Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om New York

Læs mere om rejser til New York

Transport
Rejsetips indsendt af:
Hanne Enghoff
Ringkøbing
8. jan. 2014

Transport

Uanset hvor man rejser hen i verden, så har man brug for at komme rundt på ens rejsemål. Er man back-packer, ude på egen hånd for første gang og som regel med få penge på lommen, eller er man bare eventyrlysten,så kaster man sig ud i de billigste løsninger, der som regel er en kombination af busser og undergrundsbaner, og som man finder ud af at komme rundt med efter man er ankommet.
Dette er i sig selv en god øvelse, og kan resultere i sjove og anderledes oplevelser af forskellig art, som man ikke får, når man er blevet mere bekvemt anlagt, synes kufferten bliver tungere for hver gang man rejser, har lidt flere penge på lommen end dengang man var studerende, og heller ikke har så megen tid til sin rådighed.
Da jeg for 1½ år var i New York og Washington DC med min yngste søn var tiden kommet til at finde andre løsninger, og planlægningen med at komme rundt i de enkelte byer, og fra den ene by til den anden, startede derfor hjemmefra.
Belært af erfaringen fra andre ture til New York, valgte jeg den bekvemme løsning med at komme fra lufthavnen til vores hotel i New York. Over nettet bestilte og betalte jeg derfor en shuttlebus fra JF Kennedy til vores hotel på Lower Manhattan. Det er lidt dyrere end bus og tog, men en hel del mere bekvemt efter en lang rejse, da man bliver sat af, om ikke direkte udenfor hoveddøren, så dog så tæt på denne som muligt. Ved bestillingen angiver man sit flight number, ankomsttid og hotel. Efter landing henvender man sig ved shuttlebusfirmaets skranke i lufthavnen, hvor chaufføren også kommer ind og afhenter én. Det er både nemt og bekvemt, og man er fri for at slæbe rundt på sin bagage. Det fungerer fortræffeligt, og samme løsning blev derfor også valgt ved hjemrejsen fra Washington DC, hvor vi blev hentet ved hotellet og kørt til lufthavnen uden problemer.
Når man skal rundt i New York, så er Subwayen en både billig, hurtig og effektiv løsning. Om man skal købe et rabatkort eller ej afhænger helt af ens planer for opholdet. Man går meget i New York, og derfor er det ikke sikkert, at man kan udnytte rabatkortet. Jeg vil klart anbefale at man finder et hotel som ligger tæt på subwayen. Dels er der grænser for, hvor spændende turen fra subwayen til hotellet er, når man har gået den et par gange, dels vil man som regel, og især om aftenen efter en lang dag med mange kilometer bag sig, gerne hurtigt hjem. Det er ikke dyrt at køre med taxa i New York, men trafikken kan gøre det til en langsommelig affære, afhængig af tidspunkt og destination. Alligevel tog vi en taxa, den morgen hvor vi skulle fra New York Penn Station til Washington DC. Fremfor at flyve eller køre selv havde jeg hjemmefra købt togbilletter til strækningen. Togturen kan gøres på godt 3 timer fra centrum til centrum, togene er bekvemme og prisen er heller ikke afskrækkende. I Washington tog vi en taxa til hotellet, og da vi havde få dage til rådighed, og jeg ikke tidligere havde været i byen, så valgte vi at købe en billet til en turbus, Red Loop, som er en hop on/ hop off bus, der kører til de mest kendte seværdigheder. Det viste sig dog at være en rigtig dårlig løsning. For det første kunne vi uden problemer være gået til det meste, for det andet var det dyrt og for det tredje var der ventetider ved stoppestederne, hvilket betød at vi spildte rigtig megen tid med at vente på, at næste bus skulle dukke op. Mit råd er derfor at benytte subwayen eller tage en taxa hvis man synes det er for langt at gå fra A til B, og ellers finde de solide travesko frem, som man alligevel gør klogt i at medbringe til de to byer. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det trods alt fødderne der klarer den store transport for dig, der tager turen til de to byer.
-
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i New York
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.