Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

The Original Woodstock Site
Rejsetips indsendt af:
Thomas Nielsen
Middelfart
28. nov. 2010

The Original Woodstock Site

Bethel Woods rummer et stykke samtidshistorie. Det var hertil 550.000 "unge amerikanere" valfartede i sensommeren '69 for at manifestere 3 dage med Love, peace and Music
Sådan ser det ud 35 år efter.
Sådan ser det ud 35 år efter.

En familie på afveje

Tilbage i 2004 besøgte vi Sullivan County i staten New York. På et lokalt kort så vi, at - ”the original Woodstock site” lå lige i nabolaget. Vi besluttede derfor, at det skulle være destination for vores lille sonday afternoon roadtrip. Den lejede Ford Taurus havde en GPS installeret med det fine navn ”Neverlost”. Der var en kvindelig speaker installeret, så i bilen hed hun aldrig andet end Miss Neverlost. Hun skulle selvfølgelig sikre, at vi kom frem til ønskede destination. Miss Neverlost sagde 79 miles. Nu var vores kort ikke just detaljeret, men 79 miles var der i hvert fald ikke. Det var lige inden den klassiske situation med far bag rattet og mor ved siden af med kortet udspillede sig, at faldefærdig hippi bod med det besynderlige navn ”An aquarian Exposition” tonede frem i vejsiden. De måtte da om nogen vide, hvor det var. Rigtigt antaget; 1 km ned ad vejen og to gange til venstre. Ud med stikket til Miss Neverlost.
På sporet af love, peace and music

På sporet af love, peace and music

”The original Woodstock site” er lidt ligesom Dybbøl bakker. Man står og kigger på en græs mark. Oplevelsen er så, at man skal søge ind i forestillingen om at stå foran 300.000 hippier, en sensommer garneret med erindringen om lyd- og lugteoplevelsen fra sin egen svundne ungdom på diverse festivaler. Sådan kan man stå et øjeblik søgende ind i sig selv, skabende sin egen lille 0 dollar turistoplevelse. Monumentet foran bakken hjælper lidt på vej, hvor man lister de optrædende. En masse kendte navne som Jimmi Hendrix, Janis Coplin, Joe Coeker, Jefferson Airplane, The Who, Santana osv.

På hjemvejen skulle vi lige forbi hippie boden, sådan lige for at sige, at det lykkedes og for at købe et postkort og en is. Det blev et længere ophold. Her mødte vi Larry, som solgte alle mulige Woodstock effekter. Han havde ikke selv været på festivallen, da han var i militæret i Korea i sommeren 1969. Men hans kone og svigerfar havde solgt is fra bussen, der var kulisse for hans lille bod. Larry fortalte os, hvad vi unge ignoranter ikke vidste. Nemlig historien, der lå til grund for Miss Neverlost tilsyneladende fejlslagne vejvisning. Den tager nemlig sit udgangspunkt i byen Woodstock - 79 miles væk fra Bethel Woods, som dette område hedder. Historien er et klassisk eksempel på amerikansk foretagsomhed. Det er historien om den unge Michael Lang, som fik ideen til en festival for at skrabe penge sammen til det spirrende musikliv, der fandtes i Woodstock på det tidspunkt. Bob Dylan slog bl.a. sine folder der. Michael Lang fandt sammen med Joel Rosenman og John Roberts - to rigmandssønner, som til familiens store forargelse brugte en betydelig del af deres arv på at investere i projektet. Bystyret i Woodstock sagde meget hurtigt nej til projektet. Også typisk amerikansk og deres til tider ultra konservatisme. WallKill syd for Woodstock blev næste mål . Men bare 3 uger før det skulle løbe af stablen, fik det lokale bystyre kolde fødder efter protester fra lokalbefolkning. Redningen blev en kvægavler - Max Yasgur - fra Bethels Woods. Om det var udsigten til en ekstra indtægt eller hans principper om menneskers ret til at udtrykke sig, der gjorde udslaget, skal her være usagt. På det tidspunkt var plakaterne og billetterne allerede trykt. Så når festivallen ikke må komme til Woodstock så må Woodstock komme til festivallen. Selv uden hjemmesider, sms’er, facebook mv. lykkedes det at mobilisere 550.000 festival gæster. 250.000 af dem nåede dog aldrig frem. De hang fast i de miles lange bilkøer.

Lidt baggrund

Woodstock Festivallen repræsenterer alt, hvad ungdomsoprøret står for. En bevægelse, der kulminerede i netop i sensommeren 69. Med indgangen til 70’erne mistede ungdomsoprøret sin uskyld. Janis Coplin døde oktober 1970 af en overdosis heroin. Hovednavnet - Jimmi Hendrix blev kvalt i sit eget bræk bare 5 måneder efter hans optræden i Bethel Woods. Som topnavn havde han insisteret på at spille sidst. Det var mandag morgen. På det tidspunkt var der bare 40.000 tilbage på pladsen. Men den gode mand fyrede den af som den store stjerne han var. Hans fortolkning af Stars and Stripes blev udødeliggjort den morgen på marken i Bethel Woods. Det blev kun til den éne gang. Det er der en meget naturlig forklaring på. Festivallen gav bravende underskud. 1,3 mio $ lød regningen på. Det gør sådan noget første gang. Der skulle gå 11 år før projektet gik i nul. Da krydsede indtægterne fra pladesalg og Woodstock filmen festivallens omkostninger. Filmen og soundtracket har efterhånden omsat for 200 mio $. Så Rosenman og Roberts ungdommelige overmod viste sig at blive en sædeles god forretning.

Sullivan County - New Yorks hemmelige baghave.

Sullivan county er måske ikke USA’s mest profilerede turist område. Men absolut et besøg værd. Det er et typisk landbrugsområde, som står i skærende kontrast til den larmende Manhattan som ligger bare 2 timers kørsel derfra. Det er der mange New Yorkere, der har fundet ud af. Området er fyldt med weekend huse for New Yorkere for hvem Long Island ikke lige er en option. Omkring Woodstock sitet ligger der nogle særdeles velvoksne villaer. Man kan sagtens forestille sig, at der er nogle gamle Woodstock hippier, som har gjort det godt efterfølgende, og som har bygget weekend hytten lige der, hvor de havde deres ungdoms måske største minde. Bilen er indbefattet USA. Sullivan County er et af de områder, hvor man med fordel kan cykle. Specielt hvis man tager tidligt afsted, er det ikke usandsynligt at møde en af områdets mange sorte bjørne.Det kuperede terræn er særdeles inspirerende at cykle i. I Goshen, nabobyen til Woodbury outlet stores, som er et must for handelshungrende europæere, ligger der en cykelforretning med det pudsige navn ”Joe fix it’s”. Her kan man for rimelige penge leje racercykler for enhver smag. Siden har vi været i USA et par gange. Og hver gang har været forbi Bethel Woods for at møde Larry og for at søge ind i fortiden ved momumentet. Der er nu bygget et besøgscenter på toppen af bakken. Der er en hel suveræn permanent Woodstock udstilling, som i lyd billeder fortæller historien om de tre dage med Music, Love and Peace.

Seværdigheder
Festivaller
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/kort-og-rejseboeger/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.