Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Naturområder nationalparker

Læs mere om rejser til Naturområder nationalparker

Rejsetips af samme forfatter

Guide til fantastiske oplevelser i USAs 10 vestligste stater
Rejsetips indsendt af:
Padborg
21. okt. 2012

Guide til fantastiske oplevelser i USAs 10 vestligste stater

Dette års tur til USA bragte familien rundt til en meget stor del af nationalparkerne i det vestlige USA, et par storbyer, og Stillehavskysten ad Pacific Coast Highway.
Jeg havde planlagt turen gennem de sidste 2 år, så vi var meget spændte og opsatte på, at opleve og se den fantastiske natur og det legendariske dyreliv, i de 10 vestligste stater, hvor koncentrationen af nationalparker er stor.
Nedenfor beskrives rejsen dag for dag, og sidst beskrives de erfaringer vi har gjort os, samt nogle tips vi gerne vil give videre til Jer.
Store træer i Redwoods National Park
Store træer i Redwoods National Park

Seattle – San Francisco ad Pacific Coast Hwy

Første dag i USA kørte vi en flot tur øst om Mount. St. Helens - som blev noget mere østlig end planlagt, da den planlagte vej forbi Windy Ridge og Ape Cave var spærret. Vi valgte at køre videre mod øst ad Hwy 12, i stedet for at tage tilbage til Interstate 5, der går direkte til Portland i Oregon. Vi kom derfor forholdsvis tæt på Mount Rainier, og vi nød det imponerende landskab med bjerget i baggrunden. Vi kørte via Yakima, og langs med Columbia River til Portland, inden vi fortsatte ud til Stillehavskysten. I Portland finder man f.eks. Leatherman, hvor man kan komme på guidet rundtur i fabrikken.
Fredag kørte vi sydpå langs kysten ad Pacific Coast Highway, forbi bl.a. North Bend og Coos Bay, hvor man kan tage på tur i de kæmpestore sandklitter på ATV. Vi kørte ind i Californien og gennem Redwood-skovene, som er særdeles imponerende, med de enorme træer, der kan være over 2000 år gamle, og som kan være op til ca. 125 m høje. I det nordvestligste hjørne af Californien ligger Redwood National Park, og et par timer mod syd finder man Humboldt Redwoods State Park. Vi gik rundt i skovene flere steder, og vi nød stilheden og de fantastiske omgivelser. Ruten gik i Humboldt Redwoods ad den flotte, 32 mile lange, Avenue of the Giants, ud og ind mellem de kæmpestore træer - en meget speciel oplevelse. I Redwood-skovene følte vi os hensat til en gigantisk katedral, med utallige søjler, og et tag i godt hundrede meters højde.
Efter at have tilbragt natten i Garberville, fortsatte vi lørdag videre sydpå langs kysten. Vi forlod Hwy 101 i Leggett, og de næste 15 miles til Rockport ad Hwy 1 viste sig at være en udfordring; bjergkørsel gennem tætte skove. Turen var dog utroligt flot, og er absolut værd at køre. Vi havde booket en tur med veterantog fra Fort Bragg med The Skunk Train; ind i skovene og frokost midt i skoven, og derefter retur. Ombord var vi heldige at opleve en vaskeægte Train Singer, som virkelig forstod at underholde. Efter denne smukke tur gik det videre mod San Francisco, ad de snoede veje langs kysten. Det var en utroligt flot tur, ofte helt ude på kanten, hvor der til højre udelukkende var hav - ikke engang autoværn - men så var udsigten også uhindret, og den var hele tiden fantastisk, med konstant skiftende landskaber. Vi nåede frem til San Francisco først på aftenen efter en oplevelsesrig dag.
Unge i San Francisco under Bay-to-Breakers
Unge i San Francisco under Bay-to-Breakers

San Francisco

Søndag skulle vi opleve San Francisco, og på vej ind i byen røg vi ind i "Bay-to-Breakers"-løbet, hvor der ”løbes” tværs igennem byen fra bugten til Stillehavet. Det viste sig at være meget underholdende, da deltagerne optrådte både udklædte og - næsten - afklædte. De holdt sig ikke tilbage med de våde varer, og med ca. 40.000 deltagere var det noget der prægede byen. Vi tog på en bådtur i bugten, rundt om Alcatraz og under Golden Gate Bridge, inden vi tog med en sightseeing-bus rundt i byen og over Golden Gate Bridge. Vi nød turen fra det åbne øverste dæk på bussen, men da vi kørte over Golden Gate opdagede vi at vinden er meget kraftig oppe på broen. At vinden betyder meget fik vi igen bekræftet, da vi derefter tog med båden til Alcatraz, hvor vi gik rundt og så det gamle fængsel. Det blæser meget på øen, og når vi så skibe og både kæmpe mod strømmen, var det ikke svært at tro, at der nok ikke var mange, om nogen, der har overlevet at flygte fra øen. Da vi kom tilbage til fastlandet igen gik vi gennem Chinatown, til Union Square, hvor vi shoppede en smule, inden vi skulle med en cable-car retur til Fishermans Wharf. Det var en stor oplevelse at køre med en af de gamle vogne, op og ned ad de stejle gader man kender så godt fra film. Man kan roligt afsætte et par dage til at opleve San Francisco, da byen byder på mange seværdigheder.
Yosemite Valley set fra Glacier Point
Yosemite Valley set fra Glacier Point

