Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Stor revne i spejlet på badeværelset
Rejsetips indsendt af:
Louise Kildegaard
København Ø
5. maj 2010

Bo ikke på Ameritania i New York

Jeg gav min kæreste en forlænget weekend til NY i julegave - men hotellet levede bestemt ikke op til forventningerne
Persienne der ikke duede og var gået i stykker
Persienne der ikke duede og var gået i stykker

Ifølge beskrivelsen af Ameritania hotel her på fdm's hjemmeside er hotellet: "Lækkert og moderne hotel med perfekt beliggenhed lige ved Broadway" og 3 stjerner. Derudover er der billeder - som bestemt ikke er i overensstemmelse med det hotel vi så i påsken 2010. Vi ankom kl. 18 til en værelse på 8. sal hvor der var koldere indenfor end udenfor og en konstant larm (af hvad vi tror var noget air condition, på trods af at denne ikke var tændt på værelset). Vi fremlagde vores utilfredshed i receptionen - og her fortalte de at varmen endnu ikke var tændt (ville ske senere) og at hotellet var fuldt booket, så de kunne først hjælpe os med nyt værelse dagen efter. Dagen efter fik vi et nyt værelse på 8. sal (billederne er fra dette værelse). Dette værelse var varmere end 1. værelse, men til gengæld larmede radiatoren så meget at vi ikke fik meget søvn. En ventil peb hele tiden og det lød nogen gange som om radiatoren ville sprænge i stykker.
Stor revne i spejlet på badeværelset
Stor revne i spejlet på badeværelset

På vores værelse havde vi et fint stor vindue ud imod Broadway og det var dejligt at få noget lys ind, problemet med dette vindue var dog at det ikke var muligt at lukke helt. Vi forsøgte, hvilket endte med at vinduet næsten var på vej ned på Broadway fra 8. sal... Som man kan se på billedet var der en persienne for vinduet - denne var dog gået så meget i stykker at det ikke var muligt at dreje den, eller tage den op - eller ned.. På vores badeværelse var der en stor revne i spejlet - så det handlede om ikke at rører det for meget - for vi var ikke helt sikre på om spejlet blev på væggen..

Da vi ankom på hotellet bookede dørmanden en shuffle bus til vores hjemtur, hvilket var lidt anmasende, men så behøvede vi ikke tænke så meget på det. Da dagen kom for vores hjemtur ville vi gerne fra hotellet lidt tidligere end først aftalt, hvilket vi fortalte til en ny dørmand. Han sagde han ville sørge for at shuffle bussen blev ændret - dejligt tænkte vi. God service!! Men vi blev skuffet igen... da vi var klar til shuffle bussen fik vi af vide at vi havde jo afbestilt bussen - så der var bestilt en taxa til os! Det viste sig at dørmanden ikke havde fortalt os hvordan det hele hang sammen - så den gode service vi troede vi havde fået endte med at vi skulle betale en del mere for at komme til lufthavnen.. men så fik den oplevelse at kører i en meget stor taxa..Alt i alt kan vi BESTEMT IKKE anbefale Ameritania i New York, da det ikke lever op til det der står om hotellet her på fdm's hjemmeside - eller på hotellets egen hjemmeside.

Overnatninger
Hotelbooking

Kommentarer til rejsetips om New York

Ameritania

30/08 2013 Gitte
Vi boede der i sommeren 2012. Bortset fra at vi først fik et dobbeltværelse i stedet for et 4 personers værelse, havde vi kun gode oplevelser der. Pænt men småt. Flot og god betjening. Vi var især imponerede over dørmanden, som kunne sige om vores kuffert vejede for meget - bare ved at løfte den med en hånd. Desuden sørgede han for behagelig transport med limousine service, hvilket var billigere end turen fra lufthavnen.

Ang. Hotel

27/07 2010 Søren Nielsen
Uha lyder som en kedelig oplevelse. Jeg boede der i 2007 og havde otte fantastiske dage. Det var dog i September. Vi havde fine værelser og oplevede kun god og venlig service både mht. ophold, ankomst og afgang. Og så ligger det jo perfekt. Ting kan selvfølgelig have ændret sig og måske var jeg bare heldig? Mvh. Søren Nielsen

Kære Louise

05/05 2010 Signe
Jeg beklager, at I har haft en dårlig oplevelse med jeres værelse på Ameritania. Jeg vil kigge nærmere på sagen og derpå lave en revurdering af vores beskrivelse af hotellet.
Du er meget velkommen til at indgive en officiel reklamation for hotellet til os. Har du købt rejsen igennem en rejsekonsulent, skal du kontakte denne direkte. Hvis du har købt rejsen på vores hjemmeside, skal du kontakte websupport på websupport@fdm.dk eller telefon 70 11 03 11.
Jeg håber, at i trods alt havde nogle gode dage med spændende oplevelser i New York.
Venlig hilsen
Signe - FDM travel
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.