Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til San Francisco

San Francisco er juvelen ved Stillehavet, man bare ikke kan få nok af. Klassiske ikoner som Golden Gate, Alcatraz og Chinatown kombineret med byens andre farverige kvarterer giver San Francisco en helt speciel puls og stemning. En tur med de kabeltrukne sporvogne i de stejle gader med flygtige glimt af Golden Gate og San Francisco Bay Bridge er naturligvis et must. Det samme gælder en slentretur gennem Chinatown.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Den gyldne port – Golden Gate

Golden Gate har samme betydning for San Francisco, som Frihedsgudinden har det for New York. Byens vartegn stod færdig i 1937, og et besøg i San Francisco er ikke fuldendt, før man har været en tur over broen – enten til fods, på cykel eller i bil.
En tur i sporvogn

En tur i sporvogn

De klassiske kabeltrukne sporvogne er San Franciscos stolthed, og de har kravlet op og ned ad de stejle gader i San Francisco siden 1873. I dag findes der tre forskellige linjer i San Francisco.

Det er nemmest at stille sig i kø ved endestationerne, hvor man også kan se, hvordan sporvognene vendes. Billetter købes hos konduktøren ombord eller i billetautomater.
Fisherman’s Wharf og Alcatraz

Fisherman’s Wharf og Alcatraz

De gamle fiskemoler ved havnen er uden overdrivelse den største turistfælde i San Francisco. Her er gøgl og gadeartister, men det er årtier siden, at den sidste fiskerbåd lagde til kaj. Man kan dog stadig købe frisk fisk i restauranterne, men priserne er skruet vildt op, så pas på ikke at blive snøret.

Når det er sagt, så har Fisherman’s Wharf også sin charme – bl.a. er Pier 39 berømt for sine mange søløver, som ligger og bader sig i turisternes blitzlys. Det er også fra Fisherman’s Wharf, at bådene til fængselsøen Alcatraz sejler over til fængslet, hvor Al Capone ruskede tremmer.
Chinatown

Chinatown

San Franciscos Chinatown er en af de største kinesiske enklaver uden for Asien. I Chinatown kan man købe kinesiske delikatesser af alle slags. Hvad med fx et par slangehoveder eller en dosis traditionel kinesisk medicin?

Chinatown i San Francisco er også fuld af gode kinesiske restauranter, hvor man for næsten ingen penge kan få et godt måltid kinesisk mad.

Litterære San Francisco

I North Beach/Little Italy, nabokvarteret til Chinatown, kan man gå på opdagelse i San Franciscos litterære fortid – arnestedet for 1950’ernes beatbølge med Jack Kerouac og William S. Burroughs som bannerførere.

Boghandlen City Lights er stadig USA's mest velassorterede boghandel inden for denne stilart og meget passende ligger den på hjørnet over for den legendariske bar Vesuvio, hvor forfatterne tilbragte mange sene aftenstunder.

Havn

Havn
De fleste skibe lægger til kaj ved Pier 35 ved vejen Embarcadero, byens travle downtown havnefront ved San Francisco Bay. Lige i nærheden ligger masser af restauranter og turistattraktioner ved Pier 39 og Fishermans Wharf. Af og til lægger skibene også til ved den nye krydstogtterminal, James R. Herman Terminal, som ligger på Pier 27.

Klima

Hvis I ikke kan lide vejret i San Francisco, så skal I bare bevæge jer en kilometer eller to væk, for temperaturen kan fx variere med 5 grader alt efter hvilken ende af Golden Gate Bridge, I står ved.

Her er sjældent under 5 grader om vinteren eller over 30 grader om sommeren, så hverken kulde eller varme er normalt et problem. I stedet kan tågen drille i sommermånederne.
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/firenze/de-rose-palace-hotel.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.