San Francisco – Yosemite National Park

Mandag morgen stod vi op til en helt overskyet himmel og finregn, men allerede efter en times kørsel mod øst, skinnede solen igen fra en skyfri himmel. Vi kørte i starten gennem et stort landbrugsområde, hvor man hovedsageligt dyrker nødder og mandler, men også forskellige frugter og bær. Vi stoppede et par steder for at smage på lækkerierne, herunder også hjemmelavet fudge samt bær af forskellig slags. Det sidste stykke kørte vi op i Sierra Nevada, og efter en flot tur ankom vi sidst på eftermiddagen til Mariposa, som ligger en lille times kørsel sydvest for Yosemite National Park. Vi kom fra 12 grader, og endte dagen med 31 grader, så vi syntes vi havde fortjent en tur i hotellets pool.
Tirsdag morgen kørte vi tidligt af sted mod Yosemite, og efter en - igen - smuk tur ankom vi til Yosemite Valley. Her startede vi ved et af de smukke vandfald; Bridal Veil Falls, inden vi kørte op til Glacier Point, som ligger i 2.200 meters højde. Herfra har man en helt unik og overvældende udsigt over selve dalen, idet det går 1000 meter lodret ned fra udsigtspunktet. Der er fra Glacier Point en enestående udsigt til bjerge og vandfald rundt om, og man får et godt indtryk af de kræfter der har skabt området. Vi kørte derefter ned i dalen, og gik rundt for bl.a. at opleve flere af vandfaldene helt tæt på. Der er i øvrigt flere muligheder for at gå ad stier fra Glacier Point, og ned i dalen. Luften var ved faldene 10-12 grader koldere pga. det forstøvede vand, så det var dejligt forfriskende i forhold til de ca. 30 grader lidt derfra. Vi kørte derefter ud af Yosemite Valley, og over Tioga-passet, som ligger i 3.000 meters højde. Her var det kun 10 grader og megen blæst, så vi fortsatte hurtigt ned ad bjergvejen. Vi kom ud på østsiden af Sierra Nevada, og kørte mod syd ad små omveje, bl.a. forbi June Lake og Mammoth Lakes, til Bishop, hvor vi skulle overnatte.
Death Valley
Death Valley

Yosemite National Park – Las Vegas

Onsdag var målet Las Vegas, og turen gik gennem Death Valley. Vi besøgte visitorcentret ved Lone Pine, og nød herfra udsigten til Mount Whitney, det højeste punkt i Californien, og fik god hjælp af rangerne til at planlægge turen til, og gennem, Death Valley. Undervejs passerede vi bl.a. den udtørrede Owens Lake, og Panamint bjergkæden, inden vi nåede selve Death Valley. Her er der ikke bare varmt – men rigtigt hedt! Hele dagen var temperaturen ikke under 34 grader, og ved Badwater, som er det laveste punkt i Nordamerika, 86 meter under havets overflade, målte vi 41 grader! Det var en ekstrem oplevelse, men den helt tørre luft gjorde det udholdeligt - i hvert fald i en halv times tid. Man skulle ikke tro der var noget levende et sådant sted, men det er der, selvom alt er meget saltholdigt - sletten rundt om var helt udtørret og hvid af saltaflejringer, men i et lille "vand"-hul lever der bl.a. snegle og amøber. Det var en meget stor oplevelse at køre rundt i dalen og i nogle af de smalle slugter, hvor man får endnu et godt indtryk af naturen og dens kræfter. Vi gik en lille, men spændende tur ind i Golden Valley, og man kan her følge nogle af de smalle sideslugter langt ind. Fra udsigtspunktet Zabriskie Point nød vi udsigten over dele af dalen, inden vi fortsatte ind i Nevada, og videre mod Las Vegas. Det var stadig lyst da vi ankom til Excalibur Hotel/Casino, så vi skyndte os at tjekke ind, bade og spise, inden vi skulle opleve The Strip i fuldt neonlys. Her fik vi så sandeligt set Las Vegas med fuldt blus på - utroligt flot, og helt som vi kender det fra film. Det er dog tydeligt, at det hele drejer sig om én ting: betalt underholdning - og der er rigtig mange måder at lokke pengene fra folk på! Efter turen på strippen skulle vi lige prøve lykken i casinoet, og det gik egentligt meget godt; indsatsen blev "forrentet" med 50%, så alt i alt en oplevelsesrig dag - igen - med en rigtigt god afslutning.
Grand Canyon Skywalk
Grand Canyon Skywalk

