Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Naturområder nationalparker

Læs mere om rejser til Naturområder nationalparker

Rejsetips af samme forfatter

Udsigten gennem Mesa Arch, Canyonlands
Rejsetips indsendt af:
København
12. okt. 2010

Utah's sydøstlige hjørne

Det sydøstlige Utah rummer en masse naturparker, men mindst lige så mange godter, man normalt aldrig hører om. Mange af disse sights og afstikkere er helt gratis!
Rute 128 og Colorado River
Rute 128 og Colorado River

Rute 128 til Moab

Turen starter oppe ved Interstate, I-40, afkørsel 204 eller 214. Sidstnævnte hvis man kommer fra Colorado. De første 14-15 miles er ret uinteressante, men så krydses Coloradofloden. Herfra til Moab køres der på Upper Colorado River Scenic Byway. Turen går gennem en smal kløft med lodrette sandstensvægge på begge sider. Visse steder går vejen dog ikke helt tæt på floden, men her kan man til tider så godt tage fejl og tro, at det er Monument Valley, man kører igennem. Området administreres af BLM (Bureau of Land Management), som har indrettet steder til picnic og camping undervejs. Ingen entre.
The Jughandle
The Jughandle

Rute 279

Rute 128 slutter ved US-191 lige nord for Moab, men der er en vej, der fortsætter endnu et godt stykke langs floden. Den hedder rute 279 og begynder 1,5 mile længere nordpå ad US-191. Denne vej ender 15 miles inde ved en bådrampe. Med mindre man har 4-hjulstræk, for så er der et spor derfra op til Island In The Sky i Canyonlands National Park. Men turen ad 279 er til tider endnu mere imponerende end rute 128. Og man kan endda se en arch, helt gratis.
Delicate Arch
Delicate Arch

Arches National Park

Indkørslen til parken ligger ca. 2,5 miles nord for Coloradofloden. Parken rummer nok en af de største samlinger af arches. Det er vinderoderede buer, typisk i sandsten. Parkens absolutte perle er naturligvis Delicate Arch, det ganske naturligt også er blevet staten Utah's vartegn. Der er imidlertid et stykke vej at gå fra trail head ved Wolfe Ranch (1,5 mile ind og 150 meter op, og samme vej tilbage), hvis man vil helt tæt på. Højdeskræk vil desuden nok være en ulempe flere steder undervejs. Vær også sikker på at medbringe rigeligt med vand, for der er ingen skygge undervejs. For de dovne er der dog også et par viewpunkter et stykke derfra, hvis man fortsætter ud til enden af vejen, forbi Wolfe ranch. Derfra kan man så ikke komme helt tæt på, da der er en større afgrund imellem.
Colorado River set fra Dead Horse Point State Park
Colorado River set fra Dead Horse Point State Park

Canyonlands Natl. Park og Dead Horse State Park

11 miles nord for Moab går rute 313 mod vest. Den går ind til Canyonlands' Island in the Sky District, der er den nordligste af parkens 3 helt adskilte dele. Kort før indkørslen til den park kommer man imidlertid til Dead Horse Point State Park, der også er et besøg værd. Udsigtsmæssigt supplerer de 2 parker hinanden, og jeg fandt selv udsigten fra statsparken bedre. Til gengæld har nationalparken så udsigten gennem Mesa Arch (artiklens åbningsbillede) Parkens 2 øvrige områder The Needles og det nærmest utilgængelige The Maze er adskilt fra hinanden og 'The Island' af et stort Y bestående af Colorado og Green River, der løber sammen midt i parken.
Wilson Arch
Wilson Arch

Moab og videre sydpå

Byen Moab er en tourist town, med et hav af moteller, restauranter, cykeludlejninger, raftingudbydere osv. Udover at være et passende placeret 'vandhul' finder jeg selve byen ret uinteressant. 25 miles mod syd ad US-191 ligger Wilson Arch oppe til venstre. Det er muligt at kravle op under den.
Udsigt fra Needles Overlook mod vest og Needles District, Canyonland Natl. Park
Udsigt fra Needles Overlook mod vest og Needles District, Canyonland Natl. Park

