Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Områder

Læs mere om rejser til Områder

Rejsetips af samme forfatter

Den sydlige del af Blue Ridge Parkway - og lidt til
Rejsetips indsendt af:
Brøndby
28. jan. 2014

Den sydlige del af Blue Ridge Parkway - og lidt til

Jeg har efterhånden besøgt USA mange gange, oftest sammen med familien men også alene. Det er et land, som i hvert fald jeg, aldrig bliver træt af, og der er utroligt mange spændende steder at besøge, men der er et sted, som nok altid vil være min favorit, som jeg altid vil vende tilbage til, og som jeg da også før har tippet om, et sted, hvor man sjældent møder danskere, nemlig det nordvestlige og vestlige North Carolina.
Her er nogle tip til en kort ferie i området med udgangspunkt i den sydlige del af Blue Ridge Parkway.
Linn Cove Viaduct en oktoberdag
Linn Cove Viaduct en oktoberdag

Blue Ridge Parkway

Blue Ridge Parkway( BRP), strækker sig gennem Blue Ridge Mountains, en østlig bjergkæde i Appalacherne, fra Waynesboro i Virginia (milepost 0) til Cherokee i North Carolina (milepost 469). Den 754 km lange vej forbinder nationalparkerne Shenandoah i Virginia og Great Smoky Mountains i North Carolina og Tennessee, og vejen er i sig selv en nationalpark – USA's længste og smalleste. Statsgrænsen mellem Virginia og North Carolina passeres omkring milepost 217. Selv om der er meget at se på hele ruten, har jeg her valgt at se på den del af vejen, der strækker sig fra omkring milepost 258 til milepost 469. På og omkring disse 340 km, er der utroligt mange ting at opleve, og nogle få af disse fremgår at disse tip.

Nær milepost 258 finder man The Northwest Trading Post. Her kan man købe kunst og kunsthåndværk fra lokalområdet, det vil sige de nordvestlige amter (counties) i North Carolina, og man kan også finde CD'er med musik fra Appalacherne (mountain music). Desuden selvfølgelig diverse souvenirs, og en forfriskning kan man også få. Både ved Northwest Trading Post og mange andre steder langs BRP, finder man eksempler på de hegn, som Appalacherne er kendt for. Knap 10 km længere mod syd finder man en rasteplads ved The Lump (mile 264,4). Her kan man gå op til toppen af en græsklædt bakke, hvor der er en fremragende udsigt over landskabet, i hvert fald i klart vejr. På denne rasteplads finder man at skilt, der i kort form fortæller historien om Thomas C. Dula, kendt fra sangen om Tom Dooley, som blev et hit i 1958.

Efter yderligere 65 km når man til Linn Cove Viaduct, et imponerende stykke vejbane, der er bygget på søjler på en strækning rundt om Grandfather Mountain. Grandfather Mountain er det højeste bjerg i den østlige del af Blue Ridge Mountains med sine 1.812 meter. På bjerget findes forskellige attraktioner, så som en dyrepark, en hængebro og meget andet, men der er også en North Carolina State Park, som henligger i sin naturlige form. I dyreparken kan man se bjørne, pumaer, oddere, ørne og mange andre dyr i deres naturlige miljø. Grandfather Mountain har tidligere været i privat eje, men ejes nu af en non-profit organisation, som driver attraktionerne. Entreen er $ 20 for voksne og børn over 13 og $ 9 for børn mellem 4 og 12. Børn under 4 kommer gratis ind, mens seniorer (60+) må slippe $ 18. Åbningstiderne skifter med årstiderne, men var fra 8 til 18 i oktober, da jeg gæstede stedet.

Yderligere 19 km mod syd (ved milepost 316) kan man forlade BRP for en kort stund og besøge Linville Gorge, Linvill Falls og Linville Caverns. De to førstnævnte er naturområder, som altid er åbne og uden entre, men som kræver en spadseretur på omkring 2 km (til faldene) og ca. 22 km hvis man vil tage turen langs "The Gorge". Denne tur er ret anstrengende, og kan ikke anbefales, hvis man ikke er i form. For at besøge hulerne skal man forlade BRP, hvor den krydser US Route 221 (mile post 292) og fortsætte af sidstnævnte knap 6 km mod syd. Hulerne er i privat eje og der opkræves entré. Det er de eneste drypstenshuler i North Carolina, som er åbne for offentligheden, og udover drypstenene, kan man også være heldig at opleve flagermus og blinde fisk i den flod, der flyder gennem bjerget. Også åbningstiderne i hulerne varierer fra måned til måned. I oktober var der åbent dagligt mellem 9 og 17 og i sommermånederne er der typisk åbent mellem 9 og 18. De korteste åbningstider er i december til februar, hvor der kun er åbent lørdag og søndag og kun mellem 9 og 16.30. Entreen er $ 8 for voksne og børn på 13 og derover. Børn mellem 5 og 13 skal betale $ 6, mens børn under 5 kommer gratis ind. Seniorer (her 62+) slipper med $ 7.

