Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Seattle

Læs mere om rejser til Seattle

Rejsetips af samme forfatter

Tre ting, der skal opleves i det norvestlige Washington
Rejsetips indsendt af:
Brøndby
2. sept. 2012

Tre ting, der skal opleves i det norvestlige Washington

Washington State er den nordvestligste af de sammenhængende 48 stater. Alligevel ligger den sydligere end de fleste danskere regner med. Anacortes nord for Seattle, som er udgangspunkt for et af mine "skal opleves" ligger således på højde med Paris.
Denne del af USA har stort set aldrig frostvejr, selv om det kan ske. Gennemsnitstemperaturen om sommeren (juni, juli og august) ligger omkring 23 grader, så klimaet er ganske behageligt. I Anacortes, som denne beskrivelse tager udgangspunkt i, falder der omkring 700 mm regn om året, hvilket er lidt mindre end i Danmark som helhed. Mest regner det i november, december og januar, så sommermåneder er ganske tørre. I juli falder der således kun omkring 21 mm regn. Det er altså et område, som man sagtens kan besøge om sommeren. Her startede min søn og jeg årets cross-country roadtrip fra Washington til New York med en lille omvej over Texas og Florida.
Spækhuggere ved San Juan Islands
Spækhuggere ved San Juan Islands

Spækhuggere og andre dyr

Vi fløj med Icelandair via Reykjavik til Seattle hvor vi hentede vores bestilte bil hos Hertz. Med afgang fra hjemmet kl. 11.00 og fra København kl. 14.00 og ankomst til Seattle kl. 17.45 lokal tid, havde vi været undervejs i knap 16 timer, men vi valgte at lægge yderligere halvanden time oven i og køre mod nord til den lille by Anacortes på øen Fidalgo Island ca. 150 km nord for Seatac Airport. Fidalgo Island er en af San Juan Islands, men der er broforbindelse fra fastlandet.

I Anacortes indkvarterede vi os på et mindre motel, indtil næste dag, hvor vi skulle på hvaltur. Den startede fra havnen kl. 11.00 og skulle vare til ca. kl. 16.00. Vi havde bestilt turen hjemmefra og de 100 dollars pr. næse, som den kostede, viste sig at være alle pengene værd. Vi sejlede på en forholdsvis stor turbåd, hvor der udover besætningen også var en naturvejleder (naturalist), som fortalte om det vi så undervejs. Allerede efter 25 minutters sejlads så vi den første hval, en ung vågehval, som stædigt nægtede at lade sig fotografere, og til sidst dykkede uden at komme op igen, mens vi var i området. Imidlertid fik kaptajnen over radioen melding om, at der var observeret en flok spækhuggere længere mod nord. Vi satte derfor kursen mod nord mellem de mange øer i San Juan Islands.

Undervejs nord på så vi både sæler og marsvin, foruden flere eksemplarer af den hvidhovede havørn. Efter omkring 45 minutters sejlads nåede vi op til spækhuggerflokken, som svømmede nord på. Ifølge naturvejlederen kunne man se af den måde, de svømmede på, at de ikke var på jagt, men simpelthen var ved at forlægge residensen formodentlig for at finde et sted med flere fisk. Naturvejlederen kunne identificere ikke bare flokken som en af de tre såkaldt standflokke i området, men også de enkelte hvaler. Pludselig begyndte et par af de unge hvaler at lege ved at springe ud af vandet, hvilket kaldes breaching, og efterhånden fik de selskab af nogle af de ældre hvaler også. Vi fulgte flokken mod nord og ind i canadisk territorialfarvand, og vi var ikke langt fra den canadiske kyst, da vi blev nødt til at vende om, hvilket hverken passagerer eller besætning havde lyst til. Vi skulle imidlertid hjem igen, så der var ikke noget at gøre.

På hjemturen så vi flere ørne, sæler og marsvin, men havde desværre ikke tid til at stoppe op for ar studere dem. Først kl. 17.15, mere end en time efter planen, var vi tilbage i Anacortes, en fantastisk oplevelse rigere. Synet af de legende hvaler, kan jeg leve højt på længe. Tager man til stedet forår og efterår i stedet for om sommeren, suppleres spækhuggerne med gråhvaler (forår) og pukkelhvaler (efterår).

Efter hvalturen kørte vi en tur op til øens højeste punkt, Mount Erie og nød solnedgangen der oppe fra.

Island Adventures:
http://www.island-adventures.com//
Mosgroet træ ved Hall of Mosses, Hoh Rainforest
Mosgroet træ ved Hall of Mosses, Hoh Rainforest

En tempereret regnskov

På Den Olympiske Halvø vest for Puget Sound og Seattle ligger Olympic National Park, som består af flere såkaldte "sites". Et af disse er Hoh Rainforest, som var det næste mål for vores tur. Fra Anacortes kørte vi mod syd over Fidalgo Island og via broen Deception Pass Bridge til den sydligere Whidbey Island, og videre til byen Coupeville. Washington State har USA's mest udbyggede færgesystem, og fra Coupeville sejlede vi over til Port Townsend på Den Olympiske Halvø. Herfra tog vi US Highway 101 rundt langs den nordlige del af halvøen med et par afstikkere for at se på vandfald, floder og søer. Dagens mål var Forks på den vestlige side af halvøen, en køretur på godt 200 km plus ca. 30 minutters sejltur.

