Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New England

Læs mere om rejser til New England

Rejsetips af samme forfatter

  • 3 tips til Barcelona

    (Bedømt af 20 personer)
    Vi var ikke de eneste turister i Barcelona, der den første weekend i september, det var helt sikkert. Men holder man sig fra Ramblaen, Placa Reial og de øvrige turistmagneter føles det ikke overvældende – og så slipper man også for at skulle opleve alle de taske- og lommetyverier de turistede områder i Cataloniens hovedstad i den grad er plaget af.
    Se hele rejsetippet
  • Toronto og omegn

    (Bedømt af 42 personer)
    Canada er vel mest kendt for isnende kulde og kilometer efter kilometer af ufremkommelig vildmark. Så hvis jeg påstår, at det Canada jeg kender, er karakteriseret ved sine vinmarker, sit rå storbymiljø og brandhamrende varme somre, så tror du sikkert, jeg er skør.
    Se hele rejsetippet
Alt i USA er bare større.
Rejsetips indsendt af:
Hørsholm
24. nov. 2010

USA 101: vores første tur til staterne

New England er USA-light og et fantastisk sted at begynde udforskningen af det amerikanske. Området er overskueligt, ærkeamerikansk, fyldt op med små hyggelige byer og spisesteder og fantastisk natur.
Udsigt fra vores hotelværelse i New York. Den lejlighed køber jeg!
Udsigt fra vores hotelværelse i New York. Den lejlighed køber jeg!

New England og New York

Hertz har i New York kontor midt på 34. gade og det var der vi – min hustru og jeg – skulle aflevere Toyota’en efter 10 dages rundtur gennem syv stater i New England. Jeg var nervøs for den sidste del af den sidste køretur fra Cape Cod, og havde mentalt forberedt mig grundigt på turen på freeway’en gennem først Bronx og derefter undgå at køre over Hudson-floden for så at håbe, at vi ikke overså den 34. gade, hvis vi altså nogensinde kom så langt.

Vi havde ikke lejet GPS og problemet i USA er, at man ikke kan regne med at alle motorvejsafkørslerne er på højre side, som vi er vant til her i Danmark. Med den voldsomme trafik gennem New Yorks forstæder, turde jeg ikke lægge mig bevidstløst i den højre vejbane af frygt for at min afkørsel – Hudson Parkway – lå til venstre. Men ved samarbejde og hjulpet af at trafikken holdt tempoet helt nede, fandt vi afkørslen i tide, kom på den og kørte pludselig i solen langs floden på Manhattan.

Selvom det garanteret ville have været nemmere at aflevere byen i en lufthavn et sted i udkanten af byen og så tage en taxa ind, så var indkørslen til New York en fantastisk afslutning på 10 dages køretur. Og ærlig talt, har man prøvet at køre i en italiensk storby, så er USA og New York trods massiv trafik det rene vand.
Beacon Hill-kvarteret i Boston.
Beacon Hill-kvarteret i Boston.

Dag 1-3: Boston

Vi landede i Boston, Massachussets sent på eftermiddagen i maj. I Boston har de verdens ældste undergrundsbane – og tro mig: dele af den er virkelig gammel – den satte vi os ind og blev fragtet ind til byen og indlogerede os på det mildest talt kedsommelige Midtown Hotel. Hvad dette hotel ikke havde i charme havde det så til gengæld i central placering ca. 150 meter fra det kolossalt hyggelige Back Bay og Newbury Street område.

Da vi havde smidt taskerne på hotellet, begav vi os ud for at finde en restaurant for at indtage vores første middag i det amerikanske. Tilfældigheder fik os ind af døren på http://www.charleys-restaurant.com/ og de spareribs de serverede der den aften er stadig de bedste jeg har spist nogensinde. Aftenen efter kunne det ikke være anderledes end at vi spiste på Charley’s igen.

Boston er en fantastisk by, som i virkeligheden kræver mere end blot et par hurtige dage. Vi nåede at besøge Beacon Hill-området med de små snævre gader, hyggelige butikker og turistmagneten Sam’s bar Cheers, Back Bay igen og så var vi en tur inde på det imponerede New England Aquarium nede ved havnen.

