Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Rundrejser der besøger Memphis

Rejser til Memphis

Blues, soul og rock´n´rool er Memphis varemærke og byen kan da også prale af store navne som Elvis og BB King. Musikken oplever du tydeligt, når du slentrer ned ad Beale Street. En mere dyster historie fortælles på National Civil Rights Museum. På Mud Island ligger et museum der fortæller om livet ved Mississippi-floden.

Beale Street – Memphis bankende hjerte

Det summer af liv og glade dage på Beale Stree. Pimpede biler med anlægget på max, scenevante musikere giver den gas på små scener og neonlysene blinker i takt med musikken. Nyd det herlige leben fra en vinduesplads på en af de mange restauranter og fortsæt aftenen og hør livemusik på et af spillestederne med svedig blues eller glad rock´n´rool – sådan bør Memphis opleves.
The Peabody Ducks march

Peabody Hotel

Det fornemme Peabody Hotel ligger tæt på Beale Street. Hotellet er lækkert og beliggenheden perfekt, men det er nok mest kendt for The Peabody Ducks march. Hver eneste formiddag. kan du se de forkælede ænder, der roligt vralter gennem Grand Lobby ad den røde løber fra elevatoren til hotellets springvand, og tilbage igen om eftermiddagen. Det sker kl. 11 a.m. og 5 p.m og er lidt af et tilløbsstykke, så kom i god tid.
Sun Studio i Memhpis

Sun Studio

Det er helt specielt, at stå præcis samme sted, hvor kunstnere som Elvis og Johnny Cash startede deres karriere, og hvor navne som fx Paul Simon og U2 også har indspillet plader. Sun Studio er åbent for turister om dagen, men om natten kommer kunstnere stadig og bruger studiet.

Sporvogn gennem Memphis

Oplev Memphis fra en sporvogn – du får et hurtigt overblik over Memphis centrum og det er sjovt at køre med de gamle sporvogne, der stammer fra 1920-30erne.

Marthin Luther King Juniors endeligt

Det var på Lorraine Motel i Memphis - nu National Civil Rights Museum , at borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King blev skudt. Museet fortæller en dyster, men meget lærerig historie kampen mod slaveri og den lange vej mod ligeret.

Mud Island

Tag svævebanen over Mississippi-floden til Mud Island, hvor et museum fortæller om livet på floden. Se fx kopien af en gammel hjuldamper, en af nordstaternes kanonbåde og en stor model af Mississippi-floden.
Elvis Presleys Heartbreak Hotel
Elvis Presley´Heartbreak Hotel lgiger lige overfor...
Se mere og bestil her
Elvis mange guldplader

Graceland - Kongens hjem

Elvis Presleys bolig, Graceland er en af USA's mest besøgte attraktioner. Her får du hele ”Kongens” liv serveret på et sølvfad. Tag med på en rundvisning i hans hjem og se fx hans private fly, bilsamling og utallige guldplader, kostumer og priser. Elvis og hans nærmeste familie ligger begravet i haven. Graceland ligger i den sydlige del af Memphis og naturligvis på adressen på 3765 Elvis Presley Boulevard

Billeje i Memphis

Vi samarbejder med AVIS om at give dig den bedst mulige billeje i Memphis. Oplev fx Sydstaterne i dit helt eget tempo og lad eventyret begynde. Læs mere om billeje i USA, se priseksempler og find den bil der passer til jeres behov.
Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.