Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New Orleans

Læs mere om rejser til New Orleans

Rejsetips af samme forfatter

Helt ude i sumpen
Rejsetips indsendt af:
Brøndby
16. marts 2016

Helt ude i sumpen

Kommer man til det sydlige Louisiana, må man ikke snyde sig selv for en (eller flere) ture ud i sumpene. Der er mange muligheder for sumpture, og adskillige arrangører at vælge mellem.
Flere tilbyder afhentning på hoteller (især i og omkring New Orleans), men ofte er det både nemmere og billigere at køre selv, hvis man alligevel har en bil. Selv har jeg prøvet lidt af hvert – og jeg er ikke færdig endnu. På næste års sydstatsrundtur tur står der også besøg i sumpene i Louisiana og andre steder på programmet.
Billetkontor for et sumptursselskab.
Billetkontor for et sumptursselskab.

At vide for lidt kan koste

Første gang vi var i New Orleans (i 2002), boede vi på et hotel noget øst for byens centrum, ikke langt fra den forlystelsespark, der dengang hed Jazzland. Senere blev det en Six Flags Park og nu er den lukket. Fra hotellet var der omkring 15 miles ind til centrum ved French Quarter, og da vi ikke var velbevandrede, hverken i byen eller i sumpture, bestilte vi ved hotellets mellemkomst en sumptur med afhentning på hotellet. Turen kostede $ 65 pro persona, og det var det højeste beløb, vi på det tidspunkt havde betalt for nogen form for turistaktivitet.
Tidligt næste morgen blev vi ganske rigtigt hentet af en bus, og chaufføren fortalte, at når han havde samlet alle passagerer op ved forskellige hotellet i området, ville vi blive fragtet til en "terminal" inde i byen, hvor vi så dels skulle bytte vores voucher fra hotellet til billetter, dels skulle fordeles i busser, der skulle køre os til de aktiviteter, de enkelte nu skulle med på. Efter at have kørt rundt i området og samlet passagerer op i en halv times tid, satte bussen kursen mod centrum.
Her blev vi sat af ved en stor parkeringsplads, hvor vi selv havde parkeret vores lejede bil de foregående to dage. "Terminalen" var i de lokaler, som om aftenen var "forhal" til spillestedet Tipitina's. Havde vi bare vidst det, kunne vi have kørt derind selv, og sparet $ 20 pro persona. Det ville have været en besparelse på godt 300 kr. i alt med tidens vekselkurs. Det blev sidste gang vi arrangerede opsamling til sump- eller andre ture i New Orleans.
Til gengæld blev vi fragtet til vores afsejlingssted syd for byen af en meget underholdende buschauffør, som fortalte om New Orleans, og ikke mindst de mennesker, der boede i byen – og deres sprog. Det var før orkanen Katrina, og på det tidspunkt var det livsglæden, der var i højsædet i Crescent City eller Big Easy som byen også kaldes. Heldigvis er det ved at vende tilbage igen, om jeg oplevede ved mit seneste besøg. Vi fik også en del historier om cajuns, og deres levevis, og ikke mindst deres spisevaner. Chaufføren var selv gift med en cajunkvinde, og som han fortalte, skulle man lige kigge efter en ekstra gang, når konen havde lavet mad, for nok var hun en fremragende kok, men man vidste aldrig, hvad maden bestod af. "Cajuns æder alt, hvad der ikke når at æde dem først", som han udtrykte det. "Havde der været mere kød på regnorm, havde de også ædt dem."
I området syd for New Orleans ligger to små bebyggelser i området mellem Mississippifloden og Lake Salvador. Den nordligste hedder Jean Lafitte og den sydligste hedder bare Lafitte! De to byer ligger henholdsvis nordøst og sydøst for den lille marskø, Ile de Barataria, hvor sørøver, slavehandler og smugler mm., Jean Lafitte, holdt til med sine ca. 1.000 mand i begyndelsen af 1800-tallet. Han er berømt og fejret i området, og det meste af det sydlige Louisiana indgår i Jean Lafitte National Historical Park and Preserve, blandt andet French Quarter i New Orleans. Bebyggelserne er ret små, ca. 2.000 indbyggere i Jean Lafitte og ca. 1.000 i Lafitte. Omkring begge disse byer er der i de senere år bygget en række imponerende huse, som nok ikke tilhører de fattige fiskere, som oprindeligt boede i byerne.
Specielt Lafitte er kendt for sine gode fiskerestauranter. Fra begge byer udgik der tidligere ture i sumpen, men tilsyneladende er turene fra Lafitte nedlagt, i hvert fald det specifikke selskab, som vi sejlede med for mange år siden.
Airboat i en stille bayou. Føreren prøver at lokke alligatorer til ved at baske i vandet med hånden.
Airboat i en stille bayou. Føreren prøver at lokke alligatorer til ved at baske i vandet med hånden.

