Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Motorcykel

Læs mere om rejser til Motorcykel

Californien rundt på Harley
Rejsetips indsendt af:
Sven-Erik
Odense
15. okt. 2010

Californien rundt på Harley

Fem ældre herrer, 4 Harley'er og en Ford Mustang

Det er som at ride på en radiator gennem en kæmpe sauna

Så er der afgang. Vi glæder os denne mandag i juli, hvor vi i Kastrup boarder BA 816 med London som destination. ”Vi” er den pensionerede frysedirektør, skolelederen, antikvitetshandleren, reassurancebossen og reklamemanden. Alle plus tres, dog på nær skolelederen, der er en knægt på bare 59.
Vores flinke koner har vinket pænt farvel, ønsket god tur og husket et antal passende formaninger om nu at passe godt på os selv.
Dagens rejsemål er Los Angeles, men først skal vi skifte i Heathrow, og selv om tiden er kneben, kører det hele som på skinner, og snart er vi seatet i en god, gammel Boeing 747 jumbo.

Hvor langt er der så fra London til Los Angeles?
Spørger den nysgerrige læser. Svaret er: Der er lige præcis to beskedne måltider, 179 sider om Stein Bagger, tre spillefilm, en sports dvd og to cd’er. Men så er vi også fremme og møder dagens første overraskelse: de ellers så sure og vrisne amerikanske immigrationsmedarbejdere smiler og joker, mens vi får taget portrætfotos og fingeraftryk til den store guldmedalje. Jamen dog – hvad skal det ikke ende med?

Vores mission er ganske enkel: Californien rundt på en Harley Davidson. Den pensionerede frysedirektør uden mc-kort har dog valgt at lade sig transportere i en Mustang cabriolet. Det piner denne signatur at måtte erkende det, men de klæder hinanden de to.

Det starter mindre heldigt

Næste morgen er vi klar hos Eaglerider Harley udlejning allerede lidt før 9,00, og er derfor parat til afgang allerede kl. 10,00. For kendere: Vores Harley flåde er sammensat af to Electric Glide og to Road King.
For at sikre en smertefri kørsel ud af Los Angeles kører Mustangen med GPS forrest, og vi andre følger trop, så godt vi nu formår gennem et sandt trafikhelvede. Men ak og ve. Der er problemer med GPS’en - eller også med manden, der skal modtage direktiverne - for pludselig er Mustangen ikke længere førerbil, men reduceret til følgebil. For at gøre en lang historie kort: vi kører forkert igen og igen, men endelig er vi dog på rute 14 mod Bakersfield og derfor på rette vej.

Ørken, men ingen indianere
Undervejs har vi bl.a. kigget os godt omkring i Hollywood via legendariske Sunset Boulevard. Kort før Mojave viser skilte af mod Edwards Airbase, men så vidt vi kan se, er der ingen rumfærger på vej til landing. I denne signaturs bevidsthed står Mojave for ørken og indianere. Det første passer, men sidstnævnte er vist for længst pilet af. Til gengæld er kaktusserne ikke stukket af. Byen domineres af en samling kedelige moteller, så vi fortsætter ufortrødent og nu kækt smilende mod Bakersfield.

Om bagbord ved byen Tehachapi ser vi store røgskyer, og der er tydeligvis en større brand under udvikling. Det tegner ikke godt, for vinden er i tiltagende, så de mange hundrede vindmøller, der præger landskabet drejer udeltagende hurtigere og hurtigere. Temperaturen er steget med et hedeslag, og Vorherre har fundet den store blæselampe frem.

Frysedirektøren, som er udstyret med cola og air condition traller lystigt, mens vi andre må tanke op med masser af vand for ikke at dehydrere. Landskabet er goldt og øde, men pludselig er vi i Afrika, eller i hvert fald i det, der ligner: en naturtro savanne med de karakteristiske træer, men der er dog ingen vilde dyr. Og dog? Lugter her ikke lidt af død gnu? Jo, der er i sandhed varmt på Harleyerne, så vi sveder igennem, som man siger. Det er som at ride på en radiator gennem en kæmpe sauna her, hvor de karakteristiske myrelignende pumper tager over efter vindmøllerne og nikker i utakt, mens de henter vand (tror vi nok) fra undergrunden. I hvert fald kranses vejen nu af frugttræer i tusindtal. Fersken, appelsin – gætter vi på. Og så er der pludselig vinmarker.

