Har du nogen sinde drømt om din helt private Bounty strand i the Caribbean? Vieques er en lille ø ud for Puerto Ricos kyst man kan komme til via færge.
Den er ikke særlig touristet, ihvertfald hvis man vælger byen Esparanza, hvilket gør at man kan føle sig som en lille Columbus der for første gang sætter sit fodaftryk i sandet på de smukke og meget tomme strande rundt omkring på denne ø. Vandet er krystal klart og fantastisk at dykke i, hvor revene er tæt på kysten og der er rig mulighed for at se både rokker skildpadder og mange farverige fisk blot med et par dykkerbriller og en snorkel. Af oplevelser ud over det sædvanelige kan nævnes deres luminnecent bay, som er en lagune hvor mikroskopiske dyr oplyser vandet i neon blå lys. Vi var ude at bade i vandet, og det var den mest fantastiske oplevelse at bevæge sig rundt i vand der ved den mindste bevægelse lyser op i kraftig blå, og når man træder op af vandet lyser ens hud som små stjerner. En ældre dame vi mødte udtrykte sig om oplevelsen "it was like the stars had fallen into the water". Derudover er befolkningen fantastisk varme og hjælpsomme og det er yndet at sidde på en bar og nyde den caribiske nat under stjerne med en drink i hånden. Så ønsker man et eventyr der er H.C. Andersen værdigt så kan jeg varmt anbefale Vieques, hvis strande, hav, flora og fauna og ikke mindst befolkning gør den til et sted hvor jeg kunne leve lykkeligt til mine dages ende.
Øen sødeste mand, hvor man altid fik et spansk hola med på vejen
Solnedgang over havet med en mojito i hånden.
Vores tomme bounty strand, hvor vi satte de første fodspor i sandet
Vores Full Ocean View fra vores Guesthouse morgenmads bord