Seattle rejser - bestil en billig Seattle rejse hos FDM travel

Rejser til Seattle

Bestil din rejse nu

Rejser til Seattle

Kaffe, højteknologi og rockmusik

Hotel Max
Hotel Max
Located in the heart of Downtown Seattle close to local...
Se mere og bestil her
Starbucks kaffe, Microsoft, Boeing-fly og rockbands som Nirvarna og Pearl Jam er typisk nogle af de ting, som forbindes med Seattle på den amerikanske vestkyst. Men byen er også en af de smukkest beliggende amerikanske storbyer, placeret ud til Puget-bugten, der udgør en naturlig havn godt i læ for Stillehavet. Seattle er en relativt ung by – også mentalt – og byder på flere gode museer og turistattraktioner. Og så kan man ikke besøge Seattle uden at drikke kaffe mindst en gang om dagen på en af de utallige Starbucks cafeer. Seattle er også byen, hvor du kan vælte dig i kulinariske lækkerier fra havet, bl.a. krabber, laks, hummer og østers.

<img border=0 alt="Min anbefaling i Miami" src="/img/292679.gif">

Min anbefaling i Miami

Ride the Ducks i Seattle:
Tag en guidet tur i et af de mest besynderlige køretøjer, verden endnu har set. Ride the Ducks kører og sejler dig gennem Seattle i et amfibiefartøj, der viser dig Seattle fra land- og søsiden.

Du får ikke våde fødder, men du får et billigt grin og et godt indtryk af byen Seattle.
- Lars, USA-specialist hos FDM travel, Lyngby

Space Needle

Space Needle

Verdensudstillingen i 1962 fik for alvor Seattle placeret på verdenskortet, og siden dengang har det 184 meter høje udsigtstårn Space Needle været Seattles vartegn. Fra toppen kan du nyde udsigten over Seattles skyline og de høje bjerge vest, syd og nordøst for byen. Er de 184 meter ikke nok, så vælg i stedet Bank of America’s skyskraber i centrum, hvor du fra toppen i 304 meters højde kan indtage en middag i den roterende gourmet-restaurant.

Experience Music Project

Experience Music Project

At bysbørnene fra rockbands som Nirvana og Pearl Jam ikke har levet forgæves, er Experience Music Projekt et eksempel på. Museet, der åbnede i 1997, har kostet over to milliarder kroner, der for en stor dels vedkommende er betalt af Microsoft-miliardæren Paul Allen. Her kan du naturligvis se en udstilling om grunge-stilen, som kom fra Seattle, men museet byder også på udstillinger om bl.a. Jimi Hendrix. Af de mere spektakulære slagnumre er en 10 meter høj skulptur bygget af 600 guitarer. Selve bygningen er også spektakulær med sine bølgende runde hjørner, tegnet af arkitekten Frank O’ Gehry. For at sætte trumf på, kører Seattle’s monorail-bane tværs ind gennem byggeriet.

Pike Place Market

Pike Place Market

Seattle har via sin placering ved Stillehavet altid været en by, hvor fisk har spillet en væsentlig rolle som handelsvare, og et af de klassiske fiskemarkeder finder du i downtown. Pike Place Market har udviklet sig til lidt af et shownummer for turisterne, når fiskehandlerne både synger og kaster med råvarer som hummer, krabber, laks, rejer, m.m. Underholdningen fejler ikke noget. I samme område finder du en række gallerier, cafeer, restauranter og mindre butikker, hvilket gør bydelen omkring Pike Street til en af de mest livlige i Seattle.

Hyatt at Olive 8
Hyatt at Olive 8
4-star accommodation with beautiful views and exceptional...
Se mere og bestil her

På spøgelsestur i Seattle

Om dagen emmer Pike Place Market i Seattle af farver og liv. Om natten er alle forretninger lukkede og gaderne dystre. Den perfekte kulisse til at fortælle spøgelseshistorier og det er nøjagtigt hvad "Market Ghost Tours" gør. En guide fortæller om Seattles rige mørke historie med spøgelser, guldfeberhistorier, formuer som skiftede hænder, bordeller o.s.v. Turerne startede oprindeligt som et Halloween-tilbud, men blev så populære, at de er fortsat. Hver tur tager 60–75 minutter. Market Ghost Tour

Nordic Herritage Museum

Mange udvandrere fra Sverige, Norge og især Danmark valgte at slå sig ned i Seattle-området, og i bydelen Ballard nordvest for downtown kan du se, hvor nogle af tilflytterne bosatte sig. Her ligger en lille skandinavisk bydel, og midtpunktet er Nordic Herritage Museum, som fortæller historien om især de danske udvandrere i udstillingen ”Drømmen om Amerika”. Museet fungerer også som mødested for amerikanere med skandinaviske aner.

