Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

NYC fra Top Of the Rock
Rejsetips indsendt af:
Odense
9. juli 2010

Do's and Dont's i New York city

Første gang i New York? Vi havde vores første tur i marts 2010 og den var perfekt takket være forarbejdet inden afrejse. Lån gerne lidt af vores erfarring.
Vi mødte Kelsey Grammer aka Frasier ude foran vores hotel
Vi mødte Kelsey Grammer aka Frasier ude foran vores hotel

Fly og Hotel

Siden oktober ( vi skulle rejse i marts) havde vi undersøgt markedet for fly- og hotelpriser til og i New York City. Vi fandt hurtigt ud af at det ikke kunne betale sig at booke fly og hotel hver for sig, så vi valgte at FDM-travel skulle have fornøjelsen af at have os som kunder. De kunne simpelthen gøre det så afsindigt billigt - helt ned til 9500,- for 2 pers. incl. fly og hotel oO(og så er vi jo også dækket ind hvis og såfremt der skulle ske noget i denne finans-krise-tid). Det var nu ikke lige den helt så billige løsning vi havde valgt

Vi havde nogle kriterier til det hotel vi skulle bo på. Det skulle ligge tæt på det hele, og alligevel ikke lige midt på Times Square oO(jeg har dog læst det skulle være rigtig billigt at bo der).
Det skulle også ligge et sted, som var sikkert at færdes... også om aftenen. Og endelig ville vi også gerne være sikker på, vi ikke ville blive angrebet af "bed bugs" så hygiejnen skal være i orden! Vores valg faldt på Shoreham Hotel (http://www.shorehamhotel.com/ ) som ligger på 33W 55th street, tæt på det berømte 5.th avenue. Vi var overbeviste om at det var "godt nok" til os ;-) Og det var det da i høj grad også. Personalet var hjælpsomme og professionelle og selvom værelserne var små så var der rigeligt plads til alt det vi fik shoppet… og lidt til.
I stue etagen var der en stor kaffemaskine, hvor du kunne blande lige præcis den kop kaffe, te eller kakao du nu havde lyst til og det var ganske gratis. Vi benyttedes os af det hver morgen inden vi drog ud for at finde en morgenmads restaurant og hver aften når vi lige skulle have benene op inden vi skulle ud at spise. Og som en lille bonus fik man ved velkomst et glas champagne. Meget fornemt!

Mht. flybilletterne så fik vi det nøjeagtig som vi ville. Vi skulle flyve ud fra Kastrup kl. 8.10, mellemlande i Heathrow og lander så endelig i Newark kl. 13.25.
Da vi skulle hjem var det først med afgang kl. 22.50 fra JFK så det var perfekt! Det kræver man kan ”lege” lidt med datoen for hvornår man skal rejse, eller at man betaler lidt ekstra for at få de fly man gerne vil. Vi valgte at rykke lidt rundt på vores rejsedage. Det skulle jo være den perfekte rejse! For fly og hotel gav vi kun 5500,- pr. pers. Og det synes vi var meget billigt for en lille uge i New York City.

ET GODT TIP: Når du lander i lufthavnen kan du vælge om du vil med airtrain eller taxi. Vi valgte at tage et airtrain, men næste gang tager vi en taxi. Lander du i Newark koster det $55 og told $11 (flat fare, dvs. fast pris) og hertil lægges ”tip”. Det er hurtigere og koster kun en ganske lille smule mere end airtrain.
Lander du i JFK koster det $45 (flat fare) + tip, og det tager en times tid.
Desværre fik vi ingen billetter denne gang.
Desværre fik vi ingen billetter denne gang.

Do's

* Se NY by night fra Empire State Building. Book dine billetter online og spar lidt på entre’en der.

* Se NY by day fra Top Of The Rock. Kom fra morgenstunden så undgår du kø og der er næsten ikke nogle mennesker.

*Tag på Johnny Rockets og få dig en milkshake og oplev vaskeægte amerikansk 50’er 60’er stemning. Syngene tjenere og masser af lokale new yorkere.

