Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Oestlige

  • Høj cigarføring i New Orleans

    FDM travel rejsespecialist
    (Bedømt af 23 personer)
    10.10.11: Ruddi Andersen
    New Orleans er en fantastisk by hvor "det gode liv" har højeste prioritet. Byen summer (på trods af orkanen Katrinas ødelæggelser i 2005) af positivitet og afsmittende livsglæde.
    Se hele rejsetippet
  • Akvarium og atmosfære

    (Bedømt af 1 person)
    29.09.11: Mia Madsen
    I efteråret 2008 var jeg i Baltimore i den amerikanske stat Maryland. På vej dertil opdagede vi, at hovedvejen var spærret i den modsatte retning, og at den var fuld af folk på rulleskøjter og cykler.
    Se hele rejsetippet
  • Chamerende Newport

    (Bedømt af 6 personer)
    Newport en rigtig dejlig by - Med Atlanterhavets brusen og charmerende kystbyer der emmer af idyl og hygge.
    Massere af lækre restauranter og hyggelige barer, hvor man kan sidde og få en drik eller en god middag ud til havnen hvor de store Yachter og små fiskekuttere ligger side om side, og for lige at få prikken over iet kan man spise under den fantastiske solnedgang som man ser i Newport.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Oestlige

Rejsetips af samme forfatter

Lufthavnen og billeje
Rejsetips indsendt af:
Ramten
9. maj 2011

Lufthavnen og billeje

Vores rejse tip er ud fra vores erfaringer fra vores tur til USA’s Nordøstlige del.

Vi lærte allerede i lufthavnen, at det kan være en god ide at være lidt fremme i skoene.
Efter en lang flyvetur fra København til Newark, mente vi ikke at vi havde så travlt med at komme ud af flyet, bare for at stå og vente på vores kufferter. Vi havde bare ikke overvejet, at du skal igennem sikkerhedstjek før du overhovedet få lov til at komme ind i USA. Så efetr vi brugte næsten 2 timer på at komme gennem sikkerhedstjekket, så vil jeg kraftigt opfordre til at man bevæger sig rimeligt hurtigt ud til sikkerhedstjekket. Det gør vi i hvert fald næste gang.

Nå men vi kom gennem sikkerhedstjekket og fik vores kufferter. Nu skulle bilen så findes. Jeg havde brugt en del tid på at overveje, hvilken bil vi skulle have til turen og valget var endt på en Toyota RAW4. Næste gang vælger jeg en væsentlig billigere bil, da jeg efterfølgende fandt ud af, at hvis man ikke gratis bliver opgraderet til en større bil (vi skiftede til en minivan uden ekstra betaling), så er det langt billigere at betale opgraderingen i USA, end det er at bestille det hjemmefra. Vi lejer altid gennem Hertz og har altid fået en super service.
Udsigten fra restauranten på hotellet
Udsigten fra restauranten på hotellet

Niagara Falls

Efter en overnatning gik turen nordpå mod Canada og Niagara Falls. Det var en flot tur op gennem USA. Ved Niagara Falls havde vi booket hotel ved Emabassy Suites på den Canadiske side. Hvis man skal bo med udsigt over vandfaldende, så er dette hotel et af de absolut bedst beliggende. Vi havde booket det i god tid hjemmefra, så prisen var bestemt overkommelig. Vi gav omkring 1200.- for et hotelværelse med rigelig plads til 4 personer. Vi boede på 36. Etage med udsigt ud over vandfaldende. Morgenmaden , som er med i prisen, indtages i restauranten, hvor der også er udsigt til vandfaldende. Det skal siges at de laves verdens bedste omelet. Ved Niagara var vi selvfølgelig ude at sejle med Maid of the Mist, men ellers brugte vi tiden på at nyde området.
Amish hestevogne
Amish hestevogne

Amish

Efter Niagara Falls gik turen igen til USA og ned gennem Pennsylvania. Her kom vi til byerne Bird in Hand og Intercourse, som er typisk Amsih land. Her kan det bestemt anbefales, at finde et af de mindre turiststeder, hvor det er muligt at komme ud at køre med en rigtig Amish hestevogn. Vi tog en tur med John. Han havde levet hele sit liv i området og vi blev blandt andet kørt en tur ud på deres gård, hvor vi fik en lang snak om Amish livet.
The White House
The White House

Washington DC

Næste stop på vores tur var Washington DC. Her havde vi også booket hotel hjemmefra, men det er ikke alle områder i Washington DC der er lige pæne. Vi havde i hvert fald ikke modet til at overnatte i den planlagte bydel. I stedet kørte vi lidt på den syd-vestlige side af Washington, hvor vi fandt et lille hyggeligt hotel. Vi blev her anbefalet, at køre ind til Washington tidligt om morgenen, hvis vi ville undgå myldretrafikken. Det skulle være bedst at køre ind til Washington inden kl. 8 og ud af Washington igen inden kl. 15. Vi fulgte anbefalingerne og havde absolut ingen trafikale problemer, så det kan kun anbefales. En anden fordel ved at køre ind til Washington tidligt er at det er noget lettere at komme til. Der var praktisk talt ingen turister i byen på dette tidspunkt, så vi havde nærmest Lincoln Memorial helt for os selv.
Det skal siges at det kræver en del tålmodighed, at finde en parkeringsplads i nærheden af Det Hvide Hus. Kongressen skal selvfølgelig også ses. Et andet must see, synes jeg er de mange krigsmonumenter. Lige som man ikke kan være i Washington uden at være en tur forbi Kennedys grav på Arlington kirkegården.
Udsigten fra Skyline Drive
Udsigten fra Skyline Drive

Skyline Drive

Fra Washington kørte vi lidt vest på til en lille by ved navn Front Royal. Her overnattede vi, inden vi næste morgen begav ud på en tur på Skyline Drive. Skyline Drive går gennem en naturpark og det meste af turen forgår på toppen af bjergene. Ruten er ca. 170 km. Lang og foregår i meget roligt tempo. Det er absolut en tur værd. Her er den mest fantastiske udsigt og et rigt dyreliv.
Ferie skal også være afslapning
Ferie skal også være afslapning

USA som rejseland

Vi har været på rigtig mange kør selv ferier, men USA er så absolut det land, hvor det har været lettest at rejse. Spisesteder og overnatningsmuligheder er overalt. Hvis man er lidt i tvivl om, hvor man kan overnatte, så er det bare ud på den nærmeste High-way. Her er der ikke mange kilometer mellem områderne, hvor der både er benzintanke og altid op til flere forskellige motelkæder og restauranter.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til det østlige USA

Hoteller i det østlige USA
Rejser til det østlige USA
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.