Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Rejsetips af samme forfatter

Spisesteder i USA
Rejsetips indsendt af:
Odense
25. maj 2011

Spisesteder i USA

Der er uhyrlig stor forskel på lokale spisesteder i USA. Måske er det netop derfor, kæderestauranter har sådan en succes; her ved man præcis, hvad man kan forvente.
Dog er der for en dansker ikke noget specielt ved at spise på en McDonald's eller en Burger King, når man er på ferie i USA, for det kan man jo lige så godt gøre, når man er hjemme.
Men for ikke at køb katten i sækken alt for mange gange, kan man med fordel prøve et par andre kæderestaurationer, som for en dansker måske lyder knap så bekendte. Personligt vil jeg anbefale kæderne Cracker Barrel og Johnny Rockets.
 
Cracker Barrel

Cracker Barrel

Det fulde navn på denne kæde er Cracker Barrel Old Country Store. Her kan man få serveret morgen- , middags- og aftensmad eller få en kop dejlig kaffe med tilhørende pie. Menukortet byder på "Southern comfort cooking", så man kan få alt fra blåbærpandekager med sirup til store steaks med bagte kartofler og majsmuffins. Derudover har menukortet også en sektion, der byder på mad med noget lavere kalorieindhold - alletiders for dem, der gerne vil passe lidt på vægten.
Restauranterne er alle dekoreret med gamle fotos og reklamer og antikke brugsgenstande. Stemningen er hyggelig og servicen i top.
I forbindelse med restauranten ligger der altid en lille hyggelig butik. Her kan man købe alt fra te og kaffe til brugskunst og tøj. Sortimentet byder også på jule-, påske- og halloweenpynt op til de forskellige ferier og hellidage.
Uden for butikken bliver man budt velkommen af en række gyngestole, som man kan slå mave i efter en god middag.
Cracker Barrel kæden har over 40 år på bagen og blev startet i staten Tennessee. De fleste butikker og restauranter ligger i syden, men kæden har faktisk spredt sig til mere end 40 stater, så der skulle være gode muligheder for at få stillet sulten i en Cracker Barrel - også uden for syden.
Johnny Rockets

Johnny Rockets

Svæger man til hamburgers, fritter og milkshakes er der andre muligheder end Burger King og MacDonald's. Mit bedste bud er Johnny Rockets.
Johnny Rockets kan i år fejre sit 25 års jubilæum, men stilen er noget ældre. Johnny Rockets er nemlig en 50'er-diner med tidstypiske røde vinylsæder på stolene og jukeboxe på bordene.
Udvalget på menukortet er ikke fantastisk stort, men det gør ikke noget, for man føler virkelig, man får serveret noget veltillavet og autentisk fastfood i denne restaurant.
På nogle af restauranterne hopper personalet indimellem op på disken for at synge og underholde. Denne lille gimmick er underholdende, og skylles let ned med måske verdens bedste milkshake!

Velbekomme :)

Kommentarer til rejsetippet om USA

kæderestauranter i USA - nej tak

27/05 2011 vibeke overbeck
jeg gør alt muligt for at undgå at spise på en kæderestaurant. Det er så kedeligt og forudsigeligt. Der er mange Ma and Pap steder, som laver good home cooking. Det er på disse steder man smager hjemmelavet mad og møder lokale. Spørg på dit motel hvor disse steder er.

I øvrigt hvis man er lidt opmærksom på hvad man putter i munden og hele tiden bytter det fritterede og fede med den gode bagte kartoffel etc. så kan man faktisk tabe sig. Amerika er mulighedernes land. Ingen bliver fornærmede over at man laver helt om på menuen.

OBS! husk Mc Donald har senior coffee - jeg tror man skal være 60+ til ca. halv pris. En sjov detalje når man måske har brug for at benytte deres rene toiletter.

Johnny Rockets

26/05 2011 Per V. Henningsen, FDM travel rejsespecialist
Og når nu der nævnes både Johnny Rockets, hamburgere og oceangående skibe; så vil jeg da lige minde om, at netop Johnny Rockets også er at finde ombord på en hel del af krydstogtskibene fra Royal Caribbean. Så når man er på krydstogt med Royal Caribbean, hvilket så absolut kan anbefales! (men et andet rejsetip om dette..), så bør man helt klart lægge vejen forbi og nyde en god burger med fritter og en milk shake.

En lille sjov tilføjelse

25/05 2011 Mette Søndergård
Mange undre sig over at det hedder hamburger og bøffen ikke er lavet af "ham" (skinke). Men det er faktisk fordi hamburgeren er opkaldt efter den tyske by Hamburg, hvor fattige udvandrere i sin tid blev bespist med hakkebøffer, mens de ventede på de oceangående skibe.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/thailand/rundrejse/rundrejse-med-lokal-guideliste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.