Las Vegas – Grand Canyon National Park

Torsdag morgen forlod vi Las Vegas efter en rundtur i bil ad The Strip, og kørte til Hoover Dam. Her gik vi en tur på det imponerende bygningsværk, og fik et godt indblik i historien og strabadserne under bygningen af dæmningen. Vi kørte derefter ind i Arizona, og fortsatte til Grand Canyon Skywalk, hvor vi skulle ud at gå på glasbroen. Efter en tur ad meget støvede veje kom vi til Grand Canyon West, og vi tog derfra med shuttlebus til Skywalk'en. Vi havde en god oplevelse, men sidder med en fornemmelse af at være blevet "tørret" – de indfødte amerikanere, som står for al turismen i dette område, har skruet priserne meget højt op, og oplevelsen står slet ikke mål med priserne; ca. 450 kr. pr. voksen for entreen, og da det er forbudt at medbringe kamera på glasbroen; ca. 180,- kr. pr. foto, som guiden tager. Efter dette kørte vi videre ad støvede veje til Kingman, hvor vi kørte ind på Route 66. Den legendariske vej var dog en lidt "bleg" oplevelse, selv om der stadig ligger et par af de gamle flækker langs vejen. Turen på R66 sluttede i Seligman, hvor der var noget mere liv i legenden. Vi spiste her aftensmad, inden det sidste stykke til Flagstaff.
Fredag morgen kørte vi ud til det nærliggende Sunset Crater, hvor vi gik en tur ned i det gamle krater med den størknede lava, inden vi fortsatte mod Grand Canyon. Vi ankom til et af jordens største vidundere sidst på formiddagen, og vi gik en tur langs med kanten ved besøgscentret. Vi fik en snak med en ranger og han gav os gode råd til en lille tur ned mod bunden. Efter en rundtur i besøgscentret kørte vi hen til begyndelsen på Bright Angel Trail, og begav os ned ad stien. Undervejs skiftede scenariet hele tiden, og vi gjorde holdt mange gange for at nyde udsigten og for at fotografere. Stien går helt ned til bunden, er ca. 15 km lang, og det kræver ifølge rangeren 2 dage at gå ned til bunden, overnatte på Phantom Ranch, og gå op igen. Vi vendte om efter 2 timers vandring for at nå op til kanten inden solnedgangen, som vi gerne ville opleve. Efter en flot og stemningsfuld solnedgang kørte vi til hotellet i Tusayan, et par miles syd for indgangen, og gik meget trætte, både af oplevelser og fysisk, til ro.
På vej ned ad Bright Angel Trail i Grand Canyon
På vej ned ad Bright Angel Trail i Grand Canyon

Grand Canyon National Park – St. George

Næste dag begyndte med en helikoptertur over Grand Canyon. Det var en flot tur over den enorme kløft, og et smukt syn fra helikopteren, at se kløften, med Colorado River helt nede i bunden. Vi kørte efter flyveturen ind i parken igen, og mod øst langs med kanten, indtil vi drejede nordpå mod Page. Turen gik gennem Painted Dessert og langs med Echo Cliffs, og bød igen på flotte scenarier. Vel ankommet til Page bookede vi straks en tur til Antelope Canyon, og vi blev hentet på hotellet kort tid efter. Herefter gik det over stok og sten – og gennem en masse dybt sand i det udtørrede flodleje – ud til den berømte kløft. Det er indfødte amerikanere der står for alt, og de gør meget ud af at man får en unik oplevelse ved at gå gennem den ca. 400 meter lange kløft med de utroligt smukke farver og den mageløse stemning. Efter denne næsten spirituelle oplevelse kørte vi et par miles mod syd, for at komme ud til Horseshoe Bend, hvorfra vi nød solnedgangen over den berømte slyngning af Colorado River.
Tidligt søndag morgen fløj vi med et lille privatfly ud til Monument Valley, hvor vi skulle på en køretur rundt i området med en Navajo-guide. Guiden fortalte undervejs om det imponerende landskab med de flotte formationer midt i ørkenen, og den uundgåelige rytter på klippefremspringet manglede da heller ikke. Efter en del fotostops og lidt handel med Navajo’erne, som laver mange flotte smykker, fløj vi tilbage til Page. Piloten sørgede for at flyve hen over de smukkeste steder, og fortalte udførligt om landskabet under os. Vi fik under turen et meget godt indtryk af den enorme Lake Powell, som er en opdæmmet sø med utallige forgreninger, og derfor et meget yndet sted for amerikanere med båd. Efter frokost fortsatte vi mod vest, forbi Vermilion Cliffs og gennem Kaibab National Forrest, og vi oplevede igen storslået natur. Dagens mål var St. George i det sydvestlige Utah.
Solopgang over Bryce Canyon
Solopgang over Bryce Canyon

