Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Naturområder nationalparker

Læs mere om rejser til Naturområder nationalparker

Rejsetips af samme forfatter

  • Kontrastrige Japan - med højhastighedstog

    (Bedømt af 68 personer)
    12.06.13: Carina Pousset
    Turen går til Japan - javel, mine forventninger var skyhøje! Hjemmefra stykkede vi vores "cirka-rute" sammen, bestilte JR-Pass og hotellerne, og læste alle de rejsebøger som vi kunne komme i nærheden af.
    Se hele rejsetippet
  • Sydafrikansk dyreeventyr

    (Bedømt af 13 personer)
    19.01.12: Carina Pousset
    I forbindelse med et praktikophold havde jeg været i byen Cape Town i tre måneder, og selvom Cape Town er en fantastisk by, så glædede jeg mig afsindigt til at udforske den østlige del af Sydafrika - Panorama Route og Kruger National Park! Det havde længe været min drøm at komme på en ægte safari, og nu skulle det være! Min kæreste fløj til mig til Cape Town og efter nogle dage sammen tog vi flyveren til Johannesburg.
    Se hele rejsetippet
Vanvittige USA
Rejsetips indsendt af:
Aalborg
21. aug. 2013

Vanvittige USA

USA på egen hånd er det nemmeste i hele verden og samtidig noget af det mest varierende og vanedannende. Det eneste man skal passe på med, er ikke at blive for grådig, for man bliver hurtig afhængig af hele tiden at udvide sin oprindelige rute!

Hjemmefra havde vi sammenstykket en cirka rute, med tanken om at gøre plads til lidt fleksibilitet.
Derfor havde vi heller ikke bestil alle hoteller i forvejen (kun til de første dage). Vi valgte at køre i almindelig bil og ikke autocamper. Er man en familie, vil jeg dog anbefale en sådan, eller at man booker hoteller på sin rute i forvejen. Da vi rejste som eventyrslystent par, så tog vi det som en oplevelse at finde overnatning hver aften.

Da vi havde planlagt at skulle besøge mange nationalparker, købte vi hjemmefra et Annual Pass som koster 80 $ og giver adgang til de fleste nationalparker. Et sådant Annual Pass kan faktisk bruges af to forskellige familier, så vi var så heldige at købe et ”brugt” på den blå avis. Ellers kan man med fordel købe et nyt pas og så prøve at sælge den anden halvdel når man kommer hjem. Eneste sted vi ikke kunne bruge vores pas, var i Monument Valley, da entrépriserne går til den lokale stamme. Ellers var passet alle pengene værd!

Det er en god idé at købe en gps hjemmefra, da lejen hos udlejningsbureauerne er relativ dyr. Uanset hvad, så er en gps en rigtig god investering, og gør det meget lettere at finde større byer i området til overnatning, spise osv. En god idé er også at købe en lille køletaske til bilen når man kommer ”over there”, således er der altid kølige drinks med på turen!
Hollywood Blvd
Hollywood Blvd

Afsted til Los Angeles

Sikke en by! Meget underholdende at se kulisser som man tit ser i film – Beverly Hills, Hollywood, Bel Air, Malibu, Rodeo Drive, ja jeg kunne blive ved. Afsæt minimum 3 hele dage til denne by, da der er rigtig meget at udforske. Vi havde to dage i LA i starten af vores tur, og en dag i slutningen af turen, da vi også fløj hjem igen fra LA.

Når I lander i LA så er det skønnest at tage en af de mange deletaxaer – det tager lidt længere tid end en almindelig taxa, men den er billigere og man får samtidig set lidt af byen! Bemærk at det ikke nytter noget at fortælle taxachaufføren husnummeret på hotellet, han skal have gadenavnet og nærmeste sidegade at vide, for at kunne navigere frem til adressen.

Ting I ikke må gå glip af i LA:
- Universal Studios
- Hollywood Boulevard
- Santa Monica
- Malibu
- Santa Barbara
- Walt Disney Concert Hall
- En tur igennem Bel Air (der arrangeres også guidede ture til de forskellige berømtheders kæmpe palæer)
Lad køre-eventyret begynde

Lad køre-eventyret begynde

Turen gik tilbage til lufthavnen for at afhente vores bil. Meget ofte får man ved bestilling af den mindste kategori en upgrade, altså en større bil, da mange biludlejere slet ikke fører de helt små kategorier. Det er dog ikke noget man skal stole blindt på, men man kan alligevel altid købe sig til en upgrade ved afhentning hvis man har lyst til det. Så det er ”risikoen” værd. Lad jer ikke friste af diverse forsikringer og leje af Mustang i stedet for – medmindre man slet ikke kan modstå. Vi nøjedes med en herlig Chevrolet, som var dejlig stor til blot to mennesker.

