Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips af samme forfatter

  • En overset perle

    (Bedømt af 68 personer)
    Efter at have læst et andet rejsetips her på siderne besluttede jeg mig for at Edinburgh var en by der måtte på listen over steder mig og min kone har været.
    Se hele rejsetippet
  • Guds eget land - part 2

    (Bedømt af 57 personer)
    Det var præcist 1 års siden min kone og jeg sidst besøgte USA (se evt. rejsetipset ”Gud egen land) og det var igen blevet Memorial Day – amerikanernes største shopping weekend, hvor der altid er gode rabatter at hente.
    Se hele rejsetippet
  • Alle veje fører til Rom

    (Bedømt af 103 personer)
    Nu når alle veje fører til Rom, så er det jo ikke nogen skam at man forvilder sig derned én gang om året.

    Rom er og bliver min og min kones ynglings by her i Europa og vi havde længe glædet os til at skifte efterårets rusken ud med Sydeuropas mere lune vinde, for rejsen var bestilt for længe siden.
    Se hele rejsetippet
New York New York
Rejsetips indsendt af:
Solrød Strand
4. april 2012

New York New York

Jeg har i et tidligere rejetips skrevet at Chigaco er et godt alternativ til New York - og det står jeg ved, men New York ER fantastisk uanset om man kommer der for 1. eller 10. gang.
Som dansker er det nemmest at rejse med SAS direkte fra København og så ankommer man i Newark lufthavnen. Turen ind til Manhattan - og man bor på Manhattan når man er i New York - tager let over 1 - 1½ time med taxa og koster let 100 USD - det er billigere at tage hotelbuser, men de tager lige så lang tid.
Et godt alternativ til taxa'en er at tage lokal toget. Transittoget i Newark lufthavnen kører direkte til togstationen og herfra kan man tage NJ-transit's toge direkte ind til Penn Station, hvorfra man nemt kommer videre enten med subway eller på gåben.
En billet - som man kan købe i automater i lufthavsterminalerne - koster 12,50 USD og ture tager kun 20 min.
Skyline set fra Brooklyn
Skyline set fra Brooklyn

Der er mange gode rejsetips

Her på siden kan man læse mange gode rejsetips om de oplagte oplevelser i New York, så jeg vil ikke give anbefalinger om en tur i Central Park eller med State Island færgen (for at gå til den anden ende af N.Y.) - disse ting er oplagte :-)
Vores hotel
Vores hotel

Her boede vi

Som jeg skrev i indledningen, så syntes jeg at man skal bo på Manhattan når man besøger New York, da det bare er dejligt at være lige der hvor tingene sker og at man ikke skal bruge lang tid på transport. Selvfølgelig er hotellerne dyrere her, end i omegnen, men de penge syntes jeg er givet godt ud. Og så dyrt behøver det nu heller ikke at blive, hvis man blot kigger sig godt for og eventuelt får FDM til at hjælpe med hotellet. Denne gang boede min kone og jeg lige 200 meter fra Time Square på et hotel der hedder St. James. Lige under 900 kr. pr. nat betalte vi. Well, hotellet er lidt nedslidt og værelserne små, men pæne og rene og hvor meget er man nu også på de værelser :-) LIge ved siden af hotellet ligger der en lokal Deli, der servere bl.a. morgenmad til meget små penge - meget praktisk. Bor man på disse kanter, kan jeg i øvrigt anbefale også at prøve den restaurant der ligger lige ved siden af hotelllet "Edison" på 47. Street til en gang morgenmad. Mere lokalt bliver det ikke og det er også billigt.
Velkommen til det "rigtige" New York
Velkommen til det "rigtige" New York

Brooklyn

Bliver man lidt træt i hovedet af "ræset" på Manhattan kan jeg anbefale at en tur til Brooklyn for som man kan se på billedet, er det ikke alle der er helt enige om, hvad der er det rigtige New York :-)
Brooklyn er mangfolddigheden selv er er de seneste år blevet mere og mere "hipt", særligt området omkring Brooklyn Breweri er spændende.
NYPD passer på dig
NYPD passer på dig

New York er en sikker by

Man kan trygt færdes overalt i New York - selvfølgelig skal man tænke sig om, men generelt er det en meget tryg by med lav kriminalitet - ikke mindst p.g.a. NYPD's masive tilstedeværelser - jeg ville i hvertd fald ikke slå mig ned som lommetyv på Time Square.
Klassisk hotel
Klassisk hotel