Zion og Bryce Canyon National Parks, og til Moab

Mandag morgen kørte vi nordpå, mod Bryce Canyon National Park. Vi kom forbi Zion National Park, hvor vi, efter at have besøgt besøgscentret, besluttede at fortsætte direkte til Bryce, for at få så meget tid dér som muligt. Dermed ikke sagt at Zion ikke er et besøg værd; næste gang vi kommer denne vej vil vi helt sikkert besøge dalen. Da vi efter en utroligt smuk tur ankom til Bryce Canyon, viste det sig at det var en god beslutning, idet vi uden problemer sagtens kunne få tiden til at gå med at nyde det fabelagtige sceneri. Vi gik flere ture ned blandt de imponerende klippeformationer, og nød hvert et øjeblik, især den unikke stemning nede blandt de spektakulære ”Hoodos” - som klippesøjlerne kaldes - gjorde indtryk. Solnedgangen frembragte fantastiske farver, og kameraerne blev flittigt benyttet.
Næste morgen stod vi tidligt op for at nyde solopgangen, men måtte begynde dagen med at skrabe is af bilens ruder, det frøs 6 grader, så det var noget af en forandring fra gårsdagens knap 30 grader. Solopgangen var næsten lige så spektakulær som solnedgangen, igen med et fantastisk farvespil i klipperne, men dog med en anden atmosfære end aftenen før. Efter morgenmaden kørte vi gennem Grand Staircase-Escalante National Monument og Capitol Reef National Park mod dagens mål i Moab. Temperaturen krøb hastigt op ad skalaen, men det blev igen en smuk tur gennem mange forskellige, fantastiske landskaber. Vi krydsede Colorado River, og kom lidt senere forbi Natural Bridges National Monument. Vi kørte ind i området for at se de gigantiske klippebuer. Man kan vandre rundt til dem, men vi måtte desværre nøjes med at se dem fra ringvejens udsigtspunkter, idet vi skulle nå et informationsmøde i Moab. Her skulle vi møde de andre deltagere og høre om de næste 2 dage, der skulle foregå på Colorado River, hvilket vi alle glædede os meget til.
På vej op ad klipperne ved Moab
På vej op ad klipperne ved Moab

Cataract Express og Hummer Sunset Safari

Onsdag morgen stod vi tidligt op for at pakke det sidste, i vandtætte tasker vel at mærke, til de kommende udfordringer på floden. Vi blev kørt ud til startstedet lidt uden for Moab, og fik pakket de store rafts. Da vi var klar lagde vi fra land, og 2 dages eventyr kunne rigtigt begynde. Vi var 11 gæster fordelt på 2 rafts, og sammen med vores ekstremt velforberedte guides fik vi en oplevelse for livet. Vi både flød med strømmen og sejlede for motor, 165 km ned ad floden, gennem eventyrlige scenerier og storslåede landskaber, gennem strømfald og smalle slugter. Undervejs lagde vi til og vandrede korte strækninger for at besøge gamle bopladser og lignende, efterladt af den oprindelige befolkning for tusind år siden. Vores guides sørgede for os hele tiden; undervejs bød de på snacks, saft og frugt, og de sørgede for lækker frokost, aftensmad fra grillen – med friskbagt chokoladekage til dessert, og morgenmad. Vi sov på feltsenge under åben himmel, i sandet, 5 meter fra flodbredden, med den konstante brusen fra strømfaldet 10 meter fra bredden som lydkulisse. Luften var meget tør, og der var næsten ingen insekter, så vi kunne til fulde nyde solnedgangen, inden månen steg op og badede landskabet i sit lys, indtil den gik ned, og overlod nattehimlen til stjernerne. Stjernehimlen var en oplevelse i sig selv; da vi befandt os ca. 2500 over havets overflade, langt fra lysforurening fra byer, var det helt fantastisk at nyde det overvældende syn af stjernemyriaderne, liggende i den varme sovepose. Vores guides sørgede for at vi fik så meget som muligt ”ud af” strømfaldene – vi blev rigtigt våde, men den varme luft tørrede os hurtigt igen. Turen sluttede ved den bro vi kørte over 2 dage forinden, og efter losning af flåderne blev vi kørt til flyet, som skulle bringe os tilbage til Moab. Piloten fløj over floden det meste af vejen, mens han fortalte om det vi så nedenunder, og vi fik derfor et godt overblik over den strækning, vi havde tilbagelagt i løbet af de sidste 2 dage. Vel ankommet til Moab fik vi tid til at pakke ud og et bad, inden næste punkt på programmet. Vi mødte kl. 18 i Moab Adventure Center for at stige ombord i en Hummer H1, som skulle bringe os op på sandstensklipperne i omegnen, hvorfra vi skulle nyde solnedgangen. Chaufføren var meget dygtig til at håndtere køretøjet på klipperne, og det var tydeligt at han kendte området ud og ind. Vi kørte i 3 timer, op og ned ad klipperne, med hældninger på op til 39 grader, hvilket bilen klarede uden problemer. Chaufføren havde sørget for snacks, sandwiches og drikkevarer, så vi led ingen nød på turen, og kunne nyde solnedgangen og udsigten fra klipperne højt over byen.
Canyonlands set fra varmluftballon
Canyonlands set fra varmluftballon

Canyonlands og Arches National Parks og Colorado

Fredag morgen skulle vi igen meget tidligt op, da vi skulle se solen stå op fra en varmluftsballon over Canyonlands. Da vi kom ud til startstedet var besætningen allerede i gang med at blæse luft ind i ballonhylsteret, som vi blev opfordret til at gå ind i. Når man står derinde opdager man virkelig hvor stor en sådan ballon egentlig er, så vi gik stille rundt derinde nogle minutter, og der blev taget en del billeder, inden vi gik ud igen. Kort efter blev brænderen tændt, og så gik det hurtigt med at få ballonen rejst. Vi entrede kurven, og kort efter lettede vi til en uforglemmelig tur i solopgangen. Piloten var ekstremt dygtig og havde fuldstændig styr på sit luftfartøj; vi strøg hen over jorden i ca. 5 meters højde, forbi klippevægge i godt en meters afstand, inden vi hurtigt igen steg tusind fod for at fange en let vind, der førte os i den ønskede retning. Efter små 2 timer i luften foretog piloten en perfekt landing, uden at lægge kurven på siden, midt på grusvejen, hvor minibussen samlede os op, og kørte os tilbage til vores bil ved startstedet. Vi nåede morgenmadsbuffeten på hotellet, hvorefter vi pakkede og begav os nordpå mod dagens mål i Rock Springs. Vi kørte det første stykke langs med Colorado River, og videre gennem skiftende landskaber. Vi kørte et stykke gennem Colorado, inden vi kørte ind i Wyoming, og det var tydeligt at vi nu havde forladt ørkenlandskabet i de sydlige stater, da alt her var meget grønnere. Vi passerede bl.a. en ranch, hvor cowboys til hest var ved at indfange kalve til brændemærkning.
Yellowstone National Park
Yellowstone National Park

