Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Byways and Highways i Midtvesten

Stik af fra de lange Freeways, og kør i stedet ad de mindre, snoede Byways i Midtvesten, der er fyldt med oplevelser undervejs. Stop op og nyd de hyggelige småbyer, smukke landskaber og unikke udsigter samt historiske perler undervejs. Vi har her valgt en række Byways, der hver for sig sikrer jer ekstra oplevelser undervejs.

Under hver Byways kan du se vores forslag til kør-selv-rundrejser, hvor du kan tage en afstikker til en af de nævnte Byways.
Det kan være en god ide at forlænge de nævnte kør-selv-rundrejser med 1 dag eller 2, hvis du skal have mest mulig ud af de ekstra oplevelser.

2: Trail Ridge Road, Rocky Mountains National Park, Colorado

Trail Ridge Road i Colorado
USA’s højst beliggende gennemgående landevej når helt op i svimlende 3.713 meters højde. Trail Ridge Road går tværs ind gennem Rocky Mountains National Park i Colorado og byder på et unikt møde med det ægte Rocky Mountains langt over trægrænsen. Så udsigten fejler ikke noget.
Længde: 77 km.

Yellowstone and the Rockies
Parks of the Midwest
Northern Peaks

 

3: Beartooth Highway, Montana/Wyoming

Beartooth Highway
Beartooth kan bedst oversættes til savtakker, og der er I den grad ”takker” og hårnålesving på Beartooth Highway/ U.S. 212, der går fra Montana ind mod Yellowstone i en nordøstligsydvestlig retning. Et festfyrværkeri af smukke udsigter, bjergtoppe, vandfald, skove og et eksotisk dyreliv.
Længde: 110 km.

Yellowstone and the Rockies
Parks of the Midwest
Pearls of Northwest
Best of the Northwest USA & Canada
Northern Peaks
Northern Coast to Coast

 

4: Iron Mountain Road, Custer State Park, South Dakota

Iron Mountain Road
Custer State Park i South Dakota byder på flere smukke ruter gennem parken, men toppen af poppen er Iron Mountain Road, der smyger sig gennem lave tunneller og over smukke træbroer tilsat et fantastisk landskab. Bemærk at tunnelerne er så lave, at ruten kun kan køres i personbil.
Længde: 26 km.

Yellowstone and the Rockies
Parks of the Midwest
Northern Peaks
Northern Coast to Coast

 

5: Million Dollar Highway, Colorado

Million Dollar Highway
Hovedvejen U.S. 550 fra Durango til Montrose i Colorado klynger sig med det yderste af asfalten til de lodrette klipper, som vejen er sprængt ind i. Udsigten er fantastisk, men chaufføren bør holde øjnene på vejen, da der ikke er plads til autoværn. Navnet referer til anlægsudgifterne.
Længde: 172 km.

Yellowstone and the Rockies
Parks of the Midwest
Northern Peaks

 

6: Going-to-the-Sun Road, Glacier National Park, Montana

Going-to-the-Sun Road
Alene navnet antyder, at landskabet er i særklasse og ikke er kedeligt. Vejen tværs gennem Glacier National Park er en fuldstændig forrygende oplevelse med udsigt til Glaciers smukke bjerge, utallige vandfald og rige dyreliv. Going-to-the-Sun Road er kun åben i fire måneder om året fra juni til oktober.
Længde: 80 km.

Best of the Northwest USA & Canada
Northern Peaks
Pearls of Northwest

 
Denne side er udskrevet d. 30. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.