Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Rejsedagbog fra 3 ugers rejse til USA 2010
Rejsetips indsendt af:
Palle Andersen
Dyreborg
11. sept. 2011

Rejsedagbog fra 3 ugers rejse til USA 2010

Rejsebeskrivelse USA tur oktober 2010 gennem sydstaterne og op til Michigan.
Rejserute: Dallas, Texas - via Tennessee, Alabama, Georgia, South Carolina, Virginia, Washington, West Virginia og op til Rochester Hills, Michigan.
Deltegere. Familien Andersen - Far Palle, mor Malene og 3 børn Magnus 17, Steffie 15 og Anika 10. Vi skulle sidste på rejsen besøge Malenes kusine Susanne og hendes familie. Billetter til fly, billeje og første overnatning i Dallas købt hjemmefra gennem FDM travel.

Fredag den 8. oktober. 1. dag
Tidligt op og til Billund - ingen problemer, det gik planmæssigt hele vejen, til vi landede i Dallas Fort Worth kl. 13.30 lokal tid. vi kom hurtigt gennem imigrationen (ikke mindst da vi sagde vi skulle se Cowboys på søndag).
Ud til Hertz, hvor vi opgraderede bilen til en 7 personers Mazda CX9 - Glimrende bil.
Her blev vi ramt af heden - 27/28 grader - og det føles som mere (i lufthavnen synes de det var koldt!)
Vi kørte direkte i myldertidstrafikken og afsted mod hotellet. Efter indkvartering turens første højdepunkt "Jack in the Box" - selv Malene synes det er den bedste fastfoodburger hun har fået!
Vi kørte lidt omkring men var trætte og tog hjem til hotellet og gik i seng kl. ca. 20.30 (- 7 timer så den var 3.30 hjemme).

Kørt i dag: Fort Worth/Dallas lufthavn + omkring i Dallas 63 km

Lørdag den 9. oktober. 2.dag
Vi stod tidligt op og fik spist, pakket og så videre. Vi kørte forbi Cowboys Stadium - hvor vi skal til football i morgen.
Her var mange mennesker, da der var stor college kamp + Baseball på Rangers stadium, der ligger lige ved siden af. 90.000 til college football + 50.000 til Baseball i dag og 100.000 + 50.000 i morgen hvor der er Baseball igen - man kan ikke sige andet end at amerikanerne er vilde med sport. Kanon varmt med ca. 35 grader i dag.

Derfefter tog vi til Fort Worth Stockyards, hvor der er de gamle gader, som kvæg bliver drevet til, for at komme på auktion, + mange heste m.m. lige noget for Anika.
Vi kørte ud og fandt et hotel i nærheden, hvor vi hurtigt måtte skifte værelse, da der var væglus på det første - fy for den! (men det er vist et stort problem på mange hoteller og moteller efterhånden).
Om aftenen var vi inde og se rodeo, en fantastisk oplevelse - det er utroligt hvad rigtige cowboys kan præstere.
Senere dejlig aftensmad i det gode vejr.

Kørt i dag: Dallas- Fort Worth området 157 km. Kørt ialt: 220 km.

Søndag den 10. oktober. 3. dag.
Igen tidligt op - vi er allerede fuldt akklimatiseret. God morgenmad og så pakkede vi sammen. Vi kørte til Arlington hvor Cowboys Stadium ligger omkring kl. 10.00 for at se Dallas Cowboys mod Tennessee Titans - tidligt - men det er et fantastisk liv omkring stadion, hvor folk camperer på parkeringspladserne og griller m.m. såkaldt "Tail Gating". Det var igen fantastisk vejr. Børnene købte alle en cowboys trøje, så de så ud som de fleste andre.

2 timer før kampen kl. 13.00 blev portene til arenaen åbnet - derinde foran var der et helt utroligt liv med masser af boder og scener hvorfra der var musik med live bands osv. Storskærme hvor andre kampe blev vist.
Vi gik op på vores pladser og må indrømme det er svært ikke at blive imponeret; 100.000 tilskuere under tag - vi havde pladser på øverste afsnit, langt fra banen, men det er en kæmpe storskærm mere end 50 meter i taget, så man kan se slow osv. hvis noget glipper. Der var en fin stemning, men desværre tabte Cowboys en ellers god kamp, så den var lidt trykket stemning efter den.
Kl. var blevet 19.00 og inden vi kunne komme afsted, gik der en times tid mere, så vi overvejde lidt hvad vi skulle.

Vi besluttede os for at droppe New Orleans, for at have bedre tid i Memphis og Nashville, så vi kørte gennem Dallas og nordpå mod Texarkana. Men inden vi var nået rundt om Dallas, var vi blevet sultne og det blev halvsent, så vi spiste og kørte til en lille by Greenville lidt uden for Dallas, hvor vi fandt et motel for dagen.

Kørt i dag: Fort Worth-Greenville 141 km. Kørt ialt: 361 km.


Mandag 11. oktober. 4.dag.
Igen tidligt op - der vat et kæmpe uvejr (en thunderstorm - tordenvejr) - men meget tæt på og en del værre end vi er vant til. Strømmen havde klumper og både tv og Internetsignalet forsvandt på hotellet. Efter vi havde spist morgenmad var det dog trukket væk. Det var et dejligt hotel med fitness og pool, så vi fik motioneret lidt inden vi kørte videre. Vi besluttede os for at tage en ordentlig tur, så vi ville køre helt til Memphis for at få flere dage der. Vejret var lidt overskyet i dag og kun omkring 23 grader så det var ok med at køre mere. Vi kørte ud af Texas og gennem Arkansas, hvor vi i Little Rock (her Clinton residerede som guvernør, inden han blev præsident), tog ind på AAA (USA´s svar på FDM).
Her fik vi en masse kort og rejsebøger over de stater vi skal gennem de næste par uger - gratis når man er medlem af FDM!

