Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Los Angeles

Læs mere om rejser til Los Angeles

Rejsetips af samme forfatter

Planlæg din tur i Universal Studios i Los Angeles
Rejsetips indsendt af:
Greve
7. maj 2012

Planlæg din tur i Universal Studios i Los Angeles

Der er ingen tvivl om, at Universal Studios Hollywood er et besøg værd for børn og voksne i alle aldre.

Og med lidt planlægning kan besøget blive ekstra vellykket.
Først og fremmest vil min anbefaling være, at man besøger Universal Studios på en hverdag - hvis ellers det kan passes ind i rejseplanen. Der vil unægtelig være færre mennesker i parken hvis man undgår fredag, lørdag og søndagsbesøg.

Universal Studios har en billet type der hedder "Front of Line". For ca. $72 mere pr. billet kan man således undgå køerne ved attraktionerne samt sidde ved reserveret pladser ved de forskellige shows. Jeg vil ikke anbefale, at man køber Front of Line billetter i første omgang. Man har mulighed for at opgradere sine billetter inde i selve parken. Så start med almindelige billetter og hvis der er sort af mennesker og meget lange køer, så kan det være en fordel at opgradere til Front of Line billetter.

Sørg for at være ved indgangen når de åbner. For det første betyder det kortere kø ved billetkøb, men også ingen eller kort kø ved dagens første attraktion. Dette vender jeg tilbage til.

På www.universalstudioshollywood.com kan blive opdateret på åbningstider. Fordelen ved at besøge parken i højsæsonen er at den daglige åbningstid er længere og fordelen ved at besøge parken i lavsæsonen er at der naturligvis er færre mennesker, men også en noget kortere åbningstid som forudsætter god planlægning hvis man skal nå det hele igennem.
Universal Studios shuttle
Universal Studios shuttle

Transport

Alt efter hvor man kommer fra i Los Angeles, kan det svare sig at lade bilen stå og i stedet tage metroen til parken.

Universal City metro station ligger på "Red Line" som man kan tage fra Hollywood og Downtown LA. Lige overfor metrostationen ligger et busstop hvorfra der kører gratis shuttle busser til og fra parken. Bussen kører hver 10-15 minut og den første shuttle bus starter med at køre 2 timer før parken åbner. Man kan også gå til parken, det tager blot 10 minutter. Men jeg vil ikke anbefale det, da det går meget stejlt op ad og der er ikke fortov hele vejen. Så hellere gå ned efter endt besøg. Jeg vil anbefale, at man planlægger at ankomme ved Universal City metro station senest 30 minutter før parken åbner.

Det er naturligvis muligt at parkere ved parken. Planlæg lidt ekstra tid, da der både kan være køer til parkeringsanlæggene samt man kan risikere at komme til at parkere langt væk. Parkering koster (2012) $15 eller man kan give $5 mere for "preferred parking" hvor man kan parkere tættere på parken.
Studio Tour
Studio Tour

Planlægning af attraktioner

Når I køber billetter får I også et kort over parken samt en tidsplan for diverse shows.

Så snart I kommer ind i parken vil jeg foreslå, at I går direkte til "Studio Tour" som er den største og mest populære attraktion i Universal Studios. Det betyder også, at man kan stå i meget lange køer for at komme med den "tram" der tager en bagom scenerne.

Sørger I for at tage studio turen med det samme I kommer ind i parken, så undgår I køer - forudsat at I ankom ved parken da den åbnede.

Det kan godt betale sig, at stille sig det rigtige sted (igen også nemmere hvis der ikke er for mange mennesker). Jeg vil anbefale at man sidder ca. i midten af tram'en - hvilket svarer til vogn 3 og i venstre side. For det første er der mest action i venstre side på hele turen og for det andet får man den bedste 3D oplevelse under King Kong 360 som er en del af selve turen.

Efter studio turen vil jeg anbefale, at man kigger på tidspunkterne for de forskellige shows og planlægger dagen i parken ud fra hvad man gerne vil opleve. Jeg vil dog foreslå, at man sørger for at komme til det første ud af to WaterWorld show, da her også er færre mennesker end hvis man vælger dagens anden og dermed sidste show.
Universal CityWalk
Universal CityWalk

Universal CityWalk

CityWalk er en promenade der ligger i forlængelse af Universal Studios - dog udenfor parken.

Jeg vil anbefale at man slutter dagen af med en gåtur her efter mørkets frembrud for at se alle lysene. Er man sulten er der masser af muligheder for at få noget at spise. Der er diverse butikker, en stor biograf og natteliv.

Kommentarer til rejsetippet om Los Angeles

Billetter

13/06 2014 Maja Olsen
Hvad koster en alm billet til Universal Studio?

Besøg i Universal Studios 2013

03/08 2013 Niels Mathiassen
Universal Studios
Før vi tog af sted på vores USA rundtur ledte jeg mange steder på internettet om råd vedr. besøg i Universal Studios og det var begrænset hvad jeg fandt.
Derfor dette lille indlæg:
Vi besøgte Universal studios den 23. juli 2013, hvor de åbnede kl. 0900
Skulle vi vælge ”Front of the line pass” som er dobbelt så dyrt som almindelige adgangsbilletter? Efter mange overvejelser endte det med at vi købte dem til ca. 1000 kr. pr stk via Universals hjemmeside. Vi printede selv billetterne ud hjemmefra.
Jeg kraftigt anbefale ”Front of the line pass, hvis besøget ligger i højsæsonen og hvis der er tale om et ”once-in-a-lifetime-visit”.
Vi indlogerede os på Dixie Hollywood hotel på Hollywood Boulevard. Ca. 2 minutters gang fra Metrolinien, som bl.a. kører direkte til Universal City. $ 5 pr. returbillet 10 min kørsel til Universal.
Ved indgangen – ingen ventetid – afleverede vi vores udpriitede billetter og fik et ”pass” til at hænge om halsen.
Herefter gik vi direkte til Studio-touren, som kører rundt i kulissebyen i en times tid – ingen ventetid. Da vi vendte tilbage var der rigtig mange mennesker i parken. Ventetid på ca. 1 ½ time ved alle ”rides”. Vi gik lige uden om køerne og direkte i vognene. Max. 5 min ventetid.
Man kan prøve alle ”rides” én gang på ”front of the line”, derefter må man i den almindelige kø.
Der var 4 forskellige show i parken, og ved alle er der reserveret særlige pladser til ”Front of the line pass”.
Vi så alle shows og prøvede alle rides uden ventetid og med gode pladser. Vi spiste frokost ca. kl. 1300, hvor der ikke var særligt mange på restauranterne. Det var der først ved ca. 14-1430 tiden.
Ca. kl. 1730-18 begyndte det at tynde ud i antallet af gæster.
Kl. 18 tog vi endnu en tur med Studio-tour toget og derefter var vi igen i alle rides. Køerne var nu skrumpet ind til ca. 15-20 minutter eller mindre.
Efter 12 timer i parken havde vi nået alt vi ville uden at stresse, så vi tog toget hjem til vores fine hotel

Min bedste tur i L.A!

14/05 2012 Gitte Jensen
det var en rigtig god og sjov oplevelse i universtudio med mange oplevelser man kan kikke tilbage på da vi var færdige med besøget var vi heldig at komme på en god bus tur til halv pris til til byen hollywood og bevelyhills.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Los Angeles

Hoteller i Los Angeles
Rejser til Los Angeles
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/rom/empire-palace.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.