Tur i airboat

Jeg har prøvet en airboat ved flere lejligheder, og det er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. Naturoplevelsen kunne måske være større, men til gengæld er sejlturen en oplevelse i sig selv. Første gang jeg var på tur i airboat, var det en forholdsvis stor en af slagsen, med plads til tolv passagerer ud over føreren, men senere har jeg prøvet nogen, der kun var til seks.
En airboat er en meget fladbundet båd, ofte bygget af aluminium eller glasfiber, og forsynet med en bagudvendt propel, der typisk drives af en stor bilmotor eller en flymotor. Propellen er normalt "pakket ind" i et sikkerhedsbur. Båden styres med et luftror, hvor "vinden" fra propellen blæses omkring, og ved så at ændre hældningen på roret, kan både drejses. Da der ikke er en skrue eller andet under vandet, er bådene i stand til at sejle på det meget lave vand, som der typisk er i sumpene, og de kan sågar sejle over fladt land på korte stræk, fx over de naturlige diger, der adskiller kanalerne. De er også gode til at forcere de mange sammenvoksede vandplanter i bayous og kanaler. Motoren betyder, at de larmer betragteligt, og at man derfor udstyres med høreværn, hvilket gør det ret vanskeligt at føre en samtale med medpassagererne.
Den første tur tog os ud i en fantastisk spændende cypressump (se billedet over teksten), hvor træerne stod i vandt til knæene, og det stille vand var dækket af andemad. De små stykker træ, der stikker op over overfladen kaldes træernes knæ. Inden vi nåede ind mellem træerne havde bådføreren stoppet motoren, så vi langsomt gled ind i området, uden at skvulpe. Her kunne vi så tage høreværnene af, og nyde synet og stilheden, der kun blev afbrudt af frøer, der kvækkede og fugle, der kvidrede.
Turen fortsatte gennem nogle bayous, hvor vi oplevede mange fugle, ikke mindst hejrer, et par skildpadder, og så alligatorer en masse. Disse krybdyr er min hovedårsag til at tage sumpturene; de er virkeligt imponerende. Vi så flere cypressumpe på vej tilbage til afgangsstedet, og også flere andre dyr.
Ved et par senere besøg, var vi på tur i en airboat, som mindede grangiveligt om den første, bortset fra at båden var mindre, kun med palds til seks passagerer, og at vi sejlede i et andet område af sumpen, men ellers var der ikke den store forskel. Denne gang prøvede vi dog at sejle rigtigt stærkt, op mod 60 knob eller 110 km/t. Det havde vi ikke prøvet første gang. Det var også i disse, mindre både at vi forcerede et par diger. Dyre- og planteliv var stort set det samme som ved de første besøg.
Disse to airboat ture blev gennemført med
Jean Lafitte Swamp Tours & Airboat Tours
6601 Leo Kerner Lafitte Parkway
Marrero, Louisiana
504-293-2338
http://www.jeanlafitteswamptour.com/swamp-airboat.html
Adressen er til billetkontoret, der ligger ca. 25 minutters kørsel syd for New Orleans. Derfra blev vi fragtet i bus ud til afgangsstedet for dagens airboat tour. Prisen er steget noget fra vores første tur. I dag er prisen $ 65 for sejlturen alene i en stor airboat og $ 85 for en tur i en lille. Skal man have transport ud til stedet, skal der lægges ca. $ 20 til. Børn under 8 år må ikke komme med på airboat turene. En tur varer ca. 45 minutter og man skal møde 30 minutter før afgang. Kommer man selv i bil fra New Orleans/Marrero ad Leo Kerner Lafitte Parkway, skal man være opmærksom på, at man ikke kan dreje til venstre ved sumptursstedet, men skal fortsætte ca. 200 m længere til Barataria Boulevard, og lave en U-vending.
Sortkronet nathejre lurer på fisk.
Sortkronet nathejre lurer på fisk.

