutik og vigtigst af alt en tankstation. Vi parkede bilen og gik som et par andre mennesket ud på en større klippeafsats hvor man kunne se ud over store dele af Grand Canyon samtidig se solen gå ned bag de røde klipper. Et utrolig smukt syn som man virkelig ikke bør gå glip af hvis man nogensinde kommer til Grand Canyon. Grand Canyon har været 'an experience of a lifetime' og kan varmt anbefales hvad end man er til lange, korte eller ingen hikes.

Seværdigheder
Nationalparker
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Grand Canyon

Hoteller i Grand Canyon
Rejser til Grand Canyon
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/florida/14-dage-i-florida-gid-vi-havde-14-dage-mere.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.