*Tag på 230fifth, som er en yderst fancy bar/natclub med den bedste udsigt over New York City. Der er tagterresse og sydlandsk stemning. Når du benytter the restrooms så står der en klar til at åbne for vandet for dig, der er make up, creme, dufte alt hvad du kan tænke dig…og du må benytte det hele ganske gratis. Og så er hun sød hende ”toiletdamen” selvom du glemmer at give tip. Jeg huskede det dog anden gang og fik et blink og et ”thank you honey” med på vejen.

* Prej en limo, men tag ikke den første og bedste. Spørg efter prisen for en time. Vi blev kørt rundt i en time (man bestemmer selv hvor man vil hen) for kun $65 plus tip.

*Tag på Ellens Stardust beliggende på Broadway betjent af syngende tjenere som egentlig helst ville have været skuespillere ( og som sikkert gør alt for at blive det) ? Musikken er meget høj, men er et energiboost uden lige.

* Spis din morgenmad på Starbucks. Det er sundt og billigt og tit uden alt for mange turister.

* Spis en aften på Teds Montana Grill. Ikke for betjningens skyld, men for kødets!!! Fantastisk!

* Forever21 er en tøjbutik, som er stærkt undervurderet. Denne må du ikke gå forbi!

* The View, restaurant der stille og roligt snurrer rundt så du hele tiden har en ny udsigt over byen.

China Town
China Town

Don'ts

* Woodbury Premium Outlet er opreklameret. Du kan finde mange af de samme varer til den samme pris i NYC. Lad være med at brug tid på at tage derud.

* Century21 er et forfærdeligt sted. Får du normalt ”stress” af at tage i H&M eller Bilka…så skal du ikke tage i Century21. Her er proppet med mennesker fra morgen til aften og der er alt for meget tøj på alt for lidt plads.

* China Town, det skulle da kun være for at sige " nu har vi været der".
Brooklyn Bridge
Brooklyn Bridge

Sidst men ikke mindst

Afslutningsvis vil jeg sige vi havde gjort temmelig meget forarbejde for at vores ferie blev så perfekt som muligt. Vi har brugt google maps rigtig meget, så meget at vi faktisk kunne finde rundt lige fra da vi stod af flyet. Vi vidste præcis hvilken vej vi skulle gå for at komme derhen vi gerne ville.
Og så havde vi planlagt noget der minder om et ”program”. Det virker måske lidt tåbeligt, men det var blot så vi slap for at rende på kryds og tværs hele tiden.

Og tag for din egen skyld den pause på hotellet, hvor i lige smider benene op, bliver frisket lidt op og måske 10 min. med de lokale news. Den ene time tjener sig rigtig godt ind senere på aftenen!!!


Rigtig god tur!

Kommentarer til rejsetips om New York

Century 21 - et must!!

17/04 2011 Th
Century 21 er stedet hvor alle de kendte designere sælger deres restkollektioner til langt under halv pris. Det er rigtigt, at man må finde sig i menneskemængder, men kommer man tidligt om formiddagen er det til at navigere rundt i. Priserne er utrolig billige.... Kan klart anbefales

New York

16/01 2011 Tanya
Står du og skal afsted til New York, så besøg denne side
http://www.nycinsiderguide.com/New-York-City-Events-February.html
Den viser, hvad der er af events i New York City lige præcis den måned du vælger.
I februar kan du fx. opleve optog gennem China Town i forb. m. det kinesiske nytår.
Eller tage børnene gratis med ind og se et Broadway Show.
Endelig er der fashion week :-)

Har været der sidst i okt.

19/11 2010 Niels Chr.Jensen
Jeg boede hos en der havde været her i Juni så hanm inviterede mig og jeg så meget forskelligt var i opera den første aften jeg kom og senere i en anden opera og var til musicall pantom of the.Var også til Gospel i Harlem og travede byen tynd var ced FN bygning og over brucklyn broen og i Botanisk have og på sejltur rundt Manhatten 3 timer og færgefart og på Graun Cero byggeplads og rundt i finans gaderne og downtovn og Greenvich Willag og foirskellige andre steder på Empire Statebuilding og i central poark og på Naturhistorisk museum Verdens største og i Film musseum er ikke så vild med musserer og i foretninger og det store stadion ogg posthuset midt på Manhatten og Time Squere og Broudway og Rockefellercenter og Sluttede besøget af aftenen før hjemrejse med at være down tovn greenweic Hollowiin alle havd3e det sjovt og var udklædte 14 gode dage fra 18okt. til !nov. var hjemme 2 nov. i kastrup om morgenen.