Skovbrande i nabolaget

Efter en strabadserende dagsmarch anduver vores konvoj Quality Inn i Bakersfield, hvor vi på tv kan følge kampen mod førnævnte skovbrand, som allerede har fortæret de første 44 hjem. På den anden side af vejen har den lokale tank iskolde Budweisere til salg. Vi siger tak og skål, og dypper os i motellets pool. Dagen slutter med solcreme på røde næser og kinder.

Næste morgen melder fjernsynet, at der er en ny brand under udvikling. Denne gang i Sequoia nationalparken, som vi i dag netop skal snuse til på vores vej mod Mariposa, der ligger ved indfaldsvejen til Yosemite.

I dag venter der os ca. 400 km, så vi er tidligt på farten og forlader Bakersfield i fin stil og er snart på rette vej. Der er dis og røg i luften. Vi kører i udkanten af Sierra Nevada og møder de første hårnålesving. Over os tager en ørn sin tørn og svæver med imponerende vingefang i store cirkler. Vejen fører os gennem dale og over kløfter og udtørrede vandløb. Mange steder ser vi spor af tidligere brande. Her er tørt, tørt, tørt.

Fra gult til grønt til Mr. Olsen
Da landskabet flader ud passerer vi kæmpe farme med gule græsgange, og så er det pludseligt grønt og frodigt igen. Flere steder er appelsinhøsten i fuld gang, og i de små byer, vi kører igennem klipper og barberer flittige mexicanere de nette forhaver. I forbifarten reklamerer et kæmpeskilt for ”Nielsen”, som vist nok enten er revisor eller advokat. Tænk at have familie her uden at vide det!

Vi spiser frokost under et læsejl, hvor en køkkenvogn har parkeret og byder på mexicanske specialiteter af enhver art. For fem dollars nyder vi en burrito med kylling + plus en vand. Samme sted har Mr. Olsen valgt at indtage sin frokost. Da samme Olsen erfarer, at vi er fra Danmark, lyser han op og fortæller, at hans forfædre stammer fra Horsens. Selv har han dog ikke været på de kanter. Olsen fortæller også, at han er ved at sælge 24 acre til staten for én million dollars. Men han har i øvrigt allerede én. Altså million. Uden at fornærme nogen kan der her oplyses, at Mr. Olsen i hvert fald ikke bruger sine mange penge på tøj og vaskepulver. Men hyggelig, det er han.

Med rettidig omhu

Videre går det gennem fantastiske landskaber, hvor vi bl.a. indsnuser duften fra kæmpe fyr. Ikke gigantiske, men høje nok til at imponere. Vi passerer også pumper og petrokemiske anlæg, så her er det i hvert fald ikke vand, myrerne henter. På bjergvejen advarer skilte om fare ved møde med snerydningsmateriel. Med 102 grader Fahrenheit på termometeret må det vist karakteriseres som rettidig omhu. Dagen slutter på Super 8 motellet i Mariposa, som bør kandidere til titlen som ”motellet med Staternes mest beskidte gulvtæpper”. Kan ikke anbefales.

Yosomite – here we come!
Næste morgen sadler vi op og sætter kurs mod Yosemite National Park. Det er køligt. Hvilken luksus, og vi har solen på næsen og den fulde måne i nakken. Det er svært at holde humøret nede her på El Portal Road, som fører os til Arch Rock indgangen til Yosemite. Good morning, America!