Ved milepost 355 går der en vej mod Mount Mitchell, som får sit eget afsnit nedenfor. Ved mile 361.2 ligger Glassmine Falls, et 240 m højt flygtigt vandfald, som kan ses fra et udsigtspunkt ved vejen. At vandfaldet er flygtigt betyder, at der ikke er vand hele tiden. Vandfaldet er mest imponerende efter kraftige regnskyl, og kan til andre tider tørre helt ud, hvilket det var, da jeg kom forbi. Når der ikke er vand, er det eneste man kan se fra udsigtspunktet en bjergskråning med træer.

Ved milepost 384 findes Blue Ridge Parkway Visitor Center, hvor man kan fine masser af information om vejen, og se en film om området. Desuden kan man se et interaktivt multimedie-landkort, der viser BRP i hele dens udstrækning, og hvor man kan få mere at vide.

Black Balsam Knob er endnu en græsklædt bakke(1.894 m over havets overflade og 300 m over det omgivende terræn) ved milepost 420, hvorfra der er en strålende udsigt over området. 7 km længere ad vejen, som faktisk på denne strækning går mod nord, ved milepost 431, passerer man Richland Balsam, som er det højeste punkt på BRP i 1.845 meters højde. Både Black Balsam Knob og Richland Balsam ligger i bjergkæden Great Balsam Mountains, hvor Richland Balsam er den højeste top, og Black Balsam Knob er den næsthøjeste. Ca. 10 km i luftlinje i næsten nordlig retning fra Black Balsam Knob kan man i klart vejr se Cold Mountain, kendt fra filmen Tilbage til Cold Mountain. Filmen er dog ikke optaget i området, men så langt væk som Rumænien!

Ved milepost 451 ligger Waterrock Knob, endnu et udsigtspunkt, hvorfra man kan se ud over Great Smoky Mountains og 29 km senere slutter BRP, hvor den møder US Route 441 lige inde i Great Smoky Mountains National Park. Herfra er der kun ca. 1 km til Cherokee, hvor der er mange overnatningsmuligheder, inklusive et kasino, hvis man er til spil.

Jeg kunne have omtalt mange andre seværdigheder langs vejen , men nøjes med disse. Man kan finde meget mere information på nettet, fx på
http://www.blueridgeparkway.org/, og http://www.ncwaterfalls.com/brp1.htm og http://www.nps.gov/blri/index.htm . Husk at på hele BRP er der en hastighedsgrænse på 45 miles i timen – og visse steder lavere end det.

De følgende seværdigheder ligger ikke lige ved vejen, men dog i nærheden af denne.
Junaluska Memorial med hans grav.
Junaluska Memorial med hans grav.

Junaluska Museum and Memorial

Junaluska var en af cherokeeindianernes ledere i tiden før det, der kaldes Trail of tears i 1838, hvor stammen blev tvangsforflyttet fra North Carolina og Tennessee til Oklahoma. Han havde blandt andet kæmpet på USA's side i kampen mod creek-stammen i 1812. Efter at have været med på"dødsmarchen" til Oklahoma (mindst 4.000 cherokees døde undervejs), og boet her i nogle år, vandrede Junaluska tilbage til sit oprindelige hjem i Snowbird Mountains, hvor han fik lov til at bo til sin død i 1858. Museet ligger i byen Robbinsville i netop Snowbird Mountains, som også i dag er hjemsted for en lille del af Eastern Band of Cherokee Indians. Museet er meget lille, men med en interessant udstilling om Cherokeestammen, og et lille men meget venligt personale, der gerne vil fortælle. Ved mit seneste besøg sludrede jeg i ca. 1½ time med cherokeekvinden, der passede museet og fik en masse at vide om stammen både før og nu. Uden for museet findes "The Medicine Trail" med planter og urter, som stammen brugte som medicin, og på en bakke over museet, kan man besøge den "mindelund", hvor Junaluska, (som egentlig hed Tsunalahunski, men det kunne de hvide ikke udtale) ligger begravet.

