Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Las Vegas

  • MyVegas

    30.04.15: Annette

    Netop hjemvendt efter en skøn uge i Las Vegas, som bød på en masse spændende oplevelser. Det var mit andet besøg i byen og vi valgte at rejse i april på grund af det herlige vejr - første ophold blev for mig ødelagt af den brændende juli varme, som gjorde det svært at opholde sig udenfor.
    Se hele rejsetippet
  • Helikoptertur til Grand Canyon - og champagne i dalen

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 41 personer)
    25.05.13: Ruddi Andersen
    Boulder City, Nevada, USA…ca. 35 km fra Las Vegas.

    Dette siger ikke mange ret meget.

    Men ud over at Boulder City er den eneste by i Nevada hvor Casino og gambling er ulovligt, så er denne ”ørkenby” også hjemsted for Boulder City Airport – porten til flyvninger ud over Grand Canyon.
    Se hele rejsetippet
  • Las Vegas hoteloplevelser

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 3 personer)
    15 af de 20 største hoteller i verden ligger indenfor en radius på 3 km i Las Vegas. Og selvom du har booket et hotel hjemmefra, så snyd ikke dig selv for oplevelsen ved at kigge indenfor på nogle af de store hoteller.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Las Vegas

Rejsetips af samme forfatter

Familietur med et snert af drengerøvstur
Rejsetips indsendt af:
Odense
17. feb. 2014

Familietur med et snert af drengerøvstur

Las Vegas fortjener sit eget traveltip.
Mange har skrevet om hvad man skal og ikke skal i spillebyen, men ingen havde alligevel forberedt mig godt nok...

Klassisk eller praktisk?

Vil du ankomme til Las Vegas sådan lidt "klassisk", dvs. som man altid ser det på film, så skal du kode ind på din GPS at du vil ind på Strip'en (den berømte del af Las Vegas Blvd) via Las Vegas Blvd. South. Så kommer du ind i byen på den "rigtige" måde med Welcome To Las Vegas skiltet og alt det der hører sig til.

Kører du fra Grand Canyon til Las Vegas via Nevada Hwy (og altså ikke via Las Vegas Blvd. South) så er der, ca. 3 kvarter før du ankommer til Vegas, en fantastisk udsigt over bjergene. Der er lavet et "scenic view point" og det er virkelig smukt! Tag et hurtigt stop og nyd øjeblikket.
Udsigten fra vores hotel
Udsigten fra vores hotel

On budget or...?

Jeg har det bedst med at have bestilt hotel i forvejen. For det første for ikke at spilde tiden med at gå at lede, og for det andet for at opnå den bedste pris på værelset. Og endelig for at kunne snage lidt på www.tripadvisor.com. Her ser jeg billeder (ikke dem hotellet selv har sørget for, men de ægte billeder fra gæster på hotellet) og læser anmeldelser af stedet.

Hoteller i Las Vegas er billige, meget billige! Så vil du bo lidt fancy og alligevel spare lidt på feriebudgettet, så er det i Vegas du skal give den gas. Jeg kan varmt anbefale The Cosmopolitan of Las Vegas. Book et Terrace Studio og nyd udsigten over The Strip og det berømte Bellagio Springvand, som i øvrigt vises kl. hel og kl. halv.
Vi fandt en god pris på hotellet og da priserne svinger meget, kan det svare sig at holde et grundigt øje inden man booker.

Parkering og vand

Gør dig selv den tjeneste at købe en masse vand inden I ankommer til Vegas. Vi købte 24 ½ liters vand i Walmart for $2-3 eller noget i den stil, og fyldte så køleboksen op kun med vand. Uheldigvis begik vi den fejl at vi ville have fuld valuta for pengene på hotellet, så vi valgte at lade en parkeringsvagt parkere vores bil istedet for selv at parkere den. Dvs. at hvis vi skulle have vores bil, skulle vi ned og have dem til at hente den til os igen. Havde vi selv parkeret, kunne vi have gået til og fra bilen som det passede os (dvs. hente vand når vi manglede). I stedet måtte vi betale $1 pr. flaske vand vi skulle have, og det løber op til en del når der er 47 grader celsius.
Hvad skal vi have til aften?

Hvad skal vi have til aften?

Når I skal spise skal i være obs på at vælger I at spise på et af de mange hoteller som tilbyder buffet, så lukker disse køkkenet senest kl. 22. Kommer I lige i "rush-hour" så er der laaang kø og I kan ende med kun at have ½ time at spise i.
Buffeten på Bellagio har fået stor ros, vi nåede dog ikke selv at spise der (pga. lang kø og vi kun ville have 40 min. at spise i ), derimod kan restauranten The Wicked Spoon på The Cosmopolitan varmt anbefales. Særligt deres brunch er fuldstændig fantastisk. En brunch buffet på The Wicked Spoon koster $25 og der er ALT hvad du kunne forestille dig at have lyst til. Skulle du have lyst til sushi så har de også det :) Og det smager lækkert!
Dinner buffet koster $38, vær obs på de lukker køkkenet allerede kl. 21.00
Der gives discount til børn på 12 år og under.

The Gun Store

Er du til våben og har en lille time til overs, hvorpå der står "drengerøv" så er The Gun Store helt sikkert noget for dig.

Når man ankommer vælger man den pakke man ønsker at skyde. Det kan fx. være Scar Automatgevær, Remington Sniper Riffel, M2 49 Saw maskingevær eller en Dessert eagel pistol. Når du har valgt, bliver du bedt om at tage briller og høreværn på og instruktøren kommer med en kortere eller længere instruktion til hvad der skal ske og hvordan man skal opføre sig. Meget professionelt, og de har styr på tingene.
Herefter går man ind, med instruktøren (som i øvrigt kun har én familie ad gangen) i selve det lokale der skydes i. Og så går det løs. Der lyder høje brag, høje "wooow man" og grin (og lidt nervøsitet måske?) Man får en fornemmelse af alle hygger sig.

Det er møghamrende dyrt (vores pakker kostede henholdsvis $159,99 og $179,99) men de siger det var alle pengene værd.
Du kan læse mere om pakker og priser her : http://thegunstorelasvegas.com/
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Las Vegas

Hoteller i Las Vegas
Rejser til Las Vegas
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/portugal/madeira/sevaerdigheder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.