Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere insider tips om San Francisco

  • På skinner tværs over USA

    (Bedømt af 11 personer)
    07.10.13: Liv Reese
    Hvis du gerne vil opleve USA's massive landskabers udstrakthed så slå lyttebøfferne ud nu: California Zephyr er svaret!

    California Zephyr er en toglinje som snor sig knap 4000 km, det vil sige over halvvejs tværs over USA dramatiske landskab.
    Se hele rejsetippet
  • USAroadtrip

    (Bedømt af 9 personer)
    11.09.13: Shannet Nielsen
    I 2011 var vi på vores livs rejse ti, USA. Vi havde sparet sammen gennem nogle år. Vi tog afsted med vores 4 teenagere og var afsted i 7 uger.
    Se hele rejsetippet
  • Roadtrip med baby - sådan gør du

    (Bedømt af 16 personer)
    10.09.13: Anders
    Motorhome og baby – en fantastisk kombination

    Min kæreste og jeg har altid været glade for at rejse. Herunder har vi været på flere fantastiske roadtrips i USA.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til
San Francisco

San Francisco bridge og byen
Rejsetips indsendt af:
Tom
Holbæk
8. juli 2008

Fra San Francisco til Chicago

Lad mig indledningsvis slå fast at turens egentlige mål var 24. udgave af Chicago Blues Festival, som i år foregik i dagene 7. - 10. juni. Men når nu vi (min kone Bodil og jeg) alligevel tog hoppet over dammen, valgte vi at udvide turen både geografisk (San Francisco til Chicago) og tidsmæssigt.
Farverige huse i San Francisco
Farverige huse i San Francisco

3 nætter i San Francisco

Vi startede med 3 nætter i San Francisco, hvor vi i øvrigt var for, vist nok, 26 år siden. En dejlig by, hvor vi blot valgte at opleve byens atmosphære stille og roligt, men dog med besøg i Chinatown, Haight Ashbury og Fishermans Warf. Dejlige steder, hvor der er nok at kigge på.
Jeg havde taget løbetøj med og en tidlig morgestund snuppede jeg en ca. 10 km rute fra vores hotel lige ved Market Street, på tværs gennem morgenskumle gader til Hyde Street, ad denne ned til Aquatic Park, langs Fishermanns Warf tilbage til Mission Street, hvor vores hotel lå. En fantastisk måde at opleve en storby på, som kan anbefales enhver, som er indehavere af noget, der blot ligner løbesko. Jeg løb i øvrigt senere en tur på ca. samme længde i Chicago og udbyttet er ganske ubeskrivelig. Oplev det selv!
Så kører vi gennem naturen der konstant ændre sig
Så kører vi gennem naturen der konstant ændre sig

Bestilling af vores mobilehome og videre mod Chicago

I Oakland havde vi bestilt en RV (recreational vehicle), også kaldet mobilhome, for 15 dage. Proceduren omkring bestilling af en RV via nettet er i øvrigt temmelig nuanceret. Der skal tages stilling til om man vil leje med frie kilometre, udvidet forsikring, personligt sæt (tæppe, håndklæde mm.), køkkenudstyr (bestik, gryder, pander mm.), envejs gebyr og flere andre ting, som det tager megen tid at sætte sig ind i, men som også er spændende. Fra Oakland til Yosemite Nationalpark, ned gennem Death Valley, igennem Las Vegas, ad Route 66 (blot 25 km), til Grand Canyon, over Page til Zion Ntl.park, til Bryce Ntl.park, tilbage til Navajo Country og Monument Valley, til Mesa Verde Ntl.park, igennem Rocky Mountains, igennem Denver til Chicago. Strækningen fra Denver igennem Nebraska, Iowa og Illinois til Chicago er aldeles uinteressant - også selv om vi valgte at køre lange stræk på mindre trafikerede veje. Landskabet er godt nok meget grønt, men fladt og meget store arealer er udlagt som landbrugsjord. Tag hellere et fly, så er du hurtigt fremme og det er næppe dyrere.

Vestpå er naturen i en klasse for sig.

Naturen, klimaet, og ikke mindst tempoet ude vestpå er bemærkelsesværdigt. Naturen er i en klasse for sig. Den er så varieret og så omskiftelig, at vi bare kunne blive ved med at køre og køre for at finde ud af, hvordan den tog sig ud nogle få kilometre længere fremme. Klimaet er ligeledes i en klasse for sig, hvis man er tilhænger af sol og varme. Ikke for varmt, men til t-shirt og shorts alle 15 dage. Dog er det nødvendigt med en bluse til om aftenen. Hvis overnatning foregår i 3000 - 4000 meters højde kan det endog blive meget koldt. Også inde i camperen. Og ikke mindst lagde vi mærke til forskellen i det tempo, hvori livet leves, når man bevæger sig fra vest mod øst - fra land til storby. Det gælder trafikken, i supermarkeder, på campingpladser, ved indianernes mange boder langs vejene, på tankstationer, i amerikanernes lyst til at komme i snak og meget mere.
Panorama over Chicago
Panorama over Chicago