Åbningstider: Mandag til lørdag 9 – 17 i månederne april til oktober. Søndag lukket. Fra november til marts varierende åbningstider.
Entre: Gratis
Adresse: 1 Junaluska Rd, Robbinsville,
http://www.main.nc.us/graham/junaluskamemorial.html
Kørselsvejledning: Fra BRPs sydlige afslutning køres 4,5 km gennem Cherokee til NC State Route 19. Denne følges ca. 21 km mod vest gennem Bryson City til US Route 74. Fortsæt mod vest ad US 74 og følg skiltningen mod Robbinsville. Der er ca. 70 km fra Cherokee til Robbinsville. Ca. 11 km fra Cherokee – og lige før man kører ind i Bryson City, passerer man på venstre hånd en lille startbane, og en jordvej fører over en jernbanelinje og ind til nogle bygninger. Bag bygningerne findes en græsplæne, hvor man svagt kan ane en forhøjning i græsset. Den er ikke meget mere end 50 cm høj, men det er alt, hvad der er tilbage af cherokeestammens engang vigtigste by, Kituwa. På højen, som oprindeligt var noget mere markant, stod stammens rådshytte.
Zebulon Vances fødehjem i Reems Creek
Zebulon Vances fødehjem i Reems Creek

Zeb Vances fødehjem

Zebulon Baird Vance var North Carolinas guvernør under den amerikanske borgerkrig. Han var kun 32 år gammel, da han blev valgt il posten. Nogle år efter borgerkrigen blev han igen valgt som guvernør, og han sluttede sin politiske karriere som medlem af USA's senat. Vance var og er en af de mest respekterede mænd i North Carolina, og der er Vance-museer flere steder i staten. Vance blev født i en meget lille bebyggelse, Reems Creek, nær Weaverville lidt nord for Asheville. Her kan man stadig besøge hans fødehjem, selv om hovedbygningen er en kopi, men de øvrige bygninger er originale, blandt andet er en af tre slavehytter bevaret. Familien Vance havde 18 slaver, da Zebulon var barn og ung. Udover hovedbygning og slavehytte er der også andre bygninger på området, blandt andet den tids svar på et køleskab, nemlig en lav og delvis nedgravet bygning, hvor en kilde løb igennem. I Visitorcenteret er der udstillinger om Vance og hans samtid.

Åbent: Tirsdag til lørdag 9 – 17. Lukket på større helligdage.
Entre: Gratis
Adresse: 911 Reems Creek Road, Weaverville
http://www.nchistoricsites.org/vance/vance.htm
Kørselsvejledning: Kør nord på ad BRP fra Asheville. Forlad BRP, når der skiltes med Vance Birthplace og Weaverville (milepost 376). 500 m fra BRP rammer frakørslen Ox Creek Road. Drej til højre ad denne og fortsæt ca. 6,5 km. Når vejen munder ud i Reems Creek Road, drejes igen til højre, og så er der ca. 1 km til stedet.
Udsigt fra Mount Mitchell
Udsigt fra Mount Mitchell

Mount Mitchell

Mount Mitchell er med 2.057 m det højeste bjerg i USA øst for Mississippi, og da de fleste andre bjerge i området er betydeligt lavere, ser bjerget endda højere ud. Bjerget har navn efter en Elisha Mitchell, som målte højden i 1835 med en præcision, der kun afveg 3 m fra de målinger, der er udført i nyere tid. På toppen af bjerget er bygget en udsigtsplatform, og herfra er der i klart vejr en forrygende udsigt over Black Mountains, som er den kæde Mount Mitchell hører til. En vej fører fra BRP op til en parkeringsplads på bjerget, og herfra fører en ca. 300 m lang asfalteret sti op til udsigtsplatformen. Ved mit seneste besøg var bjergtoppen dækket af skyer, så der var en betydelig bedre udsigt fra parkeringspladsen end fra toppen.

