Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Seattle

Læs mere om rejser til Seattle

Overlevelsestur med et strejf af luxus i det vestlige USA
Rejsetips indsendt af:
Alex Johansen
Lundby
5. dec. 2010

Overlevelsestur med et strejf af luxus i det vestlige USA

Min bror og jeg har gennem en længere årrække leget med tanken om at tage et roadtrip i "Guds eget land" med telt og overlevelsesgear og massere af mandehørm.
Turen fra Danmark

Turen fra Danmark

Vi startede vores tur i en SAS maskine direkte til Seattle en dag i juni. Vi fløj direkte over Grønland i klart vejr. Et fantastisk syn med is og sne overalt, og det skulle vise sig at være et hint for den tur som kom os i møde.
Vi planlagde, at tage de første par dage i Seattle for at se den utroligt smukke by på den amerikanske vestkyst, og samtidigt kunne vi så vænne os til tidsforskellene, som er mærkbare de første dage.
Vi havde planlagt derefter at køre til Yellowstone for at opleve en nationalpark af dimensioner. Men trods den allestedsnærværende globale opvarmning, havde man midt i juni snevejr og problemer med isslag. Så derfor var gode råd dyre, og hele vores planlægning måtte lægges om, da vi ikke agtede at ligge i telt i det vejr. Vi besluttede derfor at køre syd på hurtigst muligt for at opnå tålelige varmegrader. Derfor valgte at køre ad Highway 5 mod Californien."
Turen langs vestkysten

Turen langs vestkysten

Vi kørte efter et par oplevelsesrige dage videre sydpå fra Seattle. Turen sydpå startede i overskyet vejr med masser af regn. Vi kørte hele dagen og endte godt 750 km. længere sydpå, lige nord for Redwood National Park. Vi planlagde, da dagen efterhånden var godt fremskreden, at køre ind i parken næste dag et stykke op af formiddagen. Vi besluttede undervejs at tage en afstikker til Stillehavet, som overrumplede os med dets storhed. Vi kørte ned til en lille fiskerlandsby, som markerede sig ved, at have en fortælling om havets magt i denne region. En tsunami havde ramt området mange år forinden, og hele byen var derefter opbygget på ny. Vi kørte ned og fandt en mindre restaurant, som kunne stille vores efterhånden store sult. Mørket sænkede sig langsomt over området, og tågen kom lydløst ind fra havet og indlemmede den lille by. Derfor havde vi pludseligt travlt med at finde logi. Vi fandt en lille idyllisk campingplads ved en flodudmunding til det kæmpe Stillehav. Vi stillede vores medbragte telt op, og gjorde derefter klar til at gå til køjs. Hvad to uerfarne campere fra Danmark ikke havde taget højde for var, at regn er hverdagskost på disse kanter, og når det regner, skal jeg love for at der kommer regn. Temperaturen faldt til omkring 5°, og vi med vores små sovepose og manglende underlag fik en mildest talt en hård modtagelse af det nord californiske klima. Vi vågnede klokken ca. 03.00 frysende som vandvittige. Vi valgte at fortrække til vores store, til lejligheden valgte offroader. Men kulden havde taget på os, og vi valgte derfor midt om natten at trække op til baderummet og tage et varmt bad, inden vi pakkede sammen.
Redwood National Park

