Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Bo billigt i Queens - hav flere penge til rådighed i new York
Rejsetips indsendt af:
Annie Sørensen
Bælum
30. okt. 2011

Bo billigt i Queens - hav flere penge til rådighed i new York

Vi havde valgt et hotel i Queens lige ved Queensboro Bridge, hvilket iøvrigt er en fantastisk smuk bro. Vi boede ca. 100 meter fra Subway'en og i løbet af 2-3 stop, var vi på Manhattan.

Hell’s Kitchen Fleamarket - Loppemarked

Er du til loppemarkeder, så besøg endelig Hell's Kitchen Fleamarket: http://www.hellskitchenfleamarket.com/home/
Her findes almindelige loppefund, men også mere sjældne (og dyrere) "lopper", som fx antikke og meget smukke kjoler og tasker fra 1920'erne - 30'erne, sko og pelse. Gratis adgang og når man nu er i Hell's Kitchen, så snyd ikke dig selv for en gåtur i området. Går du i den rigtige retning, så lander du lige i Madison Square Garden. Åben lørdag og søndag kl. 9-18

Se din by fra tagets top – Empire State Building

Op i højderne? Der er flere muligheder for at se NY fra oven. Rockefeller Center - Top of the Rock eller Empire State Building. Vi valgte det sidste og selvfølgelig helt til tops: 102 th. floor = Observatory. Helt unik og spektakulær udsigt over en verdensby...! Uforligneligt - og det endda selv om jeg har højdeskræk, men hvad pokker, det er jo "bare et hus".

China Town

ChinaTown var en skuffelse, eftersom jeg havde en forventning om rigtige pagodeagtige kinesiske bygninger, men jeg så slet ikke den slags. Måske kom jeg ikke langt nok omkring, men i stedet kan jeg anbefale en tur i et kinesisk supermarked. Her ses en overflod af levende fisk, krebs, krabber, hummere og frøer/tudser samt mange forskellige grøntsager. Det var en oplevelse i sig selv.

9/11 Memorial

Ground Zero er nu blevet til: 9/11 Memorial og vi tog turen der til ikke mindre end 2 gange. Første gang, fordi vi ikke anede, at man skulle være i besiddelse af et adgangspas, for at komme ind og anden gang, da vi havde fået anskaffet os et sådan. Hvis ikke man har et pas eller har mulighed for at booke det, når først man er i NY, så kan man henvende sig om morgenen kl. 9 og få udleveret et. Men det er nu nemmere at have booket og printet på forhånd og det kan man gøre her: http://www.911memorial.org/
Passet er i øvrigt ganske gratis
Passet er udelukkende for at begrænse antallet af besøgende på samme tid, da der stadig er byggeplads omkring Memorial pladsen. Selve pladsen er meget smuk med de to vandkunste i centrum: The South Pool og The North Pool, som på mig havde en form for uendelighed over sig, da man ikke kunne se, hvor bunden var.

Apple iPhone/Pod/Pad

Er man Apple-fan, så er et besøg i Apple Store på 5.th Avenue (helt oppe ved Central Park) en nødvendighed. Den "lille" butik, som ligner en forvokset udgave af en iPhone-æske, vrimler med kunder og venlige Apple-medarbejdere. Mens vi var i NY, kom den nye iPhone 4S i handlen og det gjorde bestemt ikke hysteriet mindre. Vi nøjedes dog med at købe en iPod nano - den lille nye og fikse model og til en noget lavere pris end her hjemme og selvfølgelig blev den købt i Apple Store på 5. th Avenue.

Shopping

Er du til shopping, så er der mulighed for at tage til Woodbury Outlet, ca. 1 times kørsel fra NY. Efter at have forsøgt os med at planlægge turen med offentlige transportmidler, måtte vi indse, at det letteste (men ikke billigste) var en tur med en af de mange turistbusser, som man kan købe billetter til på alle gadehjørner. Her bliver man simpelthen hentet og bragt! Ellers er der jo Macy’s, Verdens største varehus..! Hvad skal jeg sige, stor, større størst. Mange gode shoppingmuligheder, men und lige dig selv en tur i Visitor’s Center først og medbring fotodokumentation (dansk kørekort er tilstrækkeligt), så får man 10% på sine indkøb og det er da værd at tage med. Jeg kan helt klart anbefale at besøge 9.th floor, hvor der ud over møbler også, her op til jul, findes afdelingen med julepynt. Og sikke en..! Aldrig har jeg set så meget glitter og flitterstads samlet på et sted. Det endte da også med, at jeg købte lidt ”souvenir-tingeltangel”, som en ægte Yellow Cab (som glaskugle), en Donut – ligeledes som glaspynt til juletræet og et par ting mere. Gå shopamok her, det er uforligneligt.