Grand Teton og Yellowstone National Parks

Dagen efter kørte vi videre nordpå, mod Yellowstone National Park. Ruten førte os op i Rocky Mountains gennem maleriske landskaber, hvor Gran Teton, som ligger lige syd for Yellowstone, gjorde et stort indtryk. Vi spiste frokost lidt nord for Jackson, på en restaurant der hedder Dornans, siddende på terassen med udsigt til de majestætiske Teton-bjerge, og med solen skinnende fra en skyfri himmel – en skøn oplevelse.
Efter frokosten fortsatte vi det sidste stykke til Yellowstone, og vi opdagede hurtigt at vi igen var kommet op i højderne, idet der lå en del sne i vejsiden. Den sydlige indgang havde kun været åben i knap 2 uger, hvilket gav os en ide om hvor hårde og langvarige vintrene her er, da vi jo nu var i begyndelsen af juni. Luften var frisk og efter en rask sneboldkamp kørte vi videre mod området ved Old Faithful Geyser, hvor vi skulle bo 2 nætter. Vi havde god tid efter ankomsten, så vi gik de 150 meter hen til den berømte gejser. Gejseren springer med jævne, ikke helt regelmæssige, mellemrum, så der gik over en halv time inden vi blev vidne til en kraftig eruption. Vi havde heldigvis placeret os ”på siden” i forhold til vindretningen, men andre blev ret våde under udbruddet, som var en spektakulær oplevelse. Området er forholdsvis stort, med mange stier, der indbyder til vandreture blandt gejsere og varme kilder.
Søndag, mandag og tirsdag kørte vi rundt i Yellowstone National Park, hvor vi gik mange ture rundt i de forskellige områder, og oplevede naturen og dyrelivet tæt på. Overalt veksler landskabet mellem sletter og bjerge, floder, søer og vandfald, varme kilder i alle afskygninger i afsvedne omgivelser, med den allestedsnærværende ”duft” af rådne æg. Vi så mange forskellige dyr, bl.a. var der bison med kalve næsten alle steder, ligesom forskellige hjorte og fugle. De store rovdyr, såsom bjørne, ulve og puma holdt sig desværre på stor afstand, og vi så dem ikke selv. Det er svært at fremhæve nogle enkelte steder i Yellowstone, idet alt er så fantastisk. Sæt helst et par dage af til at opleve Yellowstone, idet man får mest ud af at vandre ad de mange stier, hvor man kommer meget tæt på de geologiske fænomener, som bl.a. kommer til udtryk ved dampsøjler, der rejser sig overalt i landskabet. Vejnettet har form som et 8-tal, med afstikkere til de fem indgange til parken. I de 3 dage vi var der, kørte vi over 500 km inde i parken, rundt til alle seværdighederne, så man skal være forberedt på at Yellowstone er meget stor.
Tirsdag middag forlod vi parken ad den nordlige indgang for at tage på en lille rafting tur ad Yellowstone River. Vi havde booket en tur med Flying Pig Co. fra Gardiner, som ligger lige uden for nationalparkens nordlige indgang. Efter en anstrengende, men meget underholdende tur – vi skulle denne gang selv padle – kørte vi mod dagens mål i Butte, Montana. Butte er en mineby, og er grunden til Montanas tilnavn; Treasure State. Her i området omkring byen er der gennem over hundrede år udvundet mange værdifulde metaller. Da det var blevet aften, og minemuseerne var lukket, kunne vi kun besøge udsigtsplatformen, hvorfra man kan se den enorme, imponerende udgravning, hvorfra man har hentet anselige mængder metaller, hovedsageligt kobber.
Pike Place Market: fiskekast
Pike Place Market: fiskekast