Vi afleverer mobilehome i Chicago

Aflevere camperen i en Chicago forstad, ind til Congress Plaza Hotel på Michigan Avenue for at konstatere at der fra hotelværelset på 8. sal, som vi havde bestilt ud til Grant Park og søen, var den smukkeste udsigt, vi kun kunne have drømt om. Congress Drive fører op til Buckingham Fountain, som er et overdådigt springvand opført af bl.a. farvet marmor, der medfører at om aftenen springer vand i skiftende farver. Bag fontainen tog sejlskibene sig smukt ud på søen. Her skulle vi tilbringe 6 dage og nætter. Her i Chicago tog vi det også med ro. Vi havde ikke sat os nogle mål. For mig handlede det om musikken, som skulle foregå i Grant Park. Torsdag, fredag og lørdag tilbragte jeg ca. 9 timer foran scenerne. Søndag kun ca. 5 timer, da vi skulle flyve hjem sent om aftenen. Bodil er ikke specielt interesseret i blues musikken og fandt på noget at foretage sig både inden- og udenfor festivalpladsen. Men inden da havde vi brugt en dag på at vandre rundt i kvarteret omkring hotellet - altså downtown. Ingen kan vel fortænke os i at kigge måbende op ad de høje skyskrabere, som der jo bekendt, er nok af i byen. Meget, meget imponerende for os, der kommer fra et land, hvor Københavns Rådhustårn topper, hvad angår højde. Næste dag brugte vi på taget af en åben sightseeing bus. Det er første gang vi har "taget mod til os" og prøvet det og det var faktisk en fin måde at få nærmere kendskab til byen på. En formiddag tog vi med tog ud til Chinatown, Men gør aldrig det! Her er godt nok mange småforretninger og restauranter, men kvarteret er grusomt kedeligt og mange amerikaniserede kinesere hænger ud og venter tilsyneladende blot på, hvad dagen mon bringer. Vi skyndte os med toget tilbage til downtown. Søndag formiddag nåede jeg (Bodil var kørt lidt træt og blev på hotellet) lige inden musikken begyndte at besøge Sears Tower. 101. etage på 1 minut og 15 sek. Sådan! Og udsigten? Den er naturligvis formidabel. Floden der deler Chicago i nord og syd, The Loop, hvor vognene tager sig ud som tændstikæsker, Grant Park, vores hotel, de små metaldåser på de 4 sporede veje, de øvrige skyskrabere, der er krøbet lidt, Buckingham Fountain, strandene mod nordvest, forstæderne (the suburbs), alt kan ses herfra. Der er god grund til at lade sig imponere.
Lidt god motion i Chicago
Lidt god motion i Chicago

Jeg taget mig en løbetur og lytter til musikken

Min løbetur, som tidligere nævnt, gik som tidligere nævnt igennem Grant Park til bredden af Michigan søen, langs denne til Navy Pier, hele vejen rundt om denne og tilbage næsten samme vej langs bredde. En måde at opleve på som jeg stadig kan anbefale andre at gøre efter. Til gengæld var blues musikken toppen. Torsdag var der ikke voldsomt mange tilhørere, hvilket var behageligt. Det ændrede sig voldsomt i løbet af fredag og lørdag, men da festivalen foregik på et stort område, blev det aldrig ubehageligt. Da det var første gang jeg besøgte festivalen, skulle jeg naturligvis "lige nå" at høre så mange udøvere som muligt, dog med forlov til at blive hængende, hvis tonernes klang behagede mit øre. Derfor piskede jeg rundt mellem de 4 scener, hvor der fortrinsvis er aktiviteter om eftermiddagen. Om aftenen er der kun optræden på en stor hovedscene, hvilket for mig var lidt skuffeende, da den intimitet og spontanitet, der er foran de små scener, helt mangler foran en så stor scene, hvor publikum i øvrigt også var plantet på stole, hvilket jo også lægger en dæmper på deres lyst til udfoldelse. Jeg vil ikke anmelde musikerne som sådan, blot nævne 3 for mig nye navne, som jeg efterfølgende har stiftet eller vil stifte nærmere bekendskab med via nettet/indkøb af CD'er, nemlig Henry Gray, John Primer og Carl Weathersby. Festivalen som helhed er jeg så begejstret for at jeg på nuværende tidspunkt forventer at tage til den 25. udgave i 2008 med forventninger om, at der nok bliver sammensat et program lidt ud over det sædvanlige, fordi det er en jubilæumsudgave. Jeg er også fantastisk begejstret for Chicago, selv om jeg normalt er forbeholden overfor storbyer. Men et og andet har gjort stort indtryk på mig. De storslåede skyskrabere, the Loop, Millennium Park, som er et stort hjørne af Grant Park og som enhver bør besøge, byens beliggenhed ved søen, the Traffic Management, som dirigerer trafikken overalt på Michigan Avenue, the coffee shops, the American Way of Life - jeg ved det ikke helt bestemt, men tilbage SKAL jeg, måske vi.

Seværdigheder
Road trips

Kommentarer til insider tips til San Francisco

Buckingham Fountain

05/08 2008 Dorte Jensen
Bare lige en rettelse: Det er ikke farvet marmor der gør at Buckingham Fountain springer med kulørt vand om aftenen. Det er ganske enkelt kuørt lys der oplyser springvandet i skiftende "mønstre"

San Fransisco er USA´s no. 1

08/07 2008 Torben
Jeg vil bare fastslå at San Fransicso er den mest suveræne storby i hele USA. Der er bare så meget og se, nattelivet findes ikke bedre og så er man ret tæt på en masse forskellige Nationalparker. Jeg kommer igen :o) PS: Selvfølgelig skal man ud og se den gamle fængsel Alcatraz. Jeg bestilte en billet hjemmefra og det var vist en god ide for alle vil bare derud.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til San Francisco

Hoteller i San Francisco
Rejser til San Francisco
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.