Et par anderledes oplevelser

Når man HAR set frihedsguinden og hvad der ellers skal ses, er det dejligt at slappe af med en enkelt drinks eller kop kaffe på en af byens mange roof top barer - her kan jeg særligt anbefale 230 fifth, der som navet antyder ligger i nr. 230 på Fifth Avennue. Der er ikke meget ude fra gaden der afslører tilstedeværelsen, men man går bare ind af døren og tager elevatoren op og så er man pludselig på New Yorks største udendørs bar på 50 sal - naturligvis er den opvarmet :-)
Bagefter kan man så eventuelt besøge en af byens mange jazz klubber - f.eks. Swing 46, der ligger på 46. Street mellem 8 oh 9 Avenue. Her kan man evt. spise inden musikken starter kl. 20.30 og sidder man i restauranten eller i baren betaler man ikke entré.
Netop på 46. Street (West) ligger der i øvrigt mange autentiske restauranter, hvis man gerne vil have lidt adspredelse fra kæderestauranterne på Time Square og Fifth Avenue - ikke at der ellers er noget galt med dem :-)
Freedom Tower er godt på vej
Freedom Tower er godt på vej

Burgeren

Burgeren er næsten en uundværlig del af en tur til USA og her kommer så New York's hotteste tips til en burger - i hvert fald ifølge New Yorkerne selv. En burger indtager man på den nye og meget hotte Shake Shack (bl.a. på 44. Street/6. Avenue). Dog må man indstille sig på en kø for at bestille på 15 - 20 min og lige så lang ventid efter bestillingen, men så er burgeren også økologisk og smager rent fatisk rigtigt godt (men også noget dyrere end en fra Mc D)
Johnny D's Diner
Johnny D's Diner

Også et liv uden for byen

Min kone og jeg har gode erfaringer med at leje en bil den sidste dag, vi er på en storbyferie, og kører lidt uden for byen og se på omgivelserne.
Dette gjorde vi også denne gang og kørte først til Philadelphia og så frihedklokken og uafhængighedserklæringen, hvorefter vi vente næsen imod nord igen for at kører til Woodbury Common Outlet, hvor planen var at store besparelser skulle finansiere turen :-) Vi havde valgt en sidste overnatning lidt uden for Woodbury, således at vi havde det meste af dagen til shopping inden turen gik tilbage til lufthavnen og DK. Kommer nogen forbi disse kanter (New Winsor), så hils Johnny fra os. Johnny og hans forældre og drevet en skøn lille Diner i 40 år (se billedet). Mere autentisk bliver det ikke og et større menukort skal man kigge længe efter og maden er faktisk udemærket :-) I kan finde den på nettet.
Sagde nogen "Men in black" ?
Sagde nogen "Men in black" ?

Kom så afsted

At rejse er at leve - det viste HC Andersen. Så se at få pakket kufferten og kom ud og oplev verden.

New York har i hvert fald min anbefaling.

Kommentarer til rejsetippet om New York

Hotel i Jersey City

25/11 2014 Vicki
Har du nogen erfaring med at bo i Jersey City, særligt i forhold til transport til Manhattan.

Selvfølgelig kan man bo i Brooklyn

07/05 2012 Morten Christensen
Tak for din kommentar og gode tips til at spare lidt på hotelregningen. Og selvfølgelig kan man bo i Brooklyn og du har da helt ret med hensyn til udsigten.
Det er vel kun et spøgsmål om man vil have udsigten eller være en del af den :-)

Hvorfor ikke bo i Brooklyn?

07/05 2012 Morten
Er netop hjemkommet fra New York, hvor vi har været til vores søns bryllup. Da ceremonien skulle finde sted i Botanic Garden, Brooklyn, valgte vi et hotel i nærheden, og det kom vi bestemt ikke til at fortryde.

Ikke alene sparer man en del på udgiften til hotel, som på Manhatten godt kan være ret betragtelig, men i stedet for at gå og bøje nakken godt bagover for at se op til skyskrabernes top, har man en vidunderlig udsigt til Manhattens skyline både dag og aften. Vi nød at sætte os på en bænk på pier'en ved Brooklyn Bridge og suge det fantastiske billede af det sydlige og mellemste Manhatten til os. Med subway'en tog det os max. 10 min. at nå det sydlige Manhatten.

I øvrigt er der virkelig spændende områder i Brooklyn bl.a. er Dumbo og Williamsburg absolut et besøg værd.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/rundrejse/rundrejse-med-lokal-guideliste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.