Vi tog til West Memphis der ligger på Arkansas siden af Mississippi og inkvarterede os for de næste 3 dage på et godt hotel med pool og gode facilliteter -det vil vi bruge som udgangspunkt for at tage til Graceland og sejle på Mississippi m.m.
Sent tog vi på Taco Bell for at spise og derefter hjem i seng.

Kørt i dag: Greenville-West Memphis 669 km. Kørt ialt: 1030 km.

Tirsdag den 12. oktober. 5. dag.
Vi fik morgenmad og kørte over Mississippi til selve Memphis i Tennessee. Målet for dagens udflugt var Elvis Presleys hjem - Graceland. En ok oplevelse, selv om der måske er i overkanten med souvenir butikker og lignende. Vi gik rundt i en 3-4 timer i dejligt vejr endnu engang, hvorefter vi kørte downtown i Memphis og kiggede lidt omkring - bl.a. Pyramiden (en stor bygning med plads til 22.000 tilskuere til koncerter osv. bygget som en pyramide). Memphis er efter sigende opkaldt efter en by i Egypten.

Vi gik lidt omkring i byen, der har både sporvogne og monorail m.m. for sidst på eftermiddagen at køre tilbage over floden til hotellet, hvor børnene hyggede sig med lidt spil.

Vi gik ned og tog en svømmetur i poolen. inden vi gik i restauranten for at spise - Anika og Steffie spiste gratis, men selv om det var billigt, var det ikke imponerende - Vi voksne overvejede vin til maden, men tjeneren var ikke sikker på hvad han havde - andet end noget "chardonay"!!, så vi besluttede os for et par øl istedet.

Efter maden gik børnene på værelset og spillede igen, mens vi gik i baren og fik en enkelt drink. Der var levende musik - men det var tæt på at de slog tilhørerne ihjel :-( - ikke underligt de spillede i West Memphis istedet for i Beale Street.

Kørt i dag: I Memphis området 60 km. Kørt ialt: 1090 km.

Onsdag den 13. oktober. 6. dag.
Efter morgenmad kørte vi igen til Memphis, hvor vi tog til Mud Island - en lille ø i Mississippi. Vi kørte med et førerløst tog under en bro, med god udsigt over floden. På øen er der en miniature udgave af Mississippi - der viser hvor imponerende floden egentlig er. Det var fremragende vejr igen, så Steffie fik opfyldt et af hendes ønsker om sol-sol-sol.
Efter besøget der, tog vi tilbage til fastlandet for en kort stund, hvorefter vi tog med floddamper på Mississippi, med "Island Queen". En sejltur på 1½ time ned og op af floden, krydret med en masse information om denne (en historie lektion!) - det var næsten som taget ud af Mark Twains bøger om Tom Sawyer.
Da vi var færdig tog vi tilbage til hotellet for en lille pause, hvor vi fik vasket noget tøj.
Til aften kørte vi endnu en tur over vandet til Memphis - hvor vi parkerede ved Beale Street -en gade fyldt med liv. Vi spiste et fremragende måltid i nærheden og tog hjem for at sove.

Kørt i dag: I Memphis området 74 km. Kørt ialt: 1164 km.

Torsdag den 14. oktober. 7. dag.
Efter morgenmad pakkede de voksne sammen, mens børnene fik en sidste svømmetur i poolen.
Derefter kørte vi over floden for sidste gang og ind i Tennessee. Egentlig var det meningen vi ville til Nashville, men vi synes at vi havde lyst til et besøg i staten Mississippi, når vi nu var så tæt på. Samtidig så vi at der var en by der hedder Corinth - næsten som hjemme, så vi besluttede os for at køre derhen. Vi kørte langs highway 72 - lange lige strækninger med træ og afsvedne marker. Da vi kom til Corinth, besøgte vi et "velkomst center" hvilket var en stor fornøjelse, vi blev inviteret på kaffe og den ældre dame i receptionen, fik aftalt med Magnus at han skulle komme forbi hvis han ville studere i USA. Samtidig lovede hun at sende opskrift til os på "Mississippi Mud" - en meget voldsom kage - det var hyggeligt. Hun talte så begejstret om sin by, at vi besluttede at bruge nogle timer, hvilket var en stor fornøjelse - vi var på Cafe, handlede lidt og derudover viste det sig at der havde været to store slag i borgerkrigen ved Corinth (bl.a. slaget ved Shiloh), fordi byen var et vigtigt tog knudepunkt. Derfor tog vi på et borgerkrigscenter og så nærmere om det - ungerne og vi voksne, er alle helt vilde med den amerikanske borgerkrig. Vi så at byen stadig er knudepunkt, der kørte en del af de store godstog - det længste vi lige nåede at se, var på 95 vogne!

Det var blevet lidt sent, så vi besluttede os for at droppe Nashville og istedet blive i "the deep south" og køre gennem Alabama mod Atlanta, Georgia (hvor er det rart at kunne rejse, derhen hvor vi på dagen synes det er mest interessant).
Vi kørte derfor over statsgrænsen og kom til en by der hedder Decatur, hvor vi fandt et motel. Vi indlogerede os i en suite med to værelser på et billigt hotel (63 $!!! for en nat).

Vi slappede lidt af og kørt ude og spiste på en mexicanskt restaurant - ok, meget mad, men ikke prangende. Bagefter kørte vi tilbage til hotellet og faldt hurtigt i søvn (det trætter voldsomt at være på farten hele tiden - vi har ikke problemer med at falde i søvn om natten).

Kørt i dag: Memphis-Decatur 343 km. Kørt ialt: 1507 km.

Fredag den 15. oktober. 8. dag.
Vi stod op efter en nat, hvor de fleste af os vågnede nogle gange. Uden for hotellet løb jernbanen og flere gange i løbet af natten tudede godstogene, når de kørte forbi.
Denne gang var der ikke morgenmad på hotellet, så vi ville tage det på vejen mod Atlanta. Vi kørte gennem en større by der hedder Huntsville, hvor vi kørte ind på et sjovt cafeteria, hvor vi fik en gang rigtig god amerikansk morgenmad med pandekager og hash browns - sådan.
Mætte kørte vi videre gennem Alabama og mod Georgia, gennem landskaber med marker - Bomuldsmarker, sydens guld, skove, små bjerge over floder og søer - meget interessant.

