Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

New York med tre børn
Rejsetips indsendt af:
Birgit Bjerre
Mårslet
8. okt. 2009

New York med tre børn

Alle har sagt det i årevis: Du skal tage til new York. Du vil elske det. Ja, ja, tænker jeg. Men med tre børn fra 3 - 14 år. Vil de også elske det. og hvordan bestiger man byernes by med en klapvogn? Vi finder ud af at tage byernes by "på slump", til alles glæde.

Alle fordomme bliver afvist

Den første morgen ved 8 tiden har vi været vågne i ca 3 timer, og står på et gadehjørne på Manhattan. Vi er det man kalde bjergtagne. Byen tårner sig op som smukke klippevægge, der fortoner sig i morgen disen. "Can I help you?", en mand i habit og med en mappe ser på os og spørger os venligt om vi leder efter noget. En gestus som skal vise sig at være typisk. Eller også er det at se børn på disse kanter bare sjældent. Ihvertfald har vi aldrig været i en mere venlig storby. At NYC skulle være farlig, mørk, kold eller forblæst. Jeg finder ud af allerede den første morgen at NYC er en kærlig og mangfoldig by. Der er nemlig det særlige ved NYC at du får præcist det ud af byen som du selv bidrager med. Kommer du bare lidt åben og nysgerrig, og velvillig, får du i tifold tilbage. Og klapvognen: Vi kommer til at elske metroen, men særligt de gule Taxier, samt vores løbesko. Alt kan forceres, og fortovene er mange steder bredere end vores gågader.

Børn betyder lavt tempo og flere oplevelser

Vi har allerede planlagt hjemmefra at sætte vores ambitionsniveau meget lavt. Vi vil nå tre ting: Ground Zero, Soho og Central Park. Alt andet tager vi "på slump". Det vil sige: Vi går fra gade til gade og ser hvad der dukker op. Og hvilken succes. At gå på opdagelse i NYC er helt vildt nemt. ser sker ændringer hele tiden. Og selv den mindste suger til sig. Indenfor alderspændet 3-44 kan vi nævne følgende gode råd: central park, her er fyldt med Egern og musik. Tag en sejltur rundt om Manhattan, her er noget at se og høre for alle, og I får en fornemmelse af øens storhed. Gå en tur over Brooklyn Bridge, det er en åndeløs oplevelse at se NYC fra broen. Tag op i Empire State building om aftenen og se lysene, byen, myriader af vinduer. Tag ned i Soho og spør efter en legeplads, her finder du en oase af luxushippier og bohememødre med økologisk mos i klapvognen og søde smil. Gå på opdagelse i Little Italy og Chinatown, det er som at komme ind i en 3D Pokemon film. Få børnene klippet hos en kinesisk frisør, det er billigt. Gå ind i Mac Stor i Soho, her er masser af spil, rene toiletter og dejligt Mac-hvidt. Alle må røre ved alt. Slut evt af i Zoologisk have i Central park, de har isbjørne midt i storbyen, og de har det godt. Til mor og far: Spis i Meetpacker District med børnene, og tag på Katz delikatesse inden de lukker den (pga ombygning). Og endelig, vis jer selv og børnene ground Zero, selvom den dårligt er et hul i jorden længere. Men gå endelig turen rundt om hele områddet. det giver en fornemmelse af tragediens omfang. De store børn var dybt bevægede over at opleve det sted. Ja listen kunne blive meget meget længere.

Afslut i skovene nord for NYC

Endelig, når fødderne er for ømme og I bliver træt af mylderet. Tag et par dage op i skovene. Bliv overraskede over hvor smukt og bjergrigt der er nord for storbyen. Vi valgte at bruge to uger i New England, de stater som ligger nord for NYC. Men et par dage kan også gøre det. Særligt anbefaler vi - det hele. For vi kan ikke vælge. Østkysten er simpelthen uovertruffen. Stor rolig natur, og et mylder i storbyen. Børn, gør kun oplevelsen meget mere alsidig og uforudsigeligt.

Kommentarer til rejsetips om New York

Autostol

12/12 2014 Mette
Hej :-)
Har I noget kendskab til taxiselskaber i NY hvor man kan leje taxi med autostol? Vi skal afsted med vores datter på 9 måneder på det tidspunkt og jeg vil meget gerne leje en taxi med autostol til hende til turen til/fra lufthavnen til Manhattan :-)
Vh. Mette
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.