Forks er kendt fra vampyrromanserien og filmen Twilight, der har været vist i dansk TV. Det får man ikke lov til at glemme et øjeblik. Der er Twilight restauranter, Twilight butikker, Twilight brænde og på det motel, hvor vi indkvarterede os, kunne vi have valgt et Twilight værelse. Det gjorde vi dog ikke. I stedet kørte vi en eftermiddagstur ud til Stillehavet og spadserede en tur på Rialto Beach, en af de mange strande på halvøen.

Næste dag stod så i regnskovens tegn. Fra Hoh kører man ca. 18 km mod syd ad US 101 og videre ca. 30 km mod øst til stedets visitor information center. Undervejs kører man ind i Olympic National Park, og her skal man betale $ 15 for en billet, som gælder i syv dage til alle parkens sites. Skal man besøge mere end 3-.4 nationalparker og National Monuments, bør man overveje et årskort (Annual Pass), som i 2012 kostede $ 80. Et sådant købte vi både i 2010 og igen i år, og det blev så rigeligt tjent ind.

Efter at have orienteret os på visitor informationscenteret, begav vi os ud på en spadseretur i regnskoven, først ad den sti, der kaldes Hall of Mosses. Hoh Rainforest er en af verdens meget få regnskove, der ligger i en tempereret klimazone (faktisk ligger tre af disse på Den Olympiske Halvø). Det er ikke en regnskov, som den kendes fra troperne. Her er det nåletræer, der dominerer, foruden bregner i massevis og så den allesteds nærværende mos, som har givet navn til stien. Turen er en fantastisk oplevelse (hvis man kan lide træer og mos), og undervejs så vi både en vaskebjørn, og så skyggen af en los, der dog hurtigt forsvandt igen. Der falder årligt op til 4500 mm regn, men heldigvis ikke så meget om sommeren, og mens vi gik tur, regnede det ikke.

Efter Hall of Mosses fortsatte vi på Spruce Nature Trail, hvor man kommer forbi nogle af verdens højeste nåletræer. Vestamerikansk hemlock, sitka- og douglasgran dominerer og de kan alle nå imponerende højder; for sitka- og douglasgranernes vedkommende mere end dobbelt så høje som de kan blive i Danmark. Douglasgraner på over 90 meter er ikke usædvanlige og vi så også en sitkagran på godt 80 meter med en stammediameter på næsten 3 meter. Et imponerende juletræ. På vej ud af regnskoven kom regnen, men det blev heldigvis ikke til meget.

Efter endnu en naturoplevelse af de bedre, nåede vi også at besøge Quileute-indianerreservatet ved Quileuteflodens udløb i Stillehavet, hvor vi gik en tur på First Beach i byen La Push (ca. 375 indbyggere). Her kan man se hvaler fra stranden i vandringsperioderne forår og efterår.

Om Hoh Rainforest:
http://www.nps.gov/olym/naturescience/temperate-rain-forests.htm
Olympic Mountains set fra Hurricane Ridge
Olympic Mountains set fra Hurricane Ridge

Sorthalede rådyr og smukke bjerge

Det sidste "absolut nødvendige oplevelse" i denne omgang er endnu et af Olympic National Parks sites kaldet Hurricane Ridge. Fra Forks kørte vi tilbage mod nord ad US 101 forbi den meget smukke Crescent Lake til byen Port Angeles på halvøens nordkyst. Her tog vi en mindre vej mod syd ind i nationalparken igen. Vi fortsatte op i de meget smukke bjerge til Hurricane Ridge i næsten 1.600 meters højde. Herfra kan man nyde udsigten over de sneklædte Olympic Mountains, inklusive bjergkædens højeste bjerg Mount Olympus, som er 2.427 meter højt, men som syner lavere, fordi de andre bjerge også er høje. Da vi dagen før havde set det nede fra regnskoven, synede det langt højere, fordi fra den retning, ligger der ingen andre høje bjerge i forgrunden.

På toppen ligger endnu et visitor information center som vi besøgte, så vi kunne lære lidt om stedet. Desuden gik vi en kort tur ad en asfalteret sti. Den blev ikke så lang som vi havde regnet med, fordi store dele af stien var dækket af sne, der var frosset til is og næsten umuligt at gå på i sandaler og bare fødder. Heroppe var temperaturen nede på under 20 grader, men alligevel føltes det ikke koldt at gå rundt i t-shirt og shorts, da luften er meget tør. Undervejs på spadsereturen passerede vi en masse sorthalede rådyr, som græssede på de alpine sætere. De er ikke tamme, men så vant til turister, at man kan komme forholdsvis tæt på dem.

På vej ned fra Hurricane Ridge gjorde vi holdt ved nogle forskellige vigepladser (pull-outs), hvorfra vi kunne nyde udsigten, blandt andet over Juan de Fuca Strædet nord for Den Olympiske Halvø og landbrugslandet på den østlige side af denne. Hvor der altså falder op mod 4,5 meter vand årligt på den vestlige side af halvøen, er man nødt til at kunstvande på den østlige side af denne, på grund af den regnskygge, som bjergene danner. Næsten alt den fugtighed, som kommer ind fra Stillehavet bliver afgivet som nedbør vest for bjergene.

Tilbage i Port Angeles vendte vi tilbage til US 101, som vi tog mod øst. Fra byen Kingston på halvøens østkyst tog vi endnu en af statens mange færger, som bragte os til Edmonds på fastlandet. Herfra kørte vi 25 km mod syd til Seattle, hvor vi tilbragte et par dage, før vores roadtrip for alvor begyndte.

Subalpine områder i Olympic Mountains:
http://www.nps.gov/olym/naturescience/subalpine.htm
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Seattle

Hoteller i Seattle
Rejser til Seattle
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/filippinerne/filippinerne-med-rygsaek-og-2-smaa-boern.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.