Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

En nærrig shopaholics New York

Lidt blandede godter: Nemt og billigt til og fra JFK - Centralt hotel - Fantastiske tøjbutikker!!!
Fra Brooklyn Bridge
Fra Brooklyn Bridge

Nemt og billigt til og fra JFK

Fra JFK er det muligt at tage et ”Airtrain” som kører mellem de forskellige terminaler og Jamaica station, hvorfra subway’en kører direkte ind til Manhattan. Det tager ca 50 minutter og koster $7.
Man skal ikke betale i ”Airtrain” så der er ingen grund til at lede efter en billetautomat i JFK, man bliver først opkrævet i det øjeblik man forlader JFK, dvs på Jamaica Station hvor man køber et $7 metrokort, som så gælder både for ”Airtrain” ($5) og til subway’en ($2) ind til Manhattan.
Hotel Pennsylvanias lobby
Hotel Pennsylvanias lobby

Hotel Pennsylvania

Vi boede på Hotel Pennsylvania, som er New Yorks 4 største hotel. Det ligger midt i det hele på hjørnet af 34th street og 7th avenue lige over for Madison Square Garden. Super beliggenhed!
Hotellet og værelserne er ikke særligt spændende, men har alt hvad man behøver.
Vi købte ophold med morgenmad, som viste sig at være en kop kaffe, et glas juice og en ”kage” (muffins, croissanter osv), som man indtager stående i lobbyen. Vi fandt hurtigt ud af at pakke vores ”morgenmads cinnamon cigars” (yummi) i taskerne til eftermiddags kaffen og suse ud på en diner og få en omgang morgenmad.
Helt sikkert et sted jeg vil bo igen.
Vinter i Battery Park
Vinter i Battery Park

Shopping, shopping og atter shopping

Overalt er der outlet butikker med designer tøj og ting til minipriser. Husk at tage af sted med en halvtom kuffert eller vær forberedt på at skulle købe en ekstra (som jo heldigvis ikke er noget problem når man rejser til USA, hvor man må have 2 styk bagage med i flyveren).

De bedste butikker vi fandt: Loehmann’s – fantastiske kjoler og superbillige januarudsalgs priser.

Daffy’s – ligger overalt.

Filenes Basement – vi nåede kun sko etagen!

Century 21 – kæmpestort varehus lige ved World Trade Center. Heldigvis ligger der et par kaffebarer lige i nærheden, for efter 3 timers shopping må man have en kaffepause inden man fortsætter!
World Trade Center Sphere Memorial, Eternal Flame
World Trade Center Sphere Memorial, Eternal Flame

Vinter og vandring

Det kan være piv koldt i New York om vinteren. Lange underhylere og tykke trøjer er et must. Ligeså gode vandrestøvler, for uanset hvor meget man tager subway’en rundt, kommer man alligevel til at gå en del – byen er jo kæmpestor. Så vær forberedt på kolde næser og ømme ben. Men det er det hele værd. Der er superfedt.
God fornøjelse.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ditte Mikkelsens profilside

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/dubai/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.