Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Rejsetips indsendt af:
Marlene Viftrup Jensen
Odense
3. okt. 2011

Inspiration fra hele verden

Solnedgang over verdens hovedstad

Jeg har efterhånden været i the Big Apple nogle gange og oplevet rigtig meget derovre.
Jeg bliver aldrig træt af byen og har altid nyde ønsker til ting jeg vil opleve, når jeg ved der venter en rejse forude.
Lige i øjeblikket er jeg dog studerende det næste halvandet år, så der er ikke lige økonomi til det lige nu, men jeg kommer helt sikkert tilbage til byen, der har alt og med god grund bliver kaldt verdens hovedstad.

Sidst jeg var af sted, var i påsken 2010. Der havde jeg sat mig i hovedet, at jeg ville have mit store ønske opfyldt, noget som havde stået på min to do liste i New York nogle gange, jeg havde bare ikke fået gjort det endnu, men nu skulle det altså være. Jeg ville stå oppe i Empire State Building og se solen gå ned over Manhattan, og se byen gå over i mørke, selvfølgelig oplyst af det enorme lysshow i byen.

Min veninde og jeg tog op i Empire State Building omkring kl. 17. Da vi kom ind var der en enorm kø og vi fik af vide at nogle havde stået der i op til 4 timer. Da kunne vi godt se, at så var solen for længst gået ned over byen.

Vi bestemte os lynhurtigt at lægge 25 dollar oven i billetten og købe det der hedder front in line card. Det betyder du betaler for at gå udenom køen. Det betød i vores tilfælde at vi var oppe på 25 min, i stedet for de forventet 4 timer.

Da vi kom op nød vi byen i dejlig sollys, hvor vi kunne se helt ud til frihedsgudinden.
Vi fandt hurtigt ud af, at vi jo faktisk ikke må blive deroppe særlig længe – nok pga. den lange kø -, da der ikke er nogle sidde muligheder, og der konstant går vagter rundt, der ”holder øje” med folk og bl.a. beordre dem op hvis man sætter sig på gulvet.
Vi blev enige med hinanden om at vi bare VILLE se den solnedgang, så vi brugte 2½ time på at gå rundt og rundt deroppe, og det har vi ikke et øjeblik fortrudt.

Det var simpelthen den smukkeste oplevelse, at se solen lige så stille og roligt gå ned over denne helt fantastiske by og samtidig se mørkt falde på og alt lyset fra byen. Det ligner en kæmpe fest dernede.

Jeg har vedhæftet en video, hvor solen næsten er nede, tusmørkeet falder på og alt lyset fra byen kan nydes.
Får stadig helt kriller i maven, når jeg ser det og håber andre tager sig tid og lyst til denne helt fantastiske og uforglemmelig oplevelse, I vil ikke fortryde.

Kan da også godt afsløre at hvis jeg vinder gavekortet, bliver det helt sikkert brugt på en ny tur til NYC, og så er jeg så heldig at jeg ikke skal vente til jeg er færdig med uddannelsen.

Mange hilsner
Marlene Viftrup Jensen

Aftensmad efter solnedgang over verdens hovedstad

-Efter denne 2½ timers fantastiske oplevelse oppe i Empire State Building, var det ved at være spisetid, og det skulle gøres med rigtig amerikanske manér. Vi valgte at tage hen på Ellens Stardust, der ligger på Broadway. Her bydes på rigtig amerikansk mad i oversize portioner, og så kan det bl.a. anbefales at smage deres cheesecake til dessert – uhm lækkert.

Atmosfæren på denne restaurant er helt i top, da alle tjenerne er unge håbfulde og måske kommende musicalstjerner, så mens de går rundt og serverer, bryder de lige pludselig ud i sang og giver en rigtig ørehænger. De håber på den måde at blive opdaget og få en karriere på Broadway.

Så er du i New York, skal du ikke snyde dig selv for denne skønne og glade oplevelse, man bliver helt sikket i godt humør af det og samtidig bliver man også MÆT.

Kommentarer til rejsetippet om New York

New York City Pass

06/11 2011 Poul Birk
Var i Empire State Building i efterårsferien 2011, og tog derop omkring kl. 17.15 - næsten ingen kø, men da vi havde "New York City Pass" kom vi helt udenom den mindre kø.
Imponerende elevator, 80 etager på 65 sekunder og man kunne ikke mærke noget i kroppen!
Vi blev på toppen og så byens lyshav kommende fantastisk frem, mens solen gik ned over Staten Island, det var helt fantastisk at se ned på byen!!!

På Guggenheim museet gik vi også udenom den 100 m lange kø, med City Passet, passet kan varmt anbefales.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.