Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Oregon

  • Oregons natur

    (Bedømt af 1 person)
    16.10.14: Hans-Chr. Fleng
    Lige hjemkommet fra en 4 ugers rundtur i motorhome, hvor vi bl.a. kørte i staten Oregon, vil jeg lige gøre opmærksom på et hæfte, som vi fandt på den allerførste RV campingplads, vi besøgte i Oregon.
    Se hele rejsetippet
  • Oregon vs. Californien

    (Bedømt af 22 personer)
    11.04.12: Anja
    I sommeren 2011 tog vi på en sommerferie, der viste sig at blive et rejseminde uden lige.
    Turen gik til USA og hele baggrunden for turen var familiebesøg i Oregon.
    Se hele rejsetippet
  • Benzin i USA

    (Bedømt af 9 personer)
    Staterne Oregon og New Jersey har en særregel, som betyder, at du ikke selv må tanke din bil op. Tankpasseren forventer ikke drikkepenge for deres service, men man er naturligvis velkommen til at gi' en dollar for ulejligheden.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Oregon

Rejsetips af samme forfatter

På vulkaner i Cascade Range
Rejsetips indsendt af:
København
28. nov. 2010

På vulkaner i Cascade Range

Cascade bjergkæden strækker sig fra det nordlige Californien til det sydlige British Columbia. Kæden er vulkansk med langt over 20 mere eller mindre aktive vulkaner. Senest Mt.St.Hellens, der eksploderede i 1980, men det er ikke den eneste, der har rumlet de seneste 100 år! Udover at være vulkansk er kæden åbenbart også kendetegnet ved, at her falder en masse sne om vinteren. Enkelte steder er vejene eller stierne således ikke ryddet før en gang i august! Multnomah Falls (ovenfor) 20 miles øst for Portland, Oregon burde dog være tilgængeligt hele året.
Bumpass Hell
Bumpass Hell

Lassen National Volcanic Park

Mount Lassen, eller Lassen Peak, er kædens sydligste vulkan. Den er opkalde efter Peter Lassen, en dansk smed fra Farum, der i 1840 emigrerede til Californien. Han benyttede denne vulkan som pejlemærke i forbindelse med at guide vogntog til Sacramento. Som den eneste anden vulkan i Cascade kæden havde Lassen Peak udbrud i det 20. århundrede, nemlig i 1915. Parken er også et af de få steder i USA uden for Yellowstone, Hawaii og Alaska, hvor man kan se geologisk aktivitet i form af varme svovlkilder o.lign. Det nemmest tilgængelige område er Sulphur Works lige inden for parkens sydlige gate, men kan man klare ca. 2 timer og 3 miles vandring, er Bumpass Hell midt i parken et meget bedre alternativ. Stien derind åbner dog typisk ikke før en gang i juli.
McArthur-Burney Falls Memorial State Park

McArthur-Burney Falls Memorial State Park

Denne lille park ligger en 40 miles nord for Lassen. Den er således et overnatningsalternativ til nationalparken, hvis man er på vej til eller fra den park. Vandfaldet her er dog også et besøg værd, omend muligvis ikke de $8, som parken opkræver for day-use.
Phantom Ship
Phantom Ship

Crater Lake National Park

Crater Lake kaldes med rette for for Oregon's juvel. Jeg har besøgt parken en 6 gange i årenes løb, og de 5 har sceneriet hver gang imponeret mig. Sidste år var en undtagelse, da en nærliggende skovbrand slørede udsigten så drastisk, at man reelt ikke kunne se noget.De fleste af parkens faciliteter så som visitor center og største campingplads ligger ved den sydlige indgang. Denne tur fandt sted sidst i juni, så der lå stadig en del sne oppe på kraterranden. Det var også årsagen til, at vejen øst om søen stadig var lukket. Men sneen gav en masse andre muligheder oppe ved lodgen på kraterranden. Jeg valgte at begive mig ud på en lille tur ad stisystemet mod øst. For det meste lige netop afsmeltede spor, men det hændte dog, at en mere genstridig snebunke skulle forceres. Dette var imidlertid den eneste mulighed for at komme til at se den mindste af søens 2 øer, Phontom Ship. Havde vejen øst om været åben, er der en meget kortere sti op fra den.
Wizard Island
Wizard Island

