Pas- og visumregler for USA

pas- og visumregler for danske statsborgere, der ønsker at rejse til USA

Der er mange forhold og regler, du skal have styr på inden din rejse til USA. Her kan du læse om pas- og visumregler til USA, samt de informationer (ESTA og APIS), som du selv har ansvar for at oplyse til de amerikanske myndigheder, inden afrejse.

Visa Waiver Program

Skal du som dansk statsborger på ferie- eller forretningsrejse i USA, kan du som udgangspunkt frit rejse ind i USA uden visum på det såkaldte Visa Waiver Program (VWP), hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Har et pas med biometrisk chip, der er gyldigt under hele opholdet - reglen gælder også for børn. Læs om pas-gyldighed her.
     
  • Har en bekræftet returbillet eller videregående billet til et land uden for Nordamerika og Caribien.
     
  • Opholder dig i USA i maksimalt 90 dage.
     
  • Udfylder en ESTA ansøgning.


Bemærk, at der ved ind- og udrejse med mindreårige børn, som ikke ledsages af en/begge forældre, på det kraftigste anbefales at medbringe en skrivelse fra den/de ikke medrejsende forældre. Læs mere her.

Bemærk, at du ikke kan rejse ind i USA på et nødpas (provisorisk pas) da USA kræver at alle pas skal være maskinlæsbare.

ESTA-ansøgning

Du skal udfylde en elektronisk ESTA-ansøgning for at blive godkendt til indrejse i USA - uanset om din indrejse er ad luft-, land- eller vandvejen. ESTA-forhåndsregistreringen giver dig ingen garanti for indrejsetilladelse, men tjener kun som en tilladelse til at rejse til USA. Det er dit eget ansvar at udfylde din ESTA-ansøgning korrekt senest 72 timer før forventet indrejse i USA. Ukorrekte oplysninger eller for sen udfyldning kan medføre indrejseforbud i USA. Husk altid at dobbelttjekke dine indtastede oplysninger inden du indsender ansøgningen. Vær specielt opmærksom på pasnummer, fulde navne og fødselsdato. Vi anbefaler at du ansøger om ESTA samtidig med, at du bestiller dine billetter til USA. 

Har du en mellemlanding i USA, inden du rejser videre til din slutdestination i et andet land, skal du også indsende en ESTA-ansøgning. Det kræver nemlig en indrejsetilladelse, selvom du kun er i transit i USA. Ved ankomst til USA skal du igennem told og immigration og have fat i bagagen, inden du kan fortsætte flyrejsen.

ESTA-registreringen koster 21 USD og betales online med kreditkort.

Husk, at du også skal udfylde en ESTA-ansøgning, når du rejser via USA (transit) til et andet land.

Her skal du søge om ESTA

Du har 2 muligheder for at ansøge om ESTA:

Husk at dobbelttjekke dine ESTA-oplysninger

Inden du indsender din ESTA ansøgning er det meget vigtigt at du dobbelttjekker at alle oplysninger i din ESTA-ansøgning er korrekte - herunder navn, fødselsdato og pasdetaljer. Vær specielt opmærksom hvis du har benyttet funktionen "Scan pas", da systemet ikke altid afkoder alle tegn korrekt.

Se status på din ESTA-ansøgning

De amerikanske myndigheder anbefaler at du tjekker din ESTA-status i god tid inden din afrejse til USA. Du kan kontrollere din ESTA-status her: https://esta.cbp.dhs.gov/ eller på ESTA-mobilappen.

Spørgsmål & svar om ESTA

De amerikanske myndigheder har oprettet en FAQ-side hvor du kan søge svar på dine spørgsmål om ESTA når du skal rejse til USA, fx.:

  • Hvordan kan jeg opdatere oplysningerne i min ESTA-ansøgning?
  • Hvor længe er min ESTA gyldig?
  • Hvad er forskellen på ESTA og et visum?
  • Hvad skal jeg gøre hvis oplysningerne i mit pas ændres eller udløber?
  • Og mange andre spørgsmål og svar om ESTA

Linket til FAQ-siden er: https://esta.cbp.dhs.gov/faq?lang=da

APIS-oplysninger

For flyrejsende vil indrejse til USA yderligere kræve udfyldelse af APIS (Advanced Passenger Information System)

Alle flyselskaber skal af sikkerhedshensyn indsamle bestemte oplysninger - fx nationalitet og pasnummer (evt. også adresse under opholdet i USA) - om alle passagerer, der rejser til/fra og via USA. Flyselskaberne skal have informationerne ved check-in, men du kan lette dit check-in ved at give oplysningerne på forhånd.

FDM travel anbefaler, at du så vidt muligt registrerer dine APIS oplysninger på flyselskabets egen hjemmeside for at spare tid ved check-in i lufthavnen.

Hvem skal søge om visum?

Der kan være forhold der gør, at du ikke kan benytte Visa Waiver Program og alligevel skal søge om visum, når du skal rejse til USA. 

Du skal søge om visum, hvis du:

  • Fik afvist din ansøgning om ESTA.
     
  • Ikke er dansk statsborger.
     
  • Skal arbejde eller studere i USA.
     
  • Ikke har en ren straffeattest.
     
  • Tidligere er blevet nægtet visum til USA.
     
  • Tidligere har "glemt" at forlade USA inden udløbet af den 90 dages visumfri periode.
     
  • Rejser på det offentliges vegne.
     
  • Vil opholde dig i USA mere end 90 dage.
     
  • Har dobbelt statsborgerskab i et VWP land og i Irak, Iran, Nordkorea, Syrien og Sudan.
     
  • Har rejst til, eller har været i Nordkorea, Irak, Iran, Syrien, Sudan, Libyen, Somalia, og / eller Yemen efter den 1. marts 2011. Der findes en række undtagelser fx hvis besøget havde militært formål i et VWP-lands tjeneste; kontakt den amerikanske ambassade for at høre, om du er omfattet af disse undtagelser.
  • Har rejst til, eller har været i Cuba fra 12. januar 2021 eller senere.

Kontakt DEN AMERIKANSKE AMBASSADE

Kontakt den amerikanske ambassade i Danmark, hvis du ønsker yderligere oplysninger om pas- og visumreglerne

U.S. Embassy in Denmark
Dag Hammerskjölds Alle 24
2100 København Ø
Tlf. 3341 7100
Fax: 3543 0223
Den amerikanske ambassades hjemmeside