Vi kørte ind i Georgia og gik derved fra Central time til Eastern time og derfor var klokken pludselig en time mere, da vi kom til udkanten af stor Atlanta. Her var meget - meget trafik, vi kørte langsomt på I 75 trods at der var 7(syv) spor i hver retning nogle steder. Vi havde på forhånd fundet motel, via vores gode guide bøger fra AAA, så det fandt vi - i Austell en forstad til Atlanta, lige ved siden af "Six Flags over Georgia", som Anika så gerne vil i, hvilket vi så gør i morgen.
Vi har bestilt værelse for to dage foreløbigt her i Atlanta. Lige nu sidder vi og nyder en kop kaffe!

Efter kaffen kørte vi en tur til Downtown Atlanta, hvor der er et stort shoppingcenter m.m. der hedder "Underground" og ligger... delvist under jorden! Butikkerne var lukket (vi tager nok forbi søndag, når vi forlader Atlanta), men vi fik lidt aftensmad, før vi kørte tilbage til vores hotel - trafikken var stadig meget voldsom, Atlanta virker som en by med alt for mange biler i forhold til hvad den kan klare.

Kørt i dag: Decatur-Austell ved Atlanta 390 km. Kørt ialt: 1896 km.

Lørdag den 16. oktober. 9. dag.
Vi stod op lidt senere end normalt - henad 8.30, hvor vi gik ned og fik morgenmad (på næsten alle moteller er morgenmad inkluderet i prisen). Vi købte billetter til Six Flags på hotellet, sparede ca. 60 $ ialt. Derefter gik vi ned til forlystelsesparken - kun 200 m. nede af vejen, omkring kl. 10.00 hvor den åbnede . Der var allerede en del mennesker, men vi fik alligevel prøvet en del rutchebaner, hvor der ikke var så stor kø endnu. Dagen gik som i forlystelsesparker normalt - mange gode ture og børnene synes det var rigtig godt, særlig Anika, der fik prøvet nogle af dem med mange loops osv. - hun var høj nok til at prøve alt denne gang.
 
Maden i parken var ikke imponerende - vi fik frokost, (fastfood - dyr og ikke særlig god), så vi var enige om at vi til aften ville tage fra parken og spise et andet sted.
Det er jo tæt på Halloween, som er rigtig stort herovre, så der er uhyggelige dage i parken i oktober (hvor der er åbent i weekenderne, hvorefter den er lukket for i år), med en masse folk udklædt i kostumer - sjovt.

En lille sidebemærkning: For os er det lidt mærkeligt, med at det er ved at blive vinter - vi har endnu ikke haft lange bukser på under turen, men for amerikanerne her syd på er de ca. 25-30 grader vi har hver dag koldt, feks. er udendørs poolsæsonen slut - tænk hvis vi ikke kunne bade udenfor, når der er under 30 grader - det ville ikke blive til mange ture til stranden.
Alle havde en god dag - og henad kl. 20.00 blev vi enige om at gå på motellet, hvor vi tog bilen op til Austell - vi fik barberque - dejligt og hele køreturen værd (vi har GPS i bilen, men den er ikke specielt god, så vi kørte lidt forkert :)

Kørt i dag: Austell 34 km. Kørt ialt: 1930 km.

Søndag den 17. oktober. 10. dag.
En lang rejsedag var foran os - da vi stod op og pakkede, efter at have fået morgenmad.
Vi tog alle lige en morgensvømmetur og kørte øst på til Atlanta. Vi havde jo lovet børnene at vi skulle i "Underground".
Det var dog ikke alle butikkerne der var åbne, men alle fik købt noget - tøj eller sko, det er utroligt billigt efter vores forhold.
Bagefter kørte vi østpå mod Atlanterhavet! Vi gjorde holdt i Morristown og fik frokost, efter Augusta kørte vi ind i vores næste stat: South Carolina -her forlod vi Interstaten og kørte på mindre veje - bl.a. kom vi forbi Denmark, hvor vi selvfølgelig blev nødt til at gøre holdt for at handle lidt ind - de blev noget paf i butikken, da de hørte vi kom fra "Denmark - the country!" Vi fortsætte forbi rigtig mange bomuldsmarker og kom efter mørkets frembrud frem til vores mål Charleston - en gammel sydstatsby, med flotte palæer og lige ud til Atlanterhavet. Vi har flottet os og er indlogeret for to dage på Courtyard Marriot - ren luksus med god plads og balkon med udsigt over marinaen, men også det dyreste endnu på turen.

Sent kørte vi en lille tur til det franske kvarter og gik lidt rundt, samt til midtown for at få noget at spise. Det var dejligt - bagefter var det meget sent og vi kørte tilbage til hotellet for at gå til ro.

Kørt i dag: Austell-Charleston 515 km Kørt ialt: 2445 km.

Mandag den 18. oktober. 11. dag.
Vi er jo på et rigtig godt hotel, så selvfølgelig var morgenmaden også rigtig god - vi stod lidt sent op i dag, for første gang havde vi ikke planer om at køre selv, hotellet har en "shuttle service" egen taxa kørsel til downtown. Efter morgenmaden kørte vi så med taxaen ind til det franske kvarter, hvor vi gik en lille smule nordpå, hvorfra der gik turbåde over til Fort Sumter, en lille fæstningsø ude i indsejlingen til Charleston og rent faktisk stedet, hvor den amerikanske borgerkrig startede, da Union soldater den 12/13 april 1861 blev drevet væk fra fortet af konføderate (sydstats soldater).