Redwood National Park

Vi kørte mod Redwood National Park i et roligt tempo for ikke at komme frem til en lukket port. Men trods det rolige udlæg lykkedes det naturligvis alligevel at ankomme godt 2½ time før parken åbnede. Vi orkede ikke at køre den samme vej retur, og da vi nu havde købt den største offroader i kataloget, og vi var på overlevelsestur, ja hvorfor så ikke forsætte op ad grusvejene til parkens ydre periferi. Vi havde til lejligheden købt et yderst detaljeret kort, mente vi selv, men det viste sig hurtigt, at det var mere held end forstand, at vejene faktisk var farbare. Det viste sig dog hurtigt, trods en smule hjertebanken til tider, at vort sats bar frugt, og man på de små afsidesliggende veje frembragte netop det scenarie, som vi søgte. Den vilde natur med store flokke af Elk løbende ned af de frodige bjergskråninger, samt store skove uden overfyldte skraldespande, larmende turistbusser og træer hvori der er skåret huller, så bilerne kan køre igennem dem. Her så vi hvordan skovene, formodentligt har taget sig ud gennem tusinder af år. Scenariet tog sit klimaks med nedkørslen på den anden side bjerget. Specielt et øjeblik hænger ved. Grusvejen svingede let mod venstre, og vi kørte direkte ind i dagen første morgengry, og regndråbernes refleksion gav et helt faktisk view, som det jo også fremgår af billedet.
San Francisco

San Francisco

Turen fortsatte herefter til San Francisco, og så kom vi jo samtidigt tættere på det solrige og varme klima som Californien er så kendt for. Vi besluttede at opleve San Francisco, vel nok den smukkeste metropol i USA. Vi landede sidst på eftermiddagen godt trætte. Vores fætter, som er bosiddende i USA havde, gæstfrie som amerikanerne er, arrangeret at hans kammerat kom og viste os lidt af byen. Vi blev hentet ved Best Western nær havnen omkring klokken 19.30, og vi skulle derefter ud på noget af et kulinarisk sanseindtryk. Vi skulle på restaurant i den mere mondæne del af byen og temaet var ”hvidløg”. Om restauranten står der beskrevet i ”Turen går til USA”, så er det hvidløg med mad og ikke omvendt. Restauranten hedder for de interesserede: ”The Stinking Rose”. Vi fik hvidløgsvin, hvidløgsforret, hvidløgshovedret, men desserten sprang vi altså over. Efter en ordentlig ladning hvidløg, skulle der skylles, og på hvilken bedre måde end at gå på en af byens, i øvrigt utallige, beværtninger og tage sig en kølig pils til god gedigen livemusik. Stederne ligger på rede række, og har et bredt udsnit lige fra Garage Rock til Jazz. Aftenen sluttede ved godt 2-tiden, og så var det blevet en overlevelsestur i mere end en forstand. At ligge to personer i samme værelse efter et besøg på The Stinking Rose var mildest talt den største udfordring, vi havde på hele turen. Den efterfølgende dag skulle vi naturligvis opleve San Franciscos varemærker, men udover den uundgåelig Golden Gate Brigde, fandt vi hurtigt ud af, at San Francisco opleves bedre i bilen op og ned af de stejle gader frem for at stå 2 timer i kø til Alcatraz eller gå som sild i en tønde langs gøglermarkedet på Pier 39. Vi prøvede at spotte huset, som var med i filmen Miss Doubtfire, og det var en stor oplevelse blot at køre og se de flotte og veludsmykkede viktorianske huse på byens tilbagelænede skråninger.
Yosemite.

Yosemite.

Vi kørte fra San Francisco, mod vel nok turens forventede højdepunkt. Et natursceneri af en anden verden. Yosemite har én indgang, derfra hvor vi kom og to udgange, hvis ellers passene er åbne for sne. Vi fandt jo hurtigt ud af, at en skyfri søndag er dagen, hvor familien USA skal i skoven. Vi holdte i kø længe for at komme ind i parken, og da naturen begyndte at åbne op for herlighederne, skulle man næsten holde i kø for at få lov til at tage billeder af den. Vi insisterede dog på at køre hele vejen ned til dalen, og gå på en af de mange vandreture, som er udlagt i området. Vi landede efter mange timers kørsel nede i dalen, som danner logistikcenter for hele området. Vi kørte rundt og rundt for at finde en parkeringsplads, og med en 6,5 meter lang Ford Explorer, så laver man ikke bare en lille frækkert af en parkering. Det lykkedes, men dalen var fyldt til bristepunktet med amerikanere, budweisere, kano- og cyludlejningsboder samt biler hobetal. Forbløffede over de faktiske forhold i parken trissede vi lidt rundt i parken, og besluttede os hurtigt for at fortrække. Parken er smuk og helt igennem fantastisk, men der er mere end to danskere, som har læst om områdets herligheder. Besøg aldrig parken søndag formiddag i solskinsvejr, hvis du agter af se naturen, som den skildres på billederne.
Bishop.