Tur i en større sumptursbåd.

Helt tilbage i 2004 havde vi besluttet at køre ud til den mindste af de to byer, Lafitte, og spise frokost, da vi havde hørt, at der skulle være nogle gode fiskerestauranter. Det var der muligvis også, men vi fandt aldrig ud af det, for lige da vi kørte ind i byen, passerede vi et turbådsselskab, som sejlede med større turbåde, og der var kun et kvarter til afgang, så vi besluttede at skippe frokosten, og tage en tur i stedet for, noget vi allerede havde overvejet at gøre næste dag.
Turen varede to timer og foregik i en turbåd med plads til omkring 50 mennesker, men vi var nu kun omkring 25 med på turen. Både af den størelse holder sig selvfølgelig til de større kanaler og bayous i modsætning til den airboat, vi sejlede i langt snævrere områder. Til gengæld larmer de store både betydeligt mindre, så høreværn ikke er nødvendig. Desuden går dettemmelig meget langsommere, så der er bedre tid til at nyde naturen.
Turen gik gennem kanalerne ud til Lake Salvador, som er en brakvandssø på omkring 415 kvadratkilometer; ca. dobbelt så stor som Arresø, men til gengæld er den endnu mere lavvandet end Arresø er, nemlig kun 1,8 m i gennemsnitsdybde, mod Arresøs 3 m. Vandet er skiftevis salt (op til 0,7%) og fersk. Har der været en tørkeperiode, er vandet salt, og efter kraftige regnskyl bliver vandet fersk. Det betyder, at der kan fanges både salt- og ferskvandsfisk i søen, blandt andet ferskvandsfisken ”alligator gar” (på dansk alligatorpansergedde), der kan blive over 3 meter lang, og veje mere end 150 kg. Den har i øvrigt et ret imponerende tandsæt. Bådføreren havde et udstoppet hoved af en alligator gar med, og den ville jeg nødig have til at sætte tænderne i mig.
Fra søen sejlede vi så ind i sumpen, hvor vi fik set alligatorer i massevis. Lige fra en lille fyr på omkring en meter til en noget større på omkring 3 meter. Bådføreren fremviste også et hoved fra en ca. 4 meter lang han, og forklarede, at længden mellem snudespids og øjne målt i tommer, svarede ca. til længden på hele alligatoren, målt i fod. Om dette er sandt, skal jeg ikke kunne svare på. Også på denne tur så vi flotte cypressumpe, men kunne ikke komme så langt ind mellem træerne.
Jeg ved ikke hvem vi sejlede med; selskabet bag turen eksisterer tilsyneladende ikke mere, og så vidt jeg kan se, sejler der slet ikke sumpture fra Lafitte i dag. Derfor ingen information om sted eller priser.
Vandrefalk på gren over Bayou Anx.
Vandrefalk på gren over Bayou Anx.

Glem ikke at huske at bekræfte din bestilling!