Bjerget, der ligger inde i Mount Mitchell State Park, er især bevokset med nåletræer, og mange af disse er gået ud, dels på grund af insektangreb, og dels på grund af syreregn. Det giver bjerget et lidt trist udseende, men det er stadig et besøg værd, hvis man orker spadsereturen til toppen. Ellers er udsigten fra parkeringspladsen også glimrende. I parken er der sorte bjørne, og disse kommer af og til op på bjerget, og man bør derfor være opmærksom på disse, herunder at opbevare fødevarer mm korrekt, se vejledningen på hjemmesiden.

Åbent: Året rundt, men med skiftende åbningstider for parken. Maj til august mellem 8 og 21. Marts og april, samt september og oktober 8 – 20, november til februar 8 – 18. Adgang til toppen kan være lukket på grund af vejrforhold, ikke mindst om vinteren, men også om sommeren, fx under orkaner eller skybrud. I så fald kan hele eller dele af BRP også være lukket.
Entre: Gratis
Adresse: 2388 State Highway 128, Burnsville
http://ncparks.gov/Visit/parks/momi/main.php
Kørselsvejledning: Vejen op til bjergtoppen hedder NC Road 128. Den går fra BRP omkring milepost 355. Derfra bugter vejen sig op ad bjerget i ca. 7,5 km til parkeringspladsen. Fra parkeringspladsen får en sti 300 m videre op til toppen. Knap 5 km oppe ad kommer man til Mount Mitchell State Park Restaurant, som normalt har åbent mellem 10 og 19.
Brown Mountain i dagslys
Brown Mountain i dagslys

Lys ved Brown Mountain

Brown Mountain er et bjerg. Ikke et særligt højt eller særligt interessant bjerg i sig selv, men berømt for det, der sker der. I modsætning til Mount Mitchell skal man ikke op på bjerget, men skal faktisk holde sig på afstand for at få udbytte af turen, hvis man ellers får noget udbytte. Det, som har gjort Brown Mountain berømt er de mystiske lys, som af og til kan ses på og omkring bjerget, oftest i oktober og november. Endnu er der ikke givet en holdbar, videnskabelig forklaring på lysene. De er blevet forklaret med lys fra biler, lokomotiver, lavtflyvende fly mm, men ingen af disse forklaringer gælder de observationer, der er gjort i 1700-tallet, selv om de nok kan forklare nogle af de nyere observationer. Andre forklaringer har været stråling fra radium i bjerget, sumpgasser der antændes osv. Det seneste forsøg på at give en forklaring er, at der skulle være tale om plasma, der antændes af pizzoelektriske udladninger fra de store mængder kvarts, som bjerget består af, når kvartsen udsættes for tryk fra de forkastninger, som omgiver bjerget. Selv foretrækker jeg dog cherokeeindianernes uvidenskabelige forklaring. Den fortæller, at omkring år 1200 kæmpede stammen et stort slag mod den rivaliserende catawbastamme. Her døde mange krigere, og lysene stammer fra de unge piger, som stadig går rundt på bjerget og leder efter deres dræbte elskede.

Lysene ses bedst fra en rasteplads på North Carolina Route 181, og selvfølgelig når det er mørkt. Selv kørte jeg ud til stedet, så jeg var der omkring kl. 20.30 på en klar oktoberaften. Jeg var bestemt ikke alene, og under mit ophold kom mange , og kørte igen, men jeg faldt i snak med en professionel fotograf og "Brown Mountain Lights" entusiast. Han havde tilbragt 40 nattetimer på stedet, bare i den uge, hvor jeg mødte ham, og han havde studeret lysene i mere end 10 år. Han forklarede at man skulle have god tålmodighed, da lysene ikke kunne ses hver nat, men han kunne vise mig billeder fra dagen før, taget både med et almindeligt og med et infrarødt kamera, og her var der tydelige lys at se. Jeg tilbragte ca. fire timer sammen med ham, inden jeg kørte hjem til mit hotel, og nåede at se tre lys, hvoraf det ene – efter fotografens udsagn – var et ægte Brown Mountain Light, mens han ikke var helt sikre på de to andre, da han mente at de havde lyst for længe. Mit kamera var desværre ikke godt nok til at tage billeder. De, som jeg tog, var helt sorte, og uden lys, da jeg simpelthen ikke kunne opnå tilstrækkelig lang lukkertid uden at have et stativ, og det opholdt sig i Danmark. De enkelte Brown Mountain lys viser sig typisk kun i 6-10 sekunder ad gangen, selv om nogle har vist sig i op mod to-tre minutter. Lysene kan stå stille eller bevæge sig hen over bjerget eller stige op over dette. Bare at stå på rastepladsen og vente på lysene var en oplevelse i sig selv.

