Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om San Francisco

  • På skinner tværs over USA

    (Bedømt af 11 personer)
    07.10.13: Liv Reese
    Hvis du gerne vil opleve USA's massive landskabers udstrakthed så slå lyttebøfferne ud nu: California Zephyr er svaret!

    California Zephyr er en toglinje som snor sig knap 4000 km, det vil sige over halvvejs tværs over USA dramatiske landskab.
    Se hele rejsetippet
  • USAroadtrip

    (Bedømt af 9 personer)
    11.09.13: Shannet Nielsen
    I 2011 var vi på vores livs rejse ti, USA. Vi havde sparet sammen gennem nogle år. Vi tog afsted med vores 4 teenagere og var afsted i 7 uger.
    Se hele rejsetippet
  • Roadtrip med baby - sådan gør du

    (Bedømt af 16 personer)
    10.09.13: Anders
    Motorhome og baby – en fantastisk kombination

    Min kæreste og jeg har altid været glade for at rejse. Herunder har vi været på flere fantastiske roadtrips i USA.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til San Francisco

Noget om bilkørsel i USA
Rejsetips indsendt af:
Dorrit Henriksen
Tølløse
30. nov. 2010

Noget om bilkørsel i USA

Noget om: Motorvejskørsel i tæt trafik og i det åbne land, amerikanernes bilkultur og tolerence, jernbaneoverskæringer og lange tog, vejarbejde, fodgængere, bjergkørsel, rastepladser

Noget om motorvejskørsel i tæt trafik og i det åbne land

På vores biltur rundt i Californien, Arizona og Nevada i marts 2010 undgik vi ikke at køre på diverse motorveje. Det var en oplevelse i sig selv. Vi snakker om 6-8 sporede veje i begge retninger, nogle strækninger asfalterede, men de fleste cementerede. Vedligeholdelsesstandarden var somme steder – også efter danske forhold - yderst ringe med STORE huller i vejbelægningen. Det er en ubehagelig overraskelse, når man kommer kørende med 75 mph (ca. 120 km/t) som regel i tæt trafik.
Den tætteste trafik oplevede vi mest i byerne San Francisco, Los Angeles, San Diego og Las Vegas. Særligt Los Angeles var slem at køre i med mange af- og tilkørsler, delinger og samlinger af motorveje samt krydsende motorveje i 3 etager. Vi havde mange strækninger med hold til venstre/højre, ind på anden motorvej og hold så til højre/venstre, hvilket betød, at 4-6 baner med tæt trafik skulle krydses ofte på kort tid. Så er det med at holde tungen lige i munden, foden på speederen klar til at smutte imellem 2 biler og samtidig have hurtige nedbremsningsreflekser, hvis forankørende bilister bremser.
Amerikanerne gør i stor udstrækning brug af deres vejnumre også ved skiltningen. Enten går en vej nord, syd, øst eller vest. Ulige vejnumre har retningen nord/syd, mens lige vejnumre har retningen øst/vest. Det er ikke tit, at der skiltes med bynavnet. F.eks. betyder I 5 North, at vejen fører nordpå ad motorvej 5. Bare tanken om at kunne orientere sig på kort undervejs i bykørsel er utopi; en GPS er derfor komplet uundværlig, og den havde vi da også stor glæde af ved den slags kørsel. Ellers var motorvejskørslen i landområderne behagelig, ganske vist med færre vejbaner, men også med langt mindre tæt trafik.

Noget om amerikanernes bilkultur og tolerence

Amerikanernes bilkultur er noget anderledes end vores. Der er f.eks. absolut intet i vejen for at sidde med mobiltelefonen op til øret, ivrigt konverserende, mens man med den anden hånd på rattet krydser fra bane til bane med 75 mph på den tætpakkede motorvej. Og bremseafstand kender man slet ikke. Hvis ikke man holder sig INDENFOR ca. 5 m fra den forankørende, bliver den overskydende plads omgående taget af en bilist, som kører lige ind foran en. Amerikaneren forventer faktisk, at de andre bilister giver plads, og det gør han/hun normalt også selv. Signalet er blinken til højre eller venstre, hvis bilisten har brug for at skifte bane. Det er kun fordi, de er flinke til at give plads til hinanden, at det ikke går rent galt. Men når det så går galt, ja så involverer det også rigtig mange på én gang – hvem har ikke hørt om harmonikasammenstød med ufatteligt mange biler. Det forstår vi nu bedre, efter at have kørt der selv!
En anden ting, som viser amerikanernes gensidige tolerence, er måden hvorpå de håndterer vejkryds uden lyskurv, de fleste med fuldt stop på samtlige 4 veje. Her er det først-til-mølle-princippet, der gælder. Dvs. den, som kom først, kører først, og så den næste osv. Én fra hver vej i krydset skiftes altså til at køre. Vi har ikke hørt noget dytten eller andet. Det er sådan set fantastisk anderledes end i DK, hvor tålmodigheden og tolerencen vist kan ligge på et lille sted.
Noget om jernbane-overskæringer og lange tog

Noget om jernbane-overskæringer og lange tog

I San Francisco, hvor vejene enten går opad bakke eller nedad bakke, oplevede vi en sjov ting. Samtlige cable cars (en slags kabeltrukne sporvogne) havde stoppesteder udelukkende og altid midt i et vejkryds, så biltrafikken måtte holde og vente på alle 4 sider, værs’go’! Det gik så op for os ved at køre med de berømte cable cars, at disse kun kan bremses til at stoppe, hvor arealet er plant – og vejkrydsene er netop konstrueret som plane plateauer på de ellers stejle gader i byen.