Montana, Idaho og Washington

Onsdag var en dag med lange strækninger, da dagens mål, byen Kennewick ligger et stykke inde i Washington State. Vi kørte igen ad de flotteste strækninger, bl.a. gennem Granite National Forest, langs med Rock Creek ad grusveje, og via Sandpoint i Idaho. Det regnede det meste af dagen, så det blev kun til få korte vandreture undervejs.
Torsdag skulle vi køre det sidste stræk til Seattle, og vi begav os tidligt af sted mod Mount Rainier, som vi ville se på tæt hold. Vi passerede igen Yakima, som vi kom igennem tidligt på turen, og lidt senere begyndte vi opstigningen fra den flade Yakima Valley til det imponerende bjerg. Det regnede desværre igen under det meste af turen op til Mount Rainier, men da vi kørte rundt om bjerget sneede det, og sammen med de 4-5 meter høje snevolde på begge sider af vejen på en del af strækningen, vidnede det om at vinteren endnu ikke var så langt væk. På grund af vejret kunne vi desværre ikke se nogle af de mange gletsjere, som bjerget er kendt for, og der var lukket for vandreture op ad de mange stier. Turen gennem Stevens Canyon bød dog alligevel på fantastisk natur og en konstant flot udsigt. Vi ankom tidligt til Seattle, og kunne derfor slappe af med lidt shopping, inden vi besøgte Boeings Museum of Flight, der denne dag havde gratis entre fra kl. 1700. Efter knap 3 timer i de til dels historiske omgivelser, hvor William Boeing grundlagde den kendte flyfabrik, kørte vi til vores hotel i Kirkland ved Seattle.
Fredag var sidste hele dag i USA, og vi benyttede dagen til at se lidt af Seattle, med bl.a. Pike Place Market, Monorail og Space Needle. Vi parkerede ved Seattle Center, som er området hvor verdensudstillingen i 1962 fandt sted, og tog med monorail-toget ind til downtown Seattle. Her gik vi det korte stykke til Pike Place Market, hvor vi naturligvis skulle opleve den legendariske fiskehandler kaste rundt med fiskene. Markedspladsen er værd at bruge lidt tid på, da man her finder alt muligt mere eller mindre brugbart, alt efter ens smag. Efter frokost på sushibaren Blue C, brugte vi igen lidt tid på shopping. Herefter stod et besøg hos en våbenhandler, med tilhørende skydebane, på programmet, og vi prøvede forskellige skydevåben i en god times tid, hvilket var en lidt grænseoverskridende oplevelse for nogle af os. Da det var vores sidste aften i USA spiste vi denne aften på Claim Jumper i Redmond, en rigtig god restaurant med typiske amerikanske retter og nogle kæmpe portioner. Restauranten er kendt for sin ”Motherlode”-kage, en af de 5 mest dekadente desserter i USA; en seks-”etagers” chokoladekage med masser af chokoladecreme imellem lagene, og chokoladeglasur. Claim Jumper er en kæde med mange restauranter i de vestligste stater, samt enkelte i et par af de østlige stater.
Lørdag var absolut sidste dag i USA i denne omgang, og vi startede dagen tidligt med at pakke. Kl. 9 havde vi booket en rundvisning på Boeing fabrikken i Everett, lidt nord for Seattle. Her bygges bl.a. Boeing 747 Jumbojet og den nye Boeing 787 Dreamliner, i verdens største fabrikshaller målt på rumfang. Det var fascinerende at følge en del af arbejdet med at samle de store maskiner, fra balkonerne i de kæmpestore haller, og vi fik et godt indtryk af hvor komplekse moderne passagerfly er at konstruere og bygge. Efter knap 2 timer på Boeing fabrikken kørte vi mod syd, til en sidste omgang shopping i South Center Mall, som ligger i Tukwila, ca. 10 minutters kørsel fra Seattle-Tacoma lufthavn. Efter shopping, frokost og tankning af bilen, var det tid at aflevere denne, og checke ind til flyveturen tilbage til Danmark.
Fantastiske farver i Antelope Canyon
Fantastiske farver i Antelope Canyon

De største seværdigheder

De besøgte nationalparker, -skove og -monumenter er alle et besøg værd, men jeg vil gerne fremhæve de følgende, som er mine absolutte favoritter, og steder man absolut bør besøge; Redwood National Park og Humboldt Redwoods State Park med de gigantiske træer, Yosemite National Park med vandfaldene og en superskøn atmosfære, Death Valley National Park med den ekstreme varme og de fantastiske klippeformationer, Grand Canyon National Park med den storslåede udsigt og vandreruterne, Antelope Canyon Navajo Tribal Park med sin fabelagtige atmosfære og fantastiske farver, Bryce Canyon National Park med de utrolige klippeformationer og vandreruterne, Arches National Park med klippebuerne, Canyonlands National Park med slugter og lodrette klipper og, sidst men sandelig ikke mindst, Yellowstone National Park med gejsere, dyreliv og eventyrlige landskaber.
Derudover vil jeg især fremhæve ruterne ad Pacific Coast Highway og Avenue of the Giants, ruten fra Zion til Bryce, og videre gennem Grand Staircase-Escalante National Monument og Capitol Reef National Park, ruten syd om Mount Rainier, samt tilkørselsvejene til de nævnte, og især til de store, nationalparker, som nogle af de flotteste ruter man overhovedet kan køre.
Moab i Utah er centrum for et utal af aktiviteter. Her kan man prøve alt; fra faldskærmsudspring til snorkling og fra rafting til jeep- og buggysafari.
Rafting på Colorado River
Rafting på Colorado River