Åbningstider: Døgnet rundt, året rundt, men lysene ses efter sigende mest i oktober og november, og efter mørkets frembrud. Nogle påstår at der er flest lys mellem 22 og 02, men min fotografiske ekspert sagde, at man også kunne se dem før og efter dette tidsrum.
Entre: Gratis
Adresse: Rasteplads på North Carolina Route 181 omkring 19 miles nord for Morganton.
http://www.brownmountainlights.com/ - Billeder af lysene og forsøg på at forklare dem kan ses mange steder på nettet.
Kørselsvejledning: Forlad BRP når der skiltes mod North Carolina Route 181 (til Morganton og Pineola ved milepost 312). Efter frakørslen drejes til venstre ad US 181 i retning mod Morganton. Fra BRP er der godt 12 km ad NC 181 til udsigtspunktet.

Her forlader jeg for sidste gang i disse tip BRP, idet de attraktioner, som jeg omtaler i det følgende, ligger næsten som perler på en snor i østlig retning fra denne.
Fort Defiance
Fort Defiance

Fort Defiance

Fort Defiance var oprindeligt et palisadebyggeri (et fort uden bygninger indenfor palisaderne), hvor de engelske kolonister, der slog sig ned i området, kunne søge dækning i forbindelse med angreb fra fjendtlige indianere. Fortet blev bygget på en bakke ved Yadkin River nær den nuværende by Lenoir. Omkring 1780 havde fortet, der aldrig havde været bemandet, mistet sin relevans, og i 1782 købte William Lenoir to plantager på hver sin side af Yadkin River. På den ene af disse havde fortet ligget. Lenoir (som ovennævnte by senere fik navn efter) havde været kaptajn under revolutionen og blev efter krigen udnævnt til generalmajor i militsen, og var resten af sit liv kendt som General Lenoir. Mellem 1788 og 1792 byggede han sit hus hvor fortet tidligere havde stået, og han opkaldte huset efter fortet. Det er dette hus fra 1792, som man stadig kan besøge, og huset er et eksempel på, hvordan områdets velhavende plantageejere boede lige efter revolutionen. Billedet viser, at der ikke var tale om de "paladser" som dem, man finder i "The Deep South", og som typisk var opført i midten af 1800-tallet. Fort Defiance viser også et godt eksempel på tidens skik med at have private familiekirkegårde på egen grund. På kirkegården, ca. 100 meter bag hovedbygningen ligger såvel General Lenoir selv, som mange af hans efterkommere begravet, og kirkegården er stadig i brug som familiegravsted.

Åbent: Torsdag til lørdag 10-17 og søndag 13-17 mellem april og oktober. Resten af året kun åbent i weekender og efter aftale.
Entre: Gratis
Adresse: 1792 Fort Defiance Drive, Lenoir
http://www.fortdefiancenc.org/
Kørselsvejledning: Forlad Blue Ridge Parkway, når den møder US Route 321 nær Blowing Rock (milepost 292), og kør ad 321 i sydlig retning ca. 22 km til byen Patterson. Tag State Road 1560 til venstre mod Patterson og fortsæt gennem byen 2 km til North Carolina (NC) Route 268. Tag denne til venstre. Efter godt 7 km går Fort Defiance Drive fra til højre. Huset ligger for enden af denne lille jordvej.
Gamle bygninger på Whippoorwill Academy and Village
Gamle bygninger på Whippoorwill Academy and Village

Whippoorwill Academy and Village

I den lille landsby Ferguson, få km øst for Fort Defiance, finder man Whippoorwill Academy and Village. Dette er et lille frilandsmuseum med originale og kopier af bygninger fra nybyggertiden i det vestlige North Carolina. Museet ejes og drives af Mrs. Edith F. Carter, som normalt er til stede i åbningstiden, og som man sagtens kan få en hyggelig og belærende sludder med. Museet rummer blandt andet en gammel skolebygning, en kopi af den hytte, Daniel Boone boede i, da han levede i området, en kopi af en typisk bar, et lille kapel, der ofte anvendes til bryllupper og flere andre bygninger. I et af husene findes en udstilling om Tom Dooley-sagen, blandt andet med artefakter og papirer fra sagen, samt tegninger og malerier, udført af Mrs. Carter. Stedet har også en "blandet handhandel" hvor der sælges bøger, CD'er, hjemmelavet syltetøj og andre delikatesser. Selv prøvede jeg Mrs. Carters syltede bambus.