Det var en dejlig sejltur, hvor man fik set hele området ved Charleston, der er en af USA´s flotteste byer - ihvertfald i vores øjne.
På Fort Sumter, fik vi en god tur rundt, selvom det ikke er så godt bevaret efter borgerkrigen. Børnene synes også det var spændende. Tilbage på land var der et lille museum, hvor vi fik mere information.

Charleston var på mange måder en by der delte vandene mellem nord og syd. Det var her at South Carolina som den første stat meldte sig ud af USA, det var her at de første skud, i det der sydpå blev betragtet som uafhængighedskrigen blev løsnet, så byen havde historisk en vigtig positiv rolle i syden, men for norden/unionen blev det betragtet som forræderi og derfor blev byen hadet af mange nordstatssoldater - hvilket bl.a. også betød, at nogle af historiens første terror bombardementer af civilbefolkningen skete her i 1863, da Nordstats hærren vendte tilbage og belejrede Charleston i 2 år. Billeder på museet viste hvordan sydens flotteste by blev totalt ødelagt - tankevækkende.

Efter historietimen (der kommer flere senere på turen) tog vi tilbage til hotellet, hvor Palle tog en løbetur, mens pigerne gik i poolen - senere var vi der alle - fantastisk, udendørs pool midt i oktober i bagende solskin - de voksne fik et dejligt koldt glas vin - ren luksus - og dejligt der ikke skulle køres.
Senere på aftenen tog vi igen downtown og fik "Southern cooking" på en lokal restaurant, inden vi køret hjem til hotellet - en dejlig dag var sluttet - i morgen tager vi nok på en lang køretur helt op til Smokey Mountain på grænsen mellem North Carolina og Tennessee - så bliver det nok mere koldt.

Kørt i dag 0 km. (kun taxa og gåben!).

Tirsdag den 19. oktober. 12. dag.
Efter en dag, hvor vi ikke skulle køre, kom der i dag en med en længere transport. Vores mål var at komme til Smokey Mountains på grænsen mellem North Carolina og Tennessee. Derfor stod vi op og fik en god gang morgenmad, inden vi kørte nordpå. Vi valgte at køre på Interstate 26, fordi det går en del hurtigere end når man tager de mindre highways, til gengæld kommer man ikke gennem så mange byer, så turene bliver lidt mere ensformige, hvis ikke naturen er skiftende. Op gennem South Carolina, var det meget ens med træer rundt om vejen. Det var igen meget varmt + 25 grader, så vi tog et par pauser undervejs. Ved grænsen mellem South og North Carolina, kom der en del mere varieret landskab og efterhånden kom vi til de første bjerge. Vi kørte fra I 26 og ind på mindre veje igen og før man kommer til selve Smokey Mountains, støder man ind i et par hyggelige mindre byer, hvor der alle steder er voldsomt pyntet op til Halloween. Derefter kom vi til et af de få Indianer reservater der er tilbage, nemlig Cheroke reservatet - hovedbyen hedder også Cheroke og ligger ved indkørslen til parken, der gjorde vi et stop, der er meget tivoli over det.

Vi kørte gennem parken af hovedvej 441 - der er nogle fantastiske udsigtspunkter undervejs + mange hårnålesving. Ved den nordlige udgang i Tennessee ligger et par byer: Gatlinburg og Pigeon Forge. Vi tog til den sidste og ledte efter et motel og for første gang oplevede vi at der ikke var plads på de første par stykker vi prøvede. Vi fandt dog et ok motel, igen med indendørs pool, hvor vi aftalte to nætter og kørte ud for at se på byen. Ungerne var helt vilde - der var lige som Las Vegas - meget lys og en del tivoli over denne også. Vi fik noget at spise og hjem for at sove efter en lang dag.

Kørt i dag: Charleston-Pigeon Forge 579 km. Kørt ialt: 3024 km.

Onsdag den 20. oktober. 13. dag.
I dag ville vi ind i selve parken og køre rundt, men forinden var der tid til at få vasket lidt tøj, samtidig med at vi fik morgenmad. Vi fik også købt billetter til et show i aften "Dolly Partons Dixie Stampede Show" - noget med borgerkrigstema - heste osv. lige på den anden side af gaden, så vi kan gå derhen (hvis man ellers tør gå over vejen - selvom det er i byen og der ikke køres voldsomt stærkt, er det svært, der er meget trafik - Smokey Mountains er meget populært her i efteråret).
Inden parken kørte vi gennem Gatlinburg, der også er det rene tivoli - trafikken var helt vild - mange biler i en by der ikke har flere indbyggere normalt end Faaborg. Da vi kørte videre ind i selve parken, mødte vi det samme - vi kørte bogstavelig talt kofanger efter kofanger, efter sigende er det jo også en af de mest besøgte Nationalparker i USA. Vi kørte rundt nogle timer - der var fantastiske farver, træer der smider bladene og efteråret der er kommet for alvor. Strålende sol og gode udsigtspunkter - men alligevel var vi nok lidt skuffede, i forhold til vores besøg i Yellowstone for to år siden, manglede der vilde dyr og store vandfald. Efter mange timer bliver det lidt ensformigt med udelukkende natur i efterårsfarver, selvom det er flot.

Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til hotellet og slappede lidt af, inden vi skulle til vores show.
Her fik vi en af de sjoveste oplevelser vi endnu har haft - et kæmpeshow bygget over temaet fra borgerkrigen, med tryllekunster, hestetricks og konkurrencer, hvor tilskuerne deltog. Forinden var der et forshow med Contry og Western musik - alletiders.

Selve showet foregik i en stor arena, hvor tilskuerpladserne rundt omkring var indrettet så man kunne spise undervejs, dette var lavet som ved nybyggerne, vi spiste med fingrene, kylling og gris + tilbehør! Samtidig var showet igang, så når fingrene var for fedtede til at klappe eller optaget af mad, trampede man i gulvet, heraf "Stampede".
Hele arenaen var lavet, så Syd sad i den ene side og Nord i den anden og heppede eller buede på deltagerne. Vi var på Nord siden og jublede med. Der var mange forskellige dyster, bl.a. hesteskokastning hvor Magnus deltog som repræsentant for Nord og selvfølgelig vandt!!!, trods at hans konkurrent fra Syd var en rigtig Cowboy!