“It is by far the grandest of all special temples of Nature, I was ever permitted to enter”
John Muir

Yosemite er storslået. Så er det sagt. Vi beundrer Half Dome. Vi forundres over Cathedral Peak. Falder i svime over El Capitan. Men ikke over Valley Visitor Center. Vi nyder storslåede scenerier ad libitum for til sidst at forlade parken via Tioga Road, som fører os over det 3031 meter høje pas, som i øvrigt er lukket fra november til maj. Store svedne områder vidner om tidligere skovbrande. I vejkanten advarer skilte om, at ”Speed kills bears”. Dem ser vi dog ingen af. Og dog! Antikken påstår hårdnakket at have set to, men den påstand bliver ignoreret af resten af kollektivet.

Våben på tilbud
Efter parken går det mod byen Lee Vining, som åbenbarer en pragtfuld vej med tilsvarende sparsom trafik. Vi passerer Mono Lake, og kort efter krydser vi statsgrænsen og er nu i Nevada, hvor de første casinoer prompte dukker op. I Carson City reklamerer den lokale våbenhandler med gode tilbud på både våben og ammunition, men vi lader os ikke friste. Og så lige pludselig dukker der den ene kæmpe kvægfarm op efter den anden. Hele området lugter kraftigt af ko, så der er ikke noget at tage fejl af. Lake Tahoe, som er dagens slutmål, ligger både i Nevada og Californien, så i den ene ende af byen er det tilladt at gamble.

Vi danser ned ad bjerget

Oh! What a beautiful morning! Kølig - og klar til at blive erobret af det morgenfriske team, der letter anker tidligt. Afsted, afsted går det gennem Sierra Nevada med Beach Boys på cd-spilleren på Harleyen. ”Do you, do you, do you want to dance!” Synger Wilson spørgende. Om vi vil? På Harleyerne danser vi op og ned af bjergene. Med kolde knæ og ditto næser, men det kan ikke fjerne glæden ved en super køreoplevelse. Efter bjergene følger store sumpområder, så majs- og vinmarker og endelig kæmpe ranches med hegn mile efter mile. Vi ser dog ikke skyggen af hverken heste eller køer. Faktisk ser vi ikke engang skyggen af en skygge, for solen er igen trådt i karakter, og der er fuldt blus på lampen. ”Soft shoulder” står der på skilte langs vejen. Det er i hvert fald ikke vores. Tværtimod!

Over en gusten Golden Gate bridge
Da vi nærmer os ”The bay area” er det igen vindmøller i hundredevis, der dominerer. Vi kører nord om San Francisco gennem Napa og det omgivende vinland, som både imponerer i kraft af de enorme vinmarker og takket være flere ”autentiske” vinslotte. Til sidst når vi frem til dagens finale: Golden Gate Bridge, som i dagens anledning er halvt skjult af havgus, så pylonerne forsvinder op i det uvisse. Men det gør vi heldigvis ikke, for vi tjekker ind på Days Inn på Lombard Street, hvor overtegnede for første gang på turen skal ligge i arm med Reassurancen. Det bliver… anderledes.

“Den koldeste vinter, jeg har oplevet,
var en sommer i San Francisco”
Mark Twain

I ”the city” er der hundekoldt, så selv en tur med én af de berømte cablecars er en blandet fornøjelse. Vi tjekker China Town og spiser godt og billigt. Næste dag står Alcatraz og Fishermans Wharf på programmet. På Pier 39 har en flok søløver indtaget pontonerne og driver den af; dog med enkelte gøende udfald fra idyllen. Om eftermiddagen nyder vi udsigten til SF skyline over en kop kaffe i Sausalito. Endelig beundrer vi en gusten Golden Gate endnu en gang.

Highway 1 er nummer ét

Highway 1 kalder, da vi om morgenen sætter kurs mod Monterey. Igen er det koldt, så der er grund til at undre sig over, at de lange underbukser, som man pakkede i sidste øjeblik, af én eller anden mærkelig grund varmer Reassurancens tynde ben – og ikke overtegnede, som er den rette ejermand.
Langs kysten betragter vi surfere i brændingen. De ligner søløver, men er det ikke. Til gengæld oplever vi igen de ægte af slagsen ved ”the boardwalk” i Monterey, hvor en hel flok af slagsen har taget ophold. Monterey byder på et særdeles interessant akvarium, ligesom byen skamrider, at Steinbecks dagdriverbande huserede her på egnen. Canary Row er ekstremt ”turistificeret” og næppe et besøg værd.