Central Park og Museum of Natural History

Central Park - en befriende oase midt i Storbyen. Her slappede vi af, så H.C. Andersen Statuen, siddende på en bænk med Den Grimme Ælling ved sin side. Husk, hvis man skal spørge en new yorker om vej til H.C. Andersen, så kender de ham jo kun ved det fulde navn overthere: Hans Christian Andersen. I den forbindelse besøgte vi også Museum of Natural History, men det var en stor skuffelse (især hvis man har besøgt det tilsvarende museum i London). Mange af udstillingerne var allerede lukkede, da vi ankom kl. 14 og de øvrige lukkede kl. 16. Egentlig fik vi ikke rigtigt noget ud af besøget, da vi brugte det meste af tiden på at rende rundt mellem de enkelte etager for at finde åbne udstillinger, men til gengæld var adgangen gratis.

Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge – en af de gratis glæder i New York. Tag en aftentur på broen, ca. 500 meter fra Manhattan til Brooklyn, stop midt på broen og kig ind over Manhattans Skyline, DET er et smukt syn, som ingen camera’er kan forevige, det skal man opleve selv.

Restauranter og andre spisesteder

Af spisesteder kan jeg anbefale: Brooklyn Diner på Times Square, 155 W 43.th Street: god amerikansk mad, bl.a. New Yorks bedste ” Shelly’s Baked Macaroni and Cheese” “Best of New York”, NY Magazine. Se: http://www.brooklyndiner.com/menu.htm
Katz’s Deli, 205 East Houston Street, den fra filmen: ”Da Harry mødte Sally”, hvor Sally simulerer en orgasme midt i Deli’en – en verdensberømt scene. Her fås den største (og bedste) pastrami sandwich, jeg nogensinde har fået. Se: http://katzsdelicatessen.com/
Endelig: ”Pasta Lovers Trattoria”, 142 West 49.th Street, hvor man får serveret rigtig dejlig italiensk mad og god vin – og selvfølgelig er der mulighed for en cheeseburger. Priserne er meget rimelige på Pasta Lovers, god kvalitet til pengene. Se: http://pastaloversnyc.com/pastaloversnyc/

Kommentarer til rejsetippet om New York

Hej Michelle

04/01 2012 Annie Sørensen
Vi boede på et forholdsvist nyt hotel i Queens, lige ud for Roosevelt island og Queensboro Bridge. Hotellet ligger bare et par 100 meter fra Subway'en og bare to stop fra Manhattan. Vi var særdeles godt tilfredse med hotellet og du kan læse mere om det her: http://da.hotels.com/ho326948/best-western-plaza-hotel-new-york-city-long-island-city-forenede-stater/#reviews

Mange hilsner og god rejse til sommer :)

Hvilke hoteller???

02/01 2012 Michelle
Hvor har I boet henne når I nu har været afsted nogle gange??

Min veninde og jeg skal derover til maj/juni..

Noget der anbefales??

Tak Annie

29/12 2011 Tanya
Tak for linket Annie, vi har faktisk haft kigget på det hotel. Vi er dog ikke helt sikre ¨på vi kan få os selv til at bo andre steder end Manhattan... nu ser v hvad det ender med :-)
Godt nytår!

Lidt flere tips

29/12 2011 Tanya
Vi har lavet en rejsedagbog, med priser og tips til ferien i New York. I er velkomne til at kigge forbi på
http://newyork-voresrejsedagbog.blogspot.com/
Mvh Tanya

Motel six Brooklyn 80 dollars for 4 pers.

29/12 2011 F. Nielsen
Lige over broen til Long Island fra sydspidsen af manhattan ligger et motel i Motel SIX kæden og her kan man bo på glimrende værelser for omkring 80 dollars pr. nat for 4 mands værelse med 2 store senge.
Se det er billigt
Ellers søg på moteller, som altid er billige og gode. Amerikanere har i mange år skullet have bad og WC på værelse og gode forhold.

9/11 Memorial

29/12 2011 Morten Christensen
Tak for info omkring adgangakravet til 9/11. Det var jeg ikke klar over.

Svar til Tanya

26/12 2011 Annie Sørensen
Hej Tanya, vi boede her: http://da.hotels.com/ho326948/best-western-plaza-hotel-new-york-city-long-island-city-forenede-stater/
Jeg har skrevet en anmeldelse af hotellet på hotels.com's hjemmeside. Vi var rigtig godt tilfredse med hotellet og syntes, det var dejligt at kunne trække sig tilbage til et forholds roligt sted, efter en lang dag :)
Mange hilsner og glædelig jul Annie

Hotel

25/12 2011 Tanya
Jeg skal afsted igen til marts (har været der et par gange før) og har altid boet på Manhattan. Hvilket hotel boede i på i Queens? Måske jeg skulle udvide min horisont og bo et andet sted end på Manhattan.

Gode ideer

02/11 2011 Lene Hinge
Vi skal til new york til februar og her er nogle umiddelbart brugbare links og ideer til oplevelser, selv om jeg ikke regner med at komme til at kede mig i ferien :)
Tak for det

Gode fif

31/10 2011 Line Klein
Gode og brugbare tip og fif
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.