Vores første stop var Laughlin – en mindre spilleby, som er meget billig at overnatte i. Her fik vi allerede en lille forsmag på Las Vegas, som først skulle besøges sidst på turen. I Laughlin fik vi en fantastisk mega buffet – vores første men ikke sidste på denne tur. Disse buffeter er typiske i spillebyerne. Buffeten havde simpelthen ALT hvad et madhjerte kan begære, og man skal ikke snyde sig selv for denne oplevelse.
Grand Canyon West Rim
Grand Canyon West Rim

Western oplevelse

Så fortsatte vi til en ranch i den vestlige del af Grand Canyon. Dette ophold bookede vi i forvejen, da vi ville sikre os at ”omvejen” ikke var forgæves. Det var aldeles sjovt at opleve ægte western stemning og kan varmt anbefales. Bøffelsafari, rideture, sang ved bål om aftenen med skumfiduser og overnatning i Tippi eller cowboyhytte. Jeg er sikker på at det Især for børn er et hit!
Spændende omvej!
Spændende omvej!

Grand Canyon og omvejen dertil

Så skulle turen gå til det store ikon Grand Canyon. Målet var Flagstaff hvor vi ville overnatte, da det er en af de større byer i nærheden af Grand Canyon. Det er generelt en god idé at udpege de store byer som man kommer forbi på sin rute. Således kan man altid se om man skal lede efter overnatning i den by man er kommet til, eller om man kan køre et ekstra stykke. På vores vej til Flagstaff valgte vores GPS en lidt sjov rute. Efter halvanden time inspicerede vi dens forslag nærmere, og måtte opdage at den ville have os hele vejen omkring den mexicanske grænse. Det var vi ikke helt enige i, men hold op en fed rute vi kom på. Der var kaktusser i 15 meters højde! En fantastisk omvej. Så er I frisk på en omvej, så tag 93 sydpå og kør også omkring Prescott. En super hyggelig og smuk by. Derefter kørte vi omkring byen Sedona, og det er helt klart et MUST. Byen slænger sig fantastisk omkring store røde klipper, og giver især i solnedgangstid et helt fantastisk show.

Tidlig morgen kørte vi så de små 80 km til Grand Canyon med et stop i Williams, der er en super hyggelig og sjov by, som Route 66 skærer igennem. Ankommet til Grand Canyon, udforskede vi først Visitor Center (et must i alle nationalparker) og så derefter de nærmeste stier med fantastisk udsigt over Grand Canyon. Vi prøvede at forhøre os om overnatning ved et af stederne i parken, men alt var udsolgt. Så vil I overnatte i parken, sørg for at bestille hjemmefra. Efter sigende skulle overnatningsstedet nede i Grand Canyon være helt fantastisk, og kun til at nå med muldyr. Det må være en oplevelse i sig selv! Vi andre måtte nøjes med at køre videre. Vi valgte at bevæge os ud af parken ved at bruge østudgangen, og nød derfor solnedgangen (Grand Canyon South Rim East Entrance – Desert View). Ved denne udgang er der ikke så over crowded og faktisk et lille tårn man kan gå op i, og få endnu et flot blik over Grand Canyon. Stilheden lige omkring solnedgangen er vanvittig fascinerende, så nyd den inden turen går videre.
Monument Valley
Monument Valley

Nationalparker så langt øjet rækker

Så gik turen omkring Monument Valley, Zion NP og Bryce NP. Vi valgte kun en enkel dags ophold i hver nationalpark, men de fortjener bestemt mere tid. Husk at gøre et stop i hver deres Visitor Center! Husk også at køre omkring Lake Powell.
Las Vegas
Las Vegas