Boeing-fabrikkerne

Boeing-fabrikkerne

Fly-entusiaster må ikke snyde sig selv for et besøg på Boeing-fabrikkerne, der ligger en lille times kørsel nord for Seattle. Her kan man få en guidet rundvisning i de enorme fabrikshaller, hvor Boeings store passagerfly samles – bl.a. modellerne 747, 767 og 777. Boeing er Seattles industrielle stolthed, og fabrikken ligger i konstant kappestrid med franske Airbus. Rundturen varer typisk halvanden time, og børn skal være mindst 122 centimeter høje, for at kunne komme med på rundvisningerne. Billetter kan enten bookes på forhånd eller købes på stedet, hvis der er ledige pladser.

Har du rejst til Seattle?

Skriv et indlæg med dine rejsetips og vind et rejsegavekort på 3.000 DKK. Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Seattle

Seattle Must do

Seattle Must do
(Bedømt af 11 personer)

16/10 2012: Jakob Endahl, FDM travel rejsespecialist
Mange har sagt og skrevet meget om Seattle, og med rette. En super skøn by placeret i det nordvestlige hjørne af USA.

Jeg blev helt bidt i Seattle.
Se hele rejsetippet

Spændende attraktioner i Seattle

Vinderrejsetip September 2012
FDM travel favorit
Spændende attraktioner i Seattle
(Bedømt af 23 personer)
5 kommentarer
28/09 2012: Jan Kronsell, Brøndby
Seattle, Washington har officielt kælenavnet Emerald City, men kaldes ofte lidt uretfærdigt for Rainy City. Uretfærdigt fordi det ikke regner mere der, end så mange andre steder i USA.
Se hele rejsetippet

Tre ting, der skal opleves i det norvestlige Washington

FDM travel favorit
Tre ting, der skal opleves i det norvestlige Washington
(Bedømt af 5 personer)

02/09 2012: Jan Kronsell, Brøndby
Washington State er den nordvestligste af de sammenhængende 48 stater. Alligevel ligger den sydligere end de fleste danskere regner med. Anacortes nord for Seattle, som er udgangspunkt for et af mine "skal opleves" ligger således på højde med Paris.
Se hele rejsetippet
Se alle Seattle rejsetips (25)
Søg billige fly og gode, centrale hoteller i Seattle
Fly+hotel
Fly
Hotel
Billeje
Afrejse fra Ankomst til
Afrejse   Hjemrejse  
Antal værelser Voksne Børn
 

Kør videre fra Seattle

Østpå mod Yellowstone
En ekspedition på 700 miles eller godt 1.100 kilometer venter forude, hvis du sætter kursen mod Yellowstone nationalpark på grænsen mellem Montana, Wyoming og Idaho. Det er klogt at vælge at tage etapen over to dage med en overnatning undervejs. Den mest oplagte rute går ad Interstate 90, og heldigvis byder turen på en ganske smuk og kuperet rute op over flere bjergkæder og med et par større byer undervejs.
Yellowstone

Sydpå mod Oregon og Californien
Turen ned langs USA’s stillehavskyst er en af de smukkeste kyststrækninger i verden, og især Californiens Highway 1 er berømt. Men turen langs kysten i Washington State og Oregon ad US 101 er også smuk med store skove, bjergrigt terræn, fiskerbyer og havnebyer med udskibning af bl.a. tømmer. Vil I shoppe, så gør det i Oregon. Her er der ikke moms – sales tax – på varerne. I det nordligste Californien vokser verdens højeste træer, de godt hundrede meter høje redwoods, og længere mod syd starter Highway 1.
Highway 1

Kør-selv rundrejser Seattle

USA rejsetilbud

Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Danish travel award Danskerne har kåret os som bedste ferierejsebureau 2012
Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev
Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000,-
 
FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  Presse  FAQ  Personoplysninger  Handelsbetingelser  Rettigheder og pligter  Sikker internetbetaling  Ledige stillinger fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 25. maj 2013 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/barcelona/byen-der-har-det-hele-storbyferie.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.