På tredjedagen troppede vi ud på eftermiddagen op hos Hertz for at afhente vores forudbestilte og -betalte bil. Jeg kan ikke fornærme mange ved at beskrive denne simple proces som et hestemarked, hvor det lokale Hertz-kontor gjorde deres bedste for at undgå at levere det bestilte, prøve at narre os, og hvor jeg i den grad måtte bede om at tale med ”The Manager”. Mange forhandlinger senere lykkedes det os dog at komme ind i en bil og af sted ud af byen.

Dag 3-4: Portland

1. etape på vores rundtur var de ca 175 km nordpå fra Boston til havnebyen Portland i staten Maine. Det er en køretur der blandt andet ledte os forbi den hyggelige lille havneby Kennebunkport hvor bl.a. præsidentfamilien Bush har deres sommerhus. Da vi også krydsede et yderligt hjørne af staten New Hampshire på vejen til Portland, blev dag 3 en dag med ophold i hele tre stater.

Byen Portland er ikke den mest spændende. På papiret er det en by med gallerier, restauranter og butikker, men virkeligheden var mindre interessant. Portland er en lidt træt havneby med en lang række turistede og dyre sea-food restauranter. Vi boede på det imponerende Eastland Park hotel, der vistnok en gang har huset selveste Charles Lindburgh – altså ham der som den første fløj solo over Atlanten, og sikkert også mange andre.

Vi så det ikke, men nu ser jeg på hotellets hjemmeside at der engang har været et The Danish Tea Room på hotellet. Dette rum, nu et privat rum, var en autentisk reproduktion af et værtshus i Ribe! Det gad jeg da godt have vidst da vi var der.

Øverst oppe finder man baren Top of the East der havde helt enorm venlig betjening og en fantastisk udsigt udover byen, havnen og området. Det endte med, at vi spiste et traditionelt amerikansk barmenu der og drak endda også et par af de lokale Samuel Adams øl.
Verandaen på Eagle Mountain Hotel
Verandaen på Eagle Mountain Hotel

Dag 4-5: White Mountains, New Hampshire

Ingen nye stater på tapetet på dag 4, for igen kører vi ind i New Hampshire. I alt 120 km på programmet der tager os fra Atlanterhavs kysten til de vildnisset i de såkaldte White Mountains. Hvide fordi, tja... På vejen kom vi forbi de mange outlets i Conway. I forvejen betaler man ikke moms i New Hampshire, og når man så samtidig står i et outlet er tingene ekstremt billige. Lige nord for outletsene ligger byen North Conway, der er en hyggelig by med sjove butikker. Ikke mindst Zeb’s General Store der sælger alt muligt bras, men pakket ind i en rigtig gammeldaws setting der er hyggelig og sjov. Er man i North Conway skal man derind.

Vi spiste frokost på The Frontside Grind http://www.frontsidecoffee.com/index.php, en hyggelig café af den slags som man pludselig falder over de mærkeligste steder i USA. I North Conway finder man også en flot togstation og en dertilhørende veteranbane , som desværre var lukket da vi kom forbi.

Inden vi kørte over til hotellet tog vi en detour ind i de hvide bjerge. Naturen er fantastisk – man siger at Conway har verdens mest omskiftelige vejr, og det skal nok være sandt. I løbet af den eftermiddag oplevede vi alt fra høj solskin til tunge regnvåde skyer. Inden vi vendte om var vi lige forbi Bretton Woods-hotellet der i 1944 lagde lokaler til en af de vigtigste samarbejdsaftaler mellem de vestlige lande nogensinde. Vi havde ikke råd til at bo på Bretton Woods, men vi gad godt.

I stedet boede vi på Eagle Mountain Hotel der er som taget ud af John Irwings roman Hotel New Hampshire. Hotellet som sådan var lidt slidt, ikke mindst værelserne, men det emmede af fortiden.
Hovedgaden i Montpelier
Hovedgaden i Montpelier

Dag 5-7: Green Mountains, Vermont

På femtedagen af vores ferie havde vi ca 180 km på programmet fra Jackson til byen Stowe i Vermont – hvis vi tog den direkte vej. Det gjorde vi ikke. Vi havde nemlig besluttet os for at besøge et af USA højeste punkter – det 1917 meter høje Mt. Washington.

I guidebogen havde jeg læst at man kunne tage et tog de sidste 5 km op af bjerget. Toget, http://www.thecog.com/, kørte desværre ikke den dag vi ville med – igen ramte vi ind i det problem at vi var af sted lige inden sæsonen begyndte. Desværre havde vi heller ikke fattet, at man ved at køre til bjerget fra den anden side – ad hw 16 – kunne vi have kørt det meste af vejen op af bjerget i bil. Det fandt vi først ud af dagen efter. Ærgerligt.