Åbent: Lørdag og søndag 15-17 mellem april og december. Hverdage kun efter aftale, men en sådan er ret nem at få. Mellem januar og marts ligeledes efter aftale.
Entre: Formelt $ 10, men jeg har endnu ikke fået lov til at betale på trods af, at jeg efterhånden har aflagt en del besøg.
Adresse: 11928 NC Hwy 268 West, Ferguson
http://www.explorewilkes.com/whippoorwill.php
Kørselsvejledning: Fra Fort Defiance fortsættes 17 km øst ad NC Route 268. Museet ligger på venstre hånd op ad en lille grusvej. Ca. 6,5 km fra Fort Defiance, kan man på højre hånd se et lille hvidt stakit inde på en mark. Her ligger Laura Foster, kvinden som Tom Dooley angiveligt myrdede, begravet. På den modsatte side af vejen findes en mindetavle, der fortæller om Laura. Ca. 700 m før man når til Whippoorwill Academy står på venstre hånd en såkaldt Historical Marker, der fortæller om Tom Dooley. Vejen overfor dette skilt er Tom Dula Road (NC Road 1164). Tom Dooley selv ligger begravet på privat grund ca. 2 km nede ad denne vej, men i modsætning til Laura Fosters grav, kan Dooleys ikke ses fra vejen.
Wilkes Heritage Museum
Wilkes Heritage Museum

Wilkes Heritage Museum

I byen Wilkesboro, der er amtssæde for Wilkes County, finder man Wilkes Heritage Museum. Museet indeholder udstillinger om Wilkes Countys ældre og nyere historie. Museet indrettet i byens gamle domhus fra 1906, og den gamle retssal findes stadig på 1. sal. Museet har selvfølgelig sin egen souvenirbutik. Bag museet ligger to bygninger, som kan besøges på en rundvisning, der afgår fra selve museet flere gange om dagen. Den ene bygning er Old Wilkes Jail, byens og amtets fængsel fra 1859. Fængslet er et af USA's bedst bevarede eksempler på et fængsel fra midten af 1800-tallet, og er et besøg værd. Af de oprindelige fire celler, eksisterer de tre fortsat (mens den fjerde anvendes til opbevaring). I fængslet boede også arrestforvareren og hans familie, og også boligen er en del af museet. I de to celler på første sal, sad Tom Dooley og hans formodede medskyldige, Ann Melton, fængslet i nogle måneder i 1866 inden deres sag blev overført til naboamtet. Også den senere kendte "udbryderkonge" Otto Wood, der havde held til at flygte fra ti forskellige fængsler, sad i Wilkes Old Jail, da han kun var 15 år, og anholdt for cykeltyveri! Den anden bygning bag fængslet er et blokhus fra ca. 1770 (efter sigende den ældste bygning i Wilkes County), som oprindeligt blev opført af Robert Cleveland, en af pionererne i området, og soldat under frihedskrigen. Han boede i huset med sin kone og 13 børn. Utroligt at så mange kunne klemmes sammen på så lidt plads.

Åbent: Mandag til fredag 10-16 hele året.
Entre: $ 6 for alle. Børn under 5 dog gratis.
Adresse: 100 East Main Street, Wilkesboro
http://www.wilkesheritagemuseum.com/
Kørselsvejledning: Fra Ferguson fortsættes til Wilkesboro (ca. 20 km). NC 268 bliver til Main Street og domhuset ligger på venstre hånd ca. 2 km efter at man har kørt under US Highway 421.
Laurel Gray Vineyard and winery: Tasting room
Laurel Gray Vineyard and winery: Tasting room

Laurel Gray Vineyard and winery

Lad mig afslutte denne afstikker fra BRP med lidt til ganen. Ca. 30 km øst for Wilkesboro ligger bebyggelsen Hamptonville, og her finder man flere vingårde, blandt andre Laurel Gray Vineyards og winery, som jeg har besøgt med stor fornøjelse adskillige gange. Vingården ser ikke ud af noget særligt udefra, men vinen er glimrende, og indehaverne Benny og Kim Myers og deres personale er særdeles imødekommende. Oprindeligt blev der dyrket tobak i området, og også det nuværende Laurel Gray var en kombineret tobaksplantage og mejeribrug, men fra omkring 2000 blev driften omlagt til vin.