Der var medalje til "Mowens" som speakeren endte med at kalde ham og spotligtet kom på hans familie på tilskuerpladserne, der blev spurgt, om vi ikke var stolte af vores familiemedlem, der vandt en konkurrence i at kaste med.... toiletsæder, som hesteskoene var:-))
Hele showet var meget amerikansk og nogle vil nok synes det var i overkanten, men vi synes det var hylende morsomt og en oplevelse værd + maden var tip top.
Efter denne gode oplevelse gik vi retur til hotellet og i seng, godt trætte. Hvor vi lige fik vores første rigtige kolde aften, kun 39 grader F = ca. 4-5 grader C:-(( Og vi har stadig korte bukser på, så vi må væk fra bjergene!

Kørt i dag: I Smokey Mountain området 151 km. Kørt ialt: 3175 km.

Torsdag den 21. oktober. 14. dag.
I dag ville vi køre mod Virginia - vi havde ikke noget fast mål, men ville se hvor langt vi nåede.
Først kørte vi igen gennem Smokey Mountain og fik taget nye billeder, på steder vi ikke havde bemærket på opturen.
Ned til Indianer reservatet med byen Cheroke, her var et Casino vi kørte ind på, for at se om vi kunne være heldige, men der var ingen steder børnene kunne være, så vi valgte bare at køre videre.
I starten fulgte vi "Blue Ridge Parkway" - en af USA´s flotteste veje, men når vi havde set de mange flotte farver i bjergene, var det lidt for meget af det samme, så vi valgte at køre af den og over på Interstaten, hvor vi kørte gennem North Carolina.

Igen en bagende varm dag - vi gjorde et par holdt undervejs og kom til grænsen til Virginia, til Danville. hvor vi ville overnatte, men der skal være et stort motor løb i weekenden, så det var småt med værelser (lidt synd - Danville var byen hvor Syden flyttede hovedstaden til da Richmond faldt), så vi kørte lidt længere nordpå i Virginia til en by der hedder Altavista, hvor vi fandt et hotel for den ene nat - udemærket, dog er der en del flyvende insekter på værelset, så pigerne synes det er træls. Vi overlever dog nok.

Kørt i dag: Pigeon Forge-Altavista 603 km. Kørt ialt: 3778 km.

Fredag den 22. oktober. 15. dag.
Vi overlevede! Fik en god gang morgenmad og kørte til Appottamox kun ca. 35 miles væk, hvor vi skulle se det første af mindesmærker m.m. fra borgerkrigen, som vi forventer at se de kommende dage.
Ved Appottamox fangede Nordstastshæren i april 1865 resterne af General Lee´s Nothern Virginia Army (borset fra en lille del som kæmpede nogle uger endnu i North Carolina, så var det de sidste rester af de konføderale staters hær og således sidste bastion, som "landet" havde tilbage.
1. april havde de måtte rømme Richmond og var på vild flugt vestover i håb om at slutte sig til resterne af den hær der var i North Carolina. Men Union styrkerne under ledelse af den senere præsident Ulyssus Grant, fik dem omringet og fanget i en fælde ved Appottamox.
På det tidspunkt var Lees hær reduceret fra ca. 60.000 til 28.000 mand på en uge - pga. slag, sult, derserteringer m.m.
Vi så på musseet, hvor lidt de til sidst fik i madration = ½ kop med korn (hestefoder) til ca. 1 uge!
Lee´s hær forsøgte et sidste udbrud den 9. april, men måtte give fortabt, og Lee måtte se nederlaget i øjnene.

Derfor gik de næste dage med forhandlinger inden hans hær overgav sig den 12. april 1865 - præcis 4 år efter starten ved Fort Sumter, skæbnens ironi!
Ved Appottamox er der en "National Park" hvor en stor del af husene er genopført og det er meget interessant at besøge - vi fik et par gode timer til at gå (vores børn ved snart mere om borgerkrigen end de fleste amerikanske børn)!
Efter dette kørte vi nordpå i Virginia til Fredericksburg af små veje gennem "little town America", meget spændende. Vores plan er i morgen at få set en del af de forskellige slagmarker i området, der vrimler med disse.
Vi fandt et godt motel igen og Malene, Magnus og Steffie tog på indkøb i storcenter, mens Palle gik i fittness rum og Anika spillede på computer.
Bagefter kørte vi ud for at spise - stort set kun lige over hovedvejen, men vi blev nødt til at tage bilen, da trafikken selv her kl. 21.00 er for voldsom til gående og der er ingen fodgængerfelter! Første gang under ferien, hvor vi havde lange bukser på, det er lidt koldere om aftenen.

Kørt i dag: Altavista - Fredericksburg 257 km. Kørt ialt: 4035 km.

Lørdag den 23. oktober. 16. dag.
Vi startede med at køre ind til Fredericksburg, hvor der er forskellige slagmarker inden for kort afstand af hinanden - byen var meget vigtig under borgerkrigen, da den lå midtvejs mellem de to hovedstæder og husede flere store slag med mere end 85.000 faldne. Som i de andre National parker, var der en god præsentation og film der fortalte historien om de forskellige slag.

Denne by var endnu en af dem der var yderst vigtige i forhold til udviklingen under borgerkrigen. Sydstaterne vandt et vigtigt slag 13. december 1862 lige uden for byen, der forhindrede nord i at komme længere syd mod Richmond. Men de havde trukket sig ud på bakkerne syd for byen, så nordstaterne havde indtaget denne og angrebet dem derfra. Her havde de under deres belejring hærget, brændt og plyndret, således at der blandt mange sydstatsfolk blev et kæmpe had til nord, om muligt større end før, da de flygtede indbyggere vendte tilbage til en nedbrændt by.