Således uforløste hvad angår bjergkørsel, måtte vi vende om og køre tilbage til HW 302. Vi havde satset på at spise morgenmad på bjerget, men da alt var lukket deroppe var vi vd at være godt sulten – og lidt modløse. Men det gode ved amerikanerne er at de ikke kan lide at sulte – uanset hvor langt ud på landet man kommer. Så derfor fandt vi uden problemer en lille morgenmadsrestaurant i den lille by/vejkryds Twin Mountain komplet med kaffedrikkende og donutspisende State Troopers. Det var ikke stor madkunst – men det var ærkeamerikansk!

Hermed havde vi ikke overstået dagens detours. I stedet for bjergtoppen gik vi efter bjergdybet – og her var The Flume Gorge i Franconia Notch State Park et oplagt mål. Parken ligger åbenbart i top ti over de smukkeste state parks i USA. The Flume Gorge er en vandvej der gennem de senste tusindvis af år har arbejdet sig gennem klippen og dannet en dyb dal eller kløft. I parken er der anlagt en uhyre smuk ca 3 km lang sti langs med kløften helt nede ved vandet – det er et besøg værd.

Vel tilbage i bilen kunne vi begynde at tale om frokost. Her lød Vermonts hovedstad – den franskklingende universitetsby Montpelier til at være et godt bud. Montpelier er med kun godt 8000 indbyggere USA mindste statshovedstad og en superhyggelig lille by fyldt med unge mennesker. Vi spiste på http://www.julioscantina.com/ der var en dejlig mexicansk restaurant med studentervenlige priser, må man sige. Vi blev kun i byen et par timer, og den er hurtigt set, men det er en af de behageligste byer jeg har besøgt i USA.

Så manglede vi bare de sidste kilometer til den lille by Stowe, hvor vi kunne indlogere os på The Eagle Mountain Resort i en ferielejlighed med pejs og køleskab. Dejligt. Lige over for resortet fandt vi pizzariaet http://pieintheskyvt.com/ og hentede to pizzaer som vi spiste siddende foran fjernsynet. Ja, man må godt slappe af selvom man er på ferie.

Morgenen efter – den 6. feriedag – kom vi hurtigt ud i bilen igen. Som udgangspunkt er er ikke morgenmad med i prisen på amerikanske hoteller, og det benyttede vi som anledning til at spise morgenmad i Vermonts største by Burlington. Det lyder af mere end det er, for med knap 40.000 indbyggere er Burlington ikke ligefrem en storby.

Selvom min bedre halvdel karakteriserede Burlington som en amerikansk udgave af Køge, føltes byen med økologisk marked, en hyggelig gågade (Church Street) og masser af unge mennesker fra det lokale University of Vermont noget større end den er. Vi spiste en lækker, men vulgær morgenmad udenfor i solen på the Red Onion.
Da vi havde set Burlington kørte vi op til den meget lille by North Hero der ligger på en ø lige syd for grænsen til Canada i Lake Champlain. Så var det allerede frokosttid, og den blev indtaget siddende på en omvendt båd med udsigt udover vandet. Herefter sluttede vi dagen af med en rundtur i området – bl.a. kan en tur ad HW 108 anbefales. Strækningen mellem Stowe og Jefferson er både smuk, så stejl at ørerne popper og så snæver at man formelige zigzagger mellem træerne.

Aftensmaden spiste vi på Norma’s restaurant på Top Notch resortet, http://www.topnotchresort.com/dining-normas.php, med udsigt til solnedgangen over bjergene. Skønt. Vi nåede også forbi familien Von Trapps (ja, dem fra Sound of Music) alpehotel i bjergene lige uden for Stowe. Hotellet blev etableret af familien efter de var flygtet til USA. Til gengæld nåede vi ikke Ben & Jerry isfabrik kun få kilometer fra Stowe. Det må blive en anden gang.
Statuer i Bennington
Statuer i Bennington

Dag 7-8: Stockbridge, Massachussets

På dag 7 kom vi for alvor ud at køre. Ca. 300 kilometer skiller Stowe fra Red Lion Inn i den lille by Stockbridge. På kortet have vi noteret os at den store Highway 89 ville være noget af en omvej, så vi valgte den mindre og forhåbentlig hyggeligere HW 100 der bl.a. ledte os igennem den lille hyggelige Waitsfield hvor vi indtog vores morgenmad på endnu en af de små hyggelige cafeer som ligger strøet ud mellem McDonalds og Dunkin’ Donuts restauranterne - http://www.greencupvermont.com/index.htm.