Værd at vide

Vi benyttede Icelandair mellem Kastrup og Seattle, da det passede bedst tidsmæssigt, ligesom det er muligt at medbringe 2 stk. indskrevet bagage. Priserne er rimelige, men vær opmærksom på at voksne skal købe mad ombord.
Alle aktiviteter, der havde udgangspunkt i Moab, havde vi booket hos Moab Adventure Center, som viste sig at være meget professionelle, og mestre i at give kunderne fantastiske oplevelser. Man kan derved også sikre sig nogle rabatter, hvis man booker flere ting på en gang, ligesom tidlig booking også giver nedslag i prisen. Det er også vigtigt at være meget tidligt ude, især hvis man vil have plads på rafting-turene, og her bør man booke eller reservere op til et år i forvejen. Byen er desuden et godt udgangspunkt for besøg i Arches og Canyonlands nationalparkerne, som ligger hhv. mod nord og sydvest.
Western River Expeditions, som stod for rafting turen, er ekstremt professionelle og kompetente, og de kan på det varmeste anbefales.
Hvis man vil overnatte inde i nationalparkerne, er det afgørende at man booker tidligt; der åbnes for reservationer 1 år forud, og man bør booke så snart det er muligt. Der er forholdsvis få pladser, og der er stor efterspørgsel. Af samme grunde er det ret dyrt at bo inde i parkerne, samt ofte også lige uden for indgangene. Fordelen ved at bo inde i parkerne er, at man tæt på seværdighederne, og man sparer en del tid på kørsel. Husk at booke f.eks. billetter til Alcatraz på nettet hjemmefra, hvilket fungerer upåklageligt, idet det er så godt som umuligt at få billetter på stedet.
Stort set alle steder har hjemmesider, hvor man bl.a. kan se åbningstider og specielle arrangementer, f.eks. hvornår der er rundvisninger eller gratis entre, og hvor man kan booke de forskellige aktiviteter.
I det hele taget kan alt bookes på nettet, og hele denne tur, med alle aktiviteter, er booket på via et utal af hjemmesider. Alt fungerede uden problemer eller kedelige overraskelser.
Man kan altid spørge Park Rangers om gode råd og de fortæller meget gerne om den enkelte nationalpark. Besøgscentrene er desuden værd at bruge noget tid på, da man der bl.a. får et godt indblik i historien og geografien, ligesom man her som regel får udleveret materiale om området.
Da vi skulle besøge mange nationalparker købte vi fra starten et America the Beautiful Annual Pass, som dækker alle nationalparkerne i et år, og vi sparede mange penge til entre til parkerne. Passet dækker dog ikke de områder der forvaltes af de indfødte amerikanere, samt enkelte State Parks.
Man opfordres til at donere et beskedent beløb, som betaling for en folder i nogle af nationalparkerne, hvilket man naturligvis bør gøre. Pengene går til driften af de i øvrigt altid velholdte faciliteter i parkerne.
Sørg for at få fat i de små foldere der findes om stort set alle seværdighederne, og brug dem som inspiration til hvad man bør se og opleve. Folderne er meget informative, og giver gode råd og tips til ruter og steder, der er værd at bruge tid på. Folderne kan for det meste også fås på hotellerne, og her kan man i øvrigt let få råd og vejledning fra personalet, især om lokalområdet.
Amerikanerne er utroligt hjælpsomme og imødekommende, og meget lette at komme i kontakt med. Vi havde fået lavet store klæbeskilte til bilen, hvor ruten var tegnet op, og det fik mange til at spørge ind til vores tur, ligesom vi uopfordret fik mange gode råd af almindelige amerikanere. Vi havde kun gode oplevelser, og selvom vi i de store byer ikke kunne undgå at få et glimt af bagsiden af det amerikanske samfund, følte vi os på intet tidspunkt utrygge eller på nogen måde truet.
Som udgangspunkt opfører man sig i Nordamerika altid ordentligt, smider ikke affald andre steder end i affaldsbeholderne, ligesom man altid viser hensyn til andre, specielt til børn og ældre.
Monument Valley
Monument Valley