Jeg fortsatte gennem parken vest om søen, hvor der var mange udsigtspunkter. Bl.a. ned mod søens største ø, Wizard Island, der tydeligvis er en vulkan. Hele krateret er resterne af et gigantisk vulkanudbrud for omkring 7.700 år siden, hvor et af Cascade kædens daværende højeste vulkantoppe kollapsede, da magmakammeret løb tom. Regn og smeltevand har i årenes løb så fyldt krateret med vand. Der et ingen anden indløb af vand, og der er heller intet egentligt udløb. Søen holdes i ballance af fordampning om sommeren og så de små mængder, der siver gennem kratersiderne. Og søen er dyb! 592 meter på det dybeste sted. Det, og så det ekstremt klare vand, er årsagen til søens særdeles kraftige blå farve. Kun lysets blå nuancer når at blive bøjet opefter, mens de længere bølgelængder får lov til at fortsætte ned i dybet. Og selv på en gråvejrsdag, som denne, er søen tydeligt blå.
Paulina Falls
Paulina Falls

Newberry Crater

Godt 50 miles nordpå ad US-97 kom jeg til mit næste vulkanske stop. Newberry Crater National Volcanic Monument. Parken er ikke så kendt, selv om den blev oprettet i 1990. Det er nemlig Skovstyrelsen, dvs. Landbrugsministeriet, der står for driften, mens de egentlige parker hører under Indenrigsministeriet. I de seneste år er der dog kommet flere parker under skovadministration eller andre US-Government instanser.

Som noget specelt kører de nationale skove i staterne Oregon og Washington et samarbejde omkring noget, de kalder Northwest Forest Pass. Det er et system, hvor man udvalgte steder (temmelig mange!) kræver, at en parkeret bil i forruden viser, at man har betalt de daglige $5. Passet kan købes på rangerstationer, visitor centre og visse tankstationer. De $5 gælder hele kalenderdagen, uanset hvor mange steder man besøger. Har man imidlertid det store Interagency årspas til $80, der gælder til næsten alle parker mm. under US Government, så behøver man blot at have det liggende i forruden. Det er fortrinsvis P-pladser ved udgangspunkter til vandreturer, der kræver denne hjemmel, men også mange seværdigheder og enkelte picnicsteder kræver det. Således også næsten alle seværdigheder omkring Newberry Crater.
Paulina Peak med Obsidian Flow foran
Paulina Peak med Obsidian Flow foran

I lighed med Crater Lake er der her tale om en kollapset vulkan, eller caldera, som det åbenbart kaldes, men i modsætning til Crater Lake foregår det meste her på bunden af krateret. Her ligger 2 søer Paulina og East Lake og en stor strøm af vulkansk glas, obsidian, dækker en ikke ringe del af det resterende areal på kraterbunden. Ovenover det hele knejser Paulina Peak.
Udsigt fra Paulina Peak over Paulina lake
Udsigt fra Paulina Peak over Paulina lake

Paulina Peak er parkens højeste punkt og ubetinget det bedste udsigtspunkt. En godt 4 mile grusvej fører helt op til toppen, hvorfra man på en god dag kan se over halvdelen af Cascade kædens vulkaner fra Californien til Washington. Udsigten over det lokale krater er heller ikke at foragte!
Lava Butte
Lava Butte

Ved US-97, lige syd for byen Bend, ligger Lava Lands Visitor’s Center og lige bag ved di finder man Lava Butte. Det er en sær pukkel i landskabet, og fra toppen er der et glimrende view ind mod bl.a. the Three Sisters, der er 3 af de mere dominerende vulkaner i det centrale Oregon.
McKenzie Pass

