Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

New York er helt unik
Rejsetips indsendt af:
Aarhus
30. okt. 2013

New York er helt unik

New York er en oplevelse af de helt store. Du bliver aldrig træt af denne by, der bare summer af liv og aktivitet. En unik by, som drager dig til sig igen og igen.
Første gang du kommer til New York, vil jeg anbefale, at du koncentrerer dig om byens navle, øen Manhattan, som rummer alt, hvad hjertet begærer: shopping, museer, parker, teater, film, koncerter, gadekunst, gøglere m.m.m. og ikke mindst en usædvanlig tolerant, venlig og hjælpsom befolkning.

Og så sker der altid noget i denne Metropol. Som for eksempel, da min kone og jeg gik en spadseretur og pludselig befandt os som tilskuere til en flere timer lang parade af mere eller mindre udklædte jøder, der hyllede Israel.
Empire State Building - altid aftenbelyst
Empire State Building - altid aftenbelyst

Udendørs oplevelser

Det er nærmest umuligt at fare vild på Manhattan, takket være de systematiserede gader vinkelret på hinanden og med fortløbende numre og bogstaver.

Man kommer næsten umærkeligt til at gå meget, fordi alt ligger så tæt på. Men ellers er metroen nem og hurtig, selv om også bussen er et alternativ, da man her også får byens stemning og puls at føle. Skal det gå hurtigt, tager man en af de utallige gule taxaer, som prajes på gaden.

Tag en slentretur og nyd synet af de mange forskelligartede skyskrabere. Nogle af dem kan besøges (mod god betaling!) som f.eks. Empire State Building og Rockefeller Center, som har en fabelagtig smuk udsigt hele vejen rundt om byen.
9/11 Memorial
9/11 Memorial

Ground Zero - 9/11 Memorial

Du kan også besøge det smukt renoverede Ground Zero, nu 9/11 Memorial.

På fundamenterne af World Trade Centers to tårne er der nu to store mindebassiner med retlinede vandfald og omkranset af navnene på de knap 3.000 dræbte ved terrorangrebene 11. september 2001.
Central Park
Central Park

Central Park

Den enorme Central Park midt på Manhattan er byens åndehul. Her kommer alle for at slappe af, slænge sig i græsset, gå eller ro en tur eller såmænd også blive viet i en romantisk lille bjælkehytte, som vi tilfældigvis overværede.

Mange gøglere, musikere og kondiudøvere færdes også her. Det er kort sagt et fristed for alle. Benyt dig af dette gratis tilbud, du vil ikke fortryde det!
Graffiti på husmur i Chinatown
Graffiti på husmur i Chinatown

Chinatown

Hele kvarterer er fra gammel tid præget af personer fra bestemte områder i verden, som f.eks. Harlem med overvejende sorte beboere, Little Italy med italienere og Chinatown med kinesere.

Chinatown syder og bobler med mennesker fra en af verdens største kinesiske enklaver uden for Kina. Her findes også talrige eksempler på gadekunst og dekorativ graffiti.

Vi var så heldige at bo på et hotel (derom senere), som arrangerede gratis guidede ture til Chinatown, og det var vi rigtigt glade for at have taget imod.
Hotellet: Pod 51 - gårdhaven
Hotellet: Pod 51 - gårdhaven

Hvor vil du bo?

New York er en dyr by, især Manhattan, og det gælder også hoteller.

Men vi ville bo på Manhattan. Derfor søgte vi udelukkende her, også blandt bed & breakfast og lejligheder. Vi fandt så endelig et centralt beliggende hotel til en rimelig pris, som vi sagtens kan anbefale, hvis man kan bo lidt småt.

Hotellets navn og adresse er: Pod 51, 230 East 51st St. NYC. Hotellet syner ikke af meget udefra, men er meget charmerende indenfor med stor hall og en åben gårdhave med servering. Desuden er væggene ind- og udvendigt beklædt med dekorative, moderne malerier og grafik.

Hotellet har en særlig service med at arrangere guidede ture, som f.eks. den tidligere nævnte gratis tur til Chinatown.
Lille pige med fjerkræ i Central Park
Lille pige med fjerkræ i Central Park

Verdens bedste by

Hvis du fornemmer, at jeg synes, New York er verdens bedste by, tager du ikke helt fejl!

Den er unik og beboerne helt anderledes end USA's øvrige indbyggere. Også tolerancen over for personer med anden observans eller hudfarve er mærkbar.

Besøg byen, og jeg tror, du vil give mig ret.

God tur!

Kommentarer til rejsetippet om New York

hej

09/11 2013 bente a
Det lyder som en spændende rejse, som er værd at overvejer. Tak for et godt indlæg.

en oplevelse værd

07/11 2013 bente a
Lyder til at være spændende at prøve
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tyskland/mecklenburg/perfekte-weekendtur-til-schwerin-i-juli-eller-aug.-men-bestil-operabillet-nu.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.