I 2012 havde vi ikke planlagt at skulle til New Orleans, men det kom vi alligevel. Og så skulle vi selvfølgelig i sumpen igen. Allerede hjemmefra havde vi ændret mening om ruten, og så bestilte vi en sumptur, endnu engang med Jean Lafitte Swamptours, som vi jo nu havde helt styr på, hvor lå. Ligesom tilfældet var med airboat turene, skulle man møde op 30 minutter før planlagt adgang. Da vi boede i den nordlige del af Marrero, havde vi ikke langt, og da vi tog af sted i særdeles god tid, var vi der allerede kl. lidt i 9 og afgang var klokken 10, så der var rigtig god tid til at gå omkring og se på omgivelserne. Først gik vi dog til billetkontoret, og godt det samme.
Det viste nemlig, at der ikke var nogen pladser til os! Hvad vi godt nok havde læst, da vi bestilte turen på nettet, men siden havde glemt alt om, var at reservationer foretaget via internettet skulle bekræftes telefonisk 24 timer inden afgang. Da vi ikke havde gjort det, havde de solgt vores billetter til anden side. Vores forhåndsbetaling var de ikke meget for at give os tilbage, da de kun refunderede ved afbestilling senest 48 timer før afgang. Også det stod på hjemmesiden, og også det havde vi enten overset eller glemt.
Mange af pladserne var reserverede af et bureau inde i byen, og mens vi stod og parlamenterede med billetdamen, kom en af de kaptajner, der skulle sejle de to både, der skulle af sted. Han var et fornuftigt menneske, og foreslog billetdamen, at hun kontaktede bureauet inde i New Orleans, for at høre om de skulle bruge alle deres billetter. Det skulle de, for det var to skoleklasser, de havde reserveret til. Kaptajnen meddelte så, at det ikke skulle komme an på det – de kunne da bare sende en tredje båd ud på turen – og så kom vi med alligevel.
Lige som på turen fra Lafitte var der plads til omkring 50 på båden, men det endte med at min søn og jeg var alene sammen med et ægtepar med en søn på omkring 10, så der var bestemt ikke overfyldt. Med så få passagerer faldt vi hurtigt i snak, og da både han og jeg havde været i flåden, havde vi nok at tale om. Lige inden afgang kom endnu tre passagerer ombord, en kvinde med to mindre børn. Også hun kom med i snakken, og så var der afgang.
Denne tur gik ud via en kanal, og allerede helt inde ved kajen, så vi de første alligatorer. Kanalen var godt en kilometer lang, og så var vi i en ret lang, men smal bayou, Bayou Anx. Denne førte ud til endnu en bayou, som førte ud til større kanal, som fører fra Mississippi-floden ved New Orleans til Lake Salvador. Ved denne lejlighed kom vi dog ikke ud på søen. Faktisk forlod vi ikke den sidste bayou, da åbningen ud mod kanalen var sandet til. I stedet vendte vi om og sejlede tilbage igen, og undervejs gjorde vi forskellige afstikkere ind i mindre bayous.
På hele turen oplevede vi et interessant dyreliv. Foruden mange alligatorer, skildpadder og temmelig mange hejrer; blandt disse fiskehejrer, sølvhejrer, snehvide hejrer og forskellige nathejrer, så vi også en enkelt vandrefalk, der hvilede sig på en gren. Småfugle var der mange af, og også sommerfugle og ikke mindst guldsmede i alle afskygninger. Et hvidhalet rådyr blev det også til. Turen skulle have varet halvanden time, men inden vi var tilbage ved afgangsstedet, var der gået lidt over to, og de to andre både var for længst tilbage og passagerne væk. Måske mente vores kaptajn, at vi skulle have lidt mere for pengene, når vi nu var så få.
Jean Lafitte Swamp Tours & Airboat Tours
6601 Leo Kerner Lafitte Parkway
Marrero, Louisiana
504-293-2338
http://www.jeanlafitteswamptour.com/swamp-boat.html
Adressen er igen til billetkontoret, 25 minutters kørsel syd for New Orleans. I modsætning til turene i airboats afgår de store sumptursbåde direkte fra området ved billetkontoret. Her må børn gerne deltage! Prisen er $ 29 for voksne, børn mellem 3 og 12 koster $ 12. Her skal lægges $ 20 for voksne og $ 12 for børn til, hvis man skal have transport ud til afgangsstedet.
Husk at bekræfte en forhåndsbestilling 24 timer før afgang! Man kan lade være med at forudbestille, men bare møde op ved billetkontoret, men så er der ikke garanti for, at man kan komme med, og især i højsæsonen kan der være mange om buddet.
Vandretur i cypressumpen ved Palmetto Trail.
Vandretur i cypressumpen ved Palmetto Trail.

