Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

På vej i flyet mod New York
Rejsetips indsendt af:
Lisbeth
Bagsværd
24. april 2009

New York - byen der aldrig sover...

En tur til New York er i den seneste tid blevet mere overkommelig rent prismæssigt, og oplevelserne i "The Big Apple" er mange!

Oplevelsernes by - uanset hvad du er til!

Der er mange ting i New York som man bør se første gang man er der som turist, blandt andet kan nævnes Frihedsgudinden, Ground Zero, Empire State Building, China Town, restaurant ”The View”, 5th. Avenue og – hvis man er hunkøn – det gigantiske stormagasin Macy’s.

Frihedsgudinden set fra en båd iført gallakjole og høje hæle..

Personligt havde vi valgt ikke at tage ud og se Frihedsgudinden helt tæt på, da sikkerhedsforanstaltningerne er mange, for at sikre at sikkerheden er helt i top for de besøgende. Vi så derimod Frihedsgudinden fra en båd hvor vi var på cruise med gallamiddag, og denne oplevelse var rigtig stor. Vi sejlede rundt om Frihedsgudinden så vi fik set hende fra flere vinkler, og det var en stor oplevelse at se hende så tæt på, og fornemme hvor stor en statue det virkelig er, selvom en fra flyveren så umådeligt lille ud! Frihedsgudinden er et ikon for New York, og helt sikkert et besøg værd!

Terrorangrebet som New York aldrig glemmer...

Ground Zero er for mig personligt noget jeg bare må se, når jeg har muligheden. Terrorangrebet 11. september 2001 rystede hele verden – ikke mindst beboerne i New York – og i dag arbejdes der på at genopbygge Ground Zero hvor Tvillingetårnene stod. At komme så nær hvor tingene skete for snart 8 år siden var hårrejsende, der er forskellige mindesmærker for de faldne og det bringer let en lille tåre i øjenkrogen samt en tanke på ”hvad lavede jeg denne dag, for 8 år siden”. Hvis du er bekymret for, om det er ok at tage børn med til en seværdighed som denne, så ville jeg ikke være i tvivl. Mest af alt ligner området nu en byggeplads, så der er intet at frygte.

Udsigt fra Empire State Building
Udsigt fra Empire State Building

”Meet me at the top of the Empire State Building” – kan det blive mere romantisk?

Empire State Building, med udsigt over alle Manhattans tage er en utrolig oplevelse på 86. etage, bemærk dog at det er bedst at tage der op en dag hvor det er klart i vejret, da det ellers er utroligt svært at se ud over byen. I Empire State Building er der også sikkerhedskontrol, meget lig det man skal igennem i lufthavnen, men personalet er effektivt og det tog os ikke mere end 5 min. at komme igennem alle tjek.

Taxier er billige i New York - og der er MANGE af dem!
Taxier er billige i New York - og der er MANGE af dem!

New York er mere end blot Manhattan...

Et besøg i China Town kommer man ikke udenom på en tur til New York hvis man har lyst til at se en helt anden side af New York end det man ser på f.eks. Manhattan. Tag en af de 11.500 gule taxier til China Town og oplev de mange kinesiske butikker med orientalske specialiteter, kinesiske skilte der pryder butikker og gader samt de mange kinesere der indbyrdes taler kinesisk. Det er en stor kulturel oplevelse som jeg ikke synes man kan være foruden, da New York jo er en multikulturel by med mange nationaliteter og folkeslag boende side om side.

"The View" - udsigt over Manhattan mens man spiser..

En af de mest spektakulære oplevelser var et besøg på Restaurant ”The View” på toppen af et af byens store hoteller. Restauranten ligger øverst på hotellet så der er udsyn over byen, og restauranten kører rundt så man når at se hele byen i aftenbelysningen. En ”rundtur” skulle ifølge tjenerne tage ca. 1 time og 15 min. Husk at bestille bord i god tid hjemmefra, det er svært at få plads.

Shopping så visakortet gløder ...

Den kendte gade - 5th. Avenue - er shopping for alle pengene. Butikkerne ligger side om side og frister med gode tilbud som næsten ikke er til at afslå! Især er der mange tilbud der lyder ”Buy one – get the second ½ price”, hvem kan sige nej til dette når dollarkursen er lav og priserne i New York generelt bare er billigere end i Danmark? Husk derfor enten at tage en ekstra kuffert med hjemmefra til alle dine fund – eller forbered dig på at købe en ekstra kuffert/taske i New York så du ikke får overvægt i flyet. Da jeg fløj var 2 kufferter med hver 23 kg. Tilladt, hvilket fint dækkede mit behov.

Stormagasinet Macy’s er en oplevelse ud over det sædvanlige for enhver pige som kan lide at shoppe. Vi blev udstyret med et kort over butikken, der er i 7 eller 8 etager og 2 bygninger, så vi vidste med andre ord, at der var mulighed for at få luftet visakortet. Husk når du shopper i New York at der kommer moms oveni beløbet når du handler. Dette beløb er ikke inkluderet i prisen, men ekspedienterne er gode til at fortælle det, så det ikke kommer som en overraskelse. I Macy’s kan man som kunde få et lille kort som giver rabat på tøj og sko, og muligvis andre ting købt i butikken, hvilket i mange tilfælde udligner den ekstra omkostning til moms.
Et lille tip i forbindelse med Macy’s er, at butikkerne der ligger i nærheden af Macy’s sælger produkter fuldstændig magen til dem du ser i Macy’s – bare billigere! Der kan derfor være mange penge at spare ved lige at undersøge markedet inden man handler. Generelt er tendensen, at jo længere væk fra Macy’s du kommer, jo billigere er tingene!

Kommer igen - det lover jeg!

Dette var blot et lille udpluk af de ting jeg oplevede i New York, det er absolut ikke sidste gang jeg skal besøge denne vidunderlige by. Næste gang kunne nogle af de store museer samt flere af distrikterne omkring Manhattan være rejsemål. Enjoy!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/oestrig/tyrol/hopfgarten/seiwald.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.