Woodbury

18/11 2010 Anita
På en veninde-shoppe tur i foråret, havde vi stor glæde af besøget i Woodbury. Vi var også så heldige, at vi var der på memorial day, og så har amerikanerne jo en årsag til udsalg igen. Så udover de allerede billige priser, var det mange steder 30-40 % rabat på deres varer. Vi shoppede simpelthen så meget, bla. en masse lækkert børnetøj, og vi følte virkelig det kunne betale sig. Problemet kom da vi skulle flyve hjem, og have vores kufferter vejet.... På næste tur til N.Y, skal vi helt sikkert derud igen.

Sv. tak for gode tips - Christina

25/10 2010 Tanya
Hej Christina Det glæder mig du kan bruge ovenstående rejsetip. Hvis du vil læse mere (evt. have en idé om hvad det koster at "leve" i NY )så tag et kig på vores rejseblog http://newyork-voresrejsedagbog.blogspot.com/2010_01_01_archive.html Vi tager til New York igen i det nye år og vi glæder os til at gense byen. Mvh Tanya

tak for gode tips

24/10 2010 Christina
Tak for gode tips. Jeg drømmer om at rejse til New York inden for det næste år, og jeg er enige med jer i det vigtige af at have en god plan - der er jo så meget, man gerne vil se.

Endnu en rejseblog

23/07 2010 Christian Carstens
Vi har ligeledes lavet en rejseblog fra vores 3 ture til New York...se den her: manhattannewyork.blogspot.com

Svar til Woodbury - Stign

23/07 2010 Tanya
I må have en fantastisk tur :o) Mvh. Tanya

Woodbury

20/07 2010 Stign
Det skal også siges at det jo faktisk er en dejlig køretur op til Woodbury, så får man også set noget lidt andet end bare NY

Woodbury

20/07 2010 Stign
Tak for din tilbagemelding. Slevfølgelig er der delte meninger. Jeg købte selv meget i Tommy Hillfiger - Donna Karen - Levis - Banana Republic, og kvaliteten fejler ikke noget hos mig, Til info har jeg stadig de Tommy Hillfiger trøjer jeg købte for 2 år siden og glæder mig til jeg skal i Premier Outlets igen, denne gang dog Jersey Shores og Wrentham Village, når vi rejer derover i næste måned.

Svar til Woodbury outlet

20/07 2010 Tanya
Hej Stign, der er mange delte meninger omkring Woodbury. Personligt synes jeg ikke det er et sted, som er værd at besøge. Vel er det hyggeligt og mange ting billige. MEN også billig fremstillet. Vi købte bl.a. nogle T-shirts i Tommy Hilfigger og de er allerede smidt ud. En helt anden kvalitet (og en helt anden pris) end den man finder på 5.th ave. Men generelt synes vi ikke der var noget at hente derude... Som du også kan læse på vores blog, så brugte vi alligevel en hel dag derude. Men det var mere fordi vi liiige skulle se den næste butik også. Det kunne jo være ... ;o) Tak for din respons. Mvh Tanya

Woodbury Outlet

19/07 2010 Stign
Hej, meget god beskrivelse i har lavet. Dog er jeg ikke enige med at det ikke er turen værd at tage en tur til Woodbury Outlet, jeg har været der og synes klart det var turen værd og der var en masse penge at spare. Dog kan vi blive enigen om Century 21 som er en kæmpe rodebutik

The View

18/07 2010 Tanya
Ang. The View så er der et covercharge efter kl. 21 på $7 pr. pers. men så skriver betjeningen også på regningen at det er incl. tip. Vi lagde dog lidt alligevel fordi hun var så sød hende vores tjener.

Rejseblog

13/07 2010 Tanya
Vi har skrevet en rejseblog, hvor vi beskriver vores dage i New York noget mere udførligt. Vi nævner bl.a. hvad vi har brugt i entré, mad & transport pr. dag. Du kan læse hele rejse-dagbogen her: http://newyork-voresrejsedagbog.blogspot.com/2010_01_01_archive.html
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tjekkiet/prag/traveture-i-prag-storbyferie.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.