Spillebyen af dem alle

Det er en rigtig fed oplevelse at køre ind til Las Vegas fra nordsiden om aftenen, for her kommer byens rødlig/grønne lys frem fra bjergene i takt med I kommer tættere på. Når I så kommer ind til byen, kan det være en udfordring at finde parkeringspladsen til jeres hotel. Hotellerne ligger nemlig på stribe, så informer jer nogenlunde om hotellets parkeringsforhold inden I kører ind i ”djævlens” by. I Las Vegas bor man ualmindelig billigt – og hvis man gerne vil give lidt penge, så kan man få umådelig luksus til spotpris. Ved receptionen kan I få et medlemskort, som giver jer rabatter ved overnatning og hotelletets restauranter. På værelset vil I også finde et kuponhæfte. USA længe leve!
Nu er vi ikke selv de store gamblere, så vi brugte tiden på ”hotel-crawl” - det er meget sjovt og underholdende at gå rundt og se hotellerne både dag og nat. Om aftenen er der gratis underholdning ved mange af de store hoteller. Treasure Island byder fx på en gratis mini musical på små 20 minutter. Belagio har det flotteste springvands-show akkompagneret af kendte klassiske musikstykker. Gå heller ikke glip af The Venetians flotte lysshow, der forvandler hotellets væg til et lærred. Vi havde planlagt to dage i Las Vegas, men vi forlængede til tre dage. I nærheden ligger også Hoover Dæmningen som er meget interessant at se.
Solvang
Solvang

Tilbage i Californien

Så var det oprindeligt meningen at vi herfra ville køre tilbage til LA, men fordi vi var så grådige efter at se mere, havde vi sparet nogle dage andre steder. Vi besluttede os for at se hvor langt nordvest vi kunne komme. Turen gik selvfølgelig igennem Death Valley. Videre kørte vi til Sequoia National Park. Det der er så fascinerende ved USA er, at man ser så meget mangfoldigt natur på så forholdsvis få kilometre. Og man må sige at Sequoia var noget helt andet, end hvad vi havde oplevet indtil videre. Det var utrolig flot at se de store Redwood træer, og vi var selvfølgelig også lige forbi verdens største træ ”General Sherman”. Vi var endda så heldige at se en bjørn! Derefter havde vi en kamp med os selv, om hvorvidt vi kunne nå at se San Francisco, men vi blev nødt til at udskyde byen til et andet besøg i USA. I stedet nåede vi til havnebyen Monterey der ligger syd for San Francisco. Herfra kørte vi hele vejen ned ad Highway 1, som er helt fantastisk smuk. Vi gjorde også et stop i byen Solvang – meget sjov oplevelse for danskere, for byen er om end ikke autentisk dansk, men et rigtig flot amerikaniseret forsøg! Bagefter måtte vi drage til LA, hvor vi lige kørte omkring Santa Barbara og Malibu.

Sikke en tur. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker tilbage på denne fantastiske tur! Kom af sted!
Redwood Træer
Redwood Træer

Bryce Canyon NP
Bryce Canyon NP

Universal Studios
Universal Studios

Næringsrigt
Næringsrigt

Kommentarer til rejsetippet om Naturområder nationalparker

Hej

09/12 2013 Carina Pousset
Undskyld at jeg ikke har set din kommentar før nu! Ranchen hedder Grand Canyon Ranch, og er ved "Westrim".

Det var et rigtig hyggeligt ophold, men man skal være forberedt på at det er ret turistet, og i øvrigt heller ikke er særlig billigt. Alt koster utrolig meget. Vil man tage den oplevelse med alligevel, så er det fint nok - men bliv ikke længere end en enkelt nat, da stedet er ret isoleret - dog er skywalk lige i nærheden. I kan dog godt nå det hele på én dag.

Gpd tur og spørg endelig hvis der er noget!

Ranch

20/10 2013 Aia-Ida
Hej
Jeres tur er en rigtig stor inspiration for min kæreste og jeg, men vi vil meget gerne vide hvad den ranch i den vestlige del af Grand Canyon i overnattede i? Det lød nemlig til at være rigtig hyggeligt. :)
Hilsen Aia-Ida
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til amerikanske nationalparker

Naturområder og nationalparker
Rejser i de amerikanske nationalparker
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/frankrig/disneyland-resort-paris/anbefalinger/giv-fedtmule-co.-en-krammer-paa-cafe-mickey-disney-resort.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.