Bishop.

Vi valgte i stedet at søge efter en campingplads i en relativ nærhed. Valget faldt på den mindre indianske by Bishop. Vi fandt hurtigt byens campingplads. Den var placeret lige ved siden af byens golfbane og for foden af 2 større bjergkæder. Vi fik stillet teltet på benene, og valgte at søge mod byens restaurationer for føde. Valget faldt på mexicansk, som gav god varme i kroppen inden den kølige nærtforestående nat. Bemærk jer at temperaturen svinger fra noget over 30° om dagen til blot encifrede grader om natten, da byen ligger i næsten 1500 meters højde. Så glem alt om at ligge i en let pyjamas og et tyndt tæppe om natten, hvis man camperer. I byen hørte vi om en et fænomen, som er ganske specielt for området omkring Bishop. Det bestod i at stå tidligt op, og køre op i den østvendte bjergkæde for at se solen ramme bjergkæden på den anden side af byen. Solens spil med klipperne, gengiver stort set hele farvepaletten på den mest utrolige måde og på blot lidt under en time. Det kunne vi naturligvis ikke være foruden, og med mod og mandshjerte, begav vi os af grusveje op mod himlen. Vi skulle jo have det bedst mulige udgangspunkt, når solen ville slippe fri af den østlige kæde. Det var bare som om at grusvejen, som vi befandt os på blev smallere og smallere og med en bil på størrelse med en gennemsnits dansk bus, blev det en smule klemt, da vi endte, på hvad vi med egne ord ville betegne som en sti. På den ene side havde vi en lodret klippevæg og på den anden en å løbende, 5 meter nede af en porøs klippeafsats. At vende var umuligt og at fortsætte endnu mere umuligt, altså var der kun ét at gøre. Bakke ned. Vi bakkede i hvad der føltes som timer, og med små ryk lykkedes det at fragte det store køretøj sikkert tilbage til Bishop. Så var eventyrlysten styret for resten af den morgen!
Vandring i bjergene omkring Bishop.

Vandring i bjergene omkring Bishop.

Vi valgte i stedet, at finde et sted hvor vi kunne købe lidt fiskegrej og fisketegn. Det er nemt at finde, og vi fik gode råd til, hvor man kunne finde søer, og hvad der med fordel kunne bruges af madding til de små ørreder som vrimler i bjergsøerne. Vi valgte derfor primært at søge af asfalterede veje denne gang, og vi kørte op i den vestlige bjergkæde, hvor der er utallige vandrermuligheder. Vi endte i ca. 2500 meters højde i den mest fortryllende lille dal. Vejen endte på et mindre P-areal. Vi tog oppakningen på nakken, og begyndte at vandrer mod bjergtinderne. Da vi havde vandret i ca. 2 timer endte vi i ca. 3600 meters højde ved en mindre bjergsø. Ingen lyde, ingen mennesker blot 2 danskere, som satte sig helt stille med hver deres fiskestang og i en nærmest salig trance af afslappethed, efter de hårde strabadser, og glæden ved det vi havde opnået. At vi så kun fangede en lille ørred, som storebror valgte at tabe i vandet inden lillebror fik taget et billede af sin flotte fisk, ja det er en helt anden snak. Efter godt 4 timer ved søen valgte vi, at vandrer ned mod bilen. At vandrer på grus og klipper er hårdt for kroppen, men med det rette fodtøj og massere af solcreme, så er turen en oplevelse som vi danskere aldrig vil kunne opnå i vort eget lille land.
Viva Las Vegas

