Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Rejser til Sea World Orlando

Verdens største vandland

Sea World er et gigantisk vandland men også en forlystelsespark med kørende forlystelser, der ikke alle har noget med vand at gøre.
Forlystelser i Sea World

Forlystelser i Sea World

Sea World er dog meget andet end delfin- og hvalshows. Et af Orlandos mest skræmmende rutsjebaner, Kraken, står også i Sea World, og slipper gæsterne løs i 15 etagers højde med en topfart på 104 kilometer i timen, inden du kastes rundt i de syv loops, som banen byder på. Hver tur varer lige omkring tre minutter.

Sea World har naturligvis også masser af imponerende akvarier med alverdens fisk. Er du på jagt efter tropisk stemning, kan du gå en tur gennem en kopi af Key West, hvor man har bygget en model af den kendte turistby for enden af Florida Keys. Husk også at få det store afslutningsshow med inden parken lukker, hvor man kombinerer lys og lyd med vandshows, pyroteknik og fyrværkeri.

Kør videre fra Sea World

Kennedy Space Center
Andre forlystelsesparker i Orlando
Universal Studios

Østpå til Kennedy Space Center
Selvom du har fået underholdning til bristepunktet i Orlando, vil det være at snyde dig selv, hvis du springer over Kennedy Space Center. I modsætning til de konstruerede forlystelser i Orlando er Kennedy Space Center den ægte vare, hvorfra der jævnligt opsendes rumfartøjer. Under opsendelser er centret ikke åbent for offentligheden, men ellers kan du få en guidet tur, der bl.a. går ud til affyringsramperne. Regn med cirka en times kørsel ad betalings-motorvejen Bee Line Expressway til Kennedy Space Center.
Kennedy Space Center

Sydpå til Miami og Fort Lauderdale
Når turen går sydover fra Orlando til Fort Lauderdale og Miami, må du have tegnebogen frem. Florida er fyldt med betalingsmotorveje, og en af dem er Florida Turnpike, der er den direkte rute fra Orlando og sydpå. Prisen for en enkelttur fra Orlando til Fort Lauderdale er cirka 12 dollars, mens det koster omkring 15 dollars at fortsætte til Miami. Det kan ikke betale sig – økonomisk eller tidsmæssigt – at skifte til den gratis Interstate 95, der går parallelt med Florida Turnpike ude langs kysten.
Miami
Fort Lauderdale
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.