Vejret var ikke med os, og da vi nåede frem til Bennington for at spise frokost var det begyndt at regne. Det fik en i forvejen lidt triste by til at virke endnu tristere. En meget sjov ting i byen er dog de mange statuer af byens borgere der er placeret rundt omkring på fortorvene.

Red Lion Inn viste sig at være en fantastisk, kæmpestor oldgammel knirkende kro fra 1800-tallet, men Stockbridge var ikke særlig spændende og da slet ikke i øsregnvejr. Den af spiste vi et glimrende måltid på hotellets egen Widow Bingham’s Tavern og gik tidligt i seng.
Vue fra the Cliff Walk
Vue fra the Cliff Walk

Dag 8-10: Newport, Rhode Island

Veludhvilede kunne vi se frem til yderligere ca. 250 km i Toyotaen. Belært af bitter erfaring sprang vi efter morgenmaden direkte op på HW 90, selvom det på papiret var en omvej. Således kunne vi allerede omkring middag trille ind i Rhode Islands største by Providence. En by der den dag var temmelig forblæst, så efter et hurtigt måltid på en tilfældig cafe, sad vi igen i bilen på vej mod Newport.

Newport er først og fremmest en havneby der hvert år tiltrækker sejlere i tusindvis. Derudover var byen for omtrent 100 år siden den foretrukne sommerresidens for nogen af USA’s allerrigeste. De huse står der endnu – og de er store. Vi indlogerede os på Hotel Viking, byens fornemste hotel, og begav os hurtigt ud på en spadseretur i byen. Som i Providence var det en blæsende dag, så efter en hurtig rundtur på havnen satte vi os ind på en Starbucks med en avis i en timstid.

Newport er meget turistet og det bærer mange af byens restauranter præg af. Den første aften fandt vi dog en hyggelig italiensk restaurant i gåafstand fra hotellet - http://www.sardellas.com/.

Dag to i Newport bød på en god travetur på byens berømte Cliff Walk. Cliff walk er en offentlig sti på hav siden af de store sommerhuse som vi på den måde fik et solidt kig på. Især Vanderbilt familiens enorme palads Breakers var imponerende. Efter et par timers vandring nåede vi tilbage i byen og mens min hustru slappede af på hotellet besøgte jeg Tennis Hall of Fame og tog også et kig på byens mange flotte huse.

Den aftens stod den på ribs på http://www.yesterdaysandtheplace.com/ der udefra lignede en lille hyggelig pub, men som indenfor var enorm. Maden var glimrende og som på så mange andre amerikanske restauranter var der styr på servicen. Det er nu en fornøjelse. Også at vi hele den dag kunne lade bilen stå urørt.
Coastal Roasters
Coastal Roasters

Dag 10 – 12: Hyannis, Cape Cod

Hvor familien Bush har sommerhus i Kennebunkport nord for Boston har familien Kennedy deres nær den lille havne by Hyannis på Cape Cod. Cape Cod er den lille tap der stikker ud i atlanten under Boston og den er sammen med øen Marthas Vineyard lige syd for feriedestination for hundretusindvis af amerikanere hvert år. Så hvis du tror Skagen er turistet, har du ikke være på Cape Cod.

Der er ikke mere end ca. 150 km fra Newport til Hyannis og vi var som sædvanlig kommet af sted uden morgenmad. Og som sædvanlig fandt vi et af de steder man ikke tror findes. http://www.coastalroasters.com/ ligger lige ud til vandet og med en af deres økologiske spinatsandwiches i den ene hånd og en kop friskpresset juice i den anden samt en kop frisklavet kaffe klar på bordet foran mig i solen bliver det ikke meget bedre.

Hermed var vi klar til turen mod Hyannis og hvad der viste sig at være et ret kedeligt hotel/resort nær HWY 6, så vi smider taskerne og kører ind til byen for at finde et frokoststed. Hyannis viser sig ikke at være den mest spændende by, men da Ted Kennedy samme dag rammes af en blodprop er byen fyldt med mediefolk der rapporterer fra familiens sommerresidens. Spændende.

