Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

  • St. Pauls kirke i New York

    FDM travel - Community Manager
    (Bedømt af 14 personer)
    17.07.12: Tina
    Hvis du har besøgt 9/11 Memorial – eller er på andet ærinde i Lower Manhattan omkring Ground Zero, Wall Street eller City Hall - vil jeg anbefale at du efterfølgende besøger St. Pauls kirken.
    Se hele rejsetippet
  • 9/11 Memorial i New York

    FDM travel - Community Manager
    (Bedømt af 12 personer)
    17.07.12: Tina
    Jeg tror at der er mange mennesker, der har det lidt som jeg med 9/11 Memorial - Det er sådan lidt mærkeligt, ubehageligt og måske er det nok fordi det stadig liiidt for tæt på… men det vil det nok være for mange af os rigtig længe endnu.
    Se hele rejsetippet
  • Vinlandet - og skønne Stellenbosch

    FDM travel - Community Manager
    (Bedømt af 8 personer)
    10.07.12: Tina
    Sydafrika er et af mine absolutte favorit rejseland, da det i mine øjne har… ganske simpelt – ALT!
    Se hele rejsetippet
Fantastisk forestilling på Broadway, New York
FDM travel - Community Manager
Tina Telefon: 70 11 60 11

Fantastisk forestilling på Broadway, New York

Når man snakker om New York, tror jeg at de fleste vil have holdning til ting man BARE absolut MÅ og SKAL gøre og nå under sit besøg.
Sådan er det vel i realiteten med de fleste storbyer, men på en eller anden måde er det bare mere udpræget i New York...

Min personlige liste er også lang og der vil formentlig være ligeså mange meninger til den, som der er besøgende til byen.

En af de ting jeg synes man BØR, er at se en teater-eller musical forestilling på Broadway.

Hele stemningen når man nærmer sig Broadway og lyshavet ved Times Square, gør altså bare noget ved én. - livet, larmen, lydene, virvaret, forventningerne og alle de mange indtryk…

Under mit sidste besøg i byen faldt valget på ”Priscilla – Queen of the Desert”, og det har jeg ikke fortrudt et sekund.

Musicalen er inspireret af filmen fra 1994 af samme navn, og handler om 3 drag-queens der krydser Australien i en bus. Det er et yderst kulørt person-galleri og der er nogle både super sjove scener, når disse 3 overordentligt iøjefaldende Drags møder de noget mere simple (og knapt så kulørte) personer i den australske outback.
Jeg har elsket ”Priscilla” siden jeg så den første gang – og har set den adskillige gange siden…

Forestillingen, og den yderst vellykkede opsætning som musical, på både Broadway (og tidligere i Londons West End) er gennemsyret af god stemning, energi, dynamik, glæde og så er der alligevel scener, hvor man også kan sidde med en tåre i øjenkrogen.

Den er sprængfyldt med glad musik, rappe replikker, super dygtige skuespillere, talentfulde sangere og de mest fantasifulde, kreative og fantastiske kostumer. Filmen vandt dengang en Oscar for bedste kostumer og selvom flere af kostumerne er inspireret eller kopieret fra filmen, har de dygtige kostumierer altså overgået sig selv!

Man sidder konstant med et stort smil på læben, griner højlydt og bliver bare i super godt humør af både historierne, personerne, sangene, stemningen og der var i hvert fald stående bifald, da vi var inde at se den.

Tidligere er jeg på Broadway blevet betaget og benovet over Mamma Mia og The Little Mermaid som begge kan anbefales. 
 
Du kan bestille forestillingerne online eller snakke med enaf FDM travels rejsekonsulenter, som også kan hjælpe med at booke dem.

 

Alternativt – og afhængig af hvornår på året du besøger NYC, kan du være heldig – hvis du er tålmodig og fleksibel med forestilling og tidspunkt, købe billetter til samme dags forestilling ved den yderst populære TKTS booth på Times Square – eller måske undgå den værste kø og i stedet benytte sig af byens anden TKTS booth ved South Street Seaport ?

Du kan se lidt mere om forestillingen herunder, og så er der vist kun tilbage at sige: RIGTIG GOD FORNØJELSE!

http://www.priscillaonbroadway.com

http://www.tdf.org/TDF_ServicePage.aspx?id=56&%20do=v

Underholdning
Musicals
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Tina s profilside

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.