Undervejs i USA

Læs og følg trafikken, som i øvrigt er meget nem at begå sig i, og sørg for kun at køre minimalt over det tilladte, så kommer man ikke i konflikt med nogen. Forvent at du bliver meldt til politiet, hvis du f.eks. bruger pendlersporene i storbyerne, uden at være det krævede antal personer i bilen. I USA er det generelt sådan, at den enkelte borger tager ansvar, og ikke finder sig i at andre overtræder reglerne, både de skrevne og de uskrevne.
Maj-juni er en god tid at rejse til de ovenfor beskrevne områder i, idet temperaturerne er nogenlunde udholdelige, turisterne er stadig fåtallige, og insekterne plager endnu ikke.
Det er vigtigt at være godt forberedt, ligesom det er vigtigt at være klædt rigtigt på, både hvad angår beklædning, fodtøj, udstyr/proviant og vand, især hvis man gerne vil vandre ad de altid gode stier. Stierne er for det meste meget støvede, og det fine støv trænger ind alle vegne, og kan farve lyst tøj.
Hvis man gerne vil holde lidt øje med hvor meget man bevæger sig op og ned i landskabet, kan man benytte et GPS ur. Undervejs havde vi et Garmin Forerunner, indstillet til bl.a. at vise højden, siddende på bakspejlet, og alle i bilen kunne så følge med. Dette var en stor fordel, da vi under hele turen kørte i meget skiftende højder. Vi havde lejet en Dodge Grand Caravan med plads til seks personer, så vi 4 havde god plads i bilen, og skulle således ikke klemme bagagen ind hver morgen. Bilen var perfekt til turen, da den havde mange gode opbevaringsrum og var godt udstyret.
Selve ruten er desuden en stor del af oplevelserne, idet man passerer utroligt mange flotte scenarier, med udsigtspunkter alle steder. Man bør derfor indlægge tid til at gøre holdt undervejs; til små vandreture ad de allesteds nærværende stier, til at tage billeder, og til bare at indsnuse atmosfæren og mærke naturen.
Hvis man kører ind i meget varme områder, såsom Death Valley og ørkenområderne i Nevada, skal man huske at overvåge bilens kølevandstemperatur, og det kan f.eks. blive nødvendigt at slukke for klimaanlægget, selv ved kun 40 graders lufttemparatur! I disse områder er det livsvigtigt at drikke vand hele tiden, da man ikke mærker væsketab, idet sved fordamper omgående.
Det er meget anbefalelsesværdigt at medbringe en god kortbog, enten fra Rand McNally eller Michelin, da det er meget mere overskueligt at kigge i disse end på en GPS-navigator, og man kan derfor sagtens finde flotte alternative ruter til de store highways. Vær i øvrigt ikke bange for at køre ind ad de mindre veje - dog skal man naturligvis bruge fornuften, og vurdere om vejen er god på det pågældende tidspunkt, alt efter vejr, årstid og hvilken bil man kører i.
Dertil skal så også siges, at man hurtigt kan tilbagelægge mange miles, selvom man ikke kører så hurtigt, idet trafikken glider utroligt jævnt, da alle stort set kører med samme hastighed.
Det er absolut ikke sidste gang jeg besøger de ovenfor beskrevne steder, parker og ruter, da næsten alle steder sagtens kan nydes over flere omgange, og jeg glæder mig allerede til at vise det hele frem igen, for familie, venner og bekendte på næste tur om et par år.
Skriv gerne hvis yderligere tips til ruterne og seværdighederne ønskes!
Stillehavskysten
Stillehavskysten

Train Singer på The Skunk Train
Train Singer på The Skunk Train

Kommentarer til rejsetippet om Naturområder nationalparker

Et par detaljer ;-)

01/11 2012 Lars Toft
Hej Christina.
Tak for de pæne ord!
Vi var af sted i 26 dage, kørte næsten 9.500 km, og turen kostede - ALT(!!) inklusive - lige over 35.000,- kr. pr. voksne deltager, og ca. 27.000,- kr. for børn. Vi havde da heller ikke sparet på noget, når vi nu var der.....
Vi boede på hoteller på hele turen, og vi 4 delte 1 værelse, hvilket gjorde at vi overnattede, inkl. morgenmad m.m., for ca. 185,- kr. pr. person pr. nat i snit.
Rafting (Cataract Express) med returflyvning ca. 4.200,- kr., Hummer Safari ca. 500,- kr. og varmluftsballon ca. 1.400,- kr. - alt pr. person. Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden for Moab Adventure Center - priserne ændrer sig jo, og jeg har en god kontakt hos dem, så jeg havde forhandlet en specialaftale hjem...;-)
Skydningen kostede 400,- kr. i alt, men det er en temperamentssag - vi var 3 amatører og en pro, så det blev ikke til så meget......:-)
Antelope Canyon løb op i lidt over 200,- kr. pr person, og alle disse aktiviteter er alle pengene værd! Husk at påregne ca. 10% oveni til tips til alle aktiviteter - guiderne gør sig meget umage, og fortjener det!
Vi så ingen slanger eller andet farligt kryb, men det var jo tidligt på sæsonen.....;-0
Ses på Facebook? - så kan du følge med i vores næste ture til Nordamerika!!??
Rejsehilsen! ;-)
Lars

Tilføjelse...;-)

29/10 2012 Lars Toft
Hej Mona. Tak for roserne! Mere vand i floder og vandfald er endnu en god grund til at besøge nationalparkerne tidligt i sæsonen.

God beskrivelse af mange oplevelser

28/10 2012 Mona
Sikke mange dejlige oplevelser I har haft. Kan nikke genkendende til en del af dem. Og flot med meget vand i Yosemite falls. Da vi var der i September var det meget sparsomt med vand der. 5 stjerner til jer.

Jeg glemte det vigtigste

25/10 2012 Christina
Jeg glemte det vigtigste. Så i nogen slanger, edderkopper eller andet kryb? Ja, der er jo mange steder i kunne være stødt på dem:-)

Fantastisk beretning

25/10 2012 Christina
Hej Lars.
Første gang jeg skal give stjerner går det galt, jeg ville have givet 5 hele stjerner. Velskrevet, informativt og spændende. Jeg har fået mange nye oplevelser og ideer, som jeg vil tage med i min planlægning.
Spørgsmål: hvor mange dage havde I? Hvad kostede turen? Især rafling turen med overnatning, Hummer turen, luftballon turen og skydningen?
Prisen for Skywalk er jo helt vanvittig, hvad kostede turen i Antelope?
Tusind tak for en fantastisk beretning,
Christina
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til amerikanske nationalparker

Naturområder og nationalparker
Rejser i de amerikanske nationalparker
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/forfatter/ole-john-nielsen-koebenhavn.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.