I vingårdens tasting room kan man smage på produkterne, som primært produceres på franske druer som merlot, cabernet sauvignon, cabernet franc, chardonnay og viognier. Ud over vinen kan man også smage og købe diverse saucer, vineddike og af og til friskbagt brød. Også omgivelserne er dejlige, og det er i det hele taget et hyggeligt sted og omvejen værd – men man får af og til forkøbt sig, når det hele skal være i kufferten på turen hjem til Danmark. Det er tilladt at medbringe madkurv, men vin skal købes på stedet.

Åbent: Onsdag til lørdag 10 -17 og søndag 13 - 17. Der er rundvisninger på vingården (men ikke i vineriet) to gange dagligt, kl. 14 og 16.
Entre: En smagning kostede i efteråret 2013 $ 7 og inkluderede et vinglas. En rundtur kostede ved samme lejlighed ligeledes $ 7.
Adresse: 5726 Old US 421 Hwy, Hamptonville
http://laurelgray.com/
Kørselsvejledning: Kør fra Wilkes Heritage Museum ca. 2 km tilbage ad Main Street til US Route 421 og tag denne mod syd knap 30 km til frakørsel 267. Drej til venstre efter frakørslen og kør ca. 500 m til Old US Highway 421. Drej til højre og kør ca. 200 m til Laurel Gray på venstre hånd.
Advarsel om Amish-køretøjer på vejen i Union Grove
Advarsel om Amish-køretøjer på vejen i Union Grove

Andet

Jeg har nu bevæget mig så langt væk fra Blue Ridge Parkway, så jeg hellere må slutte her, men jeg kunne have omtalt mange andre besøgsmuligheder i området. Blandt disse er Museum of The Cherokee Indians i Cherokee, og Oconaluftee Indian Village i samme by. Kommer man om sommeren, må man heller ikke glemme friluftsforestillingen "Unto These Hills", som opføres på et amfiteater lige overfor landsbyen. Er man til spil, er der også mulighed for at besøge Harrahs Cherokee Casino og er man til kunsthåndværk vil jeg anbefale et besøg i Qualla Arts and Crafts. Nær Asheville kan man også besøge USA's største privatbolig, Biltmore Estate med 250 værelser. Og så må man ikke glemme Great Smoky Mountains National Park, en af de få nationalparker i USA med gratis entre, og USA's mest besøgte nationalpark. Her er steder som Clingman's Dome på grænsen til Tennessee og Mingus Mill nær US 441 lige uden for Cherokee også interessante.

Også nær Wilkesboro kan man komme til udendørs teaterforestilling om sommeren. På Fort Hamby Amphitheathre ved US Route 421 og godt 11 km fra byen, opfører teatertruppen The Wilkesplaymakers hver sommer forestillingen "Tom Dooley – A Wilkes Conty Legend". Man kan også køre en tur mod byen Union Grove, hvis man alligevel besøger Laurel Gray. Så kommer man ind i North Carolinas "amish-country" og kan være heldig at møde en hestevogn.

For ikke at skulle køre for meget, valgte jeg på min seneste tur i området at indkvartere mig tre steder. Fra Cherokee var jeg tæt på den sydlige del mellem byen og Asheville. Den nordlige del og den østlige afstikker, besøgte jeg fra et udgangspunkt i Wilkesboro og den midterste del af strækningen udforskede jeg med base i Banner Elk. Det er muligt at flyve til Raleigh, Charlotte, Greensboro, Asheville eller Knoxville i Tennessee, men jeg synes selv at det er nemmest at flyve til Washington DC, fordi man så ikke skal flyve lokalt, og så køre derfra – en tur på omkring 5-6 timer plus den tid man bruger på at se ting undervejs mod syd.
Drypsten i Linville Caverns
Drypsten i Linville Caverns

Price Lake ved Blue Ridge Parkway nær Blowing Rock
Price Lake ved Blue Ridge Parkway nær Blowing Rock

Lenoirfamiliens familiekrikegård ved Fort Defiance
Lenoirfamiliens familiekrikegård ved Fort Defiance

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om indgange til USA

Hoteller i Områder
Indgange til USA
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/washington-d.c.-monumenter-ved-nattetid-paa-en-guidet-bustur-udflugt.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.