Senere tog vi til Manassas lige uden for Washington, hvor vi fik nærmere forklaring på hvorfor der var blevet hærget sydpå.
Ved Manassas ca. 25 km fra Washington, stod borgerkrigens første reelle slag i juli 1861 - nye rekruter uden krigserfaring.
Alle i Nord, troede at et enkelt slag skulle kæmpes, så var krigen slut og de Konføderate Stater tilbage. Kongres medlemmer med familie havde taget turen i hestevogn, ud til slagmarken for at se rebellerne få tæv. Men der gik det op for alle, at krig er forfærdelig og denne nok ville vare længe. Nordstatshæren var talmæssig klart overlegen og så ud til at vinde slaget, da lykken vendte og det endte med at deres hær flygtede i panik tilbage mod hovedstaden, forbi de sikkert endnu mere panikslagne tilskuere, der også strøg afsted over stok og sten. Rebellerne opgav forfølgelsen. Her fik en af de store sydstatshelte Thomas Jackson sit tilnavn "Stonewall" - da lykken vendte bl.a. fordi hans deling holdt stand længe mod en klar overmagt - "se der står Jacksons med sine folk som en Stenmur" sagde en af generalerne - og tilnavnet hang ved.

Et år senere, stod det andet Manassas slag. Efter at nord havde sendt en pæn del af hærren via skib, ned syd for Richmond og fået general Lee til at flytte sin hær derned. Lee vandt slaget, men sendte samtidig Stonewall mod nord, hvor en anden del af Nordstatshærren var rykket frem. Omkring Manassas mødtes de to armeer - efter 3 dages hårde kampe endte det igen med sejr til rebellerne og det var efter disse slag at Lincoln regeringen i Washington indså den ikke kunne besejre sydens hær, uden at angribe hele sydens infrastruktur og folk.
En tankevækkende for og eftermiddag, med god gåmotion og endnu mere historieundervisning.
Hjem til en svømmetur og en tur i sauna!!
Senere på aftenen var vi på mexicansk restaurant på samme side som vi selv bor, så vi gik derhen - en anledning til at de voksne kunne få en magaritha.

Kørt i dag: Fredericksburg-Manssas området: 188 km. Kørt ialt: 4223 km.

Søndag den 24. oktober. 17. dag
Efter morgenmaden kørte vi nordpå til Washinton området. Selvom det er søndag, var der meget trafik. Først kørte vi forbi Pentagon og derefter til Arlington kirkegården.
Fantastiske udsigt her fra ind over hele byen, med Lincoln Memorial og Capitol Hill. På kirkegården ligger over 320.000 begravet, soldater og deres familier + andre offentlige amerikanere. Et kæmpe område med uendelige rækker af kors - ganske tankevækkende. John F. Kennedys gravsted er her også med en evig flamme.
Forøvrigt er det oprindelig føromtalte sydstatsgeneral Lee´s gods - det blev inddraget under krigen og senere fik nogle af hans efterkommere erstatning fra staten - men så tæt på Washington ligger syden!

Det var igen i dag godt vejr omkring 25 grader og der var rigtig mange besøgende.
Efter dette besøg, kørte vi med retning mod Susanne og familie i Detroit, hvor vi skal lande tirsdag. Vi har små omkring 900-1000 km. derop, så det klarer vi uden problemer. Vi røg dog direkte ind i vejarbejde og kæmpekø - trafikken i DC synes voldsom, som vi også mindes den for to år siden.

Undervejs ud gennem Maryland, passerede vi Frederick, hvor vi havde "base" dengang. Vi kørte videre og besluttede os for at køre vestpå gennem bjerge istedet for nord, en fantastisk flot natur, der gjorde at vi landede i Morgantown, West Virginia, hvor vi slappede af på motellet med en stille aften og sunday night football på skærmen. Vi har ca. 600 km. tilbage og endnu et stop i morgen aften.

Kørt i dag: Fredericksburg-Morgantown 463 km. Kørt ialt: 4686 km.

Mandag den 25. oktober. 18. dag.
Øv - fra morgenstunden regnede det for første gang temmelig en del, næsten som hjemme.
Vi kørte fra Morgantown og tog morgenmad på et af de mange spisesteder der findes langs Interstaten. I dag kørte vi fra West Virginia og ind i Pennsylvania, mod nord og vest, omkring middag kørte vi ind i Ohio og langsomt blev vejret bedre.
Det var igen en flot vej, og der var ikke meget trafik, ikke engang omkring Pittsburgh.
Vi kørte forbi Cle
veland og til Fremont Ohio, hvor vi var omkring kl. 16.00, fandt et ok motel, med pool og spa, og i tide, så Magnus kunne nå at sende en engelskopgave hjem på mail!!
Efter kort tid, kørte vi ind til byen, hvor vi fik handlet lidt, bl.a.. sportsko til meget billige penge. Vi fik lidt at spise og kørte retur til moltellet, hvor vi fik en svømmetur, det viste sig dog at det med opvarmningen, var til omkring 20 grader, så det var lige koldt nok.

Vi så på nyhederne, at der er storm/orkan på vej, voldsom med tordenvejr og måske tornado. Den værste i mere end 10 år, desværre kommer den tilsyneladende til at ramme det område vi er i, selvom Detroit ligger i udkanten. Lidt træls, men vi kører nok forholdsvis hurtigt op til Susanne og familie i morgen, istedet for at få handlet mere ind. Det må vi så få gjort de kommende dage. Vi har gudskelov kun ca. 200 km. tilbage til Rochester Hills, så det kan vel klares på et par timer.

Kørt i dag: Morgantown - Fremont 461 km. Kørt ialt: 5147 km.

