Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Rundrejse

Læs mere om rejser til Rundrejse

Landskamp Amerikansk fodbold med gule Mizzu-fans
Rejsetips indsendt af:
Gitte Soelberg
Odder
8. okt. 2010

Missouri - absolut et besøg værd!

Missouri er en lidt overset stat for danskere.
Laura Ingalls Wilders hus
Laura Ingalls Wilders hus

Laura Ingalls Wilder hjem i Mansfield

Missouri.
Staten Missouri får nok ikke besøg af mange danske turister. Når man læser div. guider, er der ikke mange højdepunkter, der kan måle sig med Yellowstone eller New York. Men Missouri er absolut et besøg værd. Jeg havde fornøjelse, da min søn læste journalistik i Columbia i Missouri i 2009. Vi var der i 10 dage.

Vi landede i Kansas City og kørte syd på ad route 71 til Mansfield øst for Springfield til Museet for Laura Ingalls Wilder. Det var det sidste sted, hun boede, og det var her på Rocky Ridge Farm, hun skrev alle Laura-bøgerne ud fra sine kladdehæfter, som hun hele livet havde skrevet dagbog og noter i. Vi så en video om hendes liv, der var en rundvisning samt en udstilling og en velassorteret bookstore. Har man læst hendes dejlige bøger og set den populære tv-serie ”Little House on the Praire”, så er det en stor oplevelse!

Laura Ingalls Wilder Home Association, 308 Hwy A, Mansfield, MO 65704
www.lauraingallswilderhome.com

I Mansfield centrum er en lille bypark med en buste af Laura.
På byens kirkegård ligger Laura, hendes mand, Almanzo, og deres datter, Rose, begravet.

Universitetet i Columbia
Universitetet i Columbia

Lake Ozark, Columbia og amerikansk fodbold

Efter Mansfield kørte vi ad rute 5 nord på op gennem Lake Ozarks, som er et meget flot rekreativt område med søer og øer og videre til ”hovedstaden” Columbia.

Columbia er en universitetsby med ca. 40.000 studerende (!) ud af ca. 85.000 indb.
Uni. blev bygget i 1841, pompøst med en capitol-efterligning og ”romerske” søjler, og det var det 1. universitet vest for Mississippi. Uni. er sponsor for (amerikansk-)fodboldklubben og den enorme stadion med plads til 70.000 tilskuere (40.000 i Parken i Kbh.). Logoet er en gul tiger, og denne tiger går igen alverdens steder overalt i byen.
Stadion er også værd at besøge, - og helst når der er kamp.

Vi var heldige at overvære en ”landskamp” mellem Missouri og Nebraska. Alle Mizzu-tilhængere har gult tøj på, og hele byen ”syder”, når der er landskamp. .
Trods mange timers ”opvarmning”, var der ingen fodboldvold eller hoolligans.
Kampen indledtes med gardere fra universitetet, heppepiger, kanonafskydning og røg. Utrolig festligt!! Meget spektakulært og flot!!
Winery i efterårsfarver
Winery i efterårsfarver

Oktoberfest, wineries og Churchill.....

Efter et par hyggelige dage i Columbia kørte vi nærmest på en ”margerit-rute”rundt syd på, hvor der blev fejret ”Oktober-fest” (= staves på den måde, da det er et område med mange tyske indvandrere).

I byen, Fulton, så vi et mindesmærke for Winston Churchill og et Churchill-museum til minde om den tale, han holdt under 2. Verdenskrig, hvor han advarede om ”jerntæppet”. Der var også en skulptur ”Breakthrough” som inkluderede et kæmpe stykke af den originale Berlin-mur, vel 9 m x 3 m. (11 foot x 32 foot)

Winston Churchill Memorial and Library, Westminster College, Fulton Mo
www.churchillmemorial.org

Videre gennem smukt landskab med lidt bjerge, skove, vidtstrakte marker med majs og sojabønner. Og vi kom forbi et atomkraftsværk.
Nær byen, Hermann, kom vi til Stone Hill Wineri, med mulighed for vinsmagning og picnic med medbragt mad, eller man kan købe bratwurst mit sauerkraut!