Til fods i sumpen

Jean Lafitte National Historical Park and Preserve har seks såkaldte sites, altså steder, hvor der er er et visitor center. Et af disse sites er Barataria Preserve, et naturområde, som ligger lige nordøst og øst for Jean Lafitte. Visitorcenteret ligger kun 2 km fra Jean Lafitte Swamp Tours billetkontor ad Barataria Boulevard. Desværre skal man til venstre, hvis man kører ud fra sumptursstedet, og det kan man ikke komme, da vejen her har en ikke forcerbar midterrabat. Man er derfor nødt til at køre et par hundrede meter tilbage mod New Orleans, og lave en U-vending.
Barataria Preserve er et beskyttet naturområde på godt 9.000 hektar med bayous, sump, kanaler, marskområder, skov, og masser af dyre- og planteliv. Visitorcenteret er i sig selv et besøg værd. Her fortælles om områdets flora og fauna, og de trusler som hele Louisianas kyst står overfor i form af nedbrydning af kysten. Man kan også få en snak med en park ranger, der altid gerne fortæller mere.
Fra Visitor centeret udgår en kort spadseretur ad en anlagt sti, med det nærliggende navn Visitor Center Trail. Og fra denne sti udgår en noget længere sti, Palmetto Trail. Den ender ved en parkeringsplads, hvorfra endnu en sti, Bayou Coquille Trail, udgår. Alle tre stier er anlagt, så de er kørestolsvenlige.
Ved vores første besøg på stedet fik vi en guidet tur på Visitor Center Trail, hvor Park Ranger Wanda Lee fortale om området. Desværre var vi der lige i middagsheden (45 grader og meget fugtigt), så de fleste dyr var gået i skygge, men vi fik da set en sløv vandmokkasinslange, som lå og solede sig, og vi hørte, men så ikke oksefrøer og adskillige fugle. Denne tur er kun ca. 400 m lang, men den tog alligevel næsten en time, med tilhørende "foredrag". Ved et senere besøg gik vi turen selv, uden hjælp fra en park ranger, men da havde vi jo også set den en gang.
Ca. 1 km nord for Visitor Centeret ligger en anden parkeringsplads. Herfra udgår Bayou Coquille Trail, som sammen med forlængelsen Marsh Overlook Trail er godt 1,5 km lang. Her kørte vi til, ved vores første besøg, og gik også denne tur. Den strækker sig langs Bayou Coquille og Lower Kenta Canal til Kenta Canal, hvor der er et udkigspunkt, hvorfra man kan se ud over marsken. Herfra kan man ikke komme længere til fods, men skal samme vej tilbage.
Kommer man om sommeren er det vigtigt at have vand med. Selv om det nærmest er lunt på tilbagevejen er det bedre end ingenting. Undervejs er der mulighed for at møde såvel alligatorer som slanger. Husk at dyrene er vilde og ikke spærret inde bag hegn eller glasruder. Alligatorer er ikke specielt aggressive, men derfor bør man alligevel holde sig på god afstand. Slangerne vil formodentlig hellere gemme sig end bide, men lad være med at træde på dem eller røre dem. På denne tur kommer man forbi den eneste store sumpcypres, der er tilbage i området. Langt de fleste blev fældet og brugt som tømmer i 1920'erne. Faktisk blev Kenta Canal anlagt, for at gøre det nemmere at flåde tømmeret ud til havet. Der er også meget andet planteliv at nyde. Ved Bayou Coquille kan man se rester af køkkenmøddinger, som viser, at i oldtiden var der bopladser langs bayouen.
Ved vores seneste besøg var denne sti lukket på grund af reparationer. I stedet tog vi så Palmetto Trail, som går fra Visitor Center Trail til parkeringspladsen ved Bayou Coquille Trail. Denne tur er omkring 1,5 km, og går gennem sumpe med mange cypresser foruden en mængde blomstrende planter, som jeg ikke er i stand til at identificere. Fra parkeringspladsen kan man gå tilbage til Visitor Centeret ad Barataria Boulevard, en strækning på ca. 1 km. Denne tur tog godt en time, men så fik vi også set noget sump med tilhørende guldsmede og kæmpegræshopper.
Også på den anden side af Barataria Boulevard er der spadserestier, omkring 5 miles i alt, men dem har jeg ikke afprøvet selv.
Barataria Preserve Visitor Center
6588 Barataria Boulevard
http://www.nps.gov/jela/barataria-preserve-trails-and-waterways.htm
Her koster det ikke noget at gå ture!
Kommer man om sommeren, er der meget varmt og fugtigt i området. Og der er mange myg og nogle andre bidende insekter, som amerikanerne kalder no-see-ums, fordi de er så små, at man ikke ser dem – men mærker dem, det gør man. På dansk kaldes de vist nok for sandfluer. Deres stik klør nederdrægtigt og længe. Det er derfor en god idé at smøre sig ind i insektafvisende cremer eller væsker (insect repellant), men medbring også noget kløestilnende, såfremt nogle af de bidende og stikkende ikke forstår budskabet om at holde sig væk.
Alligator soler sig på træstamme ved Lake Martin.
Alligator soler sig på træstamme ved Lake Martin.

