Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Los Angeles, Las Vegas, San Francisco m.m. - Budget og tips for en 14 dages roadtrip
Rejsetips indsendt af:
Mikala Poulsen
Århus C
1. aug. 2012

Los Angeles, Las Vegas, San Francisco m.m. - Budget og tips for en 14 dages roadtrip

Jeg er netop kommet hjem fra en 14 dages ferie i USA sammen med min kæreste. Under planlægningen af turen havde jeg svært ved at vurdere, hvor meget man skulle sætte af til de forskellige udgifter, hvorfor jeg tænker følgende måske er nyttig for andre.
Når man ser mine 5 siders lister over hvad hver en dollar er blevet brugt på, vil nogen måske kalde mig kontrolfreak og en anelse hyklerisk. For når det er ferie, skal man så ikke bare nyde livet og ikke tænke så meget over tingene? Tro mig - det er min måde at nyde livet på :)

Selv min bedre halvdel synes til tider jeg var lidt langt ude, når jeg spurgte ned til decimaltal hvad det havde kostet. Men ikke desto mindre, spurgte han selv, da vi kom hjem, om budgettet var overholdt :)
Budgettet – Flybilletter, billeje, parkering, benzin

Budgettet – Flybilletter, billeje, parkering, benzin

Flybilletter: 12.000 kr.
Dette kan sikkert gøres billigere, da vi først bestilte dem tre måneder før afgang. Samtidig rejste vi to uger midt i højsæsonen – juli.

Bil: 6.000 kr.
Dette kan helt sikkert også gøres billigere, da det jo afhænger af den model man vil køre i. Vi havde valgt at leje en Ford Escape. Samtidig var vi også nødt til at give 25 dollars plus skat per dag, fordi jeg var under 25 år. Dette har jeg dog lade mig høre kun gælder i Californien. Lejen er billigst, hvis man aflevere samme sted som man har hentet den. Vi endte med at give 3.400 kr. for billejen inklusiv forsikring.

Parkering: 1.400 kr.
Det er primært i San Francisco parkeringen kostede. Samtidig brugte vi også lidt på offentlig transport og taxa.

Benzin: 2.600 kr.
Vi har kørt 3.500 kilometer på 106 gallon/482 liter. Dette betyder at en liter benzin – da vi var der ovre – kostede omkring 5,40 kr. i gennemsnit.
Budgettet – Overnatning

Budgettet – Overnatning

Overnatninger: 9.000 kr.
Vi har gennemsnitligt brugt 640 kr. pr. nat. Dette kan muligvis gøres billigere, hvis man er tidligt ude og undgår storbyerne fredag og lørdag. Vores billigste overnatning var i LA på et fint motel med morgenmad til 392 kr., mens vores dyreste var i Hollywood til 945 kr. Sidstnævnte havde vi dog heller ikke bestilt hjemmefra.
Budgettet – Seværdigheder

Budgettet – Seværdigheder

Seværdigheder: 900 kr.
Det koster noget at komme ind i alle nationalparker derovre. Som regel er det dog beskedne beløb, blot til for at vedligeholde parken. Vi gav også 340 kr. for at komme på Alcatraz. Selvom nogle måske vil synes det er mange penge, så er det pengene værd! Dog skal det siges at vi så meget andet end nationalparker og Alcatraz. For eksempel så vi i San Francisco Lombard Street, Golden Bridge, City Hall, China Town, University of San Francisco, Market Street, Union Square, Pier 39, Pier 33 og meget andet. Disse var selvfølgelig gratis.
Budgettet – Mad

Budgettet – Mad

Mad: 8.500 kr.
Dette kan formentlig også godt gøres billigere, da vi ikke altid valgte den billigste løsning. På trods af det spiste vi for blot 330 kr. gennemsnitslig pr aften, hvilket giver 4.600 kr. på 14 dage. Frokost blev til 1.700 og morgenmad til 1.100 kr. På nogle moteller er der morgenmad med i overnatningen. Der er dog stor forskel på kvaliteten af den! Nogle steder er det ren sukkerkager og andre mad tilsvarende i Danmark. Vi brugte 1.100 på drikkelse og snack til bilen.
Budgettet – GPS og Køletaske

