Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Bar Harbor

Udforsk den smukke Acadia National Park, hvor I virkelig får efterårets farveskift at se. Oplev Cadillac Mountain og de naturlige klippeformationer ved Thunder Hole. Tag til Jordan Pond House, hvor I kan nyde den vidunderlige udsigt til Penobscot Mountain og Buble Mountains.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Acadia National Park

Arcadia National Park byder på både aktive og mere afslappende måder at nyde naturen på. I kan vandre, cykle eller endda køre ad vejen til toppen af Cadillac Mountain, som med sine ca. 460 m er det højeste punkt på USA’s østkyst.

Det er det første sted i USA, hvor man kan se solopgangen, og dens 360 grader udsigt kan nydes hele dagen lang.

Thunder Hole

Et andet højdepunkt er Thunder Hole. Se bølger på op til 12 meter, som kaster sig frådende ind over den lille vig, der er skåret ud af klipperne.
Kunst i Bar Harbor

Kunst i Bar Harbor

Gå en tur gennem downtown og stik hovedet indenfor i de mange kunstgallerier, som udstiller værker af lokale malere fra Maine, skulptører og fotografer. Gør fx holdt i Eclipse Gallery i nr. 12 på Mt. Desert Street, som har keramik og mundblæst glas. Alone Moose Fine Craft på West Street har speciale i skulpturer af det lokale dyreliv.

Havn

Havn
Skibene kaster anker i Frenchman Bay, og herfra bliver I sejlet ind til den lille mole midt i byen i de mindre tenderbåde.

Klima

Bar Harbor er porten til en af de smukkeste nationalparker i USA. Luften er sprød og himlen er ofte lyseblå. Dagtemperaturen i juni, juli og august ligger på behagelige 23-27 grader. Efteråret er køligt, men til gengæld byder løvfaldet på noget af den kønneste natur overhovedet. Bar Harbors foliage topper de første to uger af oktober. Om vinteren falder temperaturen ofte til omkring frysepunktet, men her kommer ikke megen sne pga. beliggenheden ved havet. Foråret er som efteråret halvkøligt, men her luner synet af tulipaner, lupiner og påskeliljer, der hilser den kommende sommer velkommen.
Denne side er udskrevet d. 1. oktober 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/island/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.