I San Diego befandt vi os i byens centrum tæt på havnepromenaden, som jernbanelinien nordpå løber parallelt med.

Ligesom vi kommer gående,kommer lyden DING DING DING, og vi ser til vores forbløffelse jernbanebomme gå ned, biler som stopper bag bommene, og efter et kæmpe TUUUT kommer der et Amtrak tog kørende ind på San Diego Central Station.Det var næsten som at være i Tølløse, når der kommer tog, lige bortset fra at vi befandt os i en millionby. Det har vi så også senere oplevet iandre amerikanske byer, som vel har været 10-20 gange større end Tølløse. Det er svært at forestille sig jernbanebomme gå ned på Vesterbrogade i København, så toget kan rulle ind på Hovedbanen.
Noget om bilkørsel i USA

Hvadtog angår, så har vi aldrig nogensinde set så lange tog før, som vi så fra vejen på Route 66. De var så lange, at forenden for længst var ude af syne, og vogn efter vogn efter vogn i en uendelig strøm var passeret,før bagenden kom til syne. Det længste tog var trukket af 4 lokomotiver, mens 1 lokomotiv skubbede bagpå. Vores gæt er et tog på 3-4km i længden, og forestil jer så hvilken tålmodighed, den ventende bilist ved jernbaneoverskæringen skal have.
Noget om bilkørsel i USA

Først foto den ene vej, så den anden vej. Det er eet og samme tog!
Hvadangår Route 66, så er det også her, vi har kørt på de mest snorlige landeveje, faktisk lige ud længere end øjet rækker, og så er det et uendeligt tyndt befolket område; på strækningen Amboy Crater til I40Eastfør Needles, ca. 80 km, mødte vi 1 bil! Hjemmefra havde vi læst, at Route 66 var i dårlig stand med mange store huller, men det var den bestemt ikke. Tværtimod var der mange, lange stræk med fin, ny asfalt på.
Noget om vejarbejde

Noget om vejarbejde

Tålmodighed er en dyd, og den besidder amerikaneren også ved vejarbejde, som i øvrigt skiltes på en meget tydelig måde. Først kommer der i god tid et skilt med ”Road work ahead”. Dernæst et skilt med ”Be prepared to stop” og et symbol med en figur med et stopskilt eller en lyskurv samt øverst to højrøde flag.
Noget om bilkørsel i USA

Og endelig kommer selve vejarbejdet, hvor der i mange tilfælde ståren vagt med et skilt med ”Stop” eller ”Go slow”, alt efter om man skal vente eller kan køre. Hvis man skal vente, ja så kan det være rigtig lang tid. F. eks. ventede vi i ca. 40 minutter ved et vejarbejde, da vi kørte igennem Big Sur.

Det tager amerikaneren med stoisk ro. Mankan jo tage sig en ”morfar”, få sig en tår kaffe, strække benene eller nyde udsigten f.eks. ned over Stillehavet og måske spotte en hval dernede. Det var, hvad der skete, da en bilist pludselig råbte ”Whale”, så vi andre også kunne få glæde af synet.
Noget om bilkørsel i USA

Sommetider er der, ca. 30-50 miles før et større vejarbejde, elektronisk skiltning af, hvormeget forsinkelse, der må påregnes forude. Det oplevede vi på vejen tilLas Vegas, idet man er ved at bygge et fantastisk byggeprojekt af en 2 x4-sporet vejbro kort før Hoover Dam, som skal aflaste den nuværende 2 x2-sporede vej.
Noget om bilkørsel i USA

Den nye vej skal stå færdig i efteråret 2010, og detvil folk, som færdes der dagligt, garanteret blive glade for. Vi var godt 2 timer om at tilbagelægge en halvtimes strækning, så det var en kilometerlang kø vi kom til at køre/holde i under en brændende varm sol.
Noget om fodgængere

Noget om fodgængere

Fodgængerne er et kapitel for sig. Især fodgængerne i Las Vegas. Ingen indfødt med respekt for sig selv kan tænkes at ville vente på klarsignalet fra lyskurven. Nogle vader fuldstændig uden at se sig for over gaden ud og ind mellem kørende biler eller foran kommende dyttende biler. Andre kigger sig kort for, før de går over. Og vi taler her om The Strip, som er en af byens mest befærdede gader døgnet rundt.
Noget om bilkørsel i USA