Budgettet – GPS og Køletaske

Diverse: 1.300 kr.
Under denne post ligger GPS, køletaske og kuffert. Vi valgte at købe en GPS derovre, da biludlejningen ville have 17 dollars pr dag, hvilket ville give 1.500 kr. for at LEJE en GPS!! Så det blev i stedet til en tur i Sears dagen efter ankomst, hvor vi købte en til knap 800 kr. – og dette var ikke engang den billigste! Et andet tip jeg meget gerne vil fortælle videre er at investere i en køletaske! Vi ledte længe efter en med ledning til, så man kunne tilslutte den bilen, men endte med bare at købe en almindelig køleboks til 130 kr. Det viste sig at fungere fint, fordi der på alle moteller og hoteller, vi boede på, faktisk var fri afbenyttelse af deres ismaskine. Det var virkelig rart hele tiden at have kolde drikke.
Budgettet – Samlet

Budgettet – Samlet

12.000 kr. – Flybilletter
6.000 kr. – Bil
1.400 kr. – Parkering
2.600 kr. – Benzin
9.000 kr. – Overnatninger
900 kr. – Seværdigheder
8.500 kr. – Mad
1.300 kr. – Diverse
41.700 kr. – I ALT
Konklusionen på rejsen må være, at det sagtens kunne være gjort både dyrere og billigere, men som udgangspunkt har vi ikke tænkt så meget over pengene – som man jo helst ikke vil, når man er på ferie :)
Til sidst – blandede tips fra området syd for Grand Canyon

Til sidst – blandede tips fra området syd for Grand Canyon

Grundet vores sene planlægning af turen, var alt selvfølgelig optaget i nærheden af Grand Canyon. Vi endte derfor med at overnatte i en lille bjergby ved navn Williams, en lille times tid derfra, hvilket viste sig at være et godt valg! Byen var nu ikke noget specielt, den bestod primært af moteller og turister, men omgivelserne og mulighederne var fantastiske. Efter at have været ved Grand Canyon kørte vi mod Flagstaff, hvor Walnut Canyon lå lige uden for bygrænsen. Vi er stadig overbeviste om at denne er en uopdaget turistperle! Der var stort set ingen turister (selvfølgelig sammenlignet med Grand Canyon) og sammenlignet med vores lave forventninger viste det sig at være et perfekt match. Her kunne man komme ned og gå langs klipperne og se hvordan de for mange år siden, havde formået at bygge huler inde i klipperne, og bo og leve der – dybt imponerende og bestemt et besøg værd! Udover denne meget imponerende nationalpark fik vi også set Oatman, der er en by der er overtaget af æsler! Ligeledes ligger spøgelsesbyen Jerome heller ikke så langt derfra, hvilket bestemt også er et besøg værd. Efter at have været i Williams et par nætter kørte vi mod Hoover Dam, hvilket betød, at vi skulle et stykke tilbage af den vej vi kom fra. I stedet for at køre af den – til dels – kedelige freeway valgte vi Route 66 – vi har fået os fortalt at det er det længst eksisterende stykke af ruten. Selvom den for det meste blot gik lige ud, var det alligevel fedt at køre på den.

I er velkomne til at skrive eller kontakte mig, hvis I har nogle spørgsmål.

Billeder kommer så snart netforbindelsen tillader det.

Bedste hilsner
Mikala

Kommentarer til rejsetippet om USA

Overnatning

21/06 2016 Astrid
Jeg kunne også godt være interesseret i at høre mere om jeres booking af overnatningssteder :)

Overnatninger

05/02 2015 Simon
Hej Mikala. Dejlig tur I var på. Jeg er ved at planlægge en tilsvarende i juni-juli i år. Kan du sige noget om hvordan I gjorde med hoteller og moteller? Bokkede I det hele hjemmefra eller fandt fra dag til dag? Og var det svært at finde noget der ikke var optaget når man ikke have booket i forvejen?

God information

14/03 2013 Louise
Rigtig god beskrivelse af, hvordan jeres budget har hængt sammen :-)

Helt klart nogle steder, hvor priserne (især fly og bil) med noget ihærdig søgen på nettet godt kan gøres billigere :-). Men det afhænger selvfølgelig også af om man rejser i højsæsonen :-) Vi skal afsted til maj og har bl.a. bestilt fly direkte til/fra San Francisco for 10.500kr, og bil til 21 dage for 4.800 inkl. afbudsforsikring.

Men dejligt der er andre, som er lidt nørdede med deres budgetter som vi er ;-)

Godt og informativt

14/08 2012 Mona
Hej Mikala. Det lyder som en dejlig tur. Og gode informative oplysninger om økonomien i sådan en tur. Jeg kan nu også godt li´at have styr på hvad pengene er brugt til. Og fint afsnit om Grand Canyon og alternative oplevelser deromkring. 5 stjerner herfra.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/vietnam/ho-chi-minh/windsor-plaza-hotel-saigon.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.