McKenzie Pass

Fra Bend følger man US-20 og siden rute 242 mod vest. Specielt 242 er temmelig snoet og ikke egnet til nogle af de gigantiske RVer, som amerikanerne til tider kører rundt i. Men selv om turen ikke sker ved motorvejshastighed (langt fra!), så er den meget seværdig. Nær toppen kommer man ud i et nærmest månelandskab af vidtstrakte lavamarker (ca. 170 kvadrat-km!) med kun isolerede klumper af træer. Ved selve passet finder man Dee Wright Observatory, et tårn bygget i lavasten, hvorfra der er udsigt over lavamarkerne og adskillige vulkantoppe. Bl.a. Mt. Washington og 2 af the Sisters.
Koosah Falls
Koosah Falls

Koosah og Sahalie Falls

Ved den vestlige ende af rute 242 kan man dreje til højre ad rute 126, og efter ca. 10 miles når man frem til disse 2 vandfald.
Mt. St. Helens set fra Johnston Ridge Observatory
Mt. St. Helens set fra Johnston Ridge Observatory

Mt. St. Helens National Volcanic Monument

I maj 1980 skred toppen af vulkanen mod nord fulgt af et næsten vandret udbrud, der lagde et stort skovområde øde. I 1982 oprettedes så Mount St. Helens National Volcanic Monument, som administreres af Gifford Pinchot National Forest. Parken kan nås fra vest og I-5 motorvejen ad rute 504 eller fra øst ad forest road 25. Der er ingen direkte vejforbindelse gennem parken. På vestsiden følger man generelt North Fork af Toutle River, som var en af de mange vandløb, der blev oversvømmet af mudderlaviner efter udbruddet. Parkgrænsen nås, hvor man kommer ind i det område, der blev lagt ned af selve eksplosionen, og vejen ender ved Johnston Ridge Observatory. Stedet er opkaldt efter en geolog, David A. Johnston, der døde her den dag. På stedet er der et visitor center med et audiovisuelt program, man ikke bør snyde sig selv for!
Mt. St. Helens og Spirit Lake delvist dækket af tømmer
Mt. St. Helens og Spirit Lake delvist dækket af tømmer

På østsiden kan man få et endnu bedre indtryk af de kolossale kræfter, der blev sluppet løs den dag. Omkring 20 miles nordpå fra Swift Reservoir ad forest road 25 (asfalteret, men meget snoet) drejer man ind på vej 99 mod Windy Ridge. Kort efter når man Blast Edge, hvor man kører på grænsen af det berørte område. På højre side af vejen står skoven stor og mægtig, på den venstre står kun unge træer, der et kommet til siden 1980. Samtlige træer mellem her og vulkanen godt 10 miles mod syd blev væltet omkuld af trykbølgen. Et skræmmende syn! Længere fremme kommer man til flere viewpoints ned over Spirit Lake. En stor del af den bjergside endte i søen, der fik hævet sit vandspejl med 60 meter. Foruden at enorme flodbølger skyllede over 250 meter op ad de omkringliggende skråninger og rev skoven med sig. Selv i dag er søens overflade dækket af kolossale mængder tømmer. Vej 99 ender ved Windy Ridge, ca. 5 miles fra vulkanens nye krater.
Mt. Rainier og Sunrise Lodge
Mt. Rainier og Sunrise Lodge

Mt.Rainier National park

Mt.Rainier er Caskade kædens og Washingtons højeste bjerg, lige knap 4.400 meter over havet. Ved bare nogenlunde god sigt ses det tydeligt fra downtown Seattle 40 miles mod nordvest. Mit favorit sted i parken er Sunrise Ridge næsten stik nord for bjergtoppen, men vejen derind åbner typisk først i løbet af juli.

Mt. Baker Hwy.