Sumptur ved Lake Martin

I 2014 var vi ikke i New Orleans, men vi kom alligevel på sumptur. Vi boede i byen Lafayette omkring 135 miles vest for New Orleans. Kun 10 miles øst for Lafayette ligger den lille by Breaux Bridges ved bredden af Lake Martin. Også her kan man komme på sumpture, og vi havde hjemmefra bestilt en tur med Cajun Country Swamp Tours (Lafayette regnes som hovedby i Acadienne, det område, hvor de fleste cajuns er bosat).
Turen, vi havde booket, var en såkaldt øko-sumptur, hvor man forsøger at påvirke miljøet så lidt som muligt. Turen foregik i en såkaldt crawfish skiff, en lille, ret fladbundet og meget smal båd; en type som normalt bruges til krebsefiskeri. Denne var dog indrettet med 12-15 siddepladser, hvor man sad ganske tæt. Båden drives af en lille, lyddæmpet påhængsmotor, så man har mulighed for at komme meget tæt på dyrelivet uden at forstyrre det.
Vores turguide/bådfører var selskabets ejer, Walter Guchereau, der er univesitetsuddannet i zoologi og botanik, og som var en fremragende fortæller. Turen gik rundt i sumpene langs søens bredder, og på et tidspunkt krydsede vi over søen, der ikke er specielt stor. Også her er der masser af dyr. Udover de næsten obligatoriske alligatorer, som der er ca. 750.000 af i Louisiana, kan man også se nutria, rådyr og diverse fugle. Foruden hejrer, kan man her også møde ibisser, slangehalsfugle, rødvingede solsorte og fiskeørne. Også her trives såvel vandmokkasinslanger som skildpadder og oksefrøer, som kan blive op til 20 cm lange og veje 800 gram. Ser man dem sjældent kan man til gengæld høre dem hele tiden. Også planter og insekter er der naturligvis her. Jeg så her mine første amerikanske lotusblomster, og også en edderkop på størrelse med en knyttet hånd i et imponerende spind blev det til.
I modsætning til sumpene syd for New Orleans behøver man ikke at have antimyggemiddel på her. Der er kun meget få myg og andre stikdyr. Selv om vi sejlede rundt i mere end to timer, fik ingen af os så meget som et eneste stik, trods bare ben i shorts og bare arme i kortærmede skjorter. Myggebestanden bliver simpelthen holdt nede af de utroligt mange, meget flotte, guldsmede som flyver over såvel sø som sump hele tiden.
Denne tur var markant anderledes en de andre ture, jeg har omtalt – men måske den største oplevelse, ikke mindst på grund af guiden, som simpelthen var mere vidende end de, vi ellers havde sejlet med, og som kunne fortælle meget engageret om såvel dyrelivet som plantelivet, for ikke at tale om de cajuns, som han selv var en af, som boede i området omkring søen.
Søen bliver brugt til andejagt i sæsonen. Til det formål bygger de lokale nogle ret store andeskjul ude i søen. Her kan de sejle deres både ind, så ænderne ikke ser dem, og fra disse skjul han de så sidde på lur efter uskyldige ænder, når disse ankommer til søen. Desværre er søen et beskyttet naturområde, så der må ikke være permanente bygninger. På den anden side er det et stort arbejde at tage skjulene ned når sæsonen er forbi, og sætte dem op igen, når den starter, så de andejagende cajuns har opfundet et helt nyt begreb, "midlertidige permanente installationer". De er permanente fordi de altid står der, men midlertidige, fordi de kan pilles ned i påkommende tilfælde!
Cajun Country Swamp Tours
1209 Rookery Road
Breaux Bridge
http://cajuncountryswamptours.com/index.html
Turen her er forholdsvis billig. $ 20 for voksne og $ 10 for børn under 12 for en tur, der varer omkring 2 timer. Her betales ikke forud, men man skal afregne kontant med bådføreren efter turen. Der tages ikke kreditkort. Det er vigtigt at man har bestilt turen på forhånd. I modsætning til turene syd for New Orleans, kan man ikke bare møde op.
Guldsmed i sumpen ved Lake Martin.
Guldsmed i sumpen ved Lake Martin.