Jordskælv og shootings
Næste morgen melder nyhederne om flere mindre jordskælv i nærheden samt om fire ”shootings” i nærliggende Salinas alene i sidste uge, så det er uden sorg i sinde, at vi næste morgen forsætter syd på. Solen har erklæret krig mod havgusen, og vi kører lige i krigszonen, hvor kampen bølger frem og tilbage. Sol over bjergene og tyk ærtesuppe over Stillehavet. Det er skiftevis varmt og koldt, men efterhånden får solen magt og jager disen på flugt. Himlen er smuk og dansk septemberblå. Vejen slynger sig op og ned helt tæt ved kysten og er den perfekte legeplads for mc-kørsel. Så der er dømt drengerøv i passende doser. Vi kører langs Los Padres National Forest, hvor et skilt advarer om skarpe sving de næste 74 miles! På CD’en huserer Kim Larsen, men afløses urtigt af entusiastiske Beach Boys, der falseterer ”Faster! It’s all right!”

Reassurancen i klemme
Vi passerer gennem Californiens køkkenhave og kører forbi enorme frilandsgartnerier med løg, artiskokker, salat m.m. Om styrbord skimter vi et par boreplatforme i havet. Bare de nu holder tæt. Det gør i hvert fald den flok pelikaner, som pludselig dukker op over banelinjen og vingebaskende tæt passerer over hovedet på os.
Dejlige Santa Barbara er sidste stop på turen. Vi er ved at være ved vejs ende, og slutter en god køredag på en hyggelig restaurant, hvor idyllen dog brydes, da en efterladt Reassurance beskyldes for at ville løbe fra regningen. Han trues med politiet og frygter, at Arnold Terminator i egen høje person vil dukke op og udslette ham. Men selvfølgelig har vi betalt. Godt nok til en anden tjener, end hende, der betjente os, men det er jo ikke forbudt. Heller ikke i God’s own country, så Reassurancen vender sikkert hjem med mange undskyldninger og en øl på huset.

Tom Cruise og Sandra Bullock

På vej mod Los Angeles kører vi igennem Malibu, hvor husene ligger direkte på stranden med Stillehavet som baghave. Her bor mange celebriteter og Hollywood stjerner. Og ganske rigtigt: Dér står Tom Cruise minsandten og sludrer med Sandra Bullock! Og den er god nok. (I hvert fald helt på linje med Antikkens bjørne i Yosemite.) I Santa Monica foretager vi turens næstsidste venstresving til Sunset Boulevard og kører gennem Bel Air, Beverly Hills og Hollywood. Her er pænt.

Så til højre ad La Cienega Boulevard til Eaglerider, hvor vi med vemod og ømhed afleverer vores maskiner uden anmærkninger af nogen art.

Kommentarer til rejsetippet om Motorcykel

Super historie

25/11 2010 Bettina Fasterholdt
Dejlig historie om en tur på Harley i dejlige Californien. Og fantastisk beskrivelse af afstanden til Los Angeles: "Der er lige præcis to beskedne måltider, 179 sider om Stein Bagger, tre spillefilm, en sports dvd og to cd’er". Det er jo fuldstændigt korrekt:-)

fantastisk spændende læsning

01/11 2010 Ole Olsen
fire modne mænd på hver sin harley - og en femte i en Mustang... og så i den alder - hvor fedt! artiklen er vanvittig velskrevet - man lever med i hver eneste sætning, der giver en helhed, der siger 'spar to'.. artiklen fortjener absolut 5 stjerner. Ole Olsen

Fantastisk tur

18/10 2010 Klaus Sørensen
Efter at have læst denne beskrivelse af en fantastisk tur sammen med gode venner, må alle da føle, at det SKAL man da opleve!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om Kør-selv-ferie

USA - overnatning
i Koer selv tips
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/egypten/hurghada/sheraton-soma-bay.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.