Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Ankomst til New Orleans, Louisiana
  • Dag 2: New Orleans - Baton Rouge, Louisiana (130 km)
  • Dag 3: Baton Rouge - St. Francisville - Natchez, Mississippi (148 km)
  • Dag 4: Natchez - Vicksburg, Mississippi (117 km)
  • Dag 5: Vicksburg - Natchitoches, Louisiana (272 km)
  • Dag 6: Natchitoches - Alexandria - Lafayette, Louisiana (234 km)
  • Dag 7: Lafayette - New Orleans, Louisiana (216 km)

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • 6 nætters hotelophold
  • Morgenmad
  • Lokale skatter
  • En personlig rejsehåndbog på dansk

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter
  • Billeje

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Southern Plantations

7 dages tur rundt i sydstaternes historie

Tag med en tur til sydstaterne og en svunden tid fra lige før den amerikanske borgerkrig. Bo som Scarlett O'Hara i 'Borte med Blæsten' på nogle af de mest kendte sydstatsplantager og oplev deres imponerende palæer og store haver.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 718 USD

pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter inkl. morgenmad.

Southern Plantations

Dag 1
Dag 1

Ankomst til New Orleans, Louisiana

New Orleans
I ankommer til Louis Armstrong New Orleans International Airport, og kører så ind på jeres hotel, Maison Dupuy. Det gamle og hyggelige hotel ligger
Maison Dupuy hvor I skal bo
Maison Dupuy hvor I skal bo
midt i det gamle franske kvarter i New Orleans, kun to gader væk fra den legendariske Bourbon Street.

New Orleans er verdenskendt for sin multikulturelle baggrund, sit unikke køkken, byens helt fantastiske arkitektur, masser af jazzmusik og det store årlige karneval, Mardi Gras. Det er ikke uden grund, at New Orleans ofte kaldes den mest unikke by i USA.
Dag 2
Dag 2

New Orleans - Baton Rouge, Louisiana (130 km)

New Orleans
New Orleans’ historiske kvarterer venter på jer fra morgenstunden, og vi vil foreslå, at I tager en af de flere forskellige halvdagsture rundt i byen. Turene kan enten tages til fods eller i hestevogn, og undervejs kommer I gennem The French Quarter og forbi den kendte Lafayette kirkegård. Læs mere om oplevelsespakken i New Orleans nedenfor, som er et tilkøb til turen.

Først på eftermiddagen forlader I New Orleans, og første stop kunne være Houmas House Plantation og Longwood Plantation i Louisiana, som begge er opført lige før den amerikanske borgerkrig. Longwood Plantation i Louisiana
Nottoway Plantation hvor I skal bo
Nottoway Plantation hvor I skal bo
må ikke forveksles med et lignende sydstatspalæ ved Natchez i Mississippi.

I skal overnatte på den historiske Nottoway Plantation ved Baton Rouge. Nottoway kaldes for det hvide slot, og det er et af de største palæer, opført inden udbruddet af den amerikanske borgerkrig. Samtidig er det et af de historiske hoteller i USA. Oplev den imponerende storhed og graciøse stemning og afslut dagen med en elegant middag på Mansion-restauranten med klassisk kreolsk-inspireret mad fra Louisiana. Nyd den smukke renoverede spisestue fra århundredeskiftet og den imponerende udsigt.

Oplevelsespakke i New Orleans - sightseeing til fods i French Quarter (tilkøb)
Få en guidet tur gennem New Orleans med en lokal ekspert og få alle hemmelighederne om den ældste og mest enestående del af byen! Følg i de historiske fodspor på kendte personer ved bredden af Mississippi floden, gå gennem det franske marked i byen, over Jackson Square og ned gennem de smalle sidegader, som har navne efter helgener og syndere fra vores europæiske historie. Oplev The French Quarter, mens guiden fortæller om kvarterets hemmeligheder og giver jer indsigt i byens specielle arkitektur, køkken, musik, kunst og smukke haver. Og så får I lejlighed til at smage på ægte kærligheds- og voodoo-eleksir på det spændende og utraditionelle Pharmacy Museum.
Dag 3
Dag 3

Baton Rouge - St. Francisville - Natchez, Mississippi (148 km)

Monmouth Plantation hvor I skal bo
Stå tidligt op og tag med på en plantagetur med guide fra morgenstunden. Den byder på kulturelle indslag og masser af historie. Oplev det historiske palæ på plantagen med sine 64 værelser og dets samlinger af klassiske møbler, elegante haveanlæg og selve Nottowaymuseet.

Efter rundvisningen kører I nordpå mod Natchez langs Mississippi floden, og undervejs tager I et stop i den lille by St. Francisville. Den lille men hyggelige by er kendt for sin historiske bydel med en række historiske bygninger. Få en byvandringsbrochure på West Feliciana Historical Society Museum og tag en slentretur gennem byen. Efter St. Francisville fortsætter I til Natchez, hvor I skal overnatte på det historiske Monmouth Plantation.
Dag 4
Dag 4

Natchez - Vicksburg, Mississippi (117 km)

Vicksburg,
Dagens program starter med en rundtur på Monmouth Plantation kl. 10. Det historiske hjem fra før den amerikanske borgerkrig har stadig meget af det originale indbo og er omgivet af en smuk have. Det særlige ved Monmouth Plantations arkitektur er dens omhyggeligt udførte balance, symmetri og størrelsesforhold samt den græske inspiration.
Cedar Grove Inn. hvor I skal bo
Cedar Grove Inn. hvor I skal bo

Efter frokost kører I mod Vicksburg, hvor I skal overnatte på Cedar Grove Inn. Dette fine sted fra før den amerikanske borgerkrig er et af de største og mest elegante bed-and-breakfast-hoteller i sydstaterne. Undervejs til Vicksburg kan I holde udkig efter Mississippi Blues Trail, en hyldest til bluesmusikken i form af såkaldte ”historical markers”, hvor I på skilte kan læse om lokaliteter, som har haft betydning for udviklingen af bluesmusikken i de amerikanske sydstater.