Needles Overlook

8 miles syd for Wilson Arch møder man vejen ind til Needles Overlook. Vejen er nydeligt asfalteret hele vejen, alle 22 miles. Der er sågar en lille campingplads ca. 1/3 inde. Det er så også den eneste mulighed for overnatning langs denne vej. Fra udsigtsområdet oplever man en udsigt noget ud over det sædvanlige. Det ligger nemlig på en klippeknold, der rager et godt stykke ud i landskabet, så man ved at gå lidt rundt kan få et panorama på omkring 270 grader. Om morgenen vil solen genere mindst muligt, da den så står i øst. Der er en større parkeringsplads med toiletter og picnic-borde på området. Ingen entre eller andre afgifter.
Nedkørslen ved Moki Dugway
Nedkørslen ved Moki Dugway

Videre mod syd og Moki Dugway

Længere sydpå ad US-191 går vejen fra ind til Canyonlands Nedles District. Den del af parken har ikke så meget at byde på, med mindre man er til hiking. Så er der til gengæld en hel del at hente derinde. Turen derind er dog ganske scenic! 4 miles syd for Blanding, samlet 80 miles syd for Moab, går rute 95 mod vest. 30 miles inde går rute 275 af mod Natural Bridges National Monument. Udover 4 naturskabte broer har denne park efter min mening ikke så meget seværdigt at byde på. Den er dog et af de bedste steder i USA, hvis man er til astronomi! Parken ligger så langt fra beboelse, at der stort set ingen lysforurening er. Amatørastronomer valfarter således til parken, og der holdes ofte foredrag efter mørkets frembrud om nattehimlen. Vel at mærke med astronomisk udstyr, så den måbende forsamling kan se med. 2 miles øst for rute 275 går 261 mod syd. Ved indkørslen står et kæmpe skilt om, at der kommer en stejl, snoet nedkørsel 23 miles fremme. Og om det går nedefter! Velkommen til Moki Dugway. I løbet af ca. 3 miles, nu på grus, falder vejen 330 meter. Sine steder med 10% fald (på grus!) Vel nede bliver vejen asfalteret igen. Jeg har været her igennem 3 gange, og jeg har aldrig oplevet nogen, der havde travlt! Vel nede går der en jordvej fra til venstre ind til Valley of the Gods. En rundtur gennem en miniature udlægger af Monument Valley længere sydpå.
Goosenecks State Park

Goosenecks State Park

Kort før man ad rute 261 når US-168, går rute 316 fra til højre. Den ender ved Goosenecks State Park, hvor der er et falbelagtigt view ned i den meget snoede canyon, San Juan River har skåret ned gennem sandstenslagene. Parken opkræver ingen entre!
US-191 gennem Monument Valley
US-191 gennem Monument Valley

Monument Valley

US-168 går igennem udstedet Mexican Hat, passerer San Juan River, og så er man kommet ind på Navajo Resevation. Kort før grænsen til Arizona når man Monument Valley. Navajo stammen har oprettet en regulær park inde til venstre, men vejene derinde er mildt sagt elendige. Måske en ide i stedet at tage på en af de jeep safarier, man tilbyder. Eller også en tur på hesteryg med guide. Begge alternativer byder på sights, der ikke er tilgængelige, hvis man selv kører derind. Ingen entre, hvis man ikke bevæger sig ind i parken.
Mexican Hat Rock lige nord for udstedet af samme navn
Mexican Hat Rock lige nord for udstedet af samme navn

Afslutning

Den samlede rute er på ca. 430 miles. Med alt det der er at se undervejs, kan det således ikke gøres på en enkelt dag. Overnatningsmuligheder findes i de fleste større byer langs US-191, ligeså benzin. Når man forlader US-191 (og 168) er der dog meget få faciliteter! Natural Bridges NM har en campingplads, men den er meget lille og fyldes hurtigt op.

Seværdigheder
Nationalparker

Kommentarer til rejsetips om Naturområder nationalparker

Superinspirerende

09/06 2014 Gitte
Tak for detaljeret beskrivelse af et fantastisk område. Meget inspirerende

Fantastisk natur

13/10 2010 Mette Wold
Hej Jan. Rigtig fin samling af lidt undervurderede, men absolut fantastiske naturoplevelser i USA.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til amerikanske nationalparker

Naturområder og nationalparker
Rejser i de amerikanske nationalparker
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/washington-d.c/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.