Hemingway, Wallace and Hiawatha - Rejsetip USA

Idaho - Hemingway, Wallace and Hiawatha

Bestil din rejse nu

Rejsetips indsendt af:
Odense
17. maj 2011
Idaho - Hemingway, Wallace and Hiawatha
I sommeren 2010 besøgte vi staten Idaho - også kendt som USA's kartoffelhovedstad. I Idaho havde vi planlagt at besøge Craters of the Moon National Monument and Preserve og Ernest Hemingways gravsted.
Der ud over ville vi køre rundt på må og få med håb om spontant at blive inspireret til at besøge, for os, ukendte attraktioner. Og vi blev ikke skuffet!
Craters of the Moon National Monument and Preserve

Craters of the Moon National Monument and Preserve

Som mange andre steder i USA er naturen i Idaho speciel. Der er dybe kløfter, betagende bjerge, dragende prærielandskaber, hypnotiske floder og lava - masser af lava!

Lavaen i Craters of the Moon National Monument and Preserve stammer fra flere tusindår gamle vulkanudbrud. Og, ja, som navnet indikerer, så ligner monumentet mange steder rent faktisk månens overflade! Flere af NASA's astronauter har da også udforsket dette ret specielle lanskab i slutningen af tresserne, inden det blev deres tur til at besøge månen.

Naturen i Craters of the Moon virker på een gang gold, men også meget livsbekræftende. For ligesom mælkebøtter og rødder bryder asfalten på de danske veje, så skyder blomster og buske op mange steder i Crates of the Moon.

Vil du overraskes af naturens dramatik og landskabets uforudsigelighed, så skal du besøge denne unikke plet på USA kortet.



Ketchum og Hemingway

Ketchum og Hemingway

På vores tur rundt i kartoffelstaten besøgte vi også byen Ketchum og Hemingways sidste hvilested. Hemingway boede her med sin fjerde og sidste hustru, inden han en sommerdag valgte at skyde sig selv. Selvom hans gravsten er stor, er den ikke usædvanlig og kan derfor være svær at finde. Hvis du ikke er så heldig at kunne lokalisere gravstenen, kan du tilgengæld besøge Hemingways mindesmærke, som ligger idyllisk ved en bæk.

Ketchum er alt i alt en dejlig by med en god stemning. Om vinteren er det et afholdt skisportssted - dog for de mere velhavende.
Wallace og Dante's Peak

Wallace og Dante's Peak

Inden vi kom til Idaho, vidste vi, det var muligt at besøge en mine. Dog havde vi ikke planlagt nogen egentlig udflugt, da det ikke umiddelbart havde vores store interesse.

Men, men, men. Da vi på et tidspunkt tilfældigvis kom forbi et skilt, der viste vej til The Sierra Silver Mine, tænkte vi: hvorfor ikke? Og heldigvis for det, for det viste sig at blive en både sjov og ganske fængslende oplevelse.

Billetterne til mineturen blev solgt i down town Wallace, som er en lille by med under tusind indbyggere. Lige uden for billetkontoret hoppede vi på en gammel "tram", som kørte os gennem den charmerende lille by, som, viste det sig, havde været kulisse for filmen Dante's Peak med Pierce Brosnam og Linda Hamilton i hovedrollerne.

Vores chauffør fortalte lidt om byens historie, og udpegede steder hvor diverse scener fra førnævnte film var blevet skudt.

Fremme ved selve minen blev vi modtaget af Frank, som havde arbejdet mange år i den stadig aktive mine. Han skulle vise sig at være en fremragende fortæller og gik op i rundvisningen med liv og sjæl. Han fortalte både sjove og triste historier, så vi følte, vi fik et grundigt indblik i mines historie og minearbejderne hverdag - før og nu. Jeg vil ikke røbe historierne her, for skulle du komme forbi The Sierra Silver Mine, skal du have muligheden for at blive lige så overrasket og tryllebundet, som vi ganske uventet blev.

Wallace, hedebølge og kølende is

Wallace, hedebølge og kølende is

Efter vores fantastiske guidede tur i sølvminen, blev vi kørt tilbage til down town Wallace. I 2010 var der hedebølge i Idaho og inden vi ville køre videre ud i det blå, bestemte vi os for at købe en is, som kunne køle os lidt ned.

I Wallace fandt vi det mest forunderlige spisested. En dame agerede klaverbokser på den udendørs terrasse, så både underholdningen og humøret var helt i top mens vi lappede vores dejlige huckleberry ice cream i os.
Sublim cykeltur

Sublim cykeltur

I nordlige stater som Washington, Oregon, Montana og Idaho er der rig mulighed for at få en forfriskende og ikke mindst betagende cykeltur, og Route of the Hiawatha Bicycle Trail er nok den mest spetakulære af slagsen. Vi havde aldrig hørt om den, før vi tilfældigvis kom i snak med nogle lokale, som hvert år tog turen sammen med resten af deres famile. Da vi havde kørt mange mange kilometer i vores lejede Subaru, tænkte vi, det ingen skade var til at få rørt os lidt.

Ruten strækker sig over to stater, nemlig Idaho og Montana - med hoveddelen af ruten i Idaho. Starter man cykelturen i Montana og cykel de omkring 25 kilometer til Pearson, Idaho går turen ned ad bakke det meste af vejen. Man cykler gennem flere fantastiske tunneller og over mange usædvanlige bukkebroer. Har du ikke selv en cykel, cykelhjelm og lygte med dig, kan du leje hele baduljen - så det er bare med at komme op på jernhesten, trampe i pedalerne og nyde denne helt sublime oplevelse.