Viva Las Vegas

Vi havde jo helt skrinlagt planen fra Danmark, da vejret havde drillet. Derfor vidste vi ikke, hvor vi skulle drage hen og overnatte denne aften. Vi var trætte, og ville bare slappe af. Derfor besluttede vi, at køre mod Death Valley og på vejen derhen finde logi for natten. Men den ene kilometer tog den anden, og til sidst havde vi alligevel tilbagelagt de små 4 timers kørsel til Death Valley, hvor vi forventede at kunne overnatte. Som det fremgår af indledningen, havde vi jo ikke rigtigt fået læst på lektien, og forventede derfor at Death Valley havde muligheder for logi for forbikørende som os. Meeeeen den gik ikke. Alt var booket, og vi var derfor nødt til at forcere Bad water basin for at komme ud på den anden side. Varmen var, trods den sene ankomst ved 21.30-tiden, intens og tør, og at se termometeret ramme de 42° i Bad water basin fortalte os, at navnet ikke var grebet ud af den blå luft. Trods det fortsatte vi gennem det fantastiske månelandskab, som ikke bliver mindre spektakulært i solen og månens vagtskifte. Da vi endelig kom ud på den anden side af parken, var det som om, vi uden at ville bekræfte det overfor hinanden, søgte det samme. Vi var så tæt på, at være ved Verdens måske mest irrationelle projekt. Byen som er så gal, at den på en og samme gang er dragende og skræmmende. Vi kørte kilometervis af snorlige veje, uden at se et hus i flere kilometer i træk, men jo tættere vi kom på, ja jo flere lysreklamer og afsidesliggende kasinoer opstod der. Ca. 100 km fra byen hvor vi kørte over en bakkekam, opstod der en lyskegle i horisonten. Der var ingen tvivl. Galskaben lå længere fremme. Efter godt 9 timers kørsel uden nævneværdige stop, ramte vi the Strip, og nu var det bare at vælge hvilket af de kendte hoteller, som vi ville residere på. Vi tog på MGM og New York – New York, som vel tilsammen råder over 8500 hotelværelser, men alt var booket, og så begyndte vi at ryste i bukserne. Skulle vi nu sove i bilen i en mørk P-kælder eller skulle vi køre endnu længere. Men som alle turguides skriver om Las Vegas, så kan man altid finde værelser. Vi forhørte os på Tropicana, et af byens ældre kasinoer, og de havde værelser. Det var midt om natten, og vi var helt færdige efter den lange tur, så det blev til en hurtig inspektion af hotellet og derefter sengetid.
Las Vegas - dag 2

Las Vegas - dag 2

Dag 2 i Las Vegas begyndte med en morgenkomplet med alt fra Cornflakes til Steaks og desserter. Herefter besluttede vi os for, at kommer man til Las Vegas, så skal det foregå med stil. Derfor greb vi telefonbogen og fandt nummeret til det hippeste og nyeste luksushotel i byen. Navnet er Palazzo, og har kostet det svimlende beløb af 1,8 milliard dollars at opføre. Overnatningsprisen for en suite ligger i den pebrede ende, men jeg skal love for at luksus får en anden betydning, når prisen sammenlignes med et middelklassehotel i det indre København. Vi fik et værelse på 25. etage med udsigt til det flammende sørøvereventyr på Treasure Island. Suiten inkluderede badeværelse med spa og brus samt TV, Stor soveafdeling med King Size beds og en 42” fladskærm og en stueafdeling, som er nedsænket i forhold til den øvrige del af suiten med sofagruppe og endnu et 42” fladskærms TV. Med udsigten til The Strip med ørkenen i baggrunden, må vi konstatere, at luksus er et begreb som amerikanerne mestrer til topkarakter.
Byen i sig selv, fremstår langt mere imponerende om aftenen end om dagen og den viser sig konstant fra sine gode og dårlige sider. Det ene øjeblik bliver man imponeret af enorme springvang, gratis shows med masser af familieunderholdning, til det andet øjeblik hvor selv samme familie bliver lokket med gratis entre på stripklubber og spillesteder for børn, som kan vinde bamser i stedet for penge. I løbet af dagen valgte vi at bestille bord på hotellets egen amerikanske restaurant til om aftenen. Vi bestilte den uundgåelige og stærkt vanedannende ”Surf and turf”. 1 stk. 300 g. oksemørbrad, ½ hummer samt en stor bagt kartoffel. Et fortræffeligt måltid med masser af proteiner. Efter maden havde lagt sig til rette, kunne vi gå den obligatoriske tur rundt i kasinoet, og vi havde stor gavn af at ligge en fast aftale om maksimalt indskud på 100 dollars for hele aftenen. Det kan man med lidt snilde spille for et par timer eller tre, hvis lykken ellers er på ens side.
I dagstimerne, som er meget varme, fordrev vi tiden i de enorme outlet centre, med mærketøj til spotpriser eller ved hotellets pool. Afbrækket fra turens egentlige formål passede os fremragende, og vi var nu klar til igen at drage ud i den store amerikanske vildmark.
Grand Canyon

