Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Naturområder nationalparker

Læs mere om rejser til Naturområder nationalparker

Rejsetips af samme forfatter

America the Beautiful Pass
Rejsetips indsendt af:
København
30. nov. 2010

America the Beautiful Pass

Når man planlægger en tur til USA, kan det være en god ide, at undersøge priserne for at komme ind i de nationalparker mm, man vil besøge undervejs. Og så overveje, om det kan betale sig at investere i det store American the Beautiful Pass til $80.
Craters of the Moon Natl. Monument, Idaho
Craters of the Moon Natl. Monument, Idaho

En stigende udgift

I løbet af de senere år er priserne for at komme ind i de amerikanske nationalparker mm. skudt i vejret. I starten af 90'erne kostede det således blot $5 at komme ind i de fleste, mens man i dag flere steder skal af med $25!
South Tufa, Mono Lake, Californien
South Tufa, Mono Lake, Californien

Det er naturligvis de mest populære parker, der er de dyreste. Bl.a. Yellowstone (åbningsbilledet), Bryce, Zion og Grand Canyon. Men der er også kommet en masse nye områder/parker til under andre forbundsmyndigheder, National Forests, Bureau of Land Management (BLM), Fish & Wildlife osv, hvor man er begyndt at opkræve entreafgifter. Så længe der er tale om entreafgifter, dækkes det alt sammen imidlertid af $80 passet. Adgang til huler eller f.eks. Liberty-statuen dækkes derimod ikke.
Red Rock Canyon nær Las Vegas, Nevada
Red Rock Canyon nær Las Vegas, Nevada

Planlægning lønner sig!

Og med lidt planlægning kan der være en hel del penge at spare, for kortet gælder 12 måneder, udover den måned det købes i. For et par år siden købte jeg således et pas i slutningen af august og brugte det på den tur i parker mm. for omkring $185. Året efter, i juni, foretog jeg en anden tur, hvor der på det samme pas blev brugt for over $200. Endelig, i august, tog min mor på en tur, hvor hun på det samme kort bl.a. besøgte Yellowstone. (Entre: $25) Samlet, på lige godt 12 måneder, blev passet til $80 således benyttet for over $400! Grunden til at min mor kunne bruge passet er, at det kan have op til 2 brugere, der hver blot skal underskrive på bagsiden, inden de hver især tager det i brug. Det er således ikke nødvendigt, at begge underskriver fra start af.
Salt Creek Falls,Willamette Natl. Forest, Oregon
Salt Creek Falls,Willamette Natl. Forest, Oregon

Køb og brug

Kortet, der er udført som et kreditkort, købes på visitorcentre, rangerstationer og i visse tilfælde ved gaten. Enkelte butikker med sports og campingudstyr, f.eks. REI, sælger dem også. En gang imellem, fortrinsvis i de dyrere parker, bliver man bedt om også at vise ID. Andre steder, mest i områder drevet af andre instanser end parkstyrelsen, skal man have kortet liggende i forruden, når man parkerer bilen. Dette gælder også, når man bruger det i Oregon og Washington i stedet for deres Northwest Forest Pass.

Kommentarer til rejsetippet om Naturområder nationalparker

obs - måske kan det ikke betale sig at købe passet

02/02 2012 Annette Spangsberg
Da vi skulle til USA i 5 uger i sommers og skulle gennem flere parker, tænkte vi at selvfølgelig er det billigst, men man skal lige være obs på at der er både National parker, hvor dette kort gælder til og State Park, hvor det ikke gælder til. Vi var bla. i Black Hills, her gælder det ikke, Yellowstone og Grand Teton, som vi tænkte var to parker, gælder for en park. Så selvom vi var gennem nogle parker, ville det være billigst for os, at betale pr park. Du kan bruge indgangsbilletten en uge, mener jeg, så du kan køre ud og ind af samme park flere dage på en billet. På en anden tur til USA var vi bl.a. i Monument Valley, det er en privat park, ejet af indianerne og her skal du også betale.
Men selvfølgelig kender du en der skal derover efter dig, kan de også bruge kortet, da det gælder til to personer.

Tak for tippet!

13/02 2011 Ivan Johnsen
Tak for tippet. Skal til Florida 2 uger i foråret og i aug. tager vi til det NV USA, hvor vi bl.a. skal besøge Yellowstone, Glacier, Black Hills, Rocky Mountains NP m.m.... Og pengene er jo allerede hjemme igen efter Florida turen, så alle de spændende steder, vi skal besøge senere på året, kan vi jo indtage kvit og frit!!!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til amerikanske nationalparker

Naturområder og nationalparker
Rejser i de amerikanske nationalparker
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.