Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Anderledes gospel-oplevelse i Harlem
Rejsetips indsendt af:
Gitte Svendsen
Kongens Lyngby
7. okt. 2013

Anderledes gospel-oplevelse i Harlem

Når turen nu gik til New York (september 2013) ville vi også gerne opleve en gudstjeneste med god gospel, og vi valgte den kendte Abyssinian Baptist Church i Harlem en søndag morgen.
Vi kom i god tid - troede vi - for køen snoede sig om det ene gadehjørne efter det andet. Nå men, vi stillede os optimisk i kø, men det var desværre for optimistisk viste det sig. For efter 15 min. kom der en fra kirken og viste alle os i køen, hvortil man kom ind, og hvortil man ikke kom ind. Vi stod på den forkerte side af stregen. Så vi begyndte at slendre tilbage mod subway stationen, men kom så forbi en lille bitte kirke (Downtown Baptist Church), hvor døren stod åben. Vi listede os nysgerrigt ind, og før vi fik set os om, blev vi anvist en plads og var pludselig en del af gudstjenesten. Vi ventede ikke den helt store gospel koncert, da der kun var præsten, en mand ved keyboard, en kordegn/korsanger og så 2 tilhørere foruden os. Men vi havde da en forventning om god musik alligevel. "De kan jo synge, for pokker da". Vi sad fuldstændig stille, da den første salme lød. De sang alle piv-falsk, og vi måtte bide os i kinderne for ikke at grine. Det ville jo være højst upassende. Det var simpelthen så komisk og slet ikke som forventet. Efter lidt over 2 timer, hvor vi både var blevet bedt om at rejse os op og præsentere os, samt havde stået oppe foran alteret sammen med "koret" for at synge med på en salme vi slet ikke kendte, der listede vi os stille ud igen. Forinden havde indsamlingsbøssen været rundt 3 gange, da der skulle samles ind både til keyboard-spilleren, børnene der kom i kirken og menigheden. Under hele gudstjenesten rumlede jorden under os desuden hver 5. minut, da der kørte subway lige neden under. Jeg vil aldrig glemme denne fantastiske oplevelse som jeg fik delt med min far, som desværre ikke er her mere, og som var fuldstændig anderledes end forventet. Jeg kan kun anbefale andre at tage en af de mindre (kendte) kirker og opleve det. På vejen tilbage rendte vi desuden også ind i den årlige African-American Parade, hvilket også var fantastisk at se. Så en skøn dag i Harlem.

Kommentarer til rejsetippet om New York

newyork

27/02 2014 dorthe andersen
min datter og jeg var i newyork i dec 2012 og en oplevelse for livet, jeg/vi skal derover igen var så minderig og dejlig, vi så en masse på kun 4 dage, meen mindst 7 dage skal man være der, synes jeg i hvert fald..men helt klart en by der stærkt anbefales, går lige i blodet...

Sjov oplevelse

23/10 2013 Conny brøndum
Jeg ville give fem stjerner, men det vil den ikke, det er lidt surt da jeg synes det er et fantastisk rejsetid modsat så mange andre.
At opleve Harlem på den måde ville også for mig både være spændende og hylende morsomt.
Jeg sidder og klukker indvendig, når jeg læser denne oplevelse.
Jeg vil til N Y een gang til og nå dette også
Mvh
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/frankrig/disneyland-resort-paris/anbefalinger/giv-fedtmule-co.-en-krammer-paa-cafe-mickey-disney-resort.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.