Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Flere sider med praktisk info

Praktiske tips til USA rejsen

Elektricitet

USA har 110-115 volt og stik med brede, flade ben. Derfor skal du bruge en adapter, hvis du fx medbringer din barbermaskine eller andre elektriske apparater til USA.
Til toppen

Rejseforsikring

Dit gule sygesikringsbevis gælder ikke i USA, hvorfor vi anbefaler dig at tegne en rejseforsikring. FDM travel samarbejder med Europæiske Rejseforsikring og tilbyder såvel ferierejseforsikring som afbestillingsforsikring.
Til toppen

Vaccination

Der kræves ingen obligatoriske vaccinationer ved indrejse til USA, men FDM travel anbefaler, at du altid søger oplysninger hos din egen læge eller hos Statens Seruminstitut.
Til toppen

Tidsforskel

USA har fire tidszoner og er 6-9 timer efter dansk tid afhængig af, hvor i USA du befinder dig.
Til toppen

Pas- og visumregler

Som dansk statsborger, der skal på ferie- eller forretningsrejse til USA, kan du som udgangspunkt frit rejse ind i USA uden visum på det såkaldte Visa Waiver Program (VWP). Dog findes der undtagelser for hvem, der kan rejse under VWP. Læs meget mere om pas.- og visumregler til USA her

Til toppen

Elektronisk udstyr

Husk at sikre der er nok strøm på telefoner, tablets etc. så de kan tændes, hvis sikkerhedskontrollen ønsker dette. Hvis du ikke er i stand til at tænde dem, kan du blive nægtet ombordstigning.
Til toppen

Flyforbindelser til USA

Flyrejsen fra Danmark til USA’s østkyst tager fra 8,5 time og op afhængig af, hvilke selskaber og destinationer du vælger. Til vestkysten skal du påregne min. 10 timer og oftest mere, igen afhængigt af destination og luftfartsselskab.

Der findes direkte forbindelser fra København til flere byer i USA, men til de fleste destinationer må der påregnes et skift i Europa eller USA. Læs mere om flybilletter til USA eller hør nærmere hos FDM travels erfarne rejsekonsulenter, som også kan være behjælpelig med mulige ophold undervejs.
Til toppen

Prisniveau

Prisniveauet i USA er generelt noget lavere end i Danmark, men dog lidt højere i byerne og nationalparkerne. Prisniveauet kan variere lidt staterne imellem.
Til toppen

Penge og kreditkort

Kreditkort er en helt basal del af udrustningen, når du rejser til USA. De mest anvendte kreditkort i USA er Visa, Mastercard/Eurocard og American Express. Et Visa/ Dankort virker upåklageligt i USA. Diners Club har indgået et samarbejde med Mastercard og accepteres derfor alle steder, hvor Mastercard modtages som betalingsmiddel.

Når du vil hæve kontanter, er det ikke nødvendigvis alle bankautomater, der vil acceptere dit Visa/Dankort. Forhør dig hjemmefra, hvilke amerikanske banker dit danske pengeinstitut samarbejder med.
Til toppen

Kontanter og drikkepenge

Det er en dårlig ide at medbringe danske kroner i kontanter til USA. Sørg for at veksle penge hjemmefra, så du har nogle dollars ved hånden allerede når du lander.

Bemærk at de amerikanske dollarsedler ligner hinanden og har samme størrelse. Så vær ekstra opmærksom, når du får penge tilbage. Det er i øvrigt en god ide altid at have nogle kontanter på dig, så du kan lægge drikkepenge til personalet på restauranter, hoteller, i taxaer og lignende steder.

På restauranter med betjening bør du altid lægge mindst 10 og gerne 15 procent af regningens størrelse i drikkepenge – alt efter, hvor god betjeningen er.
Til toppen

Rejsetidspunkt

Det bedste rejsetidspunkt afhænger af, hvor i USA man ønsker at opholde sig.

Florida og Californien er et oplagt rejsemål året rundt, da her altid er dejlig varmt.

Rocky Mountainsstaterne anbefales fra maj til oktober og det nordøstlige USA anbefales fra maj til november.

Sydstaterne anbefales fra april til november. Dog kan varmen være ekstrem i juli og august.
Til toppen

Veje og kørsel

USA er et sandt eldorado for bilister, og motorvejsnettet er veludbygget i alle 50 stater, og der er højrekørsel overalt. Brug af sikkerhedssele er obligatorisk. I USA fastsætter hver enkelt stat selv sine egne hastighedsgrænser og man skal derfor være meget opmærksom på skiltningen. Vejledende hastighedsgrænser er på motor- og motortrafikvej 88-120 km/t, på landevej 88-104 km/t og i bymæssig bebyggelse 40-48 km/t. Vær opmærksom på, at parkering i storbyerne kan være relativt dyrt.
Til toppen

Klima

På grund af sin størrelse og de varierende geografiske forhold har USA mange forskellige klimatyper.

I de fleste områder er klimaet tempereret, men på Hawaii og i det sydlige Florida er det tropisk, mens det er polart i Alaska og middelhavslignende ved de californiske kyster.

Det er fugtigt i Great Basin mod nordvest, ørkenagtigt mod sydvest og halvtørt på den store prærie vest for den 100. længdegrad.

Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt – staterne ved den mexicanske golf er udsat for hurricanes og de fleste af verdens tornadoer opstår i det kontinentale USA.
Til toppen

Tag FDM-medlemskortet med og få store fordele

Som medlem af FDM er der rigtig mange muligheder for at hente fordele på ferien i USA og Canada.
Til toppen
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.