Tirsdag den 26. oktober. 19. dag.
Grundet det varslede uvejr, valgte vi at tage hurtigt afsted efter morgenmaden og køre direkte mod Rochester Hills, så vi droppede vores plan om at holde ind i Toledo og handle.
Det blæste en del, men ellers så vi ikke noget til tornadoer. Vi kørte gennem Toledeo og langs kysten op til Detroit. Det er et både fascinerende og også deprimerende syn at køre ind i byen sydfra. Der er mange rigtig store fabrikker, med røg i skorstene og man kan se at det er i midten af USA´s industriområde, men samtidig er det også sørgeligt, fordi rigtig mange af fabrikkerne er tomme og ikke producerer mere.

Vi kørte gennem byen og kunne se broen til Canada, (Detroit grænser op til Windsor i Canada), forbi Ford Field, hvor detroit lions spiller hjemmekampe i Amerikansk Football og videre nordpå gennem byen, til en af de nordlige forstæder, Rochester Hills, hvor Susanne, Marco og børnene bor.
Vi ankom lige over middag og Susanne var lige kommet hjem fra indkøb i byen, (hun har taget ferie denne uge, fordi vi kommer:-)). Vi fik en god velkomst og snak og fra omkring kl. 14.00 kom børnene hjem; først Samariyan, så Justin og derefter de to små Corey og Anthony. Til sidst kom Marco hjem og vi fik lige hilst, inden han skulle gå et par timer (han læser videre til bygningsingeniør i øjeblikket).

Han kom hjem til aftensmaden, hvor Susanne havde forberedt en rigtig "Thanksgiving Dinner" med farseret kalkun og en masse tilbehør - fantastisk.
Efter maden legede og spillede børnene, mens vi voksne snakkede rigtig godt og længe, inden det var tid til at gå til køjs.
Vi var godt trætte, vi har efterhånden fået kørt over 5000 km ialt.

Kørt i dag: Fremont - Rochester Hills 177 km. Kørt ialt: 5324 km.

Onsdag den 27. oktober. 20. dag.
Efter en god nats søvn, tog alle Susannes børn i skole, hvorefter vi andre fik en gang morgenmad. Bagefter tog vi 5 + Susanne og Marco ind til Ford Museum i Detroit, noget vi havde set frem til hjemmefra. Vi kunne alle være i Marcos store 4 hjuls trækker, så vi kørte i 1 bil (ca. 45 min. kørsel).

Museet var en rigtig spændende oplevelse, det har selvfølgelig en bilafdeling, hvor bl.a. er bilen Kennedy blev skudt i fra Dallas på museet, men derudover er der en afdeling med andre køretøjer, cykler, tog og hestevogne, samt fly.
Der er også en afdeling med USA´s historie, fordelt i afsnit med, uafhængighedskrigen mod England, borgerkrigen, kampen for ligeret for kvinder i starten af 1900 tallet og borgerretskampen i 50-60 ´erne med bl.a. den bus fra Morntgommery i Alabama, hvor Rosa Parker, en midaldrende sort kvinde i 1955 nægtede at flytte sig fra sin plads i bussen, for at sætte sig ned bagved, hvor de farvede skulle sidde. Hun blev arresteret og egentlig starten på borgeretskampen. Under besøget i bussen, får man hendes historie fortalt af hende selv - en tankevækkende og hårrejsende oplevelse endnu engang.

Dr er også en afdeling med den industrielle revolution, med maskiner gennem flere århundreder, en med amerikansk design, en hvor vi rejser i tiden fra ca. 1910 til nu med afsnit om hvordan hjem så ud, hvad unge lyttede til på radio, så på tv, lærte i skolen og meget mere.
En afdeling med landbrugsmaskiner - en med møbler, en med et hus, som man lige efter anden verdenskrig, så som fremtidens bolig i USA (i aluminium) - og alle disse var bare de ting vi nåede, da vi gerne ville retur inden alle børnene kom hjem fra skole.

Da vi kom hjem fik vi en god frokost og børnene spillede igen - de er bare faldet så godt i hak, og Anika og Steffie taler bedre med dem end for to år siden (de er også mere modige nu til at tale engelsk).
I øjeblikket laver Susanne og Malene mad til aften, hvor Katrina og Kyle kommer på besøg -Marco er taget til timer på hans studie - Magnus er taget ud at køre med Justin, der jo har kørekort, selvom han kun lige er fyldt 17! (man skal jo kun være 16 i Michigan for at køre - til gengæld skal de så være 21 for at drikke en øl).
Det var smadder hyggeligt da Katrine og Kyle kom - pigerne lavede Halloween hoveder af græskar, mens vi andre så basket i tv! Halloween det er kæmpestort her ovre. vi fik også vasket noget tøj.
Endnu en dejlig dag hos familien Gulledge.

Kørt i dag: I Rochester 5 km. (det meste var jo i Marcos bil) Kørt ialt: 5329 km.

Torsdag den 28. oktober. 21. dag.
Efter børnene var gået i skole og vi andre havde fået morgenmad, tog vi 5 sammen med Susanne til Ann Arbor, ca. 45 min kørsel (på vejen besøgte vi en butik der solgte Halloween udstyr), for at mødes med Katrine, på hendes skole, Michigan University hvor hun læser til Socialrådgiver. Katrine viste os rundt på Campus - byen er en rigtig studenterby med et stort ungdomsmiljø - der er ca. 10.000 studerende på universitet, der sammen med University of Michigan State er de to store i staten Michigan. Vi så igen, at sport er meget vigtigt på uddannelsesstederne. Vi kørte en tur rundt og der er et stort soccerstadion, golfbaner, hal til volley m.m., samt hele statens stolthed- USA´s største stadion for college football, hvor Michigans "Wolverines" spiller - med plads til over 100.000 tilskuerre - eller lige så mange som det professionelle hold i Dallas!! Og det er fyldt hver gang de spiller hjemme.

Vi gik sammen med Katrine på en cafe og fik frokost, inden vi vendte snuden hjem mod Rochester Hills (vi har fundet ud af at det er vigtigt at sige dette, da denne forstad i høj grad er en velstillet del af byen og Detroit ellers har et dårligt ry i en stor del af USA, med meget kriminalitet osv.)
Hjemme kørte vi forbi en af de store "malls" - indkøbscentre, hvor vi fik købt det sidste tøj og andre fornødenheder ind.