Cykelstien følger forresten et gammelt jernbanespor, som er blevet gravet op, og der er stop undervejs, hvor man kan læse om områdets og jernbanens historie.

Kører I en varm dag, som vi gjorde, kan det anbefales at starte tidligt. Og husk endelig masser af vand.

Denne cykeltur var nok feriens største overraskelse. Og vores konklusion er, at det godt kan betale sig at holde et par dage i feriekalenderen åbne, for at kunne gøre de spontane ting, som oftes sætter prikker over i'et på en fantastisk ferie.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Kommentarer til rejsetippet om USA

Besøg Idaho om vinteren

06/10 2011 Bent
Der er gode skisportsområder, fantastisk natur og warm springs.

Hmm, Idaho.

19/05 2011 Ann Christine
Når jeg tænker på ferie i USA tænker jeg som regel Florida eller Californien. Eller storbyer som Miami, Las Vegas, Chiago, Seattle og New York. Men jeg har aldrig tænk på at tage til Idaho, men Craters of the Moon National Monument og Preserve ser og lyder da godt nok spændende! Så måske . . . hvem ved :)

Tak for dine tips

19/05 2011 Mette Søndergård
Hej Michael.

Tak for dine tips, dem vil jeg skrive bag øret, til næste gang turen går til Idaho.

Enig - Idaho er et besøg værd.

18/05 2011 Michael Judge
Har selv besøgt flere af stederne og Idaho er bestemt et besøg værd. Der kan dog blive endog meget varmt i sommermånederne.
Check også de to store vandfald Twin Falls nær byen af samme navn og Mesa Falls i Targhee National Forest på vej til Yellowstone.
Det gamle fængsel i Boise er også en mulighed.

Shuttle bus

17/05 2011 Mette Søndergård
For god ordens skyld, vil jeg lige nævne at der kører en shuttle bus, som medtager folk og cykler mellem bgyndelsesstederne på The Hiawatha Bike trail. Så hvis man ikke har lyst til at ttage uren både frem og tilbage, kan man altså f.eks. cykle fra den nordlige indgang til den sydlige (hvor det som nævnt går jævnt ned ad bakke), for derfor at blive kørt sammen med sin cykel tilbage til udgangspunket.

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mail-adresse)
Kommentar
Send kommentar

Har du rejst til USA?

Del dine rejsetips og hjælp andre til at opleve verden. Hver måned giver vi et rejsegavekort på 3.000 kr. til det bedste rejsetip.
Klik her for at skrive dine rejsetips
Søg billige fly og gode, centrale hoteller
Fly+hotel
Fly+Feriebolig
Fly
Hotel
Feriebolig
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal værelser Voksne Børn
 

Flere rejsetips om USA

Hvis du elsker at shoppe billigt i New York

(Bedømt af 1 person)
14.05.13: Kristina Ribergaard
New York er i den grad kendt for sin shopping. Jeg boede der i lidt under et halt år, og jeg elskede at spadsere op og ned af fifth avenue, og rundt i Soho - altså de steder som alle rejserne anbefaler.
Se hele rejsetippet

Road Show på Hilltop Drive i Redding

FDM travel rejsespecialist
(Bedømt af 2 personer)
Da vi ankom til Redding fredag - var det vores mening, at vi lige skulle få tjekket ind på hotellet og skifte til varmere tøj, inden vi ville fortsætte til Lassen National Park…
Men vi var havnet midt i det årlige Road Show.
Se hele rejsetippet

Alcatraz

FDM travel rejsespecialist
(Bedømt af 3 personer)
07.05.13: Bente Grønvig
Jeg har længe haft et stort ønske om at opleve Alcatraz og se stedet, som har spillet en stor rolle i mange menneskers liv samt i flere film og bøger.
Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

Racetrack Playa, Death Valley - Stilhed, mystik og overvældende natursceneri

(Bedømt af 16 personer)
Dette rejsetip er en smule alternativt, da jeg ikke selv har besøgt destinationen endnu. Men som så mange andre bruger jeg en del fritid på at researche, hvad jeg gerne vil opleve på min næste rejse og på den måde, kan mit rejsetip måske bruges til inspiration for andre.
Se hele rejsetippet

Tupelo Buffalo Park and Zoo i Mississippi, USA

(Bedømt af 15 personer)
I foråret 2006 var vi en tur i Mississippi, hvor vi besøgte Elvis' fødehjem og museum i Tupelo. Ved et tilfælde faldt vi i snak med en frivillige guide ved museets skranke, som anbefalede os at slå et smut forbi Tupelo Buffalo Park and Zoo, som vi aldrig havde hørt om.
Se hele rejsetippet

Benzin i USA

(Bedømt af 9 personer)
Staterne Oregon og New Jersey har en særregel, som betyder, at du ikke selv må tanke din bil op. Tankpasseren forventer ikke drikkepenge for deres service, men man er naturligvis velkommen til at gi' en dollar for ulejligheden.
Se hele rejsetippet
Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Danish travel award Danskerne har kåret os som bedste ferierejsebureau 2012
Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev
Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000,-
 
FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  Presse  FAQ  Personoplysninger  Handelsbetingelser  Rettigheder og pligter  Sikker internetbetaling  Ledige stillinger fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 23. maj 2013 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.