Om aftenen besøger vi det store Cape Cod Mall nær hotellet, og spiser på en restaurant inde på hotellet.
Dag 11 byder på en tur til Provincetown på spidsen af Cape Cod. Udover at være en af de mest homo-tolerante byer i USA byder byen udover bunker af turister selv på en gråvejrsdag i maj på hvalture. Og såden en tur skulle vi på. Heldigvis havde vi klædt os varmt på, for da vi havde entret både med vores medbragte sandwich blev det hurtigt koldt.

På vej ud til til det relativt lavvandede plateau hvor pukkelhvalerne samles blev vi undervist af en lokalbiologistuderende, og lige pludselig var de der over det hele, hvalerne. Det var en fantastisk oplevelse og meget mere imponerende end jeg ville have troet. Også delfiner så vi masser af, og jeg tror ikke at der var nogen på båden der ikke blev berørt af sceneriet. Efter ca. 3 timers sejlads var det slut, og en af vores feries bedste oplevelser.

Den aften spiste vi på en af de mange hyggelige kroer der ligger i området. Jeg kan desværre ikke huske hvad den hedder – og bagefter kørte vi til Harwich Port for at suge det sidste New England til os. På vej tilbage til hotellet kom vi tilfældigt forbi Newbury Comics filial i Hyannis. Vi havde besøgt deres butik i Boston – men her var alt bare endnu større. Så der gik lige et par timer med at kigge cd’er og tegneserier den aften.
Dag 12-16: New York

Dag 12-16: New York

Vel ude af sengen var vi på vej til New York af den direkte vej - men stadig mere end 400 kilometer. Morgenmaden indtog vi på McDonalds og den var mere kage end mad, men sådan er det jo i staterne. Vel ankommet til byen fandt vi vores hotel der lå helt oppe på 81. gade. Lidt langt væk fra det sjove, men til gengæld tæt på Central Park og lige ved Naturhistorisk Museum, som vi selvfølgelig besøgte.

Dagene i New York flyder lidt sammen, men vi blev begge helt vilde med Greenwich Village, West Village og SoHo hvor vi fandt hyggelige barer og spisesteder. Det vil jeg ikke remse op her. Også en bustur med til Brooklyn med en helt fantastisk medlevende guide – forgetaboutit! – fandt vi tid til. Det er dyrt, men anbefalelsesværdigt. Ingen har nemlig fodsåler nok til at se bare et hjørne af byen til fods – og man ser intet når man kører af sted i undergrunden.

Et godt overblik får man også fra toppen af Rockefeller-bygningen og så slipper man for køen foran Empire State Bygningen. Det valgte vi!

Vi skal klart til New York igen – men også New England er bestemt værd at besøge flere gange. På vores 16 dages tur nåede vi kun at kradse lidt i overfladen i det nordøstlige hjørne af USA, og området fortjener bestemt en mere dybdegående undersøgelse.

Seværdigheder
Road trips

Kommentarer til rejsetippet om New England

Stadig super inspirerende læsning

02/07 2014 Lea
Tak for en fantastisk og meget detaljeret beskrivelse.

hotel/ legligheden i new york

22/07 2012 Ditte
Hej..
Hvor boet i new york?

Hilsen Ditte

Spændende rejsebeskrivelse

18/08 2011 Gitte Ramsby
Super god rejsebeskrivelse, som man kan bruge til noget. Masser af gode og konkrete fif. Måkse man skulle prøve :-)

Helt enig

18/08 2011 ulla
Hej Christian

Jeg er helt enig. Fantastisk rejsebeskrivelse. Vores familie var der selv for 4 år siden. Nøjagtig samme tur bortset fra Rhode Island. Her valgte vi Marthas vineyard, som iø også var fantastisk at opleve på cykel.

Spændende læsning

25/11 2010 Vibeke
Hej Christian. Jeg får vild lyst til at komme afsted lige nu. New York igen, ja selvfølgelig, men for mit vedkommende absolut ikke i bil.

Suveræn artikel

25/11 2010 Eskil
Kære Christian. Tak for dine rejsetips! Hold da op. jeg vidste slet ikke at USA var så stort et land.

25/11 2010 Hustruen
Fantastisk tur, og både rejse og beretning skal have 6 stjerner!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New England

Hoteller i New England
i New England
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.