Vi insisterede på at Susanne ikke skulle hjem og lave mad, istedet tog vi senere på aftenen ud for at spise, hvor vi gav en middag på "Chiljes" som en lille tak for den fantastiske måde hele familien har taget imod og vartet os op på gennem de sidste dage. (11 på restaurant - sammen, men betjeningen var god til at få alt koordineret og meget venlig som alle steder i USA - de lever jo i høj grad af drikkepenge).
Da vi kom hjem så ungerne fjernsyn, mens vi "gamle" fik os en rigtig god og lang snak. Børnene har fået lov at blive hjemme i morgen fra skole, indtil vi er kørt.

Kørt idag: Rochester-Ann Arbor og retur m.m. 227 km. kørt ialt: 5556 km.

Fredag den 29. oktober. 22. dag.
Puha -så kom dagen hvor vi skal hjem. Fra morgenstunden havde Susanne lavet en dejlig amerikansk morgenmad, med pandekager for børnenes skyld og hash browns for Palle. Det var bare lækkert. Bagefter pakkede vi sammen og det var tid til farvel;-(
Denne gang var det dog ikke så slemt, som for to år siden - nu ved vi at vi vil mødes igen. Susanne og familien planlægger at komme til Danmark om to år - og mon ikke vi kommer forbi Rochester Hills igen en dag?

Vi fik sagt farvel og kørte gennem byen mod lufthavnen, hvor vi afleverede vores bil (der har været fantastisk gennem alle 3 uger). Fra Hertz var der en bus til selve afgangshallen. Det gik nemt og smertefrit med at komme gennem sikkerhedstjek osv. så vi havde rigtig god tid i terminalen - vi var der allerede kl. ca. 12.00. Tiden gik dog hurtigt og vi kom med vores fly mod Amsterdam kl. 16.10 planmæssig afgang, lokal Eastern Time. Det var ikke nemt at sove i flyet, så vi var halvtrætte da vi landede lørdag morgen kl. ca. 5.30 lokal tid i Holland. Her havde vi 4 timers venten, inden vi skulle med fly til Billund og næsten alle fik en lille skraber. Vi landede i Billund kl. ca. 10.30 og kom hurtigt gennem tolden og kørte hjemad.
Forbi brugsen i Faaborg og handle ind, inden vi var hjemme i Dyreborg kl. ca. 13.00 lørdag middag. Så var det tid til at få en lille lur for alle, efter en fantastisk ferie.

Kørt i dag: 69 km. Kørt ialt 5625 km.!!!

Efterskrift:
Vi kørte ialt 5625 km. på de 22 dage.
Til dette brugte vi 165,04 gallons = ca. 625 l. benzin for ialt 476,38 $ = ca. 2500 kr. = ca. 4,00 kr. pr. liter.

Vi kørte omkring 9,73 km/l - ok for en stor bil.
Længste dagskørsel var 669 km. fra Greenville, Texas til West Memphis (Memphis området), Arkansas.
korteste var, ud over dagen uden kørsel i Charleston, samt den korte hos Susanne, 34 km. den dag vi var i Six Flaggs over Georgia 8kørte om aftenen for at spise).

Vi besøgte 14 stater + Washington DC og sov i de10.
Vi havde bestilt hotel i Dallas hjemmefra, men sov derudover på 11 forskellige (+ hos Susanne og Marcko), hvoraf det billigste var i Alabama 62,99 $ og det dyreste var i Charleston til 171,09 $ pr. nat.

Flybilletter var ca. 27.000 kr. ialt - Billeje i de 3 uger kostede hjemmefra ca. 7500, men vi opgraderede en størrelse for ca. 1500 kr. da vi var i Dallas. (vi ville ikke betale for GPS denne gang, men deet var der i bilen uden vi blev faktureret).

Til mad/drikkevarer/daglige indkøb osv. brugte vi omkring 12.500 kr. Mad alene var som regel morgenmad, hvis det ikke var med i hotellet for ca. 150-250 kr. pr. gang. Aftensmad svingede fra ca. 125 kr.på Taco Bell og lignende til ca. 650 kr. da. vi fik fin mad på restaurant i Charleston (+ selvfølgelig den dag vi inviteredeSusanne og familien ud til ca. 1000 kr. - for 11 med drikkevarer)!

Til benzin som skrevet omkring. 2500 kr.

Til overnatninger på de 11 hoteller - 17 dage ialt ca. 8900 kr. + 700 kr. for overnatning bestilt hjemmefra i Dallas.

Tøj/sko indkøb og lignende brugte vi omkring 6600 kr.

til forlystelser brugte vi omkring 4250 kr. + de ca. 3200 kr. vi betalte for Cowboys billetter hjemmefra.

Ialt står turen i ca. 74.000 kr. alt inkluderet.

Oplevelserne denne gang var også mange: det gæstfrie Syden, football på Cowboys Stadium, Mississippi floden, Graceland, bomuldsmarker!, Atlanta, fantastiske Charleston med Fort Sumter, Smokey Mountain, borgerkrigs områderne i Virginia, skønne Washington igen, bjergene i West Virginia, samt ikke mindst tiden hos Susanne.

Konklussionen for os er efterhånden at vi ønsker en tur til USA igen - forhåbentlig hver 2. år.


Vores bil med Steffie og Malene
Vores bil med Steffie og Malene

aftenstemning i Charleston
aftenstemning i Charleston

Manasas - man får gået en del
Manasas - man får gået en del

Lincoln Memorial fra Arlington Kirkegården
Lincoln Memorial fra Arlington Kirkegården

Kommentarer til rejsetippet om USA

god læsning

20/09 2011 Fam.erichsen
ja det var noget af en tur får hely lyst til at komme over der igen men om ikke andet lægge vores tur til usa op på denne side smil
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.