Grand Canyon

Vi besluttede os derfor for at se et af Verdens vel nok største vidundere. Grand Canyon skal ikke forsøges beskrevet, for uanset hvor meget man forsøger at beskrive områdets storhed, så slås det med længder af virkeligheden. Vi nåede frem ca. 1 time inden solnedgang, og her udspiller der sig et farvespil, i røde nuancer, som er helt ubeskriveligt. Vi valgte, ikke at gå frem og tilbage for at se samtlige udkigssatser. Vi blev siddende og betragtede storheden af det 1300 meter dybe hul. En hel dag kan anbefales, da vi kun så det overordnede af området, men vi fik essensen af hvor mange kræfter naturen har og hvor små vi mennesker er, og det er med sikkerhed et sted som står på ønskelisten næste gang vi gæster det vestlige USA. Vi havde jo som så ofte før ikke forudset dette besøg, og havde derfor ikke nogle reservationer på hverken campingpladser eller hoteller. Derfor valgte vi at køre mod vores næste destination. Vi besluttede os for at køre natten igennem til Boulder Colorado og dermed sparre noget tid sammen til turens sidste dage. Vi skiftedes hver anden time til at køre, og turen gik smertefrit. Faktisk fik jeg en lille lur mellem Grand Junction og Fraser på ca. 3½ timer. Da jeg overlod rettet omkring klokken 04.30 stod temperaturen på lige under 20°, da jeg vågnede godt tre timer senere sneede det og temperaturen lå lige omkring frysepunktet. Noget af en omvæltning når man kun havde shorts på.
Boulder Colorado.

Boulder Colorado.

Som base for vores store tur i vildnisset, havde vi allerede fra Danmark besluttet, at Boulder skulle være vores udgangspunkt. Boulder er en mindre universitetsby på størrelse med Næstved. Dens fremtoning er meget atypisk, i forhold til det øvrige USA. Byen har en meget klar klimaprofil, og folk er nærmest europæiske i deres politiske overbevisning. Det vrimler med Toyota Prius biler i byen hvilket jo kun bekræfter forskellen til det øvrige USA. Byen har flere universiteter, hvilket betyder at indbyggerne generelt er unge, tolerante og yderst hjælpsomme. Byen ligger smukt for foden af Rocky Mountains, og det er tydeligt at folk her er meget aktive både rent spirituelt, intellektuelt og ikke mindst fysisk. Byen er ren og pæn, og her er sikkert at være. Den ligger blot 50 km fra Denver, som har den nødvendige infrastruktur i form af et godt og veludbygget vejnet samt en international lufthavn med forbindelser til hele verden. Byen kan sagtens bruges som destination i sig selv. Der er liv og glade dage og altid mulighed for god mad, massere af livemusik, kunst og gøgl samt afslapning med golf. Ja selv tornado jagt, kan ske herfra. Byen har mange mindre cafeer og en hyggelig gågade, hvor de studerende enten tjener penge på gøgl eller i butikkerne lang gågaden.
Overlevelse i Rocky Mountains