Min chef fortalte mig i sin tid om denne lille, ukendte perle i det nordvestligste af staten Washington, og siden har jeg selv været forbi nogle gange. Stedet har nemlig vist sig at skifte karakter i løbet af sæsonen. Dette er naturligvis opdaget hen ad vejen, eftersom jeg endnu aldrig har opholdt mig i USA mere end godt 4 uger ad gangen.Turen er typisk startet fra Sumas ved den canadiske grænse eller fra Burlington ved I-5 motorvejen. Mt.Baker Hwy begynder imidlertid hvor statsruterne 547 og 542 mødes, ved udstedet Kendall.
På vulkaner i Cascade Range

Ca 11 miles øst for Kendall nås Glacier, der er det eneste sted langs ruten med faciliteter af betydning. Det er også her, Mt. Baker-Snoqualmie National Forest har placeret deres primære ranger station og visitor center. Det kan være en god ide at kikke ind af flere årsager. Dels kan man få de nyeste oplysninger om forholdene for området, bl.a. kunne det være, at man gerne ville finde den skovvej, der kunne give det her viste billede af Mt.Baker. Men centret er også et godt sted at købe det $5 Northwest Forest Pass, der er nødvendigt, hvis man vil parkere i området. Uden for åbningstiden har man en automat, der tager kontanter eller kreditkort, men hvis man går efter det store Interagency Pass til $80, så skal det købes hos rangerne.
Nooksac Falls
Nooksac Falls

Turen til Glacier er ikke speciel på nogen måde. En ret flad, småkedelig landevej. Men efter Glacier begynder det at blive mere interessant. Og den første større seværdighed nås ca. 6 miles fra Glacier. Man skal dog have gode øjne for at se det bitte lille skilt, men så finder man skovvejen ned til Nooksac Falls. Beklageligvis er det ikke nemt at få et godt billede af dette vandfald. Men det er ikke blot en mindre pible-bæk, der styrter ud over klippen her, det er Nooksac River. Der er masser af vand, og det larmer temmelig godt!
Picture Lake sidst i juni 2003
Picture Lake sidst i juni 2003

Efterhånden som man kommer længere frem, begynder vejen at sno sig en del, mens den klatrer op i højderne. På et tidspunkt paseres et skisportshotel, og så går det virkelig opefter det sidste stykke til Heather Meaddows. Her befinder man sig på et forholdsvis fladt plateau, hvor selve skisporten dyrkes. Og man får bunker af sne her! 10 meter på en sæson er ret normalt. Det er da også årsagen til, at området kan opleves så forskelligt, alt efter om man besøger stedet i juni eller september. I juni vil man typisk ikke kunne komme længere end til den ensrettede cirkelvej rundt om Picture Lake, men man kan så udforske området til fods eller måske pr. ski.
Upper Bagley Lake sidst i juli 2007
Upper Bagley Lake sidst i juli 2007

Omkring 1. juli åbner det næste stykke ud til Heather Meaddows Visitor Center. Det ligger med en fantastisk udsigt over et stort amphiteater med Upper Bagley Lake i bunden.
Ved Artist Point
Ved Artist Point

Omkring 1. august nærmer den tid sig, hvor det sidste stykke af vejen op til Artist Point er blevet ryddet for sne. Jeg har dog oplevet, at dette sidste stykke først blev klar sidst i august. Og der verserer rygter om, at vejen visse år slet ikke nåede at blive lukket op, før ny sne lukke den igen. Typisk er hele vejen dog åben fra midt i august til lidt ind i oktober. Ialt 36 miles fra Kendall.På nær et par spredte kik undervejs, eller hvis man fandt den der skovvej nede ved Glacier, er det først heroppe, man har god udsigt til Mt.Baker mod sydvest og til Baker Lake dybt nede mod syd. Naturligvis under forudsætning af klart vejr, som jeg endnu aldrig har oplevet deroppe. Og sørg nu for at holde jer på stierne i området. Økosystemet heroppe er så skrøbeligt, at en enkelt forkert placeret fod, kan ødelægge, hvad det har taget flere vækstsæsoner at nå.
Lake Diablo ved Hwy. 20
Lake Diablo ved Hwy. 20

Afslutning

Der er givet ting, jeg ikke har fået med, ligesom der er områder, jeg er sprunget lidt hurtigt hen over. WA Hwy. 20 fra Whidbey Island, gennem North Cascades Natl. Park og over Washington Pass til US-97 er f.eks. en turbeskrivelse i sig selv!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.