Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Nawiliwili

Kauai er intet mindre end det tropeparadis, som drømme er lavet af. Det er en ø med tårnhøje eventyrlige klippemassiver, som hænger ud over havet og grønne dale, uberørt regnskov og brusende vandfald, der er som taget ud af en mytisk fortælling. Her ligger nogle af verdens mest fotograferede strande, og det er ikke få filminstruktører, der har fået den ide, at sætte scenen for deres film på øen. Film som Jurassic Park, Blue Hawaii, King Kong og Indiana Jones og Jagten på den forsvundne skat er kun et lille udpluk af de blockbustere, som har brugt Kauai som baggrundskulisse.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Na Pali-kysten

Ca. 1.000 m over det brusende Stillehav ligger Na Pali, som danner en uindtagelig mur langs Kauais nordvestlige kyst. Naturens fæstningsværk gemmer på smukke, grønne dale, der gemmer sig inde i voldene. De er alle ubeboede, og I kan kun komme hertil til fods, med båd eller helikopter. Sceneriet består af yndefulde lavamarker, hvide sandstrande og huler skjult af vandfald.
Waimea Canyon og Kokee State Park

Waimea Canyon og Kokee State Park

Kløften Waimea Canyon er over 22 km lang, 300 m bred og mere end 1.000 meter dyb. Den blev skåret ud af massivet af floder, som løber ned fra toppen af Mount Waialeale. Her falder mere end 11.500 mm nedbør om året og er et af de vådeste steder på jorden.

I kan nyde en betagende udsigt over slugten fra talrige udsigtspunkter langs Waimea Canyon Drive eller fra en helikopter.

Havn

Havn
Krydstogtskibene lægger til kaj i havnen i Nawiliwili på den sydøstlige side af Kauai.

Klima

Kauai ligger i udkanten af den tropiske klimazone og har to sæsoner. Den varme sæson svarer til sommer og regntiden, vinteren, går fra november til marts. Det regner altid et eller andet sted på øen på et hvilket som helst tidspunkt på året. Heldigvis består de regnfulde dage ofte blot bestå af en blanding af skyer og sol med meget korte byger. Året rundt ligger temperaturen på 21-29 grader.
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/skotland/edinburgh/tune-hotel-haymarket-edinburgh.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.