Planlagte sumpture i 2016

Også på vores kommende tur i juli 2016, skal vi ud i sumpen, selv om vi ikke skal hverken til Lafayette eller området syd for New Orleans denne gang. Vi har faktisk planlagt hele fire sumpture, hvoraf de to allerede er bestilt, så de bliver med sikkerhed til noget. Begge disse ture foregår i Honey Island Swamp ved byen Slidell nord for Lake Pontchartrain i Louisiana. Her skal vi på såvel en dagtur som nattur, hvor vi håber at få set nogle af de dyr, som primært er fremme om natten. Måske kan vi også være heldige eller uheldige at se det monster, som den pågældende sump er berømt for; sumpenes svar på Bigfoot.
Begge ture sejles med selskabet Cajun Encounters og prisen, som er forudbetalt er $25 for dagturen og $ 50 for natturen. Turene sejles i forholdsvis små både, men ikke helt så små som ved Lake Martin.
De to andre ture, har vi ikke bestilt hjemmefra, og vi kender endnu ikke priserne. Den første er ved Gulf Coast Gator Ranch i Mississippi og den anden udgår fra Everglades Holiday Park i Fort Lauderdale i Florida. Denne park er hjemsted for Gator Boys Alligator Rescue, kendt fra Animal Planet. Begge disse ture foregår i airboat, men tiden vil vise, om vi får prøvet dem begge.
Et af de nye, store huse ved Lafitte.
Et af de nye, store huse ved Lafitte.

Sølvhejre i Barataria Preserve
Sølvhejre i Barataria Preserve

Slangehalsfugl i toppen af et dødt træ.
Slangehalsfugl i toppen af et dødt træ.

Andeskjul i Lake Martin
Andeskjul i Lake Martin

Alligator - ret tæt på.
Alligator - ret tæt på.

Aktiviteter
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New Orleans

Hoteller i New Orleans
i New Orleans
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/filippinerne/filippinerne-med-rygsaek-og-2-smaa-boern.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.