Stone Hill Winery, 1110 Stone Hill Hwy, Hermann, Mo 65041
www.stonehillwinery.com

I byen, Hermann, fejredes Oktoberfest i hele byen med udklædte ”westernfolk”, levende musik flere steder, lokalt bryghus m.m..
Hjuldamper i Hannibal
Hjuldamper i Hannibal

Nord på til Mark Twain's fødeby Hannibal

Nu gik turen nord på til byen, Arrow Rock. Det er en by med kun 130 indbyggere, og et historisk sted med mange gamle huse og værksteder, og bl.a. whiskyfremstilling. Oktoberfesten blev fejret med boder med hjemmelavede ting, og folk var udklædte som indianere og cowboys.
Arrow Rock var oprindeligt et indianer knudepunkt, senere et vigtigt stop på Santa Fee-trail. Og byen blev en vigtig grænseby under nord- og sydstatskrigen.

Videre ad Hwy 24 mod Hannibal, Mark Twains fødeby. Det østlige USA er kendt for de gyldne efterårsfarver, men Missouri har også det at byde på.
Køreturen var meget smuk med de gyldne farver i alle mulige nuancer.

Undervejs kørte vi forbi flere af de overdækkede broer (ligesom i filmen ”Broerne i Madison County” med Clint Eastwood og Meryl Streep), og de bliver renoverede, og er blevet fredede historiske steder.

Union Covered Bridge State Historic Site

I Hannibal støder man på Mark Twain alle vegne. Hans barndomhjem, hans fars sagførerkontor, statuer af ham og Huckleberry Finn + Tom Sayer samt hjuldamper.
Mark Twain skrev sine bøger på baggrund af sine barndomsminder,og når man går eller kører langs Mississippi fornemmer man stemningen og venter, at de kommer sejlende rundt om pynten.

Senere kørte vi syd på langs Mississippi til den lille by Louisiana.
Det var en smuk tur med bakker, skove, floden og marker.

Undervejs så vi Leaps Loop: iflg. En legende var 2 unge indianere fra 2 forskellige stammer blevet forelsket. Men de måtte ikke få hinanden, og da de så, der var krigere efter dem, flygtede de op på Leaps Loop og sprang ud fra klippen og døde sammen.
Nær Leap Loops var der nu også et mindesmærke fra 11/9.

Ved Louisiana drejede vi mod øst, kørte over en bro ind til Illinois.
Vi kørte tilbage til Hannibal langs den anden side af Mississippi og tilbage til Hannibal.

Nu var rejsen ved at være slut, og vi satte kursen direkte mod vest til Kansas City.
Det var et lidt ensformigt landskab og ikke så smukt og varieret som turen fra Arrow Rock til Hannibal. I Kearney Nord for Kansas City besøgte vi Jesse James's fødested, .der er indrettet som museum. Jesse James var gunman, bank- og togrøver og blev skudt af en af sine egne mænd i 1882.

Dejligt og billigt kør-selv-ferie-land !!!

Vi kan varmt anbefale USA, man føler sig velkommen overalt. Vi har været der flere gange på kør-selv-ferie, og det gør vi igen engang!!
Bilisterne kører kun det, de må, og det giver en rolig trafik, der er rart for turister.
Vi havde lejet en stor 4W, og det kostede 150 kr. at fylde tanken op!
Motelværelser kostede fra 42$ til 92 $ (fra 210 kr. til 470 kr.og altså for 2 pers.) , det billigste spartansk, uden morgenmad men ok, og det dyreste vel ***.
Vi oplevede også, at en anden bilist kørte op bag i os, så bilen ikke kunne køre videre, men vi fik uden problemer en anden tilsvarende bil, og har ikke hørt noget fra hverken udlejningsfirmaet eller forsikringsselskab.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Rundrejse

USA
i Rundrejse
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/bangkok/anantara-riverside-bangkok-resort.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.