Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om San Francisco

  • På skinner tværs over USA

    (Bedømt af 11 personer)
    07.10.13: Liv Reese
    Hvis du gerne vil opleve USA's massive landskabers udstrakthed så slå lyttebøfferne ud nu: California Zephyr er svaret!

    California Zephyr er en toglinje som snor sig knap 4000 km, det vil sige over halvvejs tværs over USA dramatiske landskab.
    Se hele rejsetippet
  • USAroadtrip

    (Bedømt af 9 personer)
    11.09.13: Shannet Nielsen
    I 2011 var vi på vores livs rejse ti, USA. Vi havde sparet sammen gennem nogle år. Vi tog afsted med vores 4 teenagere og var afsted i 7 uger.
    Se hele rejsetippet
  • Roadtrip med baby - sådan gør du

    (Bedømt af 16 personer)
    10.09.13: Anders
    Motorhome og baby – en fantastisk kombination

    Min kæreste og jeg har altid været glade for at rejse. Herunder har vi været på flere fantastiske roadtrips i USA.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til San Francisco

Mere end mad i San Francisco
Rejsetips indsendt af:
Kirsten Rahbek
Jelling
15. juli 2012

Mere end mad i San Francisco

På vores første besøg i San Francisco fandt vi helt tilfældigt to spændende spisesteder, som ud over god mad også var en helt usædvanlig dejlig oplevelse i en by, der har så meget at byde på.
The Maltese Falcon
The Maltese Falcon

John's Grill og The Maltese Falcon

Union Square – San Franciscos hjerte - er et overvældende og farverigt mylder af gadekunstnere, butikker, stormagasiner, cafeer og spisesteder for enhver smag og pengepung, så når sulten melder sig, er udbuddet stort og valget svært.
John’s Grill i Ellis Street havde gode bøffer på menukortet uden for, og facaden så hyggelig og indbydende ud. Indenfor var det som at træde ind i en svunden tid, et San Francisco i 30erne, med blid pianomusik, mørke træmøbler og paneler fyldt med rækker af fotos af berømte mennesker, som i tidens løb har spist bøffer, salater, fisk og skaldyr her. Listen er lang, og blandt mange andre ses en smilende Hilary Clinton, en ung Sofia Loren og ikke mindst Humphrey Bogart, som spillede detektiven Sam Spade i filmatiseringen af Dashiel Hammets roman ”The Maltese Falcon”, på dansk ”Ridderfalken” fra 1930. I både romanen og filmen spiser hovedpersonen i John’s Grill.
“Sam Spade went to John’s Grill, asked the waiter to hurry his order of chops, baked potato, sliced tomatoes...and was smoking a cigarette with his coffee when...” (The Maltese Falcon).
Sam Spade’s lammekoteletter kan i dag fås for $26.95.
Restauranten har flere etager, og på første sal kan man blandt andet studere et særligt Maltese Falcon hjørne, mens man venter. Maden var fortræffelig, og omgivelserne og atmosfæren var uforglemmelig.
Irish Coffee på Buena Vista
Irish Coffee på Buena Vista

The Buena Vista Cafe og Irish Coffee

Hvordan laver man en ægte Irish coffee? Det ved man efter et besøg på The Buena Vista Cafe i San Francisco. En tur med sporvognen til Fisherman’s Wharf og den fantastiske udsigt til Golden Gate broen giver god appetit til en solid morgenmad, og det kan man få på Buena Vista, som ligger på hjørnet af Hyde St. og Beach St. Morgenmadsmenuen er lang og byder på utallige variationer af kaffe, juice, æg, kartofler, steak, bacon, tomater mm.
God morgenmad kan man få mange steder i San Francisco, men kun på Buena Vuista kan man se hvordan man laver en rigtig Irish Coffee, for bartenderen laver den irske drink hele dagen efter den opskrift indehaveren Jack Koepler i 1952 fandt frem til i samarbejde med forfatteren Stanton Delaplane. Opskriften krævede mange forsøg og ekskursioner til Irland for at finde frem til den rigtige whiskey, det rigtige glas, og ikke mindst flødeskummets konsistens og temperatur. I dag sælger Buena Vista flere tusind glas Irish Coffee hver dag, og produktionslinjen er lige så lang som bardisken.
1. Glasset opvarmes med meget varmt vand
2. Glasset tømmes og 2 stk. sukker puttes i
3. Glasset fyldes ¾ med kaffe, og sukkeret opløses ved omrøring
4. Et shotglas Irisk Whiskey hældes i
5. Flødeskum hældes i over bagsiden af en ske
Den historiske drik nydes ”piping hot” på allerbedste vis med udsigt til Golden Gate broen.

Kaffe hældes i
Kaffe hældes i

Golden Gate view
Golden Gate view

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til San Francisco

Hoteller i San Francisco
Rejser til San Francisco
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.