Vel ankommet til Cedar Grove i Vicksburg kan I se frem til, at alle gæster på Cedar Grove tidligt på aftenen inviteres på et glas af husets vin. Desuden er der såkaldt ”turndown service” hver aften med chokolade og sherry.
Dag 5
Dag 5

Vicksburg - Natchitoches, Louisiana (272 km)

Mississippi floden
I vågner op til en omgang landlig morgenmad, inden I skal rundt på en guidet tur rundt i det historiske palæ. Oplev de fem historiske bygninger på Cedar Grove med elegant udsmykkede værelser med afsæt i datidens indretning. I får også
Samuel Guy House hvor I skal bo
Samuel Guy House hvor I skal bo
et kig ud over det fem hektar store haveanlæg.

Fra Vicksburg i Mississippi går turen nu vestpå over Mississippi floden ind gennem Louisiana til byen Natchitoches, hvor I skal bo på Samuel Guy House, som ligger ved søen Cane River Lake i den historiske del af Natchitoches. Undervejs har I mulighed for at opleve cajun-kulturen i de mange kreolske plantager, der præger området. I kan også høre cajun-musik, smage det originale cajun-køkken og måske lægger vejen forbi Bayou Pierre Alligator Park i Natchitoches og se på masser af alligatorer.
Dag 6
Dag 6

Natchitoches - Alexandria - Lafayette, Louisiana (234 km)

Atchafalaya sumpen
I dag skal I køre fra Natchitoches til Lafayette i det sydlige Louisiana, men undervejs bør I tage en pause i Alexandria, Louisianas hjerte. Her byder de historiske plantager på et autentisk tilbageblik på livet på plantagerne, og Alexandria har også flere museer og gallerier.

Fortsæt til Lafayette, hvor I skal overnatte på Bois Des Chenes, som er et historisk
Bois Des Chenes hvor I skal bo
Bois Des Chenes hvor I skal bo
plantagehus i ægte sydstatsstil. Bois Des Chenes er indrettet med unikke antikviteter fra forskellige stil- og tidsperioder, især den franske periode i Louisiana. Hertil kommer amerikansk indretning, der fuldender den unikke arkitektur, og plantagen udgør en vigtig brik i Lafayettes historie og kulturliv.

Mens I er i Lafayette, kan I overveje at tage med på den populære Swamp Tour ud i de nærliggende Atchafalaya sumpe, hvor I kan opleve den smukke natur i det sydlige Louisiana med masser af fugleliv, alligatorer samt store mosklædte cypresser.

Oplevelsespakke i Lafayette - bådtur ud i sumpene i Atchafalaya (tilkøb)
Atchafalaya er det største sumpog flodområde i USA, og med på listen over USA’s bedste vildtområder. Her kan I bl.a. opleve bævere, oddere, sumpbævere og op til 38 forskellige fuglearter, bl.a. flere truede arter. Og så naturligvis masser af alligatorer!
Dag 7
Dag 7

Lafayette - New Orleans, Louisiana (216 km)

The French Quarter i New Orleans.
I dag går turen retur til jeres udgangspunkt i New Orleans. Hvis I ikke synes,
Lyt til Jazz og Blues i New Orleans
Lyt til Jazz og Blues i New Orleans
I blev færdige med New Orleans ved ankomsten, kan I forlænge turen med et par ekstra dage på et af de mange hyggelige historiske hoteller i The French Quarter i New Orleans.
World War II Museum i New Orleans
World War II Museum i New Orleans

Vidste du...

World War II Museum
Ud over at være jazz’ens hovedstad og hjemsted for Bourbon Street i det smukke franske kvarter, er New Orleans også byen, hvor I finder det store nationale museum om 2. verdenskrig i USA. Forklaringen er, at det var i New Orleans man byggede de landgangsbåde, amerikanske soldater benyttede, når de skulle indtage de japanskbesatte øer i Stillehavet samt ved D-dagen i Normandiet. Få et unikt indblik i nyere amerikansk historie i dette imponerede museum, som især fokuserer på Stillehavskrigen under 2. verdenskrig.

Start nu! Det er let at bestille Southern Plantations


7 dages tur rundt i sydstaternes historie
Fra 718 USD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter inkl. morgenmad.

Rejseperiode:
1. april - 31.december 2017

Fra 718 USD
pr. person i dobbeltværelse

Bemærk:
Minimumsalder 18 år

Turen starter:
Dagligt

Varighed:
7 dage / 6 nætter

Længde:
1.117 km

Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Kontakt os nedenfor eller
eller se åbningstider og adresser på vores rejsebureauer her.

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.