Vi andre, sikkert de få udenlandske turister, venter pænt ved lyskurven,som i øvrigt kun har 2 farver, rød for stop og HVID for gå, og den hvide farve skifter allerede efter få sekunder til rød igen, mens der tælles ned til 0.
Vi er blevet enige om, at de indfødtes adfærd må skyldes muligheden for at opnå skyhøje erstatninger fra de ”lovløse” bilister. Man kan godt forstå, at der altid i god tid er advarselsskilt om krydsende fodgængere– XING PED (crossing pedestrians), det bør enhver bilist tage meget alvorligt!
Noget om bjergkørsel

Noget om bjergkørsel

Bjergkørsel er der mange muligheder for i det sydvestlige USA. Det er faktisk ikke til at undgå, hvis man gerne vil fra A til B. Det byder så på mange fantastisk betagende udsigter, hvis altså man ikke lider af højdeskræk. Heldigvis led chaufføren ikke af denne fobi, hvorved han kunne nyde samtlige udsigter til fulde, mens passageren ikke fik set alle på grund af, at hænderne spærrede for det fulde udsyn, særligt de steder, hvor vi befandt os på eller nær en bjergtop, lige havde foretaget en U-drejning rundt om et klippemassiv, passageren befandt sig nærmest afgrunden, vejen var uden autoværn, og der var vel mindst 500 m lodret ned til nærmeste lillebitte klippeafsats.
Noget om bilkørsel i USA

Enhver fobibesat person vil opfatte den storslåede udsigt, som med eet fylder hele synsfeltet, som en voldsom, gysende, skræmmende udsigt. Bjergvejene er af meget varieret stand, nogle brede andre smalle, både med og uden autoværn. Der er altid forud skiltet med strækninger med mange sving, strækningerne kan godt være 10-15 miles lange. Skarpe svinger angivet med symboler, og der er hastighedsbegrænsninger ned til 10 mph. Samtidig kan der forekomme stejle stigninger/fald, men så er det også angivet både med symbol og %. Vi har ikke mødt mange ”vilde” bjergkørere, faktisk forbløffende få.
Noget om rastepladser

Noget om rastepladser

En ting manglede vi meget under bilturen, og det var nogle rastepladser. Hverken på interstates eller highways er vi stødt på rastepladser. På highway 1 fra San Francisco til LA var der en del ”Vista points”, som mere er udsigtspladser end rastepladser, og ellers så vi ingen. Tilsyneladende gør amerikanerne kun stop ved cafeer og tankstationer, som der kan være rigtig langt imellem visse steder. Vi har i hvert fald kørt godt 150 km uden skyggen af en benzintank. Det var så ikke noget problem for os, fordi vi tænkte fremad, når vi skulle køre et længere stræk uden bymæssig bebyggelse. Benzinen var stadig billig – efter vores forhold – knap 1$ pr. l benzin, hvilket svarer til ca. 5,50 kr. i marts 2010.
Noget om amerikanerbiler

Noget om amerikanerbiler

Undervejs på turen så vi ganske få kørende amerikanerbiler, men i Solvang parkerede vi ved siden af en flot
Chevrolet Bel Air årgang 1956.

Transport
Road trips

Kommentarer til rejsetippet om San Francisco

Diverse bemærkninger

05/12 2010 Jan Hviid
Jeg kan nikke genkendende til det meste, du skriver. Blot ikke det med manglen på rastepladser.Undtagelsen er det sydlige Californien og specielt Arizona, der af sparehensyn har lukket en masse.På mange rastepladser ser man lokale fra Lions Club el. lign, der udskænker gratis (donationer modtages!) kaffe til dem, der holder rast.Ellers er rastepladserne almindeligvis udstyret med picnic borde, toiletter og så automater med sukkervand og anden uhumsk føde til den travle bilist. Naturligvis til bevidst forhøjede priser.Specielt den der ide med all-way stop er noget, jeg gerne så indført herhjemme, men som du selv nævner: Ikke med den tålmodighed de danske bilister pt. udviser!Amerikanske tog kan være noget rigtig djævelskab. Specielt, hvis jernbanen går lige bag det motel, man overnatter på. Togene har nemlig for vane at brøle højlydt fra både horn, motorer og ikke mindst hvine fra hjul, så man sjældent får lukket et øje. Har man prøvet at sejle med long-tail i Thailand, ved man, hvor meget en motor kan larme. De amerikanske tog har heller ikke megen lydpotte!

Gode fif

02/12 2010 René Frederiksen
Gode fif til dem som begiver sig ud på egen hånd i USA for første gang.Mht. tog, så havde jeg selv nogle god oplevelser i Nebraska. Du kan se et langt et af slagsen her: http://www.renefrederiksen.dk/2008/08/18/roadtrip-usa-08-kultog-udenfor-alliance-ne/Så en stakkels billlist som holdt ved en overskæring og ventede. Kan godt være de kører nogenlunde hurtigt ude i det fri, men overskæringen lå inde i byen og toget sneglede sig forbi og tog vel 7-10 minutter om at krydse en overskæring.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til San Francisco

Hoteller i San Francisco
Rejser til San Francisco
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/tjekkiet/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.