Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Naturområder nationalparker

Læs mere om rejser til Naturområder nationalparker

Mod vest.
Rejsetips indsendt af:
Elna Hoier
Herfølge
14. okt. 2010

Gør Californien, Nevada, Utah og Arizona på 3 uger

Sommeren 2009 gjorde vi en fantastisk rejse til USA. Vi var 2 par, bror og søster med ægtefæller. Det har været en af de største rejseoplevelser vi nogensinde har haft. Vores råd: Gør det, mens du kan. USA er smukt og stort og nemt at finde rundt i.
Golden Gate, før tågen letter
Golden Gate, før tågen letter

San francisco, byen hvor vi startede eventyret.

Vi fløj til San Francisco, hvor vores flotte store lejebil ventede på os. Vi boede midt i byen 3 dage, hvor vi udnyttede tiden til at se så meget som muligt. Det er en rigtig god ide at tage en tur med turistbusserne rundt en af de første dage. Golden Gate Bridge er en rigtig god oplevelse. Fisherman`s Wharf er et must, men det var også en dejlig og smuk by, bare at slendre rundt i. Fra San Francisco kørte vi mod øst til Lake Tahoe, derfra næste morgen til Yosemite National Park. 2 dage er rigtig fint. Rigtig fin oplevelse. Gå eller bliv kørt rundt i den flotte natur. Fra Yosemite kørte vi til Death Valley.
Bryce Canyon, et fantastisk skue.
Bryce Canyon, et fantastisk skue.

Ekstrem ørkenvarme og en fatamorgana by midt i det hele.

Vi kørte gennem Death Valley i 48 graders varme. Fantastisk landskab og fantastisk vegetation. Det kræver en stærk bil med velfungerende air-condition. Vi overnattede på et hotel midt i dette det hele. Vi ville aldrig have undværet denne oplevelse. Næste dag i Las Vegas. Byen dukker næsten op af ørkensandet. Utrolig by, hvor alt kan ske.
Post til tiden.
Post til tiden.

Bryce- Zion og Grand Canyon. Et stort højdepunkt på rejsen.

Vi boede 3 dage et par hundrede meter fra kanten ved Bryce Canyon. Et helt fantastisk skue. Vi gik ned i kløften, hvilket varmt kan anbefales. Så bliver det ikke smukkere. Grand Canyon er stort, men spring ikke Bryce over. Et overdådigt syn af røde kalkstensklipper, der er formet i de mest utrolige figurer. En af klipperne er navngiver "Thors hammer" fra nordisk mytologi. Oplev selv hvorfor. Fra Bryce kørte vi videre gennem Zion til Grand Canyon. Colorado-floden har gennem årtusinder gravet denne 446 kilometer lange og 1,6 kilometer dybe rende gennem landskabet. Vi valgte at tage en helikoptertur ud over herlighederne. Ubeskriveligt. En oplevelse for livet. Fra grand Canyon videre, med en overnatning undervejs, til Los Angeles.
Getty Center.
Getty Center.

Den amerikanske drøm i højeste potens. L.A. Forfærdelig eller fantastisk, døm selv.

Vi boede på Hollywood Boulevard i 3 dage. Vi tog tog med på en guidet bustur rundt. En rigtig god ide. Vi så de berømtes håndaftryk i cementen, vi så nogle af deres formidable boliger og ved selvsyn det store "Hollywood" skilt. der troner overbyen. Der blev også kikket butikker på Rodeo Drive, kendt fra "Pretty Woman" Mest af alt så vi det verdensberømte kunstmuseum, GettyCenter. Verdens flotteste museum, bygget at en af verdens rigeste mænd. Et mekka for kunstinteresserede, men værd at bruge en dag på for alle. Haveanlægget og cafèerne og ikke mindst udsigten er en stor oplevelse.
Santa Barbara.
Santa Barbara.

Stillehavskysten og Santa Barbara

Vi sluttede ferien med 4 dage ved Stillehavet i en vidunderlig by, Santa Barbara. Vi lå ved stranden, eller cyklede langs den fantastiske kyst. Højdepunktet var egentlig bare at være der. Vi spiste skaldyr på Stearn`s Wharf, sad på fortovscafèerne, shoppede i de fine butikker og nød hver eneste dag.. Der er ikke langt til Solvang, så vi kørte derop en dag. Morsom og sjov oplevelse. Den danske hovedstad i Amerika.Vi afsluttede rejsen med at køre langs Stillehavskysten tilbage til San Francisco, hvorfra vi var startet 3 uger forindeninden. Vi havde en overnatning i Monterey på vejen. Det havde ikke været nødvendigt, men så oplevede vi også byen som John Steinbeck gjorde berømt. Vi var væk i 23 døgn, ikke èn dag for meget. Få FDM til at tilrettelægge det hele. Det er nemt ar rejse i USA. Om få dage gør vi det igen. Denne gang bliver det østkysten. Hilsen Elna Hoier

Seværdigheder
Road trips
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til amerikanske nationalparker

Naturområder og nationalparker
Rejser i de amerikanske nationalparker
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.