Overlevelse i Rocky Mountains

Bare sætningen i sig selv for mig til at lyse. At skulle opleve denne særegne natur på aller tætteste hold var for mig klimakset på turen. Vi pakkede vores to offroadere og kørte op mod vores endelige destination. Vi skulle igen have fisketegn. Butikken, hvori tegnene skulle købes, sagde imidlertid, at camping i det område var umuligt, da de lige havde fået en ordentlig bunke sne. Det betød at vores planer på ny skulle omlægges, og derfor besluttede vi os i stedet for at køre over passet crooked creek pass, som ligger i 12.000 fod. Terrænet må kun udforskes med 4 hjulstrækkere. Vejene er generelt gode & faste, men til tider lå der snedriver på 30-40-50 cm, så det var med en smule nervøsitet at passet blev forceret. Til gengæld var glæden desto så meget større, når man herefter finder en lille afsidesliggende lysning direkte ned til en lille rislende kilde, og med prærieulven som kom snigende over vejen ved ankomsten. At overnatte i terrænet er accepteret i langt de fleste nationalskove i USA, også ude for pladserne, men forsigtighed tilrådes især fordi naturen ikke tager hensyn. Hvad enten det gælder temperaturen som falder til -5° midt om natten i juli måned eller bjørnen som søger føde nær mennesket. Man er nødt til at tage sine forholdsregler, men når det er sagt, vil jeg forsikre alle om, at oplevelsen af Amerikas natur nydes i så store åndedrag, at man ikke kan vente på at komme igen. Vi fandt vores lille lysning hvor bålet blev tændt op og teltene gjort klar for natten. Maden blev tilberedt, og vi sad mens mørket faldt på og hyggede os. Pludseligt bliver der helt stille, og vi fornemmer en stilhed, som vi danskere ikke er vant til. Uanset hvor langt ud på landet vi, er der altid en traktor eller et fly som skaber baggrundsstøj. Her er intet! Blot ro.
Eagle Lake Colorado Rockies

Eagle Lake Colorado Rockies

Næste morgen valgte vi at køre over et andet pas for at komme frem til en lille enklave af bjergsøer. Vi vandrede i næsten 3 timer op mod vores endelige destination Eagle Lake. En isoleret bjergsø omgivet af tinder på næsten 4000 meter. Søen i sig selv ligger i ca. 3100 meter højde og sneen lå i et godt lag de sidste 3-4 kilometer til toppen, trods temperaturer på omkring 20° under hele opstigningen. Da vi langt om længe ankom til søen, skyndte alle mand at pakke ud, da mørket kommer hurtigt. Det gør det næsten umuligt at sætte teltet op. Derefter hentede vi fiskegrejet. Der var tonsvis af ørreder, desværre ikke store nok, hvorfor vi måtte leve af en BS blanding med ris og kylling. VI sad om aftenen ved bålet og hyggede os med massere af historier og anekdoter samt refleksioner på den tur som efterhånden var gået på hæld. Efter 3 dages strabadser i vildmarken skulle det blive godt at komme ned til Boulder og få en stor amerikansk cheeseburger og en milkshake. Herefter et dejligt varmt bad, en god seng samt et besøg i wellnesscentret på byens bedste hotel, St. Julien. Turen har levet i os lige siden. For min bror og jeg, ja så er der ingen tvivl, og vi håber en dag at kunne gentage succesen med vore sønner, da det største problem med en tur af denne kaliber er, at man savner nogle at dele den med.
At rejse er at leve
Alex Johansen

Kommentarer til rejsetippet om Seattle

natur til naturmennesker

31/01 2011 Kurt Bøg
hvis i skal på drengerøvstur få fat i bogen " Beyond the National Parks" der kan man overnatte gratis og uden komfort. Det er araler der ikke kan bruges kommersielt og stadig har det vilde look.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Seattle

Hoteller i Seattle
Rejser til Seattle
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.